Forsvaret
Læsetid: 11 min.

Eksperter tvivler på, om vi kan fremrykke NATO-mål med tre år

Regeringen vil fremrykke forsvarsinvesteringerne fra 2033 til 2030. »Jeg er glad for, at jeg ikke er forsvarschef lige nu,« siger lektor i sikkerhedspolitik
Regeringen vil styrke værnepligten, men en fordobling af tjenestetiden og antallet af værnepligtige vil kræve en firedobling af faciliteterne til soldaterne. Den udbygning tager tid, som ikke umiddelbart kan kompenseres med hurtige penge

Regeringen vil styrke værnepligten, men en fordobling af tjenestetiden og antallet af værnepligtige vil kræve en firedobling af faciliteterne til soldaterne. Den udbygning tager tid, som ikke umiddelbart kan kompenseres med hurtige penge

Magnus Hove Johansson

Indland
26. januar 2023
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Mens den politiske kamp om store bededag næppe kunne være mere dramatisk, har selve formålet med at afskaffe helligdagen ikke fyldt meget i debatten.

Med det nationale kompromis besluttede politikerne sidste år, at Danmark skal op og bruge to procent af bnp på forsvaret inden udgangen af 2033, så vi kan leve op til den NATO-forpligtelse, vi oprindeligt lovede vores allierede at nå i mål med i 2024. Dengang vurderede Finansministeriet, at det ville blive en udgift på 52,5 milliarder årligt.

Nu vil den nye SVM-regering så fremrykke deadline til 2030 på grund af sikkerhedssituationen, og selv om afskaffelsen af store bededag deler vandene, lader det til, at pengene nok skal blive fundet på den ene eller den anden måde. 

Tidligere i år sagde Sofie Carsten Nielsen (R) og Søren Pape Poulsen (K), der begge deltog i forhandlingerne om det nationale kompromis, ellers til Børsen, at en deadline i 2033 var forsvarets egen faglige indstilling, fordi de mente, at det ville tage 10 år at nå i mål.

Flere eksperter, Information har talt med, er også usikre på, om man overhovedet kan nå at bruge så mange penge på så kort tid – i hvert fald hvis de skal bruges klogt. 

Seniorforsker og leder af Center for Militære Studier på Københavns Universitet Kristian Søby Kristensen, tvivler på, om forsvaret kan efterleve alle politikernes drømme på tre år mindre.

»Det bliver noget sværere. Jeg var skeptisk i forhold til, om forsvaret overhovedet kunne nå i mål i 2033, og opgaven bliver jo i hvert fald ikke nemmere,« siger han:

»Mange af de her ting tager bare lang tid og er relativt komplicerede.«

Rasmus Brun Pedersen, der er lektor i dansk sikkerhedspolitik på Aarhus Universitet, frygter også, at forsvaret bliver nødt til at vælge »lappeløsninger«, fordi tidspresset er for stort, og han har svært ved at se, hvordan man skal nå at bruge så mange penge på så kort tid.

»Jeg tror, det bliver meget svært at nå målet allerede i 2030. Vi er allerede bagud, og jeg kan ikke se, at det bliver meget bedre de næste år. Det kan godt være, at man har pengene, men man kæmper mod nogle strukturelle udfordringer,« siger han og tilføjer:

»Jeg er glad for, at jeg ikke er forsvarschef lige nu. Det er spændende at få tilført så mange ressourcer, men det er eddermame også en udfordring.«

Starter i minus

De seneste mange år har forsvarets eneste fokus været, at man skulle kunne sende styrker til Afghanistan og Irak. Det var det eneste, der interesserede politikerne, siger seniorforsker Kristian Søby Kristensen.

Derfor har hele det danske territorialforsvar og de ting, vi skal bruge i en alvorlig beredskabssituation, i lange perioder været udsat for store besparelser.

»Så det danske forsvar starter ikke bare fra nul. Det starter fra ’minus to’. Man skal først have bygget sin helt almindelige organisation op igen, så man derfra kan lave en oprustning,« siger Kristian Søby Kristensen.

Lektor Rasmus Brun Pedersen mener også, at der skal foretages en masse »kedelige« investeringer, før vi kan købe flere dyre kampfly og skibe. Rammerne til alt det dyre udstyr er simpelthen ikke på plads. Forsvaret er »groft sagt en tom skal«, siger han.

