Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) er den eneste, som endnu ikke har grund til at gå i panik over SVM-regeringens første 44 dage ved magten.
Han har trods alt sat kursen for selve det politiske eksperiment, og Moderaterne ligger også stadig hæderligt i meningsmålingerne.
Men så begynder det også for alvor at ramle: For de to andre partier er situationen kritisk.
Allerværst for Venstres formand, forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen, som i den nyeste Megafon-måling kan se sit plagede parti dykke helt ned til 8,8 procent i vælgeropbakning. Venstre er sunket ned i en dyb krise.
For Socialdemokratiet går det ikke meget bedre. Siden statsminister Mette Frederiksen (S) kunne fejre valgsejren den 1. november, er hendes parti rullet tungt tilbage og har nu mistet mere end hver femte vælger. Hun har alle grunde til at være ængstelig for fremtiden.
Samlet set kan SVM-regeringen kun mønstre 68 mandater ifølge målingen, som er lavet for TV 2 og Politiken, og hvis der blev afholdt nyvalg nu, og prognosen holdt bare nogenlunde stik, ville de tre regeringspartier dermed ikke være i nærheden af et flertal.
Nu er formålet med den her SVM midtsøgende regering ikke at genvinde valget næste gang, men at smadre de sidste rester af velfærdsstaten. Og det har de så 4 år til, hvor ingen kan forhindre dem i, at gennemfører deres forehavende. Heller ikke dårlige meningsmålinger. For det er en flertalsregering. Når denne sandhed går op for de Socialdemokratiske vælgere er løbet kørt. Og alle dele af velfærdsstaten, som denne her SVM regering får ødelagt kommer ALDRIG tilbage. Som Mette Frederiksen sagde det "Der venter nok nogen en overraskelse"
Mission accomplished. So to speake.
Nyttig viden eller ligegyldig info?
Analytikerne skal jo skrive om noget.
Den centrifugalkraft der tales om - og som rammer som rystelser fra en kangohammer når noget skal rives ned - er der ingen overraskelse i, udgangspunktet for SVM-regeringens politiske "ståsted" har hele tiden været (PPP) og (ESG), det er en forlængelse af finanspagten som Helle Thorning Schmidt underskrev i 2012 og den hensigtserklæring som Kristian Jensen skrev med WEF i 2018, i denne ligning må ikke glemmes Ida Aukens artikel fra 2016: "You´ll own nothing. And you´ll be happy". Dette hedder artiklen dog ikke mere, nu hedder den, da den blev ændret i 2021, "Here's how life could change in my city by the year 2030", datoen 11 november 2016, er dog den samme...!!
Knivskarp analyse af tingenes tilstand i dansk politik af Lars Trier Mogensen og SF er fuld bevidste om at fremgangen der næsten ligner nullernes Villy-effekt kan gå hen at blive en sovepude for partiet.
Kan I huske Mette Frederiksens tid som beskæftigelsesminister ? Hun har ikke ændret sig siden da.
Det, der er mest forunderligt, er at hun har fået så mange stemmer gennem flere valg siden da. Og nu har hun fået muligheden for at gennemføre den politik,, hun hele tiden har stået for.
Besynderligt, at det skulle tage vælgene så mange år at gennemskue hende, og nu har vi 3-4 år mere med hende.
Tak Michael Borregaard. Nu blev jeg meget klogere.
De forkortelser sendte mig lige på Google.
ESG : Environment, Social and Governance.
PPP : Public-Private Partnerships allow large-scale government projects, such as roads, bridges, or hospitals, to be completed with private funding.
https://www.unescwa.org/sites/default/files/event/materials/esg_financin...
https://www.forbes.com/sites/worldeconomicforum/2016/11/10/shopping-i-ca...
Det er næppe noget den almindelige S-vælger har kendskab til.
Fy for helvede! Det socialdemokratiske slæng må stoppes for enhver pris!
Man kan så spørge sig selv om, hvorfor flere af oppositionspartierne ikke vil have en folkeafstemning om store bededag, når nu et kæmpe flertal i befolkningen er imod dens afskaffelse..?
Morten Reimar, tidligere V-rådgiver, skriver i Altinget:
"Det gælder om at gå ud og sætte følgende narrativ i en fart:
Regeringen er magtfuldkommen, lytter ikke på danskerne, gennemtrumfer upopulær politik, og skifter historie fra dag til dag, fordi de har noget at skjule.
Omvendt er de 9 andre partier – i dette narrativ – danskernes beskytter.
Dem, der ikke er bange for at sige magten imod.
Samtidigt kan partierne uden indflydelse vise, at de har indflydelse. At det hele nytter noget.
De bør se det som en kongechance for at få regeringen til at se virkelig dum ud. Bruge det eneste våben, de har.
For alternativet er ikke at bruge det, og så har man kørt sig selv ud på et sidespor.
Så kan man holde fri de næste fire år, indtil man skal møde vælgerne igen og sige til dem, at godt nok har de ikke lavet noget siden sidst, men i det mindste er der ikke skabt præcedens for at udløse folkeafstemninger."
