Nyt initiativ skulle skabe mere grøn energi. Men S-regeringen leverede aldrig på løftet

For at øge tempoet på opførelsen af vindmøller og solceller afsatte et politisk flertal 28 millioner til et nyt grønt partnerskab. Initiativet skulle mindske konflikten mellem natur- og klimahensyn, men er aldrig blevet ført ud i livet. Nu er pengene ved at gå til spilde, lyder kritikken fra fagfolk
Konflikten mellem grønne energiprojekter og grønne naturhensyn har i flere tilfælde været med til at forsinke opførelsen af vindmøller eller solceller.

Konflikten mellem grønne energiprojekter og grønne naturhensyn har i flere tilfælde været med til at forsinke opførelsen af vindmøller eller solceller.

Lars Laursen

Indland
24. januar 2023
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Alle vil gerne have mere grøn energi, men udbygningen af vindmøller og solceller går stadig enormt langsomt. Faktisk er udbygningen af landvind gået helt i stå, kunne DR fortælle torsdag.

En analyse fra Energistyrelsen viser, at der i år og næste år ikke vil blive sat en eneste vindmølle op på land i Danmark. Det til trods for, at et politisk flertal sidste sommer aftalte at firedoble mængden af vind- og solenergi på land frem mod 2030.

En af flere barrierer er konflikten mellem natur- og klimahensyn. Med finansloven for 2022 lovede regeringen, SF, De Radikale, Enhedslisten og Alternativet derfor at nedsætte et nyt offentligt-privat partnerskab til at fremme sameksistensen mellem vedvarende energi, natur og biodiversitet.

Men initiativet er aldrig blevet ført ud i livet, og det møder nu kritik fra to af landets største aktører på området.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Der kræves hensyn til fugle ved nye vindmølleprojekter, men der tages ikke samme hensyn når der skydes mange tusind fugle rundt om vores lufthavne.
Tager vi bevarelse af fuglebestande og den globale opvarmning alvorligt burde vi forbyde eller begrænse flyvning.

Efter at have tilset vindmøller i 30 år meget tæt på to fuglereservater uden at have set en enkelt død fugl vil jeg gerne høre lidt mere videnskabelige dokumentation end at nye møller måske kan skade eller skræmme fugle.

Alexander Bak, Hans Larsen, Inge Lehmann, Malcolm McGugan, Morten Jensen, Susanne Kaspersen, Ole Olesen, lars søgaard-jensen, Ejvind Larsen, Rolf Andersen, Ete Forchhammer og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Jesper Johannsen

Og så er der vibrationer og dybe lyde, som sendes fra vindmølleblade og -turbiner ned gennem tårnet og forplanter sig ud i havet, hvor de forstyrre fisk og hvaler m.v.. Et problem som også er kendt fra skibspropellere fra store skibe. Lidt som den dybe rumlen fra Københavns Metro og de nye letbaner, som går livet til et helvede for de ramte borgere i deres boliger.

Støj er den største ignorerede trussel mod folkesundheden. Ignoreret fordi vi ved det godt, men gør bare som om det er betydningsløs. Ikke mindst fordi det skal opleves før man forstår. Ikke bare et par timer, men 24/7 i månedsvis og årevis. Men så kan jeg garantere forståelsen kommer.

Senest er man også begyndt at tale om den menneskeskabte oplysning af byområder som en forurening. På den måde har alle menneskelige aktiviteter indflydelse på naturen fordi de er i et så enormt omfang. Men det kan sagtens gøres meget bedre. Virkelig bedre. For vi har indrettet hele vores verden og livsområde til at tjene maskiner og penge uden hensyn til mennesker. Med mindre du er meget rig og kan købe dig til stilhed nord for København eller købe dig en ø. For os almindelige dødelige er støj blevet et livsvildkår. Hvilket er helt urimelig og meget hensynsløs.

Morten Larsen, Inge Lehmann, Ebbe Overbye, Susanne Kaspersen, Niels-Simon Larsen, lars søgaard-jensen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Jesper Johannsen

Skotland er netop begyndt at lancere sig som det mest stille sted på Jorden. Ikke så sært milliardær Povlsen er begyndt at opkøbe landet. Stilhed bliver den mest dyrebare luksus for fremtiden, som larmer mere og mere alle vegner.

Alexander Bak, Susanne Kaspersen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Rolf Andersen

Solceller larmer ikke, men alligevel er det et bureaukratisk helvede at få lov til at sætte dem op på alle de flade tage i kommunerne, boligområderne eller industriområderne,

Anders Bentsen, Inge Lehmann, Susanne Kaspersen, Ole Olesen, Ebbe Folmann og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar
Torben Kjær Andersen

Lovgivningen om planlægning og naturbeskyttelse omhandlet blandt andet beskyttelse af landskabet. Dels af hensyn til landskabet og dets iboende værdier i sig selv, men også af hensyn til vi menneskers muligheder for at opleve landskabet uden uvedkommende og forstyrrende elementet. Som f. eks. marker a la de nordtyske, hvor gigantiske asparges har erstattet det rolige udsyn med flagrende og larmende industriel energiproduktion, som i global sammenhæng alligevel er negligibel. Men som i kraft af offentlig planlægning og støtte repræsenterer en kæmpe pengemaskine for producenter og distributører.

