Der er stadig markant flere mænd end kvinder i de danske bestyrelseslokaler. Blandt de 2.387 store virksomheder, der er underlagt et lovkrav om at opstille mål for den kønsmæssige sammensætning i deres bestyrelser, er knap 20 procent af alle bestyrelsesmedlemmer kvinder. Altså omkring hver femte. Blot ti procent af bestyrelsesformændene er kvinder. Og i 44 procent af virksomhedernes bestyrelser er der slet ingen kvinder.
Det viser et nyt notat fra analysebureauet Analyse & Tal, som er baseret på tal fra Erhvervsstyrelsen fra 2021. Tallene er eksklusiv medarbejderrepræsentanter.
Siden 2013 har det i Danmark været et lovkrav, at alle store virksomheder skal opstille måltal for den kønsmæssige sammensætning af deres øverste ledelsesorgan. Det vil typisk være bestyrelsen, men er i enkelte tilfælde et tilsynsråd eller direktionen, hvis virksomheden ikke har en bestyrelse. Måltallene for fordelingen af mænd og kvinder skal ifølge Erhvervsstyrelsen være »ambitiøse og realistiske«, men det er virksomhederne selv, der vælger, hvad de skal være. De skal også redegøre for, hvordan det går med at opfylde målet.
De nye tal viser, at lovgivningen ikke er tilstrækkelig til at sikre ligestilling i toppen af dansk erhvervsliv, mener Sarah Steinitz, som er partner i Analyse & Tal og står bag analysen.
»Det går rimelig trægt. Når vi sammenligner os med resten af Norden, er Danmark også bagud. Der er en forestilling om, at vi er ligestillingens frontløbere, men det er altså ikke det, statistikkerne viser,« siger hun.
Bjarke Oxlund, der i mange år har forsket i ligestilling ved Københavns Universitet og i dag er ligebehandlingschef hos Institut for Menneskerettigheder, har også læst notatet fra Analyse & Tal. Han mener, det understreger, at bestyrelserne stadig ikke afspejler det omgivende samfund.
»Vi står med en klar ligestillingsproblematik. Lovgivningen om måltal har ikke haft en særlig stor effekt i Danmark. Der skal simpelthen mere til,« siger han.
Ligestilling i 2060
Der er de seneste år sket en udvikling med antallet af kvinder i danske virksomheders bestyrelser, viser notatet fra Analyse & Tal. Men fremskridtet er begrænset.
I 2016 var der ifølge Erhvervsstyrelsen omkring 16 procent kvinder i bestyrelserne i de virksomheder, der er underlagt krav om måltal. Andelen var steget til 18 procent i 2019 og så altså knap 20 procent i 2021.
Hvis man fremskriver den udvikling, skal vi helt frem til år 2060, før der er lige mange mænd og kvinder i de store virksomhedsbestyrelser, fremgår det af Analyse & Tals notat. Omkring 2047 vil der være en kønsfordeling på 40/60 procent af henholdsvis kvinder og mænd, som er et udbredt mål for ligestilling.
Det er selvfølgelig et åbent spørgsmål, om andelen af kvinder i bestyrelser fortsætter med at følge en lineær udvikling som de seneste år, understreger Sarah Steinitz.
»Men fremskrivningen illustrerer, hvor langsomt udviklingen går. For langsomt, hvis du spørger mig,« siger hun.
Ligestilling i bestyrelseslokalerne er vigtigt for hele samfundet, mener hun. For dem, der sidder på toppen, uanset om det er i erhvervslivet, politik eller videnskab, er med til at forme vores alle sammens fremtid.
»Hvis der ikke er repræsentation her, så risikerer der at opstå blinde vinkler. Der skal være en større bredde.«
– Men der er jo trods alt en målbar fremgang på fem år?
»Ja, vi lister os frem. Jeg har også lavet kortlægninger over magteliten, som viser, at der kommer lidt flere kvinder til tops, især i politik. #MeToo-bølgen har klart betydet noget. Det ser forkert ud i dag med en bestyrelse, som kun består af mænd. Men det rykker ikke nok, hvis ikke der bliver gjort mere, det viser de her tal også.«
Andelen af bestyrelser helt uden kvinder er også faldet fra 52 procent i 2018 til 44 procent i 2021, mens andelen af kvindelige bestyrelsesformænd er steget fra seks procent i 2015 til ti procent i 2021.
Bjarke Oxlund fra Institut for Menneskerettigheder mener, at den »minimale fremgang« er positiv.
