Mattias Tesfaye blæser til omvendt klassekamp med forslag om højere karakterkrav

Måske skulle vi også se at komme ud af den misforståelse, at det intet betyder for den sociale mobilitet, at danske børn går 10år i skole, og forinden for langt de flestes vedkommende har være 4-5 år i daginstitution. Hvis det er tilfældet, skal der i hvert fald laves om på noget.
Det er vel ikke så himmelråbende urimeligt, at de, der i første omgang anbefales til boglige uddannelser, er dem, der er godt til at lære ved at læse? Problemet er, at skolen åbenbart ikke i dag er i stand til at engagere børnene - og det er måske, fordi skolen i mange år i høj grad har taget udgangspunkt i børnenes perspektiv, hvilket helt sikkert er meget forskelligt fra barn til barn, mens et fælles nyt pensum, der udvider børnenes forståelse af, hvad det er for en verden, et samfund, en virkelighed, de lever i, bør kunne engagere alle børn.
Der er imidlertid mere at sige om det: tidligere var det klart, at vi igennem større udligning imellem de tilfældigvis forskelligt belønnede klasser sikrede, at det også var attraktivt at vælge at tage job eller uddanne sig til noget, der måske ikke rummede prestige, men til gengæld indebar andre fordele, fordi det var muligt at opretholde en almindelig livsstil uden for store udsving mellem top og bund.
I dag findes det perspektiv ikke for ret mange børn i folkeskolen, og derfor opfører nogle af dem sig allerede som fortabte i almindelig indbyrdes omgang, hvor de søger alternative og kriminelle måder at klare sig på, ofte endog ganske meget bedre økonomisk end dem, der finder noget at interessere sig for og beskæftige sig med, som giver tilfredsstillelse.

Mattias Tesfaye beskrev arbejdet som udlændinge- og integrationsminister som at bære ringen fra Ringenes Herre.

Man kan bære den i et stykke tid, men hvis man har den på for længe, ødelægger det en menneskeligt. Man bliver ligesom Gollum, som Mattias Tesfaye sagde i sin afskedstale.

Nu bliver det så afsløret, at ligesom Nissen flytter Ringen også med..

Men for at det skal give mening, er man nødt til igen at indrette gymnasiet og de videregående teoretiske uddannelser, så de appellerer til dem, det virkelig interesserer, og som derfor går langt for at indgå i en fortløbende læreproces som hovedbestanddel i uddannelsen og senere dermed forbundne job.

George Orwell sagde engang, at "political language is designed to make lies sound truthful and murder respectable, and to give an appearance of solidity to pure wind."

Den politiske anvendelse af nomenklaturer er desværre nok til at overbevise nogle når det er MT som taler, lægger man deri oveni brugen af strategisk valgte pleonasmer som gentages to, tre eller flere gange i en tale er han et godt politisk valg, deri er jeg desværre enig, lige i dette tilfælde kunne man ønske at det var PRT der skulle stå for at forsøge at gøre det socialdemokratisk.

Personligt "brækker" jeg mig dog over hvorledes "konkurrence-staten" har mere lommestilistiskuld end guld i mund.

Det socialdemokratiske projekt har tabt så enkelt er det, kun få stumper kan reddes og det bliver ikke med det nuværende socialdemokrati.
SVM regeringen er et stort nederlag for Socialdemokratiet, selv om det ser ud som om det er dem der styrer.

Højere karakterkrav og mere boglighed til færre? Det er vel åbenlyst i tråd med ønsket fra Socialdemokraterne om samtidig at få flere over i mere praktisk orienterede uddannelsesforløb og erhvervsuddannelserne.

Lad os gerne få mere respekt omkring erhvervsuddannelserne (!), men hvad blev der af værdien af god almendannelse givet til en ikke uvæsentlig stor del af ungdommen via en bred vifte af fag i gymnasiet? Det bør da ikke forbeholdes et svindende mindretal. Hvis der skal ske en skærpet udvælgelse, må det være efter gymnasieniveauet ved adgangen til kandidatstudierne, så man bevarer den brede vifte af dannelse på gymnasieniveauet til de ret mange.

Lidt ligesom med folkeskolerne: Lad være med at ødelægge gymnasierne med endeløse politiske reformer, men giv dem ro og mulighed for fokus på faglighed til en stor del af de unge.

