Indland
16. januar 2023
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Allerede abonnent? Log ind her
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her
Der skal langt mere fokus på det praktiske i skolen. For det er ikke finere at være »skrap til ord og tal« end at være »dygtig med sine hænder« og »bygge, forme og være kreativ«, sagde statsminister Mette Frederiksen (S) i sin nytårstal.
Men selv om det også er intentionen bag de nye praktiske valgfag i 7. og 8. klasse i skolen, at flere skal dygtiggøre sig i håndværk og design, madkundskab, musik eller billedkunst, så er der alt for meget vægt på det teoretiske. Det mener Jonas Fisker, der er afdelingsleder på Virum Skole.
»Intentionen med at få de praktiske fag ind i skolen er god, men det er et generelt problem, at der er alt for meget vægt på teori i vejledningerne til fagene,« siger Jonas Fisker.
Vi har ganske tydeligt fået alvorlige problemer med forståelsen i den opvoksende ungdom - måske fordi der har været for lidt fokus på praktiske færdigheder i skolen i alt for mange år.
Men det var jo det, der så dejligt kendetegnede folkeskolen i gamle dage: at alting handlede om praksis - når man lærte sprog, eller at regne, skrive, arbejde i træ, lave mad, sy og strikke, spille musik og synge.
»Eleverne skal udvikle en nuanceret kvalitetsforståelse med hensyn til både videnskabelige, etiske og æstetiske perspektiver på en fødevare, samt kunne forstå det ind i en samfundsmæssig kontekst, hvor politiske regler, kultur og økonomi spiller ind.«
Afdelingsleder Jonas Fisker fra Virum skole frygter på denne baggrund at faget bliver for 'teoretisk' for eleverne. Heldigvis er vejledningerne og cirkulærer beregnet for læreren og ikke for eleverne. Så når læreren har læst vejledningerne omformer han dem didaktisk i undervisningen. Didaktik henviser nemlig til lærerens muligheder for at omforme fagenes vejledninger mm til konkrete emner og arbejdsmåder, som eleverne kan forstå og få interesse for. Det er bl.a. det lærere lærer i deres uddannelse.
Måske Jonas Fisker skulle bede om lidt erhvervspraktik hos en af hans lærere i madkundskab?
"Derfor laver foreningen også kurser, hvor de hjælper lærerne med at oversætte mål og vejledninger til det praktiske arbejde i faget." Ville det ikke være billigere at sende dem, der skriver vejledningerne, på kursus i at gøre vejledningerne umiddelbart forståelige for dem, der skal bruge dem?
Har været madkundskabslærer og læst vejledningen meget grundigt. Kan fortælle at der er 53 delmål til ovenstående formulering. Som lærer skal man så sidde og tjekke om ens undervisning dækker de 53 delmål. Bang! Der forsvandt arbejdsglæden og rummet for kreativitet .
@Thomas Krag
Jeg har undervist lærere i mange forskellige forbindelser gennem årene. Tro mig, de har ikke brug for tygget mad - de kan godt læse en vejledning!
Men noget helt andet: Hvad er der galt med indholdet i vejledningen? Skal en vejledning i madkundskab kun indeholde opskrifter og kalorietabeller?
Det er på høje tid husholdningsskolerne vender tilbage med dannelse af unge kvinder.
"De praktiske fag i skolen er blevet mere teoritunge. Men det er ikke nødvendigvis et problem."
Nu var det jo bedre hvis vejledningen blev set som en fordel. Fagene er mest tiltænkt for elever der ikke er så boglige interesserede.
Når nogen skal til eksamen i et fag, så må der være overkommelige krav i vejledningerne.
Det er et problem, at de praktiske fag er blevet mere teoritunge, især for de boglig svage elever, der før i tiden havde et frirum i sløjdundervisningen, husgerning og håndarbejde mm.
Så længe jeg kan huske tilbage, (ca. 50 år) har vi klaget over de praktisk-musiske fags stedmoderlige behandling i folkeskolen, og det er kun blevet værre. Tilkomsten af akademiske aspekter i form af alle mulige teoretiske betragtninger har givetvis medvirket til at øge respekten for fagene, men ikke for de underliggende håndværksmæssige færdigheder - tværtimod. Vi kommer 'lissom' ingen vegne med det her problem, vel?
Måske skulle vi overveje en helt anden tilgang.