»Det er da i hvert fald bedre end en tilbagegang. Men jeg kunne godt ønske mig, at det gik noget hurtigere, især når vi har været opmærksomme på problemet i så mange år efterhånden.«
Bagest i Norden
95 procent af de virksomheder, som indgår i Analyse & Tals notat, har mindst 40 procent mænd i bestyrelsen, mens kun 11,5 procent har mindst 40 procent kvindelige bestyrelsesmedlemmer.
Kigger man på Danmarks nordiske naboer, ser statistikkerne noget bedre ud. Der er i gennemsnit 41 procent kvinder i bestyrelserne i Norge, hvor man siden 2003 har haft en forpligtende lovgivning om mindst 40 procent af begge køn i virksomhedsbestyrelserne. Sanktionen for ikke at opfylde den kvote er bøder, men langt de fleste virksomheder er nået i mål uden.
I Sverige er omkring 38 procent af bestyrelsesmedlemmerne kvinder. Her har virksomhederne efter en trussel om et lovindgreb selv lavet en frivillig aftale om at tilstræbe kønsbalance.
Den store forskel mellem Danmark og vores nordiske naboer bunder ifølge Sarah Steinitz i, at ligestillingsproblemet bliver grebet forskelligt an.
»I Norge og Sverige er der fokus på det her som et samfundsproblem. Herhjemme tænker mange på ligestilling som noget, staten ikke skal blande sig i. Det så vi eksempelvis, da der – endelig – blev indført øremærket barsel, og det gælder også for debatten om kvoter,« lyder hendes vurdering.
Og så er vi i Danmark ret kønsmæssigt traditionelle uden at have en opfattelse af at være det, mener Sarah Steinitz. Vi har et meget kønsopdelt arbejdsmarked, ligesom kvinder tager langt størstedelen af barslen og den største tørn i hjemmet.
»Når man som kvinde står for alt det og samtidig skal brage igennem med et karrierejob – og endda typisk i de samme år – så er det klart, at det bliver sværere at nå hele vejen op til bestyrelseslokalet,« siger Sarah Steinitz.
Et såkaldt »boys club-fænomen« gør sig også stadig gældende i bestyrelseslokalerne, supplerer Bjarke Oxlund.
»De mænd, der allerede sidder på posterne og kender hinanden gennem magtfulde netværk, genudpeger hinanden i et lukket kredsløb. Det er der også behov for større repræsentation for at bryde med,« siger han.
Mere end kvoter
Folketinget vedtog i maj sidste år nogle lovændringer, der har til formål at styrke reglerne om måltal og politikker for kønssammensætningen.
De nye regler, som trådte i kraft den 1. januar, indebærer blandt andet, at der fremadrettet skal opstilles måltal for både bestyrelser og de øverste ledelsesniveauer, og at virksomheder og institutioner, der ikke har en ligelig kønsfordeling i den øverste ledelse, skal udarbejde en politik herfor. Derudover skal de årlige indberetninger fremover gøres offentligt tilgængelige på en hjemmeside. Ændringen betyder, at flere offentlige institutioner, herunder ministerier, styrelser, kommuner og regioner, også bliver omfattet.
Det har ikke været muligt at få et interview med ligestillingsminister Marie Bjerre (V). I en skriftlig kommentar skriver hun, at hun glæder sig over, at Danmark er et af de lande i verden, hvor flest kvinder er på arbejdsmarkedet, samt at de danske kvinder er højt uddannet.
»Alligevel har 44 procent af virksomhederne ikke en eneste kvinde i deres bestyrelse. Det, mener jeg ikke er godt nok. Vi går glip af kompetencer og talenter. Derfor er det vigtigt, at vi både som samfund og i virksomhederne arbejder med at bryde de normer og kulturer, som spænder ben for, at kvinder når til tops. Det, håber jeg, at de nye regler, som trådte i kraft ved årsskiftet, kan være med til.«
Marie Bjerre svarer ikke på Informations spørgsmål om, hvad hun mener om kvoter som en mulig løsning.
De minimale fremskridt får både Sarah Steinitz og Bjarke Oxlund til at tvivle på, at de nuværende initiativer er tilstrækkeligt i forhold til at rette op på den skæve kønssammensætning i de danske bestyrelser.
Der er ifølge Bjarke Oxlund flere tiltag, som kan være med til at speede udviklingen op. Han peger på et nyt EU-direktiv, som stiller mere håndfaste krav og blandt andet gør det muligt at kræve, at man skal vælge det underrepræsenterede køn, hvis der er to kandidater, som er lige kvalificerede til en bestyrelsespost.
»Man kan jo håbe, at det bliver omsat til dansk lov på et tidspunkt.«
Herudover burde det være obligatorisk at opslå bestyrelsesposter, ligesom der er brug for mere transparens i ansættelsesprocesserne, mener Bjarke Oxlund.
