Vandkvalitet
Læsetid: 4 min.

Danmarks have lider, men kvælstofudledningen fortsætter uændret

Trods politiske erklæringer er det ikke lykkedes at bremse den store udledning af kvælstof, som skader livet i de danske farvande. Udviklingen står stille, viser nye tal. »Ikke tilfredsstillende,« siger miljøministeren.
Danmark har besluttet, at de kystnære havområder skal bringes i en såkaldt god økologisk tilstand inden 2027, hvilket ifølge forskningen kræver store reduktioner af udledningerne. Her foto fra Roskilde fjord.

Danmark har besluttet, at de kystnære havområder skal bringes i en såkaldt god økologisk tilstand inden 2027, hvilket ifølge forskningen kræver store reduktioner af udledningerne. Her foto fra Roskilde fjord.

Lars Laursen

Indland
23. januar 2023

Trods bred politisk enighed om, at Danmark skal nedbringe udledningen af kvælstof til de danske farvande, så står udviklingen stille. Det viser nye tal, som indgår i det årlige kompleks af rapporter om naturens og vandmiljøets tilstand, kaldet Novana-rapporterne, som udgives af Aarhus Universitet og GEUS.

Og det er dårligt nyt for naturen, for lystfiskerne, for biodiversiteten og for dele af turismen, fortæller Stiig Markager, der er professor ved Aarhus Universitet og har deltaget i arbejdet.

Danmark har ellers besluttet, at de kystnære havområder skal bringes i en såkaldt god økologisk tilstand inden 2027, hvilket ifølge forskningen kræver store reduktioner af udledningerne.

Sagen er, at kvælstoffet, som primært kommer fra gødning og gylle på landbrugets marker, vaskes ud i havet gennem regn, åer og vandløb og fører til algeopblomstring, uklart vand, iltsvind og død for kongerigets havlevende væsener. Blot fem ud af 109 kystnære havområder lever i dag op til målene.

»Udledningerne har været nogenlunde konstante siden 2011. Frem til 2019 blev det faktisk værre, og nu er billedet, at der ikke sker noget,« siger Stiig Markager.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Det ville også være fint, hvis vi fik noget mere skov langs kysterne.
Det kan godt være nogle ville brokke sig over at miste havudsigt, til gengæld ville alle der bevæger sig ud til kysten, kunne se og opleve både hav og skov.

Kunne i øvrigt forestille mig at langs kysterne ville skove være bedst til at holde på vandet i perioder med meget nedbør.

Jesper Kloppenborg, søren ploug, Susanne Kaspersen, Gitte Loeyche, Kurt Nielsen, Per Kortegaard og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Bruno Petersen

Er det nu også et politisk ansvar? Det er forurening forårsaget af civilsamfundet. Politiske indgreb er kollideret med det civile samfunds protester og krav om frivillighed i tiltagene. At appellere vedvarende til frivilligheden over flere år må være opslidende på egen liberale ideologi. Men det generer åbenbart ikke. Man ved jo at der er en “voksen” til at tage over, nemlig det politiske niveau, der administrerer “maksimalstaten”. (Et forsøg på at være meget sarkastisk)

Knud Jeppesen

Nu har man i årevis lavet det ene tiltag efter det andet for at mindske landbrugets N udledning. Flere og flere efterafgrøder med mere. Nu har man så beviset på at de krav ikke hjælper, fordi udledningen stadig er den samme. Altså udfra AUs teoretiske beregninger. Måske man skulle se på udledning af iltforbrugende organisk stof fra punktkilder. Altså lort i spildevandet.

Lise Lotte Rahbek

»Den eneste mulighed er at omlægge fra intensiv dyrkning til natur eller ekstensive dyrkningsformer som vedvarende græs,« siger han.

Så man ved, hvad der skal til.
Er det så 'bare' kompensationen til landmændene, som forsinker processen?

Erik Fuglsang, Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel, Anne Bruun, Susanne Kaspersen, Inge Lehmann, erik pedersen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar

Ord, ord, ord - -

Flemming Kjeldstrup, Carsten Munk, søren ploug, Lene Basballe og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

"Trods politiske erklæringer er det ikke lykkedes at bremse den store udledning af kvælstof, som skader livet i de danske farvande."

Politiske erklæringer? Meget morsomt - det der virkelig mangler, er erklæringer fra Landbrug & Fødevarer!

Flemming Kjeldstrup, Torkil Forman, Anne Bruun, søren ploug, Susanne Kaspersen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Jesper Johannsen

I 100 år har vi bildt hinanden ind naturen kan optage alle menneskelige aktiviteter. Lige så længe vi har udledt alverdens menneskeskabte og unaturlige kemiske forbindelser, som naturen ikke kan omsætte er problemet blevet påvist løbende. Kvælstof udledningen er ingen undtagelse. Den har været på dagsordenen i årtier. Tilsyneladende uden resultat.

