Nedtællingen er begyndt: De Konservative, SF og De Radikale har kun ugen ud til at svare på, om de vil stemme for at afskaffe helligdagen store bededag. Hvis ikke skal de ikke forvente at blive inviteret til forhandlingerne om det nye forsvarsforlig, som de tre partier ellers blev enige med Socialdemokratiet og Venstre om i marts.
Noget for noget. Venstres formand og forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen er sendt frem i forreste geled for at få gennemtrumfet den forøgelse af arbejdsudbuddet, som Finansministeriet hævder vil kunne opnås ved at tvinge lønmodtagere til at arbejde en ekstra dag:
»Der er en sammenhæng mellem det at tage ansvar for finansieringen af et nyt forsvarsforlig og det at deltage i forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig,« slår den såkaldte ’vicestatsminister’ fast, før statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag afgiver den traditionsrige »redegørelsen om rigets almindelige stilling« og præsenterer SVM-regeringens lovprogram.
Der var en gang, hvor vi kaldte Mette Frederiksen for 'magtfuldkommen', men nu har hun tilsyneladende fundet en trosfælle ud i magtfuldkommenhed. Så meget for 'samarbejde over midten' ;-)
En rigtig militær mand.
Håber virkelig at både de konservative, SF, (og ja måske de radikale!?) står fast og ikke lader sig diktere af SVM-regeringens rockermetoder.
Lad der endeligt bare opstå parlamentarisk krise, kaos m.v. omkring denne nye virkeligt magtfuldkomne regering. En regering, som tilmed fremstår decideret idefattig og visionsløs og som har kastet meget over i "ekspertgrupper". Som om det i sig selv skulle kunne give objektive svar på samfundets PROBLEMER.
Jeg håber også på storkonflikt ved OK forår 2023 - jeg håber faktisk på, at der kommer så meget kaos som overhovedet muligt for denne regering - indenfor lovens rammer selvfølgelig.
Beklager min primitive og lettere følelsesladende tilgang....
Jeanette Jensen
16. januar, 2023 - 20:53
Jeg synes egentlig ikke din tilgang er primitiv. Jeg håber på det samme, for den nye regeringen er en ødelæggende og uærlig bastard. Måske er kaos uundgåeligt.
Rigsrevisionens nylige kritik af de kaotiske regnskabsforhold i forsvaret stiller ikke umiddelbart regeringens planer i et bedre lys.
Oberst Hackel!
Alle lovlige midler må bruges for at stoppe disse magtliderlige mennesker.
De tænker kun i regnemodeller og personlig karriere.
Befolkningen blæser de på.
De må ud klappen hellere i dag end imorgen.
Løkke hører man ikke meget til - mon ikke det er ham der har fundet på sammenkædningen ?
Vel vidende at det vil give ballade i både V og S ...
Og vinderen er :
Det er når såkaldte ansvarlige partier sætte sig sammen i et arbejsfællesskab
SVM er disse partier og hold da op hvor de kan.
De har på rekord tid lagt sig ud med hele befolkningen og resten af Folketinget.
Vi alene vide synes at være deres motto.
Nå men vi må håbe at de for sig kravlet lidt ned af deres babelstårn for ellers ved man jo godt hvor ender...
Den franske forfatter Édouard Louis rammer som beskrevet i dagens bagsideleder nok meget godt hoved på sømmet. "Der findes ikke en teknisk kalkuleret korrekt politik, netop fordi der ikke
findes nogen politik, der er løsrevet fra øjets og kroppens perspektiv. Politik er altid politik for nogen, mod nogen – og fra nogen. Derfor er det gode spørgsmål, vi kan stille os, ikke så meget: Hvad kæmper du for? – en abstrakt refleksion, der hurtigt kan føre til ulykkelige effekter. Men derimod det langt mere forpligtende og derfor
sværere spørgsmål: Hvem kæmper du for?"
For er det ikke troen på en "teknisk kalkuleret korrekt politik" der netop driver magtfuldkommenheden i denne (små)borgerlige flertalsregering.
Mon ikke Pape kan se sin interesse i at Ellemanden grilles - måske helt til well done - over sit eget ultimatums arrogante dumhed?
Det er jo fantastisk. Den sag (bededag) der isoleret skulle gøre ondt på socialdemokraterne, eksploderer i hoved på Jakob Ellemann-Jensen.
Al den kriseretorik, regeringen benytter om alt mellem himmel og jord, kan heldigvis kun bruges i reelle kriser. Og midterregeringen er kommet ud af sync med kriserne i Europa. Og nu er det Jakob Ellemann-Jensen, der allerede er i krise!
@Lars Trier Mogensen
Det er rigtig fint at læse din artikel, hvor du sætter ord på -
langt bedre end jeg selv ville kunne gøre -
at netop Forsvaret og Forsvarsforligene ikke skal gøres til genstand for
det gængse Folketingsspil og -drilleri frem og tilbage.
En af de ting jeg kunne lide ved Folketingets nuværende formand, da han
var Forsvarsminister - og Danmark havde rodet sig ind i krige i Mellemøsten -
var netop, at han gik ret langt for at indgå brede Forsvarsforlig.
Og fuld respekt til SF for at gå med i Forsvarsforligene.
Partiet kunne ellers have scoret point blot ved at kritisere vores deltagelse i
krigene i Mellemøsten - og så ellers lade de andre om at finansiere indsatsen.