»Hvis du skal have et system, der skal kunne absorbere så store mængder af ressourcer, så kræver det altså både de rigtige fysiske rammer, mandskab og administration. Det skal være på plads, før du kan udvikle kerneopgaverne.«

– Er der en risiko for, at man ikke vælger de bedste løsninger, fordi det skal gå så hurtigt?

»Ja, man kunne godt frygte, at når man har en politisk dagsorden, der er så accelereret, så ender vi med nogle lappeløsninger i stedet for holdbare langtidsløsninger. Det ville selvfølgelig være problematisk, når vi står i en situation, hvor vi skal blive fremtidssikrede i forhold til det nye trusselsbillede,« siger Rasmus Brun Pedersen.

»Derfor tror jeg også, at man skal have tålmodighed med det her omstillingsprojekt. Det tager tid, når man har en organisation, der har skåret så meget ned. Det er sgu ikke nemt.«

Information har spurgt Forsvarskommandoen, hvor realistisk den selv mener, det er at nå målet allerede i 2030. I et svar skriver den, at opbygning af forsvarets robusthed og nye kapaciteter tager lang tid, og at anskaffelse af større materiel har en mangeårig tidshorisont: 

»Ligesom det tager tid at opbygge de tilknyttede funktioner, herunder eksempelvis at etablere de nødvendige bygninger og faciliteter samt at rekruttere og uddanne personel. Dertil kommer udbygningen af de støttende styrelsers produktionskapacitet til både at opretholde eksisterende kapaciteter og til at opbygge nye kapaciteter, ligesom der vil skulle tages højde for udfordringer i globale forsyningskæder samt potentielle merkantile flaskehalse.«

Det var netop på den baggrund, skriver Forsvarskommandoen, at den i foråret pegede på behovet for en længerevarende planlægningshorisont.

Kloge og dumme penge

Ifølge Kristian Søby Kristensen afhænger forsvarets evne til at nå målsætningen i høj grad af, hvordan man vælger at bruge pengene.

»Nogle måder at bruge penge på er nemmere end andre, og det handler om at gøre det rigtige. Det er svært at bruge penge klogt, men det er relativt let at bruge pengene dumt,« siger han.

Forsvarets fly er et illustrativt eksempel. Lige nu er det et problem for både hæren og flyvevåbnet, at vi kun har en minimumsmængde af fly, og fordi kampfly er meget dyre, ville det være en »let« måde at bruge penge på hurtigt, siger Kristian Søby Kristensen.

Det ville bare også være dumt, så længe vi ikke har rammerne til at bruge kampflyene optimalt.

»Hvis vi køber fem ekstra kampfly, men kun har fire hangarer, så skal vi altså først købe nye hangarer,« siger han.

Værnepligten er et andet eksempel. Regeringen mener, at den skal styrkes, men der er mange skridt på vejen, før vi når dertil, hvor vi faktisk kan få flere unge i trøjen.

Der skal bygges nye kaserner, de gamle skal renoveres, og så skal der rekrutteres, ansættes, uddannes og trænes undervisere til alle de nye værnepligtige.

»Lad os så sige, at regeringen vil fordoble værnepligtsperioden til otte måneder og fordoble antallet af værnepligtige. Så er vi altså ude i at firedoble antallet af sengepladser. Det kræver en masse kedelige investeringer i mursten,« siger Kristian Søby Kristensen.

Der er dog enkelte ting, forsvaret let kan bruge penge på relativt hurtigt, påpeger han.

Da Morten Bødskov (S) var forsvarsminister, fik hun lavet et kasseeftersyn af forsvaret, som viste, at der er milliardunderskud på den helt almindelige drift.

»Så man kan jo starte med faktisk at betale sine regninger – det er nemme penge,« siger Kristian Søby Kristensen.

Lange ventetider

Når først rammerne til at tage imod nyt militært udstyr er på plads, venter der andre udfordringer for det danske territorialforsvar. 

Det er nemlig ikke kun Danmark, der opruster. Det gør hele Europa, og derfor er ventetiden hos våbenleverandørerne lang, og det kan blive svært overhovedet at indkøbe det materiel, politikerne ønsker sig, lige nu.