Er det ikke på en eller anden måde naivt at tro udledning af 10.000 vis af tons kemikalier sprøjtet ud over over 60% af landjorden i Danmark i 100 år ikke har konsekvenser?

Lidt ærgerligt der ikke er mere omtanke med den måde vi behandler Jorden. For med lidt justeringer i opløbet og de fleste udfordringer i ubalancen med naturen og menneskelig aktivitet kunne være undgået. Men manglende omtanke er jo årsagen til de fleste vildspor af miljø og krigsødelæggelser. Og der er ingen udsigter til forbedring. Tværtimod ser det ud til "forbedringerne" skal ske gennem endnu mere af den samme vej. Det er nærmest som om menneskeligheden følger en forudsagt destruktiv uundgåelig drejebog. Ikke så underlig gode gamle George Orwell kunne forudsige verdens gang med "1984". Vi er så forudsigelige. Tænk, hvis vi kunne bruge det konstruktiv?

Nå ja. Nu er der trods alt ikke noget, som er så skidt, at det ikke er godt for noget. Og hele kemikalieudledningen har på trods alt gjort, at vi mennesker i gennemsnit lever længere end nogen sinde før. Men altså bare ikke bæredygtig på den lange bane.

Desuden er afhængigheden af at udlede alverdens svineri stor og umiddelbart uomgængelig på kort sigt som landet ligger. Alle har brug for mad på bordet. At stoppe op her og nu vil på mange måder medfører lige så mange udfordringer som det løser. Det er en meget langvarig proces at vende skuden. Og det er jo netop derfor det er så ærgerligt, at vi mennesker ikke har fremvist mere omhu med den vej der er blevet valgt gennem de forkerte prioriteringer i 100 år.

anne bach, Anne Bruun og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Thomas Helbo Hansen

@Knud Jeppesen

Som sædvanlig forsøger du (og resten af "Bæredygtigt" Landbrug) at skyde skylden på nogen andre.... og som sædvanlig er det, i jeres øjne, de "onde" byboers skyld!

"Lort" (fra mennesker) i spildevandet står for under 10% af den samlede N-udledning i DK .. Det ved du egentlig godt, men du synes det er et træls faktum, og vælger derfor af ignorere det... sølle som sædvanlig...

Landbruget (BL og L&F) opfører sig som afhængige (narkomaner/alkoholikere).. På trods af gentagene "interventioner" fra det omgivne samfund, hvor de problemer deres afhængighed påfører natur og medborgere, gør de alt for at benægte og fortsætte som tidligere...

Mogens Holme, Jesper Kloppenborg, Morten Bo Johansen, Flemming Kjeldstrup, Eva Schwanenflügel, Torkil Forman, Anne Bruun, Niels Bent Johansen, Mogens Kjær, søren ploug, Susanne Kaspersen, Carsten Munk, Inge Lehmann, John Damm Sørensen, erik pedersen og ingemaje lange anbefalede denne kommentar
Flemming Jensen

Meget forurening kommer fra skove der ligger langs havet.
Skovene er i dag en kæmpe industri med meget nåletræ der sprøjtes, sprøjtegiften trækker ned i det net af små åer og bliver ledt ud i havet, kig bare på Faxe bugt.

Freddie Vindbjerg skriver, at der mangler " erklæringer fra Landbrug & Fødevarer" om at nedbringe landbrugets udledning af kvælstof.". Det er sikkert rigtig, men de deltager dog i debatten på et rimeligt seriøst grundlag, selv det er landbrugets interesseorganisation.

Men så er det da godt, at vi har Knud Jeppesen, som er begyndt at skrive her i kommentartrådene. Han er jo efter mange års tro tjeneste i foreningen "Bæredygtigt Landbrug" blevet deres æresmedlem. I parentes skal det bemærkes, at i denne forening betyder "bæredygtigt" økonomisk bæredygtighed for landbrugserhvervet - ikke miljømæssig bæredygtighed.

Gudskelov er Knud Jeppesen ikke karrig med med sine "erklæringer" om kvælstofudledninger. Der er hele to af af slagsen. Først mistænkeliggørelsen af oplysningerne fra Aarhus Universitet (AU). De er jo "teoretiske" Det betyder i den "bondesnu" ordbog, at det kan man ikke regne med.

Den anden erklæring går på, at man "måske skulle se på udledning af iltforbrugende organisk stof fra punktkilder. Altså lort i spildevandet." Hvad angår kvælstof som artiklen altså handler om så er udledningen minimal i forhold til landbrugets udledning. Derfor er der ikke meget at hente her. Måske kunne det bedre betale sig at se på frivillighedsprincippet i landbruget.