Jakob Ellemann-Jensen er på total skovtur, når han sammenkobler øgning
af arbejdsudbud - afskaffelsen af St. Bededag - med deltagelse i næste Forsvarsforlig.
Det hører ingen steder hjemme.
Manden tror, at den nye ministerpost i regeringen automatisk har givet ham kørekort til en bulldozer !
Jeg lærte som lille af min far at man ikke skal tisse i modvind. Hvis man gør, får man våde bukser. Storebededag er en taber sag, lige som enhver afskaffelse af feriedage, forlængelse af arbejdstid eller på anden måde forringelse af vore arbejdsvilkår vil være. Danskerne arbejder hårdt, hver dag på at forbedre deres liv, selvfølgelig vil vi ikke have færre rettigheder eller træller mere for slavpiskeren. Vi vil det modsatte, vil gerne arbejde for at leve, men gider sgudda ikke leve for at arbejde. Regeringen gør klogeste i at huske sig selv på om de vil være en del af danskerene eller de vil være slavepiskeren, man er vel valgt af folket for folket. Hvis Elleman og co. stiller sig an og pisser højt i modvinden. og samtidig ikke kan holde munden lukket, kan det ikke undre at man får en sur smag i munden og pis i ansigtet.
I TV Nyhederne i går aftes, hvor statsrevisorernes kritik af Forsvarsministeriets elendige økonomistyring, brugte Ellemann flere gange udtrykket, at nu skal vi "have orden i pudsekassen." Det lidt tilstræbt humoristiske formulering antyder, at Ellemann ikke tager problemet alvorligt, men betyder formentlig, at Ellemann vil bestræbe sig for om muligt at få orden på økonomistyringen.
De andre partier, der er deltagere i det eksisterende forsvarsforlig, kunne passende forlange - som en betingelse for overhovedet at ville deltage i samtaler med Ellemann - at han dokumenterer, at der er taget nødvendige skridt til at sikre korrekt økonomistyring. Vi ved - fra tidligere kritik fra statsrevisorerne - at der undertiden går mange år, før de kritiske bemærkninger tages alvorligt i centraladministrationen, og hvis Danmark står foran meget betydelige stigninger i forsvarsudgifterne, må det være en vigtig forudsætning, at departement og styrelser har skarpt fokus på styringen.
Vi er efterhånden så vant til at statsrevisorernes kritik ikke tages alvorligt, at det vil være nærliggende at foreslå, at der hentes ekstern bistand - måske fra et førende internationalt revisionsfirma - til at kontrollere forvaltningen af de offentlige midler. En anden mulighed kunne være, at Rigsrevisionen etablerer en løbende kontrolfunktion i det enkelte ministerium.
I den aktuelle konflikt mellem regering og opposition bør der i alt fald stilles helt ekstraordinære krav til forsvarsministeren om at bringe orden i de milliardinvesteringer, som ministeren kalder "pudsekassen!"
@William Kern 17. januar, 2023 - 12:23
Du har helt ret i dine betragtninger vedrørende okonomistyringen i
Forsvarsministeriet og underliggende Styrelser.
Men helt bortset fra den elendige økonomistyring, så er Ministeriets
projektstyring heller ikke i orden.
Danmark er ikke i nærheden af at kunne opstille Den internationale Brigade,
som vi højtideligt har forpligtet os til overfor Nato.
Pengene er sivet bort - men vi er ikke nærmere ved at have anskaffet det nødvendige materiel eller at have uddannet soldaterne.
Stærkt bekymrende at regeringens opskrift på et bredt samarbejde er at stille et ultimatum, som ovenikøbet repræsenterer et brud på valgløftet om fire ugers høring for lovforslag.
Tænk, idén om det brede samarbejde hen over midten er faktisk nu en realitet:
Samtlige .. og jeg gentager samtlige .. partier uden om regeringen klager over, at blive udelukket fra et kommende forsvarsforlig, fordi, Elleman har sagt, at hvis de ikke stemmer for at afskaffe storebededag, så kan de ikke længere være med i det kommende forsvarsforlig.
Alle: Fra Danmarksdemokraterne til Enhedslisten ... det kan man da kalde samarbejde hen over midten ...
Lad os blot erkende at Jacob Ellemann har en indviklet tankegang. Den kan være svær at følge, både for andre partier og hans eget. To eksempler:
1. Politiforliget: Venstre stemte som næsten det eneste parti i folketinget imod politiforliget. Var det fordi de var imod indholdet?-nej. De havde selv været med til at forhandle det igennem og var ganske tilfredse. Det var på grund af nogle betragtninger over finansieringen som ville foregribe de senere finanslovsforhandlingerne. Selv hans kernevælgere i Vestjylland var målløse.
2. Rigsretstiltalen mod Inger Støjbjerg: Ellemann stemte for at tiltale Støjbjerg (trods det at socialdemokraterne ikke var særligt ivrige for det). Var det fordi det var så graverende, det hun havde gjort? Nej. I stedet argumenterede han ihærdigt for, at hvis man ikke tiltalte Støjbjerg, kunne man ikke senere, på overbevisende måde, rejse tiltale mod statsministeren i Mink-sagen.
Det kan derfor ikke overraske at Ellemann er i stand til at koble Store Bededag med forsvarsforliget. Det påkrævede abstraktionsniveau ligger klart inden for hans kompetencer.