Se i øjnene, at skolen er og bliver et bogligt projekt. Betragt hele dens fysiske fremtræden: Lange gange med klasselokaler til siderne, hvor børnene sidder - ja, SIDDER - som sild i en tønde, hver i sær fordybet (ideelt set) i et intellektuelt læringsprojekt. Een gymnastiksal, een skolescene(i bedste fald) et faglokale til hvert praktisk fag (hvis de er heldige) til deling mellem 5-800 børn, 5 kr. pr. elev til hver madkundskabstime, ingen eller alt for få musiklærere, intet faglokale til natur og teknik, som vi har haft på skemaet i en snes år, intet dedikeret faglokale til håndværk og design osv. Vi snakker og r**** går, men der sker intet.
Vi kunne også sige ok, så indskrænker vi skoletiden til en skole, hvor de små slutter til middag, de mellemste kl. 13 og de store kl. 14, og så opbygger vi en ordentlig fritidssektor med alle de praktisk-musiske tilvalg, som børnene savner, men som er lukket ned, især i kølvandet på indførelsen af verdens længste undervisningstid, historien tåbeligste skolepolitiske beslutning.
@Niels Christian Sauer
De praktisk-musiske fag skal ikke reduceres til en fritidsbeskæftigelse i institutionsregi. De skal tværtimod endnu mere ind i grundskolen og integreres i blokke med det, du kalder for de 'intellektuelle' fag. Også gerne med SFOer mm.
Fritiden skal ikke koloniseret af formaliseret læring. Det er børnenes egen tid.
Selv om det nu nok er ca. femten år siden, den debat ramte overskrifterne, så er det stadig relevant at mindes de dage, da mange mente, at et indgående kendskab til Foucault og Habermas var nødvendigt i sygeplejerskeuddannelsen. Resultatet var, at mange sygeplejersker efter endt uddannelse måtte have efteruddannelse for at lære basale ting som at skifte en bandage, medicinhåndtering, eller hvordan man behandler et brækket ben.
@Jens Christian Jacobsen.
Helt enig. Jeg provokerer bevidst. Den eneste grund til, at jeg bringer det på bane, er, at alternativet synes at være, at de praktisk-musiske fag fortsætter deres hensygnen for til sidst at dø helt og holdent. Det er en dystopi, som jeg mener vi må forholde os til. Faktum er i hvert fald, at vi har snakket om det her problem i mindst 30 år, og alle har været enige om, at det åh-så vigtigt at gøre noget. Det er bare blevet værre og værre - ikke sandt?
Min pointe er, at skal vi have løst det her problem, skal der et helt andet skolesyn på banen. Og det kan godt være, at tiden er ved at være moden til det. Men det handler i så fald ikke om kradserier i overfladen. Der skal gås helt anderledes radikalt til værks.
Det handler om et opgør med den individualiserede, digitale konkurrencestatsskole, der blev søsat helt tilbage i 1993, og det lader vente på sig.
Er det så her lærerne må give sig og erkende at mennesker fra det "rigtige" liv med erfaring og lyst til at arbejde bør kunne komme ind eller børnene ud og få del i praksis?
En, kok, en tømrer. en elektriker, ten musiker o.s.v.
Måske fællestimer med en hånværker og en lærer?
Men sikkert ingen besøg på virksomheder m.v. det koster penge og ressourcer i vores hysteriske travle samfund!
@Viggo Okholm
Hel rigtigt. Kontakten med produktionslivet skal retableres. Det kan ske (og sker sikkert) på utallige måder, fx genoptage erhvervspraktikker for folkeskolens ældste klasser, få håndværkere, som du foreslår, ind i skolen og fortælle eleverne om ,hvordan man planlægger og bygger huse, få vejfolk ind og fortælle om alle de opgravninger som elevernes forældre forbander, når vejene er spærrede osv. I Tyskland har grundskolen og gymnasier i de fleste Länder genoptaget udvidede former for erhvervspraktikkker i ind- og udland. Og aktiviteterne udefra og ind i skolen kan sagtens kombineres med skolens fagrække og få opbrudt den sterile pseudo-akademiske fagopdeling.
Men skolen er desværre en politisk kampplads, hvor politiske tåber får lov til at ødelægge langsigtet dannelse til fordel for nedsparing og ligegyldige dagsordner.