Hvorom alting er, så er det altså ikke "bæredygtige" argumenter, der karakteriserer indlæggene fra "Bæredygtigt Landbrug". Men de scorer som sædvanligt højt på demagogien - dvs. folkeforførelse.

Mogens Holme, Torkil Forman, Anne Bruun, Niels Bent Johansen, søren ploug, Susanne Kaspersen, Jens Christensen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
John Damm Sørensen

Jeg må gentage mig selv endnu en gang. Problemet skyldes i alt væsentlighed at landbruget har etableret underjordiske motorveje for forurenet vand, kaldet dræn.

Disse motorveje afleder i følge officielle rappoter 70% af al nedbør, og leder vandet direkte ud i vandløb, der alle ender i vores fjorde.

Mogens Holme, Morten Bo Johansen, erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Torkil Forman, Mogens Kjær, søren ploug, Susanne Kaspersen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
poul pedersen

»Vores vandmiljø er under pres, og mange steder er vandområderne presset af for meget kvælstof. De nye tal viser, at der stadig ligger en stor opgave forude. Målet om, at dansk vandmiljø skal i god økologisk tilstand igen, opnår vi ikke uden handling, og årets tal viser, at udviklingen ikke er tilfredsstillende,« lyder det fra miljøminister Magnus Heunicke (S).
Jeg oversætter lige:
"Vi har et kæmpe problem som vi burde gøre noget ved."
Og venter så i spænding på fortsættelsen:
"og derfor iværksætter vi en handlingsplan med følgende bindende mål over tid".
Men den udeblev, som det er sket de sidste mange år.
Tiden er desværre løbet fra den slags verbale ordgyderi. Trætheden er enorm overfor regeringernes handlingslammelse overfor Landbrug og Fødevarer, der synes at kunne kujonere politikerne til en impotent indsats de overfor stærkt pågående omkostninger, de påfører det øvrige samfund, og som man efterhånden må spørge, om er afspejlet i erhvervets nytteværdi.

Mogens Holme, Inge Lehmann, Flemming Kjeldstrup, Palle Rasmussen , erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Torkil Forman, Anne Bruun, søren ploug og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Knud Jeppesen

Mogens Kjær:
Jeg har tidligere skrevet, at jeg er medlem af både L&F og BL. Men mine indlæg og debattråde er lavet af mig selv uden at repræsentere andre, da jeg ikke er valgt for nogen. Måske du husker det denne gang.

Når nu landbruget har opfyldt så mange krav til brugen af kvælstof, at udledningen af N er faldet med 43% siden 90érne(står i rapporten) og iltsvind er samtidigt er steget, er det da mærkeligt, at man ikke ser på om andre faktorer spiller ind.

Når man ser på mange af de forurenede søer i Kbh. og omegn -ved man godt, at det er organisk stof fra spildevand der er problemet. Der ville det jo også være dumt at skylde skylden på landbrug i det område.

I vandplanerne står, "at 1/3 af alle vandløb ikke kan opnå god tilstand grundet organisk stof fra spildevand og N og P har mindre betydning". Så er det vel ikke noget jeg har fundet på.

Tillige er der så lidt styr på spildevandområdets mængder og indhold, og langt de fleste overløb er ulovlige grundet der ikke findes en lovbefalet tilladelse.
Det sætter selvfølgelig spørgsmål ved det samlede tal.

Knud Jespersen - medlem af godsjerforeningen med det obskure navn "Bæredygtigt Landbrug".

Min oplevelse af landbrugernes indvendinger mod noget som helst hensyn til natur eller andre mennesker, MÅSKE vil stilne af den dag, alle ANDRES spildevand har drikkekvalitet.

Indtil da ønsker landbrugerne ingen berænsninger i deres ret til at sprøjte med pesticider og spreden gylle fra +20 millioner svin ud.

Mogens Holme, Inge Lehmann, Flemming Kjeldstrup, erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Torkil Forman, Anne Bruun og John Damm Sørensen anbefalede denne kommentar
poul pedersen

Knud Jeppesen
Jeg er bange for, at din faktaresistens forplumrer dit eget klarsyn.
Ovenfor kan du se:
"De nye tal, som er opgjort af Aarhus Universitet, viser, at udledningen af kvælstof til havet i 2021 lå på 55.000 ton, når man tager højde for forskelle i nedbør mellem årene. Det svarer til gennemsnittet for årene 2016-2018, hvor det lå på 56.300 ton, skriver Miljøstyrelsen på sin hjemmeside, hvor styrelsen også nævner, at de mellemliggende år har været lidt mere svingende med 51.000 ton i 2020 og hele 66.000 ton i 2019, hvor det regnede rigtig meget."
Synes du, at der af dette fremgår, at udledningen af N er på plads? 43% af alt for meget kan sagtens stadig væk være alt for meget.
Jeg må tilstå, at data fra Århus Universitet i min forståelse vægter noget mere, end et partsindlæg.