Og så er der selvfølgelig spørgsmålet om kvoter. Der risikerer ifølge Bjarke Oxlund at opstå en »flaskehalsproblematik«, hvis man indfører den norske kvotemodel fra den ene dag til den anden.
»For den manglende ligestilling findes jo også blandt kandidaterne til bestyrelsesposten. Institut for Menneskerettigheder bakker derfor op om den fordel, som EU i en årrække vil give til kvinder i de tilfælde, hvor der er to ligeværdige kandidater,« siger han.
Sarah Steinitz mener, det kunne være fint at eksperimentere med blandt andet kvoter. Men ifølge hende er der også brug for at sætte ind på andre niveauer end i bestyrelseslokalerne for at løse skævvridningen her.
»Vi trænger til fra politisk hold at få et vedvarende fokus på ligestilling i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Heldigvis fik EU trukket øremærket barsel ned over os, men der er brug for flere af den slags tiltag, som sikrer, at alle har mulighed for at forfølge den karriere, de drømmer om – også hvis den indebærer en bestyrelsespost.«
Bestyrelseslokalerne er det formelle samarbejde. Noget andet er korridorerne og pissoirerne, hvor de virkelige aftaler indgås. Her rækker lovgivningen aldrig nogensinde hen.
Så må aktionærerne på banen hvis de vil noget andet. Bestyrelserne er aktionærernes repræsentanter, ikke regeringens repræsentanter
Politikerne viser vejen.
Blot 3 ud af 11 socialdemokratiske ministre er kvinder inkl. Mette.
Equality of outcome VS Equality of opportunity
i hvad for en verden er ligestilling noget at gøre med andel og ikke frihed.
for vi har slet ikke haft en debat om denne tilgane vi vælger
Hvordan kan sådan noget være i orden, dette er ikke et frit samfund, ikke sagt at man ikke kan tag ting op til debat, Og vi skal/kan udvikle tilpasse os.
Men kønsrolle/kultur og biologi osv, påvirker vores valg og hvad vi vælger og hvad vi interesserer os for, såsom Job.
Og vil man slette sådan nogle kraftfuld påvirkninger som giver vores kønsforskelle, så SKAL der vedvarende forskelsbehandling og kontrol til. for at holde dem ned.
Med andre ord... SOCIAL KONTROL.
"Derudover skal de årlige indberetninger fremover gøres offentligt tilgængelige på en hjemmeside"
Der er ikke noget så godt som offentligt udskamning og pres
Hvorfor bliver vi ved med denne tilgang, og ikke vil forholde os til de 117 grund, der er med til, at der er en naturlig forskel.
For jo flere boks man skal krydse af, når man skal ansætte en, så er der en meget støre chance for at man så må give afkald på talent samme med, at man lave bevist kønsforskel, som ellers skulle være Fy Fy.
Er kampen om ligestilling mellem mænd og kvinder virkelig vigtig? (Ved det virker som en dumt spørgsmål, det giver dog mening om lidt).
Hvad med vi bare får ligestilling mellem alle individer, inden for rimelighedens grænser (Hvor den grænse så er, ja det må vi jo ræsonnere os frem til).
Eller er den "kamp" mellem mænd og kvinder god at have, for at skabe splid og undgå kampen om ligestilling mellem alle individer?
tjah..jeg er naturligvis farvet af at mene, at ledelse er en af de mest overvurderede discipliner, der findes. Demokratiet er suspenderet på arbejdsmarkedet. Der er en vis logik i, at bestyrelsesarbejde tiltrækker en vis type individer... de er ret éns uanset, hvilket køn de er af. Selvom der kommer flere lige personnumre i bestyrelserne, bliver der næppe ændret så meget på de grundlæggende problemer (altså det som jeg ser som problemer).
Hvad med sorte, brune, gamle, unge, handicappede, små mænd, tykke........
Der skal vel også måles og laves kvoter for disse befolkningsgrupper......alt andet er jo hykleri.
Iøvrigt burde der også være kvoter for kirurger......der er alt for mange mænd, så lad os lynhurtigt ansætte flere kvinder. Vi skal vel heller ikke have de bedste ansatte på det område. Dog synes jeg at fortalere for kvoter skal henvises til en dårlig kirurg, når deres barn skal opereres.
Målet helliger som bekendt midlet...så skift med patienten dør.
Når man ser i CVR registret, findes der en "professionel" ledertype, der både optræder som direktør og medlem i bestyrelserne i en større skare af de etablerede virksomheder.
