Analyse
Læsetid: 6 min.

Overenskomstforhandlingerne sker på et bagtæppe af økonomisk usikkerhed og klassekamp

Overenskomstforhandlingerne for det private arbejdsmarked er i gang. Med inflation, udsigt til afmatning og høje forventninger til løn er parterne milevidt fra hinanden, og alle er enige om, at en storkonflikt langtfra er urealistisk
Industriens parter indledte overenskomstforhandlingerne i 2023 i onsdag.

Industriens parter indledte overenskomstforhandlingerne i 2023 i onsdag.

Anders Rye Skjoldjensen

Indland
7. januar 2023

Der er blæst til god gammeldags klassekamp i forhandlingerne om overenskomsterne for industriarbejderne, håndværkerne, servicepersonalet og de andre på det private arbejdsmarked.

De er officielt først lige gået i gang onsdag i denne uge, men parterne har længe set hinanden an, forventningsafstemt med baglandet og kommunikeret i offentligheden, hvor enkelte har været meget eksplicitte i deres kampgejst, som for eksempel da blandt andre Jakob Nerup, bestyrelsesmedlem i HK Privat, forleden skrev sådan her i Politiken:

»Kære danske lønmodtagere. Op med hovedet, rank ryggen, skru op for selvtilliden, og gør jer klar til storkonflikt.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Freddie Vindberg

"Lønmodtagerargumentet lyder nogenlunde således: Inflationen er den højeste i fire årtier, reallønsfaldet er meget stort, og det har konsekvenser. Historier om danske working poors, borgere som trods fuldtidsjob ikke kan betale deres regninger, har fyldt mediebilledet."

Og arbejdsgiverargumentet lyder nogenlunde således:

Skrid - i kan erstattes med billig udenlandsk arbejdskraft.

Torben Skov, Poul Anders Thomsen, Susanne Kaspersen, Rasmus Kristiansen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
fin egenfeldt

Det politiske system har ikke kunnet dæmme op for polariseringen i indkomst og formue de sidste årtier, hvilket truer "samfunds-kontrakten". Fagbevægelsen kan blive et brugbart redskab til sikring af balancen gennem at insistere på klassiske værdier: Lighed frihed og broderskab. Der må kæmpes for det. Det er en overlevelses kamp. For at vi - også eliten - kan overleve må polariseringen stoppe og mindskes; det kan ske uden risiko for eliten ved en overskuds deling, ved at overfører store overskud til trængende. Gerne via skatter! Det er reelt værdi-omkostningsfrit at afstå fra marginale overskud. Den næste "tudse"/ milion/ard er mindre "god" end den første!
Tag kampen op fagbevægelse! Kom tilbage i førertrøjen! Stor konflikt er ønskelig så elitens samfundsfjendtlige kurs kan ændres..

Rasmus Kristiansen, Torben Skov, Flemming Sørensen, Freddie Vindberg, Poul Anders Thomsen, Susanne Kaspersen, Kim Houmøller og Ole Olesen anbefalede denne kommentar

"Og arbejdsgiverargumentet lyder nogenlunde således:

Skrid - i kan erstattes med billig udenlandsk arbejdskraft."

Nej. Det hedder: Verden er på vej ind i en global recession. Vi kan ikke betale mere end hvad der gives af lønstigninger i udlandet med mindre produktivitet eller fleksibilitet forøges.

Og det er der vi står. Alle danskere kommer til at mærke en reduktion i deres realløn. Bedste model for at reducere nedgang i realløn er forøgelse af beskæftigelsesfradrag (det sker nu men ikke nok).

Antallet af konkurser er stigende
https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=40050
https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=40048

Så mon ikke der kommer en stigning af lønnen med 10% over 3 år.

Og alle der ønsker konfliket ønsker samtidigt fjernelse af arbejdspladser.
Konflikt = svækkelse af virksomhederne = reduktion af arbejdspladser.

Endnu en model for forøgelse af reallønnen:

Staten skal opkræve færre skatter da der tilsyneladende er flere penge i kassen end forventet.
https://nyheder.tv2.dk/penge/2023-01-05-der-er-fundet-524-milliarder-kro...

Færre skatte = større realløn uden at belaste firmaerne.

Poul Anders Thomsen

Jeg vil have bedre betalt, det håber jeg også I andre forlanger!

Rasmus Kristiansen, Torben Skov og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar

Risiko for storkonflikt -eller chance for endeligt at få pisset nogle grænser af i denne dybt korporative stat.

Rasmus Kristiansen og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar

"Også det markante fokus på regeringens planer om at inddrage danskernes store bededag"
Religionen oprettede alle disse helligdage for at styrke sin egen stilling.
Desværre fandt den kun lejlighed til dette om foråret.
Da bededagen i sin nuværende de position er oprettet arbitrært.
af en biskop, kan den vel flyttes til efteråret.
Flyt så kristi himmelfartsdag til fradagen.
heurika, vi får en fridag om efteråret, og regeringen får en arbeldsdag yderligere, idet også jeg hyppigt tog fri fredagen efter himmelfartsdagen

"Jeg vil have bedre betalt, det håber jeg også I andre forlanger!"

Det er bare om at skatten sat ned. Så får du flere penge til rådighed.