Mogens Holme, Inge Lehmann, Thomas Helbo Hansen, erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Torkil Forman, Anne Bruun, søren ploug, John Damm Sørensen og Niels Bent Johansen anbefalede denne kommentar
Jesper Johannsen

Manglende fokus på miljøet frem for profit har haft store konsekvenser og så er det kun lige toppen af isbjerget, som er ved at blive afdækket.

PFAS har der f.eks. ikke været offentlig fokus på. Men det er der kommet nu. PFAS har vist sig at være tilstede i græsarealer og havmiljøet op langs med den danske vestkyst. PFAS er fundet i økologiske æg grundet PFAS i fiskemel, som anvendes til "økologisk" foder (måske skrabeæg er sundere). PFAS er fundet i store mængder i appelsin juice, foreløbig i USA. Og da PFAS, som er kræftfremkaldende, ikke er nedbrydelig i naturen ophober det sig i fødekæden.

For nogle år tilbage læste jeg om grænseværdier for diverse menneskeskabte kemikalier. Der er 100.000 vis af dem i forskellige kombinationer. Nogle få tusinde er nogenlunde afklaret omkring skadevirkninger på vores helbred og naturen. Langt de fleste er ikke klarlagt med pålagt en politisk grænseværdi. Et subjektivt skøn.

Som skrevet lidt længere oppe i kommentarsporet, så lever vi mennesker i gennemsnit længere end nogen sinde før. Det skyldes medicinsk forståelse af bakterie, virus, lav dødelighed blandt nyfødte børn, samt tilstrækkelig med varierede fødevare osv.. Så indtil nu tegner der sig et plus trods alt på den korte bane. Men spørgsmålet er, hvilken konsekvens og betydning det vil få på den lange bane.

Lidt som med klimaet. Industrialiseringen har skabt de fremskridt og den velstand vi i dag lever med og på kort sigt gjort livet bedre vil de fleste nok mene. Men på den lange bane har den teknologiske udvikling samtidig gjort vi kikker ned i afgrunden.

Det må og skal være muligt at finde et mere afbalanceret samfundssystem end den vej vi har løbet efter de seneste 100 år. Det store spørgsmål er, om der fortsat er tid nok til at reagere på og få vent skuden før grundstødning.

Det er ikke alt, der er skidt. Det er mere måden det bliver gjort på.

Inge Lehmann, Peter Beck-Lauritzen og Torkil Forman anbefalede denne kommentar

Ja, vi mennesker ( i den vestlige civilisation ) lever længere - men vi har samtidig misbrugt den viden som har gjort os mere levedygtige - hvis vi ser på de "fremskridt" som teknologien har medført, er den samlede "gevinst" ret begrænset -

- i langt de fleste tilfælde har teknologien udnyttet naturen på det groveste !

" pros and cons of liberty. "

Klaus Brusgaard

Bare rolig. Lige om lidt så kommer der en hockeystav flyvende forbi og så er alt løst som lovet inden 2030.

Inge Lehmann, Morten Bo Johansen og søren ploug anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg er glad for, at Knud Jeppesen deltager i debatten, selvom jeg sjældent er enig med ham.
Der ER et problem med spildevandsoverløb under store regnskyld
Det er omfattende tiltag igang med LAN-projekter og separatkloakering på landet, som skal håndtere de store regnmængder.

Det fritager nu dog ikke landbruget for at skulle yde en stor indsats af minimering af nærings-overskud til vandmiljøet.

Erik Fuglsang, Inge Lehmann, Peter Beck-Lauritzen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Knud Jeppesen

Lise Lotte Rahbek - tak for at ville en positiv oplysende debat. Overløb af spildevand er ikke kun ved store regnskyl, men mange steder bare ved alm. regnvejr. Her med den meget regn i jan. har der været store overløb af urenset spildevand de fleste af 4.500 overløbssteder der findes. Kommunerne har så været heldig med, at der ikke tages badevandsprøver om vinteren. (skidt med vinterbaderne) .
Landbruget har fået stillet og opfyldt mange krav de sidste 30 år. Fint og derfor er N udledningen faldet til ca. det halve i den tid. Men de nuværende rensekrav til spildevand er fra 1987. Det kan da ikke være rigtigt at der ikke er sket tilsvarende stramninger i over 35 år!