Den pointe fremhævede tidligere forsvarsminister Morten Bødskov (S) faktisk selv, da Information tilbage i oktober, før SVM-regeringen var dannet, spurgte ham, om man ikke burde fremrykke målet yderligere. 

»Nej,« lød det fra Bødskov: »Vi skal have sikkerhed for, at pengene bruges rigtigt, og vi ved, at når mange lande øger forsvarsbudgettet, er der kø ved produktionsbåndet. Det er en udfordring, vi med aftalen har taget højde for, også efter anbefalinger fra Forsvaret.«

Der er rigtig mange led i sådan en indkøbsproces, påpeger Kristian Søby Kristensen.

Først skal politikerne finde ud af, hvad de vil have, og hvor mange penge de vil bruge på det. Før det er på plads, kan vi let komme ind i 2024, vurderer han.

»Så skal der gennemføres et udbud, og man skal tale med leverandører. Så skal man lave en kontrakt, og leverandøren skal undersøge, hvor hurtigt det kan leveres. Og i al den tid kan vi ikke engang begynde at træne folk i at bruge det, før det er leveret. Så der går hurtigt mange år,« siger han.

I den proces kan meget gå galt undervejs, og selv om tidspresset måske kan gøre nogle dele mere effektive, kan det også betyde, at der bliver taget forhastede beslutninger, mener Kristian Søby Kristensen:

»Det handler virkelig om at finde den rette balance mellem at skynde sig og ikke løbe hurtigere, end man falder.«

Dertil kommer, at Danmark lige nu sender en stor del af vores materiel til Ukraine, hvorfor der vil være mindre udstyr at træne de danske soldater med – som de 19 Caesar-haubitser, et våbensystem, vi netop har modtaget efter flere års ventetid. 

Der er dog også indkøb, man formentlig vil kunne foretage noget hurtigere, vurderer Kristian Søby Kristensen. Han nævner, at det eksempelvis ikke vil være dumt at fylde vores ammunitionslagre op, mens vi venter. 

Caroline Howard Grøn er lektor i offentlig ledelse og styring på Aarhus Universitet, og ifølge hende bliver det afgørende her, hvilke præmisser politikerne sætter op for udgifterne.

»Skal man bare have besluttet sig for, hvad pengene skal bruge til, skal tingene være bestilt, eller skal vi faktisk have brugt pengene i 2030? Det ved vi ikke endnu,« siger hun.

Det er blandt andet vigtigt, fordi forsvaret kan risikere at mangle medarbejdere med den rette viden til at foretage alle de mange indkøb, der skal sættes i gang. Det kræver en ret specifik ekspertise, siger Caroline Howard Grøn. 

»Når man skal købe ind i det prisleje, går man ikke bare på Pricerunner og finder sin ubåd,« som hun siger.

Forsvaret har den strategiske militære viden, men de får også brug for et utal af jurister, der har blandede kompetencer inden for både indkøb og militært udstyr, hvad man ikke bare kan uddanne sig til. De skal oplæres af forsvaret, siger Caroline Howard Grøn.

»Så det er rigtig svært at speede indkøbet af en ubåd op med tre år.«

Manglende uddannelse

En af de store udfordringer er også, at en stor del af de ting, der skal indkøbes, kræver enormt specialiseret viden at bruge og vedligeholde, og den viden kan tage rigtig lang tid at opbygge nok af, mener eksperterne.

Tag eksempelvis De Konservatives ønske om, at Danmark igen skal have ubåde, der er blevet bakket op af Dansk Folkeparti.

»Ubåde er rigtig dyre, og lige nu har vi én person i det danske forsvar, der kan sejle ubåde. Hvis vi skal opbygge den kapacitet igen, vil det tage enormt lang tid,« siger lektor Rasmus Brun Pedersen.

At der mangler kompetencer til at bruge det komplicerede militære udstyr, er faktisk et problem, man har allerede nu, siger lektor Caroline Howard Grøn:

»Nogle af de rigsrevisionsundersøgelser, der er lavet, viser udfordringerne i flyvevåbnet og søværnet med at få uddannet mennesker, der kan bruge det maskinel, man har. Der er allerede problemer med at få folk nok til flyvemaskinerne og vedligeholde dem.«

Forsvaret har helt generelt store problemer med både rekruttering og fastholdelse af kvalificerede medarbejdere, mener eksperterne, og det handler om flere forhold. 