"Store bededag er en gave til oppositionen. Så hvorfor i alverden sætter de ikke kniven ind?"
https://www.altinget.dk/artikel/tidligere-v-raadgiver-store-bededag-er-e...
Så vi kommer nok ikke af med det socialdemokratiske slæng i nærmeste fremtid, Torben Skov.
Det er rystende at blive klar over at Mette Frederiksen er mere blå end Bjarne C.. faktisk er hun dyb-mørkeblå og vil som Lars Løkke at det er arbejderne der skal betale for Ukraines militær - snart skal det meste af Danmarks militære-udstyr foræres til en krig mod Rusland som USA har stor andel i.
hvorfor er det kun lavindkomstgrupperne der skal betale, mens direktørene får massive skattelettelser. men vi kan jo nok forstå at det er os der er de nærige/indskrænkede jf. Lars Løkke...
Husk ikke at stemme på S-V eller M i fremtiden, heller ikke til kommunalvalg , idet det er den eneste måde at få baglandet til at presse på regeringen.
Venstre på 8,8%....
Jeg kom til at tænke på de Konservative, der så Bendt Bendtsen med stor jubel: mr 10%!
Siden gik det med ekspresfart mod spærregrænsen.
Gad vide, hvem Venstre kan sætte ind til st få partiet op på - bare - 10% af stemmerne!
Det kommer vist an på, hvorvidt krigsministeren/'vicestatsministeren' snarligt skyder sig selv i sænk, eller bliver smidt på porten af partiet ganske som sin forgænger, Torben Siersbæk, for han går ikke frivilligt ;)
Jeg synes nok, det en lidt kedelig analyse, Mogensen leverer. De interessante spørgsmål er, som jeg ser situationen, hvad de fremgangsrige oppositionspartier har at byde ind med. Hvis jeg nøjes med SF, så er det et åbent spørgsmål, om SF overhovedet, reelt, er et oppositionsparti, eller om man ikke snarere må betragte SF som et regeringsbærende parti, uden for regeringen.
For når det kommer til de vigtigste spørgsmå på dagsordenen: 1. penge til kanoner til det illegitime us-ukro styre i Kiev, så vil SF nok finde pengene et andet sted. Og hva’ så? Det vigtige er vel, at Partiet billiger den ødelæggende tilslutning til NATOs aggressive politik. 2. Demonteringen af velfærdsstaten og godav til privatisering af så at sige samtlige velfærdsydelser følger naturligt af den helhjertede tilslutning til den us- og WEF-dikterede inden- Og udenrigspolitik. Jeg set derfor ikke de alarmerende meningsmålinger som særlig alarmerende, men snarere som et udtryk for hvor fremmedgjort og afmægtigt vælgerbefolkningen er. Og som et signal om, at målingerne nok bliver “glade” igen, når “midterregeringen” finder en passende kompensationsgevinst til lønmodtagerne.
Jeg mener, at dannelsen af SMV-koalitionen er en kapital brøler, mest for S, der er kommet i virkelig dårligt selskab, men også for V. Hvis S dykker under 20% vælgertilslutning og V bliver liggende under 10% i de kommende meningsmålinger, vil det blive svært for begge at komme op igen.
Slemt nok for S og V's ledelser og partiorganisationer, men ikke mindre bekymrende for os vælgere, for det er uhyre vigtigt, at vi som borgere oplever både forudsigelighed og stabilitet i landets ledelse.
Forudsigelighed er umuligt, når så umage aktører skal arbejde sammen. Et arbejdsfællesskab har statsministeren kaldt det, men for at kunne arbejde meget nært sammen, er man nødt til at have baglandets fulde opbakning, og det burde have været let at forudse, at den mangler.
Stabilitet. Hvordan vil tre helt uhomogene partier dog skaffe det. Det er som en dysfunktionel familie, der sammen skal drive en stor virksomhed.
A står til 21,7 % og F til 15,5%.
Tænk hvis SF overhalede A og blev største parti i ja tja skal vi kalde den "rød" blok?
Hvad ville det mon betyde for den "socialdemokratiske selvforståelse" ?
Mon Mette Frederiksen i givet fald ville anerkende det, hvis det også blev et valgresultat?
Problemet for Ellemann-Jensen er jo ikke sagen - stor bededag -, det burde være en ok sag for Venstre. Problemet er at han rolle som forsvarsminister hvor han så ofte skal filmes stående bag Mette Frederiksen nikkende til alt hun siger. Og det efter alt det han sagde I valgkampen.
Mette Frederiksen har forvandlet de borgerlige partier til småpartier. Det er hendes succes. Hende skal vi vende os til.
Netop, Jan S. Jensen, og på den måde er hun jo reelt mere end nogen af sine forgængere - Anker Jørgensen, der igennem 70ernes krise dog rent faktisk førte en socialt progressiv politik på baggrund af små borgerlige partier.