Knud Jeppesen

Søren Ploug - Jeg er medlem af både L&F og BL, så det dækker vist alle størrelse landbrug! Fint du forsvarer, at de fleste hormon- og medicinrester suser lige gennem renseanlæg og ud i hovedet på fiskene. Sammen med store mængder miljøfremmede stoffer , mikroplast mm.
Men at der lukkes 30-50 mill tons urenset spildevand direkte uden om renseanlæg gratis er vel et stort problem for vandløb, søer og fjorde???
Det er faktisk samme mængde gylle vi spreder ud på markerne som næringsstof til planterne på vore marker. Altså vi smider ikke næringsstofferne direkte ud i naturen.

Ja der mere indhold i gylle fra dyr - men tankevækkende, at byerne smider lige så stor mængde væk. Og jo mere forsyningerne lukker direkte ud, jo mere tjener de på ingen afgift og ingen rensning. Det må der være nogen der vil sætte en stopper for?

Der er ikke sløjfet en eneste vandboring de sidste 20 år grundet regelret brug af pesticider på markerne.

Knud Jeppesen

poul pedersen: Sammendrag fra samme rapport:
Den vandføringsvægtede
total-kvælstof-koncentration for hele landet var i 2021 3,8 mg N/l
• Den vandføringsvægtede total-kvælstof-koncentration for
91 målestationer med fuld måletidsserie var i 2021 3,3 mg N/l.

Og i EU´s nitratdirektiv er grænsen 12 mg/l - den samme som for drikkevand. Det vil sige at vandet i vandløbene er 4 gange renere end kravene til drikkevand og EU´s krav. Så skal man godt nok være pessimist, for at tro er det er hovedårsagen til iltsvind.

Knud Jespersen

Du bekræfter mine fordomme:

Først den dag kloakvandet fra byer og boliger har drikkevandskvalitet, vil landbruget (måske) drøfte eventuelle forholdsregler for at mindske svineriet fra gylle, pesticider og hvad man ellers ødelægger fremtidige generationers livsvilkår med.

Men dit forsøg på at få debatten til at handle om noget andet end landbrugets udledninger er bare SÅ typisk for godsejerforeningen og dens støtter.

Jeg husker stadig, hvordan godsejerforeningen med det obskure navn forsøgte at lukke munden på Stiig Markager.
Med de store økonomiske midler som godsejerforeningen råder over er det svært at stå op imod dem (Jer?) når det handler om advokatregninger.

Mogens Holme, Morten Bo Johansen, Inge Lehmann og Thomas Helbo Hansen anbefalede denne kommentar
Anders Bentsen

Jeg ved ikke om der sker nok og om det går hurtigt nok, men der sker da fremskridt.
Vi er nu oppe på en biogas forsyning på 33% af al gas brugt i Danmark, og den laves bl.a. af gylle. Jeg bemærkede lige i nyhederne at vores klimaminister d.d. indviede et nyt stort biogasanlæg, og dertil kommenterede, at vi leverer 100% af vores gasforsyning fra biogas inden 2030. Det burde betyde mindre gylle på markerne, selv om jeg gætter på man spreder rest stofferne efter biogasproduktionen.

Torben Kjær Andersen og Knud Jeppesen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Vi vil ikke naturen det bedste og vore ansvarlige myndigheder, vil den det heller ikke! Vore åer og vandløb er afvandingskanaler for udvaskningen af vore arealer med skovplantager og monokulturer, sprøjtet med pesticider, udmundende i vore farvande! Pesticider, der er forbudt af EU, dispenseres af vore miljømyndigheder!
Renseanlæggene har ikke den nødvendige behandlingskapacitet, ex. ved nedbør, hvorfor skodder åbnes og urenset spildevand udledes. P renses der for, men langt fra alle steder. Det var det "positive"!
Hele Østersø-området afvander store landområder med mangelfuld rensning. Da strøm-retningen i sund og bælter i mere end 90% af tiden er nordgående, sedimenteres "affaldet" fra Østersøen i Skagerak. "Affaldet" fra Østersøen indeholder mange "gode sager", der ophobes i bl.a. Østersø-laksen, belaster fertiliteten i fisk, forårsager døde hummere i Kattegat osv.

Anne Bruun, Inge Lehmann og søren ploug anbefalede denne kommentar

Er forskellen på spildevandshåndteringen og landbrugets kvælstofs og pesticidshåndtering ikke, at der faktisk laves noget konstant, for at forbedre spildevandshåndteringen, mens landbruget lobbyer for aldrig at skulle gøre noget?

Og ja, der har i årenes løb været mange løsningsforslag og planer, men hvergang har politikerne aflyst eller udvandet dem efter ønske fra landbruget. Så selvfølgelig er der derfor aldrig gennemført noget, som har løst problemerne.

Og landbruget har aldrig honoreret tilliden til deres indsats baseret på frivillighed. Gid syge kontanthjælpsmodtagere kunne få samme behandling af politikerne.