Noget handler om, at en karriere i forsvaret kan være svær at forbinde med familieliv, mener Caroline Howard Grøn. Forsvaret bruger mange år og penge på at uddanne unge inden for militæret, som ikke ender med at gøre karriere der i det lange løb.

»Det er måske megaspændende at flyve, når man er 22 år gammel. Men hvad så når man er 35 og har to små børn derhjemme? På et tidspunkt bliver de trætte af at blive udstationeret hele tiden, og så forlader de forsvaret,« siger hun.

»Sådan som vores arbejdsmarked ser ud lige nu, skal man tænke over, hvordan man gør det attraktivt for unge mennesker at vælge denne her vej, og hvordan man sikrer sig, at man kan holde på folk.«

Ifølge lektor Rasmus Brun Pedersen spiller det også en rolle, at forsvaret er konkurrencedygtigt med det private på løn. Ellers bliver det vanskeligt at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft.

»En konstabel eller en mekaniker i forsvaret tjener omkring 25.000 kroner om måneden, mens du som mekaniker eller håndværker i det private tjener op imod 35.000 som startløn, så det er ikke særlig attraktivt,« siger han.

Derfor er det lettere sagt end gjort at opruste forsvaret. Hvis man ikke har nok medarbejdere og ikke kan rekruttere de rette, kan det tage mange år at lave de strukturelle ændringer, det kræver at gøre forsvaret til en attraktiv arbejdsplads.

»Det siver ud med folk til det private. Både soldater på konstabelniveau, men også på officersniveau. Der er rigtig svært at få de rette folk ind, så der er nogle store huller i styrkerne,« siger Rasmus Brun Pedersen.

I mange tilfælde bruger forsvaret værnepligtige til at fylde de huller ud. Men det bliver sværere og sværere, jo mere vi også skal modernisere forsvaret, vurderer han.

»Hvis vi skal kunne noget på dronekrigsførsel eller hybridkrig, så kan vi altså ikke bruge folk, der er trænet i at lægge sig ud i en skov. Værnepligtige er ikke nødvendigvis velegnet til den type opgaver, der skal laves. Det kræver nogle helt andre typer folk,« siger han.

Generelt er man nødt til at se i øjnene, at forsvaret ikke er en størrelse, der lader sig ændre fra dag til dag, mener han. Erfaringerne tilsiger, at det går langsomt.

»Det er en stor supertanker, der er meget langsom om at skifte retning. Det tager tid, især når de reelle behov er underfinansierede, og der er rekrutteringsproblemer.«

Gør Danmark sikrere

Kristian Søby Kristensen og Rasmus Brun Pedersen er principielt enige i, at det ville gøre Danmark mere sikkert, hvis man nåede i mål med NATO-målsætningen i 2030 frem for 2033.

Om det er realistisk, er mere tvivlsomt, men at det ville gøre en forskel, er de overbeviste om.

Kristian Søby Kristensen mener, at det dels vil styrke vores afskrækkelsesstrategi over for Rusland, men også, og måske endnu vigtigere, vil sende et vigtigt signal til vores allierede.

»Der kommer nok ikke til at være langvarige klapsalver og fyrværkeri for Jakob Ellemann, når han går op ad trappen til NATO, men den alliancepolitiske logik har længe været, at man skal bidrage mere, end Danmark gør,« siger han. 

»Så jo hurtigere vi lever op til NATO’s politiske målsætninger, jo mere solidt vil vores samarbejde være.«

Men før denne her fremrykning kunne vi da også være sikre på, at NATO ville komme og redde os, hvis vi blev angrebet. Så spiller det virkelig en reel rolle for vores sikkerhed?

»Ja. Diskussionen om, hvor store byrder landene påtager sig, har i lang tid været en væsentlig amerikansk indvending over for europæerne, og det kulminerede under Trump, der sagde, at han ikke var sikker på, at det var rimeligt, at allianceforpligtelsen gjaldt over for de lande, der ikke levede op til de politiske målsætninger.«

Den opfattelse deler Rasmus Brun Pedersen. Han mener især, at fremrykningen af vores deadline kan blive vigtig, hvis republikanerne vinder præsidentvalget i USA i 2024.