Når man ser på udviklingen i direktørlønninger får man indtrykket af, at der er tale om en loge. Som bestyrelsesmedlem er man med til at ansætte direktøren i virksomheden og bestemme dennes ansættelsesvilkår, og består bestyrelserne af et lukket kredsløb af direktører, er den reelle situation, at denne inderkreds bestemmer egne løn- og ansættelsesvilkår. Ikke bare bestemmer de dette, men de udvælger også nye medlemmer af logen, og hvor mange der er anerkendt som direktøremne, hvilket giver dem mulighed for at begrænse udbuddet, og dermed øge prisen på deres ydelser.
Det kan jo lyde som en konspirationsteori, men ser man på udviklingen i direktørlønninger, skriger det til himlen, at en direktør over et lille åremål er gået fra at tjene ca. 7 gange manden på gulvet til nu at tjene 50 gange manden på gulvet.
Kan nogen forklare mig, hvordan direktørens værdi af andre årsager kan fare til himmels i det omfang. Værdien af ydelsen er jo reelt set helt uændret.
I det lys bliver det måske nemmere at forklare, hvorfor kvinders andel i logen kun tiltager i undernormal sneglefart. Der er simpelthen liggemærker i madrassen, hvor logebrødrene i tiltagende selvtilfredshed slår mave og ryger vandpibe, og i et lukket regi plejer særlige magtstrukturer og egne privilegier.
Problemet er bare, at når adgangen er begrænset af et etableret ledelsesaristokrati, holdes ikke bare kvindernes, men også en lang række andre talenters talentmasse ude. Det er generelt meget usundt at have en enklave , der er selvsupplerende og selv definerer deres egen værdi og det er en stor hæmsko for en sund social mobilitet med konkurrence også på disse poster.
I det lys mener jeg, at en periode med kønskvotering er en mulighed, men man skal også overveje, hvordan man kan komme videre med opløsning af dette samfundsøkonomisk skadelige kartel.
Da de fleste virksomheder er skabt og udviklet af mænd, er det nok ikke så mærkeligt at bestyrelserne har en mandlig domineret tradition. Dog er der givet vis også tale om en selvforstærkende effekt, hvor man gensidigt har en tendens til at vælge nogle man kender, eller som ligner én selv. Noget der sikkert også gør sig gældende mange andre steder.
Man skal dog huske, at når bestyrelsesposterne fordeles mellem en eksklusiv, og hovedsageligt mandlig klub, så er det ikke kun kvinderne der holdes udenfor, men også alle de mænd der heller ikke er med i klubben. Dvs. langt de fleste mænd. Ja faktisk kan man jo hævde, at der for langt størstedelen af befolkningen hersker fuld kønsmæssig ligestilling, da hverken mændene eller kvinderne i praksis kommer i nærheden af en bestyrelsespost. Måske tjener denne ensidige fokus på kvindeandelen netop til at skjule denne ekstremt eksklusive sociale sortering.
Og angående kvoter. Hvorfor kommer emnet kvoter altid udelukkende på banen, når kvinderne er i mindretal, men aldrig når mændene er det? Kvindekvoter er åbenlyst diskriminerende. Skal man tale om kvoter som ligestilling, må man fastholde at der skal være tale om kønskvoter. Samt at disse, under de givne definitioner på manglende ligestilling, skal have relevans uanset hvilke områder der er tale om, og hvilket køn der er i mindretal.
Kære Information,
Jeg vil gerne dele en erfaring fra min virksomhed vedr. bestyrelsens sammensætning.
Lidt baggrund:
Jeg startede i 2019 virksomheden Jacobsen Scientific ApS, hvori jeg udvikler Radoninstrumentet 30Radon, som kan måle mens mægler fremviser. Det betyder at fremtidens boligkøber kan bruge mit instrument og derved undgå at købe Radon katten i sækken. Eftersom Radon ifølge sundhedsstyrelsen er skyld i 300 tilfælde af lungekræft årligt, så er virksomhedens potentiale interessant. Undervejs har jeg modtaget legater fra Innovationsfonden og Otto Bruuns Fond. Så selvom firmaet er lille er det rimeligt seriøst.
Jeg er Informationslæser og jeg tror faktisk på, at det er gavnligt at have kvindelige bestyrelsesmedlemmer. Da jeg skulle etablere firmaet har jeg derfor rakt ud til en del i mit netværk. Her har alle mænd sagt ja, mens kun 1 ud af 4 kvinder takkede ja. Derfor er min bestyrelsesformand kvinde, men mit firma opfylder ikke 40% målsætningen. I et kommende datterselskab har jeg jævnlig kontakt med den kommende bestyrelse, som udelukkende bliver mænd. Alt i alt, vil der i de 2 bestyrelser være mig selv i begge og 4 andre og derved blive kvindeandelen 16.7%.