Det er bare ikke dér, vi står i dag, for det er de borgerlige, der har momentum, og det vil kræve noget ganske andet at tvinge dem til igen at skabe et balanceret velfærdssamfund, hvor indhold (frihed, lighed og solidaritet til befolkningen) betyder mere end form (hvor skal pengene komme fra?).
Vi ved alle, hvor pengene kommer fra, de kommer fra arbejdet og fra eksporten; men i vores globaliserede tid er meget af det arbejde, pengene kommer fra, udført af folk under andre vilkår i fjerne lande, ligesom virksomhederne kun delvis tjener deres penge på hjemmemarkedet med sine 6 mio indbyggere. Det er bare en anden verden, vi har fået, og hvis den skal transformeres igen, kræver det overnationale initiativer. Paradoksalt nok har vi netop i Danmark, dette blandingsøkonomiens gamle fædreland, været ringere til at fastholde de strukturer og institutioner, der sikrer velfærden. Socialdemokratiet begik i 1998 en kardinalsynd, og dets vælgere straffede det desværre i de næste 10 år med regeringer, der nedbrød alt, hvad der var bygget op, om ikke i første omgang institutionelt, så på langt sigt mentalt.
Derfor er der krig på alle fronter, og derfor er første skridt måske meget godt taget med at nedbryde de velkonsoliderede højrefløjspartier, omend prisen er alt for høj og logikken håbløs: det er jo ikke et arbejderpartis raison d'être at fastholde arbejderklassen som arbejderklasse! Måske var det det bedste, Nyrup-Lykketoft gjorde, da de skabte fondsfinansieringen og dermed i udgangspunktet den løbende, langsomme demokratisering af erhvervslivet; men problemet er jo, at maskinen aldrig blev sat i gang! I stedet for at sikre de fordele for den brede, arbejdende befolkning, som købt indflydelse i virksomhederne burde medføre, betød liberalismens snigende gift en sabotage, med alle mulige løse påstande om alt fra menneskets 'natur' til 'økonomiske lovmæssigheder'. Heldigvis holder hverken det ene eller andet, og vi har tydeligvis i verden kun det, vi vælger at gøre - og det er, nu af ren eksistentiel overlevelse, det stik modsatte af, hvad liberalismen tilsiger. Markedet modarbejder, der er behov for solidarisk handling i verden, og her er interesserne også for danske lønmodtagere, selvom de i verden er en form for overklasse, i langt større grad at arbejde for også andre folks frihed, lighed og solidaritet; uden den, mister danskerne, som det tydeligt allerede ses i England, deres egen.
Midterregering slynger vælgerne væk med centrifugalkraft:
Fantastiske Danmark ! .......
Istedet for, at Venste sympatisører vender partiet ryggen burde de og partiets klientel, bondestanden, juble over den bremse, formanden og vicestatsministeren udøver, og forhimdrer de nødvendige bestræbelser så ingen i denne regering finder på at åbne den gordiske knude der på det væsentligste forhindrer at landet kommer videre i nødvendige tiltag til realiseringen af Klimaplanen og beskyttelse af naturen på landet & vandet.
I med jeres kortsigtet horisont burde klappe i hænderne for jeres partiets heroiske kamp!
Dog, nødvendigheden for de nødvendige kursændringer medfører at I hen ad vejen vil tabe kampen, og ikke bare til valg, dog også i at stå ustandselig på bremsen.
Det er uforståeligt, at man som politiker har den frækhed at forlange at befolkningen skal arbejde mere, så politikerne kan spendere mere. Der er allerede rigeligt med indtægter i statskassen til at købe ind til både os og Ukraine og vi ville have endnu mere at give af, hvis vi skar fedtet fra inde på Christiansborg. 9 ud af 10 af de pampere, har aldrig udført et ærligt arbejde, men de æder gerne sovsen og frikadellerne, mens de lader de udkogte kartofler ligge til os på gulvet.
Som nævnt i en anden tråd bliver loven om storebededagsarbejde - dersom lovforslaget vedtages i uændret form - det, som vi jurister - med et udrtyk fra romerretten - kalder en "lex claudicans," dvs. en "haltende"retsregel.
Loven siger, at aftaler om frihed på Store Bededag ikke er gældende, men den siger intet om, hvad der sker, hvis arbejdsgiver og medarbejdere er enige om at holde fri alligevel. Der er altså ingen sanktioner ved at ignorere loven.
Man kan vel ikke se bort fra, at lidt civil ulydighed vil forekomme, især på rigtig mange mindre arbejdspladser. Måske også på større. Politiet rykker ikke ud. Det er ikke ulovligt at holde fri. Der står kun i loven, at aftaler om frihed ikke er gældende, og det betyder reelt kun, at sådanne aftaler ikke kan håndhæves af domstolene. Men hvis begge parter er enige., er der naturligvis fortsat fuld frihed på Store Bededag.
Kan Informations journalister ikke bede regeringen bekræfte dette?