Jeg tror ikke den socialdemokratiske ideologi bliver påvirket i retning af LTMs kedeligt fremskrevne handlingshæmmende retning. For det første er ideologien opdigtet. Men måske sker der det at S falder i en meningsmåling bestilt efter et vist antal gentagende påstande af de politiske analytikere? For det andet er opgaven at skrue op og ned på tilgang til og varighed af uddannelser selvfølgelig en optimeringsøvelse svarende til at finde den rette balance imellem koldt og varmt vand i et nyt baderum. Noget som teknokrater på uddannelsesinstitutioner og måske i kommuner må tage sig af. Når politiske analytikere pludseligt taler de demokratiske vælgeres sag, dækker det over de øgede anstrengelser den øvre middelklasses forældre nu skal se frem til i form af at sikre deres egene børn at komme i gymnasiet.

Der er uddannelsespolitiske forhold og faglige kendsgerninger, der ikke lader sig bortsnakke af at en 'arbejderist' (LTM) angriber en anden arbejderist MT) for ikke at være arbejderistisk. Gymnasiet har i generationer skulle være både almendannende og studieforberedende. Når nu diskussionen drejer sig om karakterer i fag fokuserers der kun på det studieforberedende moment: At man går i gymnasiet for at læse videre på en videregående uddannelse. Det gør ca 70% af en ungdomsårgang. Gymnasiet har været en 'succes.'
Men ikke nok så mange unge, der har gået i gymnasiet og har studeret, kan bruges som håndværkere. Og vi mangler håndværkere i DK som i de fleste andre vestlige lande. Samtidig arbejder mange højtuddannede i sektorer der iflg. jobbeskrivelser og arbejdsgivere ikke kræver en videregående uddannelse.
Hvad tyder det på? At vi fortsat skal sluse ca 70 % af en ungdomsårgang gennem gymnasiet og en videregående uddannelse?
Hvorfor snakker LTM ikke om gymnasiets andet formål, det almendannende? Er det fordi det er nemmere at holde fast i gamle betonforestillinger om, at kun borgerskabets sønner og døtre kan få høje karakterer, at arbejderbørn har sværere ved at få høje karakterer (fordi de er dumme?), at de skal kæmpe sig igennem 'uddannelsesfremmede' miljøer og andet forældet og arrogant arbejderistisk agotprop fra 1970erne? Sandsynligvis.
Nu kunne man så forestille sig, at LTM og MT havde inddraget et koryfæ fra 1970erne nemlig sociologen Oskar Negt. Han havde spændende og relevante forestillinger om at gennem arbejdspladsnær uddannelse at socialisere arbejder- og middelklassen til kritisk bevidsthed og frigørende politiske handlinger. 'Betriebsnahe Bildungsarbeit' kaldte han det.
Så det er ikke gymnasiets studieforberedende opgave det drejer sig om. Den opgave er ikke så relevant længere. Nu kommer den almendannende opgave i centrum, der i lyset af de kommende samfundskriser skal gentænkes: En anden grunduddannelse for unge, der skal klædes på til at varetage knaphedstilværelser hvor genbrug, reparation og ressourcebevidsthed er i centrum. Og magtkritik.
Hvor blev den diskussion af hos LTM og MT?

Det er sjovt nok, Jens Christensen, som intet i folkeskolen er noget, man kan regne med, at eleverne bærer videre. Det er altid gymnasiet, der må holde for - men i dag er det jo blot en udskydelse af beslutningen om, hvad man vil ernære sig med som voksen for rigtig mange.
Det er på en eller anden måde som om, at vi forlænger barndommen mere og mere, og det er også som om, vi ikke så villigt giver de færdigheder og egenskaber videre til den opvoksende generation, som de bruge som voksne og selvstændige. Vi synes simpelthen at have tabt troen på, at der er nogen særlig brugbar værdi i at lære noget - når verden nu forandrer sig hele tiden; men verden forandrer sig jo kun, fordi nogen træffer beslutningerne ud fra det, de ved, og det, de tror eller håber, og hvis man ikke lærer de ting i skolen, bliver man i hvert fald ikke en af dem, der kommer til at stille de spørgsmål, der samles op som relevante at besvare.