»Og så er den sikkerhedsmæssige fordel selvfølgelig, at vi forhåbentlig får accelereret nogle processer, fordi der er et tidspres. Det kan godt være, at vi ikke når det til 2030, men tidspresset giver os et mulighedsvindue til at sætte gang i nogle vigtige ting nu og her.«

Onsdag udtalte NATO’s generalsekretær, Jens Stoltenberg, til tyske Die Welt, at han forventer, at man vil hæve toprocentsmålet yderligere, når medlemslandene mødes i Litauen i juli. 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Rolf Andersen

Herregud, SVM-regeringen gav den samlede opposition 7 dage til at finde finansiering til forsvarsforliget ... ellers kunne de ikke være med. Så hvad er problemet?

Et par år til eller fra ... der er da masser af helligdage af tage af til finansiering af forsvaret.

[/ironi off]

Lillian Larsen, Inger Pedersen, Peter Beck-Lauritzen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Benny Jensen anbefalede denne kommentar
Lisbet Møller

Hvis man nu gerne vil fremstå handlekraftig og meget gerne også vil puste lidt til krisestemningen, så er det lige ved at se helt fornuftigt ud.

Lillian Larsen, Peter Beck-Lauritzen, Carsten Munk, Rolf Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Michael Borregaard

Udmærket artikel ... politikere, offentligt udbud og forbrug, hvad kan dog gå galt med den danske historik i denne disciplin. Det mest interessante er dog de tre sidste linjer i artiklen, hvilken helligdag skal skrotes for at dække dette "krigsmaterialistiske" ønske...!!

Torben K L Jensen

"Hastværk er lastværk" - Et gammelt ord der har gjort sig gældende for Forsvaret siden Tordenskjold. Oven i har Danmark bundrekord i statsgæld,for nylig opgjort til sølle 14 % i forhold til EU´s max. 60 % - så er det så svært at sige at alle nyanskaffelser bliver finanseret med salg af statsobligationer løbende - en ting der kan sikre de nødvendige penge efterhånden som behovet melder sig feks. et gelvaldigt lønhop til personel under uddannelse eller fastholdelse - det hele til Riget´s sikkerhed.

Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar

Vi skal som minimum have 10.000 mere i uniform oven i den ca 14.000 vi har nu. Ligestillingen må slå igennem så vi får både kvindelig og mandlig værnepligt. Bla. derfor skal St Bededag afskaffes da vi skal have flere produktionstimer.

1 svært bevæbnet brigade mere (5.000 mand med kampvogne og artelleri) bla til udstationering i NATO områder. (Jeg ved at vi allerede har sådan en, men vi skal have en mere, men i øjeblikket har vi kun 1 bataljon til aktiv udstationereing).

https://www.berlingske.dk/samfund/danmark-maa-opgive-at-levere-en-kampkl...

1 Nordatlantisk flåde eskadre med lille helikopter bærende flagskib (10 - 15 helikoptere) med tilhørende, måske stor fregat med tilhørende støttefunktioner. 2.000 mand plus 5 - 8 skibe

Go-go-go

If you want peace, prepare for war / Si vis pacem, para bellum
Publius Flavius Vegetius Renatus

Vi har en terrorstat som nabo! Hvad vil I gøre ved det?

Rolf Andersen, Jacob Nielsen og Torben Siersbæk anbefalede denne kommentar
Jens Mose Pedersen

Det er lidt sjovt at hvis vi hæver lønnen fra 25000 til 35000 for de lavest betalte i forsvaret bliver vi pludselig bedre til at forsvare os!
Så nærmer vi os 2% målet.
Kom til lommerne og hæv lønnen. Så kan vi stå mod russerne.

Lillian Larsen, Mette Johansson, Peter Beck-Lauritzen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Send nu de våben til Ukraine, de har brug for og Putin hjem. Når det er sket, er "krigs-situationen" en anden og så er der ikke mere brug for 2% BNP til EUs forsvar. Det er Rusland/Putin der er årsag til forsvars-/angrebs-behovet i EU! Hvad skal landene have et beredsskab til, ref. Elleman og NATOs beredsskabskrav, når behovet for udstyret er ved Ruslands og Belarus's grænse? Elleman, send vore Leo 2'er til Ukraine også!