Selvom dette kun er baseret på mit netværk og min erfaring, så kan det måske forklare kønsskævheden i bestyrelser. For i en virksomheds første år er det ikke økonomisk sjovt at sidde i bestyrelsen. De kvinder jeg har talt med prioriterede familien højere end ulønnet bestyrelsesarbejde i en opstartsvirksomhed – hvilket selvfølgeligt er forståeligt.
Jeg tror mænd ser muligheden for en bestyrelsespost som et skridt på vejen. Selv i min lille virksomhed får bestyrelsen erfaring med arbejdet, hvilket klæder dem på til lignende poster i større firmaer.
Personligt ville jeg være ked af lovgivning vedr. bestyrelsen. For hvis mit firma bliver en succes, så har jeg ikke tænkt mig at udskifte bestyrelsen. Deres økonomiske afkast kommer ved at de får bestyrelseshonorar efter firmaet begynder at tjene penge.
Med venlig hilsen,
Rune Jacobsen
Ejer af Jacobsen Scientific ApS
Som en anden overfor har nævnt, er det måske ikke så meget kønssammensætningen som selve bestyrelses-væsnet, der skal ses nærmere på.
Hvad kræver det f.eks at sidde i en bestyrelse - eller 10 bestyrelser?
Hvad er deres arbejde, ansvar og rettigheder?
Hvad koster et professionelt bestyrelsesmedlem?
Hvad skal der til for at et bestyrelsesmedlem ryger ud på røv og albuer... og i hvilket omfang er der overhovedet historisk data på dette?
Min første tanke om kønsfordelingen er, at det nok er de færreste kvindelige bestyrelsesmedlemmer, som har en partner, som vil tage sig af alle de opgaver, som ikke bliver udført, mens bestyrelsesmedlemmet sidder i bestyrelser.
Men som ovenfor nævnt, ved jeg ret lidt om bestyrelser og hvad de er til for.
Der er stadig markant flere mænd end kvinder i de danske kloakker, i renovations bilerne og på stilladserne i al slags vejr. Blandt de 2.387 store virksomheder, der ikke er underlagt et lovkrav om at opstille mål for den kønsmæssige sammensætning i kloakkerne, i renovationsbilerne og på stilladserne, er knap 20 promille af alle ansatte kvinder.
Jeg går ind for ligestilling :-)
Hvad siger i piger?
@Torben Bjerrehuus
Det er en god pointe. Men jeg vil gerne tilføje en ekstra pointe vedrørende denne vinkel.
Hvis der ikke er så mange kvinder, der arbejder på gulvet i en bestemt branche, hvorfor skal der så alligevel være en "ok" andel af kvinder i toppen af firmaet?
For vil det ikke normalt være en dårlig ting at en's boss, ikke har et godt kendskab til ens arbejde/branche
Men også, ville det normalt ikke være en god ting at man kan arbejde sig op i systemmet, men nu bliver muligheden meget svære for manden, fordi kvinde for fortrinsret, fordi firmet ikke vil komme på en list og blive udkammet.
Specielt hvis man tager højde for andelen af mænd og kvinder i det offentlige i forhold til det private, samt de andre 117 mulige naturlige grunde til, at det kan værre at kvinder normalt, ikke er at finde i topposter.
Skal en bestemt gruppe (kvinder) bare få noget, fordi de er denne gruppe? Ikke fordi de har arbejdet for det, har fortjent det, eller endda ikke er gode nok til jobbet eller stillingen.
Men bare på grund af deres tilhørsforhold (at være kvinde) - er dette ikke som i de gamle dage med adelstitel og deres såkaldte "adelige ret" der er født med?
Et dumt spørgsmål
hvordan skal dette hjælpe på respekten, og køns dynamikken?
At blive ansat på grund af ens køn skabe flere problemstillinger, både for den nyansatte og de andre kolleger.
For tanken om, at man er ansat på grund af firmaets profil eller på grund af kvoter i stedet for ens kompetencer som individ, det må ikke være en god følelse. Og skulle man før bevise noget som nyansat. Hvad skal man så nu??
Og for slet ikke at snakke om,
hvordan skal ens medarbejder se på en nu, hvor de ved/tror, at man er ansat i kraft af ens køn osv. Det skal nok hjælpe på respekten ikk. for kvinden, som person og ens køn som helhed.
Eller den mand, der ikke fik jobbet på grund af, at det skulle gives til en kvinde, og at man finder det okay, at han straffes for noget, som han ikke har gjort. Men bare på grund af hans køn, skal han skubbes til side.
Det skal nok hjælpe på hans opfattelse.