Forøvrigt kan det undre, at når landbruget nu i mange årtier konsekvent ødelægger de indre farvande, at fiskerne per rygmarv fokuserer på skarv og sælbekæmpelse.

Det kan undre, at nogen, der er så afhængige af naturens gratis ressourcer, har så lidt forståelse for betydningen af bibeholdelse og beskyttelse af disse ressourcer.

Faktisk har Bæredygtig Landbrug ikke engang forstand på bæredygtigt økonomi, ellers ville de ikke ødelægge deres indkomstkilde for kortsigtet gevinst her og nu, for stort tab på den lang sigt.

Og hvad der gjaldt for DR gælder også for landbruget
#videnerfandmeikkeetsynspunkt

Så industrilandbrugets skader bevist vores natur, luft, drikkevand, havmiljø og helbred.

Derfor er deres uvillighed om at samarbejde for løsninger noget værre (et ord jeg ikke vil nedfælde).

Thomas Helbo Hansen, søren ploug og Mogens Holme anbefalede denne kommentar

Ps informations nye kontrol er godt nok ualmindeligt skrap.

Deres utydelige billeder gør det umuligt, at verificere om en panda befinder sig i en skov og dets spørgen efter tusindfryd kræver man er istand til at artsbestemme kurveblomster uden nogen form for størrelsesguide i billederne.

Informations læsere er ualmindeligt veluddannede i mine øjne.

Anders Bentsen

Inge, der er en del rigtigt i dit indlæg, men din næstsidste sætning gør det svært, ligefrem at anbefale kommentaren fra min side. Jeg tror det er en smule ensidigt at se på det på den måde, også selv om jeg i visse situationer er enig med dig.
Jeg ved ikke helt hvornår det blev så åbenlyst, at det var udvaskning fra landbruget, der forårsager iltsvind i de danske farvande, men på et tidspunkt må man jo reagere.
Men jeg er ikke sikker på vi er helt enige i hvem det er der skal reagere i denne sag, det antyder jo, at der er mere end en åben side på denne sag.
Du synes jo tydeligvis at det er landmanden, der skal vide hvad der er rigtigt og forkert, og synes han bør handle på sin viden. Jeg synes politikerne burde være de første der kom i besidelse af den viden, og det er derfor et politiker ansvar, at udstikke retningslinierne for både landbrug og fiskeri.
Det er jo ikke kun landmænd der er skyld i dårligt fiskeri. For 20 år siden fangede vi 60000tons torsk i den danske del af Østersøen, nu er tallet faldet til 4000 tons. Det er noget forbandet sludder at det er sæler og skarver der spiser fiskene. Hvis fiskerne havde sat kvoter allerede dengang der stod mål med bestandene, så var de ikke reduceret til ingenting.
Hvad skete der så da torske bestandene var nær udryddet? Vi startede rovfiskeriet efter sildebestandene, så nu kan torskene ikke finde mad så de bliver tynde og syge. Du kunne så tro at det er alle de gamle der spiser alle de sild på glas ikk...nej kæmpe fiskeflåder sejler kæmpe mængder til fiskemelsfabrikker, der sælger melet til eksport til dyrefoder for høns og svin, formentlig til en værdi der ligger på niveau med soyabønner, dvs. nærmest ingenting.
Se hele vores fiskeripolitik er også f...... up. Hvorfor skal nogle få industrifiskere have lov til at ødelægge et helt erhverv, hvorfor skal nogle få have lov til at tømme vores hav for fisk? Der var 26 fiskerfartøjer i Østersøen (danske) de 24 har fået ophugningsstøtte, men jeg vil gerne vædde på at de to sidste er kæmpe store sildefabrikker der har opkøbt alle andres kvoter, så det hjælper nok ikke meget.
Derfor takker vi nu på vegne af fiskene, de myndigheder der fandt ud af at kød fra dyr der har spist fiskemel, ikke egner sig til menneske mad.
Taler vi om forbud mod fiskemelsfabrikker eller venter vi på de går konkurs?

Anders Bentsen landmænd er organiserede i ressourcerige magtfulde obbyorganisationer (Bæredygtig Landbrug og Landbrug og Fødevarer) og får rådgivning fra organisationer som Seges.

Det er også disse organisationer, der sammen med politikerne bestemmer, hvad for konkrete handlinger, der sker på den viden der kommer.
Og der har der altid været uvillighed fra landbrugets side koblet sammen med politikeres eftegivenhed.

Disse lobbyorganisationer for industrilandbrug bidrager også i debatter, hvor de som tobaksindustrien gjorde, bevidst sår tvivl om den videnskabelige viden på området.

Et skræmmersempel er Bæredygtig Landbrugs overtagelse af den amerikanske brug af retssager, hvor man fører retssager, man ved man ikke vil vinde. Den vindende part ender med at vinde retssagen, men taber på økonomien og den tid der skal anvendes.