Den holdning som den universitetsuddannede Lars Trier Mogensen (måske ubevidst) viderebringer viser tydeligt hvilke udfordringer man står over for i forsøget på at gøre op med uddannelsessnobberiet. I LTM’s optik er ”social mobilitet” implicit noget med at bevæge sig op i samfundet ved at gå på gymnasiet. Han taler desuden om A og B hold. Og at familier ”rammes” hvis deres sønner og døtre ikke kommer på gymnasiet. Altså at det er ”finere” at tage en studentereksamen end at lære et håndværk.

Når dette er sagt står tilbage at nogle af de alment dannende færdigheder unge i gymnasiet har mulighed for at tilegne sig er noget som både de (og samfundet) uanset de unges efterfølgende erhvervsvalg vil have nytte af. ”Man lærer ikke for skolen men for livet”.

Så måske bør vi nytænke hele uddannelsesstrukturen for at gøre endeligt op med studentersnobberiet.

Lise Nørgaard, som lige er gået bort, mente vist at det gik galt allerede dengang man holdt op med at sige De til læreren. Det er måske at stamme den, men man ved jo hvad hun mente. For egen part kunne jeg også godt have ønsket rene drenge og pigeskoler. Pigerne, med alt deres flid og bedreviden, modnes langt hurtigere og ødelægger det alt ofte for de stakkels drenge, der efterlades med stiv pik og håret i postkassen. Oven i købet vil det generelle uddannelsessnobberi have drengene til at gå i gymnasiet, selv om mange af dem inklusive en håndfuld djærve piger, var langt bedre tjent med at komme i lære hos en håndværksmester. Så jeg er glad for Tesfeyes endelig har fået tid til at arbejde for sin hjertesag og tænker at overskriften "Omvendt klassekamp" er en bevidst misforståelse af budskabet, fra Informations side. Men jeg er ikke overrasket.

Handler det her om gymnasiet eller om alle de gymnasiale uddannelser. For mig at se gør det en stor forskel. Umiddelbart mener jeg godt, karakterkravet til optagelse på gymnasiet kan hæves, men ikke til resten af de gymnasiale uddannelser. Jeg er endvidere enig i at gymnasiet skal være både almendannende og studieforberedende.
Eller som Claus Petersen skriver (9.21) "Så måske bør vi nytænke hele uddannelsesstrukturen for at gøre endeligt op med studentersnobberiet."

Så længe de ledende / eliten -domineres af kakokrater eller plutokrater, der mest ser magt, penge, materielt frås og overflod som det mest væsentlige mål eller værdi indhold for samfundet er der langt til et styre af aristokrater - der betyder de bedste (aristos) styrer (kratos) - oftest gennem demokratiske institutioner. Kun en uddannelses sektor der målrettet fremmer viden og udvikler færdigheder om sande kvaliteter og goder kan skabe en sådan elite. Måske kan Mattias Tesfaye ud fra de bedste håndværker traditioner i det ældgamle murer fag fremme kvalitet, sande værdier og goder også i samfundet. Men har den nuværende regering de nødvendige færdigheder? Erhvervs politikere synes at miste sådanne færdigheder; måske også MT!? Det er vist længe siden han har svunget mureskeen!

Jeg er gammel altså 77 og ja jeg er opvokset på landet på et primitiv husmandssted ude mod vest: Gik ud af 7. klasse da jeg var skoletræt. men mine slidende forældre også kun med 7. klasse sikrede altså på trods at jeg vidste noget om højskoler kultur og samfund.
Men ja som teknisk analfabet og tid på landet med diverse opgaver med køer og landbrug, indså jeg at her var min styrke ikke. Men knokle og bruge en skovl .v. kunne jeg.
Så modsat ungdommen i dag blev den praktiske erfaring med jord under neglene
en slags adgangskort til endelige at få eksaminer men lidt utraditionelt. Og ja livet blev at være pædagog langt fra møg og jorddyrkning.
De unge i dag får ikke disse chancer og i dag er en studentereksamen en sikker indgang til min uddannelse, men livserfaring og forståelse for forældres situationer bl.a. i de "lavere" klasser som her i artiklen i sig selv i følge kronikøren er en hæmsko for at komme "højere" op! Til hvad? Ingen skal bilde mig ind at børn fra "lavere" klasser i sig selv er mere tilbage end dem fra de såkaldt højere- intelligens afhænger altså ikke af at have rigeligt med økonomisk ballast, Hvis de tvar det havde verden sgu ikke set ud som nu!
Tesfay? Måske han et eller andet sted har en smule ret, men han er ramt af sin tid i et ministerium hvor han dyrkede en meget usund antimuslimsk grundsyn omkring nye medmennesker i vores fælleskab. at mange af disse så i øvrigt stiler meget højt for des børn, som hermed risikerer at ende i et tomrum.
Men når vi læser om diverse udvisningstrusler er forsvaret ofte at det er synd fordi de har diverse rigtige uddannelser og karrierer.
Undskyld en lidt blandet måske sidespring.