Søren Kristensen

Jeg har ikke råd til en ø (og måske også godt det samme).
Men jeg har købt mig et par høreværn, som kommer i brug når den kommunale fejemaskinen komme forbi om morgenen og når Frelserkirkens klokkefører holder fredagskoncer og når en fragtbil bib bib bib´er hvergang læssebladet kører op og ned med dagligvarer og når en tyverialarm går af i en af de dyre personbiler, der i støt stigende antal finder vej til min lille gade og når fx naboen har aktiveret sin boremaskine eller båndsliber osv. - eller jeg selv har.
Mit prisbillige høreværn fra Silvan er måske en af de bedste småinvesteringer jeg har gjort.
Antihørebøffer kan selvfølgelig ikke erstatte ægte landlig idyl, men de kan tage toppen af støjhelvedet og det er ikke uvæsentligt, når man har valgt at bo centralt. Faen skulle jo stå i at søge idyllen ude på landet, for så en dag at blive konfronteret med en vindmølle et kraftværk eller en solcellepark lige på den anden side af hækken. Nej, man ved hvad man har.

Niels-Simon Larsen

Når vi hverken vil have det ene eller det andet (sort energi eller grøn), hvad er der så tilbage? Et jævnt og muntert, virksomt liv på jord. Spørgsmålet er så, om vi kan komme tilbage til det. Det bliver svært at kalde naturen tilbage, når den er forsvundet ud af døren eller vi kan sige smidt.

Det lader til, at vi har ramt loftet. Elbiler, prøv lige at se på dem, voluminøse og for brede til de smalle båse. Alt, hvad vi finder på, er for meget. Vi skal i gang med den øvelse, der hedder ned. Ned i forbrug, ned i støj og møg. Sagt på anden måde hedder det op i ansvarlighed. Det skal vi så lige lære at glæde os over.
Wessel havde denne formulering: “Afholdenhed er en dejlig dyd, men uafholdenhed giver større fryd”. Hvordan i hede, hule osv får vi vendt hele vores indre energisystem, så det bliver sjovere at optræde ansvarligt end at ødelægge Jorden? Det er for mig at se den virkelige udfordring. Kan I ikke lige se for jer, Mette træde frem på skærmen med en ny version af: Vi lukker Danmark ned nu.
Nej, vel?

Hans Larsen, Mogens Holme, Michael Borregaard og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar

Der findes masser af tage at sætte solceller på. Hvis det gøres rentabelt igen for den enkelte at have solceller kunne mange flere have det og alle offentlige bygninger. Ryd nu de forhindringer af vejen for at udbygge det

Anders Bentsen, Rolf Andersen, Inge Lehmann og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Jesper Johannsen

I lande som USA og Storbritannien bliver fællesskab og solidaritet anset for at være socialisme. Selv fjernvarme. Tænk lige en gang. Så kan jeg godt forstå forandring til det bedre er noget op ad bakke.

Torben Arendal, Mogens Holme, Carsten Munk, Niels-Simon Larsen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Rolf Andersen

Og når man så vil have lidt rigtig natur tilbage, i form af Naturnationalparker, så er der også stor folkelig modstand ... folket vil ikke have vindmøller, og folket vil ikke have vilde heste eller fri natur.

'Folket' vil kun have korn-ørkener.

Anders Bentsen, Mogens Holme, Niels-Simon Larsen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Michael Borregaard

Burde Wessels formulering som Niels Simon nævner ikke tillægges disse to ord, og sundhed, så det kom til at hedde: “Afholdenhed er en dejlig dyd, men uafholdenhed giver større fryd - og sundhed”.

Tænker man småt, er det så ikke bedre, at have en håndskubben græsslåer end en elektrisk, eksemplerne er legio, når det kommer til de små og større "dimsedutter" vi anvender i hverdagen, noget så simpelt, som at sætte noget i et stik, burde kun gøres, når der er behov for det, en aktiv handling, som kommer af at, er noget sat i et stik bruges der "passivt" strøm som spænding, er der ikke mere "spænding" i faktisk selv at fjerne og sætte noget til efter behov, i stedet for at installere noget så intetsigende som en 1-polet afbryder eller anden ny ligegyldig "dimsedut", at "støvsuge" alt det støv og snavs som eksisterer ved at oplyse om, må være et lille skridt i den rigtige retning, for hvad fanden skal vi med alle de små (u)sunde elektriske vaner, en robotstøvsuger som eksempel er, undskyld mit fransk, sku noget "fanden" har skabt, en ting er at citere grænser for vækst, hvad med grænser for ligegyldig teknologi som hverken giver fryd - ej heller skaber sundhed.

Niels-Simon Larsen

Michael Borregaard: Du skal nærmere forstå det sådan: At bruge, hvad der er passende, er en dejlig dyd, men overforbrug giver mere fryd.
Wessel var godt klar over, hvad han var ude i. Han drak sig efter sigende ihjel, og vi er ved at forbrug os selv ihjel.

Anders Bentsen

Michael Borregaard og Niels Simon Larsen, i viser jeres modstand mod el plæneklippere, fordi at det efter jeres mening er bedre med en håndskubber. Ved i godt at 90% af alle plæneklippere er benzindrevne som bruger ca. 8kwh i timen mens en el dreven bruger nærmere 2kwh.
Har du en plæne på 40m2 kan du måske nøjes med en håndskubber, men der er altså forskel på plænestørrelser.
Men også i dette tilfælde er det en stor fordel for klimaet at benytte en el dreven plæneklipper frem for en på benzin!

Anders Bentsen

Når vi hverken vil have det ene eller det andet (sort energi eller grøn), hvad er der så tilbage?
Jeg tror ikke folk siger nej til et energiforbrug af en vis størrelse, hverken grøn eller sort, men når nu det er sagt, så har du ikke undersøgt emnet til bunds Niels-Simon Larsen. Der findes flere farver der betegner energi fra forskellige former. Jeg tror jeg har hørt om blå, rød og lyserød energi ud over grøn og sort.
Som jeg lige husker det. Blå er Hydrogen lavet af sort energi - Rød er radioaktive energiformer - Lyserød er hydrogen lavet af rød energi.