Jeg tror det ville være værdifuldt om man flytter fokus fra køn til værdi! Hvilke værdier står bestyrelses medlemmer for? Er det typisk feminine eller typisk maskuline værdier? Vi har et voldsomt behov for at styrke de feminine værdier i alle beslutnings- og magt organer. Feminine værdier kan selvfølgelig fremmes af mænd ligesom maskuline værdier kan fremmes af kvinder. Så mit forslag er at vi skal styrke bestyrelsers såvel som virksomheders evne for omsorg, empati, hengivenhed, hensyntagen, ligelig fordeling, gensidig hjælp, støtte, inkluderen, fælles ansvarlighed for fælles fremtid etc. Det er ikke en selvfølge at disse værdier fremmes ved en ligelig kønsbalance. Heller ikke ved at kvinder får magten. Vi kender alle eksempler på extremt maskuline dvs. dominante, egenrådige, ufølsomme, overgribende og udnyttende kvindelige ledere. Ingen nævnt, ingen glemt
Hele narrativet er da godt nok komplet fasttømret i alle de her kampagneartikler. Vi er uhjælpeligt *bagude*, og det er meget *bedre* i nabolandene. Vores *ulige* fremtid er sågar lagt i en lineær regressionsmodel, så det står utvetydigt klart for enhver nysgerrig, hvor slemt det unægtelig er.
Tilbage står så blot de tilsyneladende enfoldige sjæle, som ikke lige kan få øje på diskriminationen af kvalificerede kvinder.
*suk*
Tjaa, da jeg tilbage i 1970'erne læste til civilingeniør på DTU, fik jeg min første 'rigtige' kæreste. Allerede dengang var der en debat om kønskvotering, og min kæreste ville ABSOLUT ikke have en ansættelse på baggrund af hendes køn.
Hendes første ingeniørjob blev som kemiingeniør på et olie-raffinaderi, og hun har klaret sig fint sidenhen. Og PS: Hun var særdeles feminin i sit udtryk, men havde de ingeniør-mæssige færdigheder på plads.
Og ja, jeg har da været kæreste med (gift med en af dem) flere andre kvindelige ingeniører, og har såmænd siddet i en A/S-bestyrelse med nogen af dem.
Med andre ord: Det er bare et spørgsmål om, at kvinder skal tage udfordringen med ledelse, få erfaringen, og så er der såmænd nok også bestyrelsesposter til dem.
Men alle seriøse bestyrelsesmedlemmer skal altså først have bevist, at de har 'drivet', ledeleserfaring og strategiske forståelse ... og dét er uanset køn.
Jens
"Hvis der ikke er så mange kvinder, der arbejder på gulvet i en bestemt branche, hvorfor skal der så alligevel være en "ok" andel af kvinder i toppen af firmaet?"
Det er nok fordi at ledelse ikke er særligt brancheafhængigt eller for den sags skyld afhængigt af erhvervserfaring på gulvet.
Hvis der nærmest ingen mænd arbejder på gulvet i en bestemt branche, hvordan kan det så blive OK, at det altid alligevel er en overnormal andel mænd, der sidder i toppen?
Jeg tror mange af de ovenstående indlæg skrider ud i svinget.
Hvis man har den opfattelse, at evnen til at lede en virksomhed er uafhængigt af køn, men afgøres af erfaringsmæssige og intellektuelle færdigheder, skal man kun have læst statistik i folkeskolen for at indse, at fordelingen er helt ude i hampen.
Når procenten af kvinder på ledende poster er helt signifikant statistisk for lav i forhold til befolkningens fordeling på mænd og kvinder, er der kun en rimelig konklusion, nemlig at fordomme, gamle kønsspecifikke udflugter og gammel vanetænkning trives alt for godt i det parnas, der udvælger denne lederskare, men måske også i nogen grad hos kvinderne selv.
Desværre resulterer det i et stort tab af talentmasse til skade for samfundet.
Lise Nørgaard er lige død. Har vi intet lært af den gamle frontkæmper?
@poul pedersen
Jeg kan kun sige lidt ja, det kræver nogle lidt andre kompetencer end faget alene.
Men jeg har svært ved at se, at man ikke har brug for at have viden om faget og branchen som helhed. Det er også vigtigt/godt at have erfaring med "bunden" så man bedre kan tage hensyn og have forståelse for dem man leder og de udfordringer, de har og slås med.
Og tilmed hvis der kom flere af dem fra bunde op, dette ville være med til at bryde den lukkethed, der kan være i toppen.
"er der kun en rimelig konklusion, nemlig at fordomme, gamle kønsspecifikke udflugter og gammel vanetænkning trives alt for godt i det parnas, der udvælger denne lederskare"
Et stort NEJ.