Har forsvaret kun en person der kan sejle ubåd?
Sæt Peter Madsen på prøveløsladelse, så har de to...

Peter Beck-Lauritzen, Torben K L Jensen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Som Torben K L Jensen nævner ovenover.
Der er en del af vores visdoms arv der siger "Hastværk er lastværk".
Bare deres iver for at afskaffe bededag, virker som en form for panik.

At politikere gennem de sidste mange år har haft mere travlt med undskyldninger/finansiering for skattelettelser end rigets sikkerhed, er ingen undskyldning.

Har de tre i toppen af SVM regeringen overhovedet nogen erfaring indenfor faget krigsførelse? Måske er LLR gammel nok til, at have haft værnepligt. Kender de den virkelige verden.

De nye F-35 er stadig kun på vej til landet. Men milliarderne er allerede afsat, hvis ikke allerede betalt.
Og mit indtryk er at de er alt for afhængige af elektronik og computere. Så selv mindre forstyrrelser af det elektriske system vil gøre dem ukampdygtige.

Mit indtryk er at politiker køre med på hvad de tror er muligt, imod sætning til at vide hvad er muligt.
Og det i et land hvor vi blev belært om hvad vi skal mene om fanatisk troende.
Burde vi så ikke være klogere end at tro blindt på politikerne!
Åbenbart ikke ifølge politikerne selv.

Lillian Larsen, Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar
Jacob Nielsen

Det er ikke særlig lang tid siden man holdt møde op og møde ned, på Christiansborg, om hvor mange kampfly man kunne nøjes med og stadig gennemføre afvisningsberedskab, og samtidig kunne udsende lidt til “de varme lande” som markeringsstyrke for dansk udenrigspolitik. Særlig lang tid blev der brugt om det var 28 stk, eller om man kunne presse citronen til aller aller sidste dråbe. Så derfor var forsvarets egne eksperter med på råd ved disse afsluttende forhandlinger. Tallet blev naturligvis, efter lange forhandlinger, et fly mindre altså 27 stk F35.

Men var det ikke Mikkel Vedby der skrev et indlæg, hvor han fastslog at: “I fredstid er der ingen grænse for hvor billigt landets forsvar skal være, men i krigstid er det til gengæld ingen grænse for hvor meget man vil ofre på det”?

Eva Schwanenflügel

@ Rolf Andersen

Hvis der var valg imorgen, ville den nye blå bloks flertal være forsvundet som dug for solen.

Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne ville kun få 38,6 procent af stemmerne, ifølge en spritny meningsmåling fra Megafon.

https://nyheder.tv2.dk/politik/2023-01-26-regeringen-styrtbloeder-i-ny-m...

Især Venstre er helt nede med flaget, men også S styrtbløder stadig vælgere.

Hvis de vitterligt gennemfører fjernelsen af Store Bededag, er det ikke godt at sige, hvor det ender ;)

Lillian Larsen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar

Jeg tør næsten ikke pippe i denne højt "professionelle" diskussion om hvor mange dræber maskiner og mennesker vi skal have for at passe på vores land.
Tænk hvis alle de milliarder havde været brugt på forskning og dialog på FN plan om hvordan mennesket/kloden kunne bruge på at finde måder at holde fred på.
Men så længe millioner bilder sig ind at oprustning og trusler er de eneste metoder så enden vi altså nok i et Ragnerok og så kan vore børn droppe alle drømme om et godt og lykkeligt liv. Og ja lige nu er Rusland den største trussel og med den sygeste leder, så våbenindustrien har kronede dage mens de sviner kloden til og vore småbønder og deres dyr får skylden! Mange de indlæg er tragiske at læse uanset deres forsøg på saglighed og militær viden!

Det er tæt på det mest naive indlæg jeg har læst på information. Hvis vi havde hældt flere penge i det mere og mere ligegyldige FN så ville Putin ikke have levet sine nazityske erobringsdrømme ud. Olien og gassen er den honning de grådige europæiske elite ikke kunne holde fingre fra. Med de enorme beløb har vi finansieret den russisk krigsmaskine. Man bygger ikke en kæmpe hær hvis man ikke har tænkt sig at bruge den (måske ikke planlagt men det kommer med tiden når man er afhængig af en grund til at opretholde hæren).