Kvælstof og fosforproblemet har været kendt i mange år og den første vandmiljøplan blev vedtaget i 1987 pga omfattende iltsvind.
https://naturenidanmark.lex.dk/Vandmilj%C3%B8planer

Vi er vist ved nr 4 eller 5 plan nu fordi de ikke "virker". En af de ekstra planer skyldtes f.eks. fordi landbruget ikke ville gå med til, at indføre randzoner ved vandløb.
https://fvm.dk/landbrug/nitratdirektivet/historien-bag-den-danske-vandmi...

Hvordan går det egentlig med den besluttede genindførels af vådområder i Danmark? Det står vist stadig i stampe.

Et andet eksempel er vores drikkevand. Landmændene vil kun undlade, at forurene det med giftstoffer, hvis de får betaling får det.

Så jeg står ved, at jeg mener industrilandbruget bevist og bevidst skader vores natur, luft, drikkevand, havmiljø og helbred.

Jeg synes faktisk fiskeriet er et godt eksempel, hvor et erhverv ikke vil anderkende viden.
#videnerfandmeikkeetsynspunkt.

De fiskere Alan Bentsen snakker om, er ligeglade med skarv og sæler, da de ikke fisker i de indre farvande og derved ikke har de samme problemer med kvælstof.
Kvælstof har især betydning for vandkvaliteten og organismerne i de indre farvande.

Dog er de et godt eksempel på, hvor et erhverv ignorerer videnskab og hacelerer over verdensfjerne skrivebordsakademikere.

Ja vi har indført fiskekvoter og dog er de tit sat for højt, fordi fiskerhvervet ikke tror på videnskaben og har brug for fiskene.

Selv om de fleste fiskere er/burde være bekendt med eksemplet på torskefiskeriets skæbne for Canada.

Biologerne og myndighederne prøvede med fiskekvoter på torsk, fordi de kunne se, at bestanden ikke kunne opretholdes.

Fiskerne troede ikke på det, fordi de kunne jo fange torsk.
Det viste sig, at jo færre torsk der blev, desto mere klumpede de tilbageværende torsk sig sammen. Ergo der var fisk at fange.

Problemet var, at biologerne havde ret og bestanden kollapsede sammen med erhvervet. Ingen fisk, ingen fiskere og ingen tilhørende erhverv. Mange fiskesamfund kollapsede som konsekvens.

Torsken er vist stadig ikke kommet tilbage.

Det canadiske eksempel viser, at fiskekvoter er vigtige og skal sættes realistisk, når man tillader industrifiskeri.

Politikeres eftergivende er en bjørnetjeneste overfor erhvervet og svarer til at tisse i bukserne for at holde varmen.
Samtidig undergraver tilgangen langsomt men sikkert vores, dyrenes og planternes livsgrundlag

Et link til en beskrivelse af bæredygtig landbrugs retssag mod en forsker fra Århus Universitet
https://ing.dk/artikel/efter-kronik-ingenioeren-nu-toerner-vandmiljoe-fo...

poul pedersen

Knud Jeppesen
Når nu du ulejliger dig med at besvare min indvending forstår jeg ikke helt, at du ikke forholder dig til de fakta, der præsenteres i artiklen ovenfor.
Du taler meget om nogle koncentrationer på et antal målestationer, og fremstiller heraf en hjemmelavet begrundelse for, at alt står fint til. I hvert fald ikke kan udledninger ikke henføres til landbruget, der jo kun dækker beskedne 62% af landets areal, og som landbruget løbende distribuerer store mængder kvælstof ud over.
Men benægter du, at gennemsnitsudledningen af kvælstof ligger på 56.300Tons pr. år? og anerkender du ikke udsagnene fra professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet, der udtaler:
"Derfor peger pilen mod landbruget som det område, hvor hele reduktionen skal findes. Det betyder, at landbruget skal reducere sin udledning med 44 procent, og det er ifølge ham ikke muligt med de nuværende tiltag."
I modsætning til din og Bæredygtigt Landbrugs økonomiske interesse i den fortsatte udledning, kan jeg ikke helt indse professorens.

søren ploug, Thomas Helbo Hansen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Anders Bentsen

Inge relateret til dit første indlæg jeg kommenterede, så var det kun den NÆSTSIDSTE sætning jeg ikke var enig i, og det var primært et ord og jeg er faktisk lidt i tvivl om hvilket ord du rigtigt ville have brugt.

"Så industrilandbrugets skader bevist vores natur, luft, drikkevand, havmiljø og helbred."

Ordet er "bevist" passer ikke ind i sætningen. Enten tror jeg du mener bevisligt eller også ville du have brugt ordet bevidst.