Der er nemt 117 andre grunde til, at der kan være denne forskel, hvis man kigger på biologiske drifter og tilbøjeligheder, psykiske forskelle samt sociale forskelle i vores samfund.
Så vil det af naturlig grund give forskelle inden for mange felter i livet, og derved også i hvordan vi vælger, hvad vi vil og har lyst til i livet, så som job.
For bare alene at mænd og kvinder ikke har samme værdisæt og syn på ting, giver så store forskelle i så mange ting, og derved også i statistikkerne.
Og der er en forskel mellem muligheder og sandsynlighed, og jeg taler generelt og ikke absolutter, for vi er alle forskellige som mennesker. Og er der gode kvindelige ledere derude? Dette kan jeg kun sige et stort ja til.
Ps."Desværre resulterer det i et stort tab af talentmasse til skade for samfundet."
Dette gælde for alle der bliver holdt ud og neder og jeg kan ikke se det er en køns ting.
Poul Pedersen,
Nu taler vi om private selskaber.
Så når du plæderer for at kønssammensætningen af an satte i private selskaber burde reflekteres i privates selskabers bestyrelser, bør du vel også tage hensyn til at ca. 2 ud af 3 ansatte i den private sektor er mænd.
Så hvis man alene bruger dit kriterie, burde der være 40 % kvinder i private bestyrelser
Hertil kommer alle de gode argumenter som bl.a. Jens Jensen kommer med.
Mænd er ikke ens, kvinder er ikke ens og mænd og kvinder er ikke ens.
Dette forklarer hvorfor der er flere mænd ansatte i den private sektor og flere kvinder i den offentlige sektor.
Mænd er i snit mere ekstreme end kvinder.
Derfor er der flere mænd i toppen af samfundet....men også flere mænd i bunden af samfundet.
Advokatsamfundet lavede en undersøgelse, det klart viste at private ansatte kvinder ikke ønskede at ofre det der skulle til for at gøre karriere.
Derfor "siver" de relativt få kvindelige advokater stille og roligt over i den private sektor, hvor man har en helt anden tilgang til arbejdslivet.
Det samme fra faktisk fremme i går:
https://finans.dk/erhverv/ECE14680967/du-skal-da-vaere-partner-mand-skae...
Denne forskel bevirker jo at de matematiske 33 % jo er langt mindre i virkeligheden.
Læg yderligere til at mange kvinder skifter fokus når de bliver mødre.
Ret beset har, såvel selvvalgte solomødre og skilsmissemødre, der insisterer på at have børnene 10-11 dage ud af 14, jo sværere ved at nå til tops end andre kandidater M/K. Og måske vægter de også børnene højere end jobbet end andre
Så måske ville en repræsentation på 20% være forventeligt alt taget i betragtning.
I 2023 vil jeg påstå at kvinder kommer til tops bl.a. på grund af deres køn...altså en diskriminering af mænd
Virksomheder og arbejdsmarked er lavet af en bestemt slags mænd, med mænd af samme slags og for mænd af tilsvarende type, som på sælsom vis også virker ret skæmmende på mange andre mænd.
Det er i grunden ret pudsigt, at ovenstående kommentarer i hovedsagen ønsker at holde kvinder væk ved at insistere på, at virksomheder og arbejdsmarkedet kun kan eksistere på denne type mænds præmisser og at kvinder har for små muskler, ikke er ambitiøse nok og i øvrigt er styret af hormoner. Det er den samme sang som fra før kvinder fik stemmeret - med undtagelse selvfølgelig af de gange, hvor mænd skulle i krig (besluttet af en bestemt type mennesker) men at hjulene også skulle holdes igang i virksomhederne, og når så mænd kom hjem fra krig, dem af dem som kom hjem, så skulle kvinder bare pakke sig. Hvis man indrettede erhvervslivet på at inkludere kvinder - og mænd af anden støbning end smedejern og træhoveder - så kunne man/vi gøre det. Men mænd af smedejern og kapok er ret bange for at miste deres overmagt, så alt fortsætter bare i jakkedijak, pusten sig op og pissekonkurrencer. Der er ikke noget at sige til, at klimaet går amok og livet langsomt men sikkert bliver mindre mangfoldigt, når det er den gang bavl, som styrer afviklingen, for udvikling, DET er der fanme ikke noget af.
Lise Lotte
Der er ingen der holder kvinder væk.....det klarer de fleste kvinders selv.
De ønsker jo netop ikke at ofre det der skal ofres.
Det er jo faktisk det du selv skriver i dit indlæg.