Præcise pointer af Lars Trier Mogensen. Man kan såmænd knapt nok holde sig siddende på stolen, når Tesfaye orakler, at sosu'er og rengøringsfolk betaler for de lange uddannelser. I så fald må ministeren se at få afskaffet uproduktive uddannelser.

Han erklærede også, at der i Danmark hersker uddannelsessnobberi. Nu har borgerne et vist valg på hylderne, men hvis Tesfaye mener, at det er skadeligt for nationaløkonomien , så har han defineret endnu en opgave til sig selv.

Det hele er naturligvis et klasseeksempel på, hvordan planøkonomi foregår i et miljø, hvor selve ordet er absolut forbudt, og man samtidigt frygter vælgerne. Men Kaj Ove P. har en løsning.

Undskyld: Det er Ove Kaj P.

@Steffen Gliese, jeg synes nu slet ikke, jeg har skrevet noget dårligt om folkeskolen. Du sondrer, som jeg forstår dig, mellem læring i "det virkelige liv" og gymnasieårene som en forlængelse af skole/barndom på bekostning af denne læring. Det kan jeg ikke nikke genkendende til.

Vi lever velsagtens i en tid, hvor mulighederne heldigvis er mange, men også hvor kravene stilles - også til mange andre end de videreuddannede. Jeg tror ikke, kortere skolegang i et overordnet gennemsnit er det rigtige. Men lad os da bevare mulighederne for de mange, både for de skoletrætte, der vil ud, som i anekdoterne fortalt her i tråden, og ligeledes uhindret for dem der er kvalificerede og har ønsket om gymnasiegang eller lignende.

Det siges, at det frie valg og markedskræfterne selv finder løsningerne. Nu skal der så sættes grænser for vise dele af befolkningen. For det frie valg og markedskræfterne skal kun tjene over Danmark. Eller løber for mange med en for stor del af kagen. Og så kan over Danmark ikke opretholde deres livsstil på ryggen af resten af befolkningen.

Det er jo ikke sådan, at 'den bedst uddannede generation' har været uden kvalitative omkostninger i uddannelserne, ikke fordi de mange flere optagne ikke ville kunne gennemføre tidligere tiders krav, men fordi politikerne ikke har villet betale for at opretholde niveauet.

Som med meget andet i den fejludvikling, neoliberalismen har medført, er det, som om tingene slet ikke betyder noget i sig selv, de er blot dele af et sindrigt abstrakt puslespil - som imidlertid får virkelige konsekvenser.
Nu havde man jo truffet den besynderlige beslutning, at danskerne aldrig mere skulle lave almindeligt fysisk arbejde i noget videre omfang, det måtte være andre folkeslag, der ikke var så teknologisk og kulturelt fremskredne (og hvor man kunne producere til en sulteløn), der tog det på sig. Da det ligesom faldt til jorden, som det jo måtte, stod vi med problemet, at vi havde sænket niveauet på de teoretiske uddannelser i håbet om, at de dygtigste nok skulle holde sig i toppen, mens mange flere fik en chance; men sådan er det jo desværre ikke, de dygtigste kom ikke i den mere bundne, skoleagtige struktur til at lære at gebærde sig i akademisk frihed, og de mindre dygtige fik ikke lejlighed til at vælge et fag, hvor de i langt højere grad kunne udmærke sig med den tilfredsstillelse, alle bør have et vist krav på: med tilfredshed at kunne se på kvaliteten af det nyttige arbejde, man har udført så godt som muligt i kraft af sin møjsommeligt opbyggede faglighed.

Jesper Johannsen
Der er ikke frit valg til alle uddannelser. Hvor har du den fejlopfattelse fra.

Henning Kjær, du har ret. Den civile pilotuddannelse skal man selv betale. Mener den koster omkring 700.000 kr..