Jeg er enig i, at de gør bevislig skade, men jeg er ikke enig i at landmænd bevidst ønsker at skade de nævnte områder, så drager du en konklusion om forsæt.

Torben Kjær Andersen

Jeg ku” godt tænke mig at vide, hvorfor den ifølge Miljøstyrelsens rapporter, baseret på opgørelser fra Århus Universitet, voldsomme reduktion af kvælstofudledningen fra 1990 til nu åbenbart ikke slår igennem på havmiljøets sundhedstilstand? Er præmisserne utilstrækkelige eller hvad?

Anders Bentsen vi er enige om, det er bevist, de gør skade.

Jeg kunne have formuleret mig tydeligere i det afsnit.

Fordi jeg mener også, de gør det bevidst, da de lige som fiskerne mener de ved bedre end forskere.

De understøtter også bevidst lobbyorganisationerne, der har ressourcerne til at opsamle, bearbejde og rådgive om viden.
Disse organisationer modarbejder indsatsen overfor f.eks. kvælstof forureningen bevidst gennem direkte påvirkning af politikere, manipulering af betalt forskning fra Århus Universitet og aktiv såen tvivl af forskeres viden, lige efter tobakslobbydrejebogen.

Jeg tror så også det skyldes, at de bilder sig selv ind forskningen ikke passer, da det mentalt kan være meget svært, at indrømme overfor sig selv, at man forårsager skader på det niveau.
Så er det nemmere, at tro på toppen af landbrugslobbyen.

Det vi så ikke har talt om er, at bankerne har bundet store værdier i landbruget. Værdierne er store nok, til at bankerne kan gå konkurs, hvis der sker ændringer. Dem lytter politikerne nok også kraftigt til.

Personligt kan jeg ikke forstå, hvorfor politikerne ikke er istand til at ekspropriere. Det ville beskytte drikkevansindvindingsområder og løse problemet med vådområderne hurtigt
Vi gør det rask væk ved motorvejsbyggeri og det burde ikke påvirke bankerne.

Torben Kjær Andersen kvælstof og fosforudledningen er faldet til og med 90erne, hvorefter det siden nullerne har stået stille.
https://ing.dk/artikel/efter-kronik-ingenioeren-nu-toerner-vandmiljoe-fo...

Det korte af det lange er, at de mængder, der stadig udledes af landbruget, simpelthen stadigvæk er for store til, at vi kan få en god vandkvalitet.

Mængden skal derfor meget! længere ned.

Vi er et af de lande med allerstørste andel af jord brugt til landbrug
Så jeg tror simpelthen, at vi ikke kommer udenom, at fjerne landbrugsjord og dermed kvælstofbrug, for at sænke udledningen.
Derved er der også luft til, at resten af landmændene kan bruge tilstrækkelig kvælstof til dyrkning.

Torben Kjær Andersen

@lehmann
Tak for svaret, Inge, og for linket, som illustrerer lidt af uenigheden i forskerverdenen. Men jeg er stadig ikke helt klar på, hvorfor den voldsomme reduktion fra -90 og til nu ikke slår igennem. Den reduktion var jo et af resultaterne af Rehlings døde jomfruhummere og baseret på forskere og myndigheders vurdering af, hvad der skulle til. NPO-rapporten og vandmiljøhsndlingdplanerne var også draget ind. Og det er derfor, jeg spørger ind til præmisserne. For som tidligere engageret i kvælstofspørgsmålet ved jeg, at ingen, hverken forskere eller lobbyister, besidder en objektiv sandhed, hverken den hele, den fulde eller den ufarvede.

Anders Bentsen

Inge Lehmann, vi er ikke så uenige som du antyder, men ved at du siger landmænd bevidst udleder ting for at skade menneskers helbred, så synes jeg du drager uægte konklusioner.
Jeg siger blot, at hvis politikerne var deres opgave voksne, så havde de lavet lovgivning i god tid, der sikrede at vi ikke ødelægger vores nærmiljø. Om det så er havmiljø eller landbrug eller skov, så er det vel politikerne vi må drage til ansvar? Jeg går ud fra de fleste landmænd følger de retningslinier der udstikkes fra myndighederne.

I sidste ende er det de korrupte politikeres ansvar. Det er dem der, der lader sig påvirke bag ved dørene af lobbyorganisationerne, til ikke at lave den nødvendige lovgivning.
Sådan at landmændene kan gemme sig bagved, at de følger lovgivningen.

Men jeg mener, at dem der køber politikerne mod bedre viden, er lige så ansvarlige og det er altså landmændendes lobbyorganisationer.

Anders Bentsen groft sammenlignet svarer din fritagelse af landmændene til, at en person, der får myrdet en person, ved at bestille og betale en lejemorder også er uskyldig.