Du skriver :
" Hvis man indrettede erhvervslivet på at inkludere kvinder - og mænd af anden støbning end smedejern og træhoveder - så kunne man/vi gøre det. "
Det er jo en direkte indrømmelse at at mange kvinder ikke ønsker at ofre det der skal til....Og så er vi jo enige....der forekommer ikke diskrimination af kvinder i erhvervslivet....kvinder ønsker bare ikke det liv det medfører.
Faktisk er kvinderne jo egentlig de fornuftige.
Dit ønske om at indrette erhvervslivet så det også inkluderer kvinder....og andre end smedejern-mænd :), er en helt anden diskussion og har intet med køn at gøre.
At ændre systemet i den retning, vil være et farvel til merit samfundet og vores form for en blød kapitalisme, hvor man skal være mest/bedst og et goddag til samfund, hvor det ikke er nødvendigt.
Men det er som sagt en helt anden diskussion
Det er vel sådan her i livet, at der indfinder sig en dialektisk balance mellem mænd og kvinder i disse forhold. I stedet for at snakke, appelere til dårlig samvittighed, argumentere for rimelighed i, be om lov til at få del i, må I bare tage magten i det omfang I kan, det er sådan mænd har gjort. Jeg tror ikke "Tietgen" spurgte så mange om lov til at lave alle sine virksomheder, og jeg tror ikke, at han afgav magt fordi, der var nogle der mente han havde for meget. Så hvis I vil have magt, må i tage den hvor i kan; der er ingen, der kommer og serverer den på et sølvfad fordi i er kvinder. Det kan bestemt lade sig gøre, jeg stemte selv på en kvinde med indvandrebaggrund ved sidste valg fordi hun var den bedste jeg kunne se.
"Så hvis I vil have magt, må i tage den hvor i kan; der er ingen, der kommer og serverer den på et sølvfad fordi i er kvinder. "
Kan du godt selv se, at du opfordrer kvinder være mænd, hvis de vil sidde i bestyrelser?
Nej, det kan jeg ikke se. Min opfordring er , at I skal tage den magt og indflydelse i kan få fat i og forme kulturen i på jeres egen måde. Jeg ved ikke om der er forskel, men jeg håber vi er enige om, at det er lidt håbefuldt, at få mænd til at udforme en feminin virksomhedsstrategi . Skulle denne nye måde kvindelige måde, at drive virksomhed være en succes er det kun glædeligt, og andre vil følge efter. Det ville være rart at få lidt mere empirisk viden ind i denne debat, frem for de mange postulater; så flere kvindelige iværksættere, og flere kvinder der samler viden i bestyrelser fra bunden af. Der er så mange dygtige kvinder, så hvorfor skulle de ikke kunne gøre sig gældende, hvis det er det de vil?
@Poul Pedersen, hvorfor skulle der kun være den ene rimelige konklusion vedr færre kvinder i bestyrelser, du nævner 00:55? Måske du og mange andre misforstår nogle ting om bestyrelser og ledelse.
Med al respekt for de variationer, der er i virksomheder, så udgør bestyrelserne som oftest en meget overordnet rolle, som ikke gerne blander sig direkte i direktionens funktioner, herunder konkret ledelse og administration. Det er vel ligefrem forankret, at for meget indblanding nærmest er i strid med good governance. Bestyrelsens rolle er snarere helt overordnet, hvorhen?, netværk og åbning af nye døre. Samt mere formelle ting som gennemsyn af regnskaber og lign.
Kvalifikationer hertil går gerne gennem direktionsroller et andet sted fra, og derigennem kan et nyt medlem potentielt bidrage med konstruktive input, ris og ros og meget andet. Og netværket bliver her af værdi. Når en person fra "den indspiste klub" vælges til endnu en bestyrelsespost, beror det måske på, hvad vedkommende kan bidrage med her. Det er faktisk helt naturligt og logisk set ud fra en virksomheds behov i rigtig mange tilfælde.
Med andre ord, der er ikke tale om kvalifikationer, som kommer fra flotte karakterer i et kandidatspeciale, men derimod om noget der kræver tid.
Jeg tror ikke et øjeblik på, at det er almindeligt forekommende, at kvinder fravælges på grund af deres køn. Tværtom er det nok mere almindeligt, at kvalificerede kvinder modtages velvilligt.
Hvor megen udskiftning har der været i de pågældende bestyrelser? Hvis der stort set ingen har været, må den egentlige klage jo være at at bestyrelserne er for statiske, og at folk skal bæres ud af dem med fødderne først, snarere end manglende ligestilling.
"Hvor megen udskiftning har der været i de pågældende bestyrelser? Hvis der stort set ingen har været, må den egentlige klage jo være at at bestyrelserne er for statiske, og at folk skal bæres ud af dem med fødderne først, snarere end manglende ligestilling."
Og det er så aktionærerne der bestemmer det