Presset på regeringen er vokset efter annonceringen af planen om at afskaffe store bededag, og fagbevægelsen og en række oppositionspolitikere kræver en folkeafstemning.
Regeringen har kaldt det en glidebane og argumenteret for, at man i så fald vil kunne have folkeafstemninger om mange andre ting. Modstanderne har derimod argumenteret for, at det er urimeligt at kæde afskaffelse af en helligdag sammen med finansiering af forsvarets øgede udgifter, og at vælgerne burde være blevet præsenteret for planen i forbindelse med folketingsvalget.
Senest ved torsdagens spørgetime i Folketinget blev store bededag omdrejningspunktet for debatten, efter de ni partier i oppositionen torsdag morgen fremlagde et samlet forslag for, hvordan man kan finde finansieringen af forsvaret. Regeringen afviser fortsat at tage afskaffelsen af store bededag af bordet.
Torsdag valgte Alternativet at tilslutte sig Nye Borgerliges, Dansk Folkepartis, Enhedslistens og løsgængeren Mette Thiesens ønske om en folkeafstemning.
"Er store bededag principiel nok til en folkeafstemning?"
Ja, gu' er den så!
Det handler om at vise Frederiksen-banden, at deres luksuseksistens i det blå tårn er prekær, og at de skal ned på jorden, før det går helt galt.
Det er principielt.
Principielt nej.
Folkeafstemninger er i min optik reserveret til større og mere principielle emner.
MEN: Hvis SMV (pudsigt, at initialerne er præcist de samme som erhvervsorganisationen Sammenslutningen af Små og Mellemstore Virksomheder, ikke?)... vil fastholde deres krigsudspil i magtspillet "Regeringen mod Folketinget", må det vel ende sådan...?
OG
Når man under samme regering sender delegateer til EU for at protestere mod en lovmæssig mindsteløn, fordi den "vil være i modstrid med Den Såkaldte Danske Model, hvor løn og arbejdsvilkår aftales af arbejdsmarkedets parter"...
... så ER det sgu da en anelse inkonsekvent, at man indenrigs vil vedtage en lov, der er i lodret modstrid med samme "Danske model"!
Har de mon ligesom Støjberg fået en eller anden form for "danskhed" galt i halsen???
- og har de også lånt logikken fra Støjbergs "Nå, går I da ind for barnebrude?"
og oversat den til (dog endnu ikke sagt åbent) til: "Nå, går I da ind for Putin?"
Hvor dumme tror regeringen dog, deres nuværende og potientielle vælgere er!!!
Jeg kan svare med et ord.....
ja....uden behov for uddybning...
Når vi lige har haft et valg, hvor emnet aldrig var kendt. Så er der ingen politikere der kan repræsenter vælgerne i spørgsmålet.
Ingen politiker kan sige de blev valgt for at afskaffe bededag.
Det er ikke et spørgsmål om "nok til".
Det er et spørgsmål om vi har demokrati!
I Frankrig har over en million mennesker været på gaden i dag i protest mod en højere pensionsalder fra 62 til 64 år. I Danmark er der nul mennesker på gaden for at protestere mod fjernelse af Store Bededag. Så det må befolkningen så synes er helt og. Også selv om det egentlig bare skal betale for topskattelettelser.
Men det kan jo være hele den danske befolkning mener de kommer til at tjene op over den nuværende topskattegrænse de nærmeste år. Eller også er de bare ikke missundelige på de velhavene, da de naturligvis har fortjent det. Det har vi jo allerede set i USA og Storbritannien, hvor bunden af samfundet for længst har indset det er deres egen skyld.
Den har vi danskere ikke fattet endnu. Men mon ikke Mette's John F. Kennedys tilgang hjælper på den manglende forståelse.
Det er fuldkommen idiotisk at føre en så abstrakt økonomisk tænkning, for det betyder hverken fra eller til i samfundets værdiskabelse.
Når biskopperne SKAL spørges, jf. højesteretsdom fra 2017, er det i 2023 vil kun rimeligt, at folket også spørges?
Vi har jo ikke bispevælde i Danmark, vel?
Carsten Kristensen
20. januar, 2023 - 00:19
Ksn du give en forklaring?
Jeg har ikke set nogen steder, at biskopperne her skal spørges - det er rent faktisk
i Den Danske Folkekirke -en hel del år siden (vel sådan ca. 1531), de havde formel indflydelse på landets love...
Noget helt andet er, at når en regering vil blande sig i FOLKEkirkens område - som jo netop IKKE er en STATSkirke...
... så kunne det måske sådan rent samarbejdsmæss statsbaf hensyn til det markante flertal af vælgerne, der er medlemmer af samme folkekirke...
... være en god ide sådan liige at høre ad:
Har I noget at mene her???
Med mindre - selvfølgelig - regeringen har valgt at flashe frisind og lade som om, man er ude på at lave en "omvendt Støjberg" for at få det det til at se ud om om, man pleaser muslimer ved at fjerne en kristen helligdag...
Men DEN tror jeg dog godt nok ikke på - med mindre der skulle dukke til nu ukendte facts op :-)
Om ægteskab mellem samme køn i kirken 2017:
"Højesteret lagde vægt på, at landets biskopper var inddraget, og at der var indhentet et notat fra Københavns biskop, der fandt, at ordningen ikke var i strid med folkekirkens bekendelsesgrundlag."
Carsten Kristensen
20. januar, 2023 - 01:56
Joe... Men jeg savneer nu en sammenlignelig logisk sammenhæng og konsekvens:
Hvad har A med B at gøre?
Jeg kunne godt ønske mig mere direkte demokrati.
Det har vi alt for lidt af i DK.
Måske samle nogle af de større vidtrækkende lovforslag og så stemme en gang i året.
Det er vel ikke alt lovgivning der skal hastes igennem og måske vil en årlig afstemning få politikerne til, at tænke længere end til næste valg.
denne store bededag, er en test fra regeringens side I, hvor langt de kan gå, med deres flertal i folketinget og derfor er de ligeglade med oppositionen. dette er første skridt, herefter er der frit slag til at fjerne-tage hvad de vil ! det er helt tydeligt, de præsentere fjernelsen lige op til overenskomst forhandlingerne, som de ved vil ende ud i konflikt, især med svaret til borgerne i store bededags konflikten.
Når nu at der udbryder konflikt på arbejdsmarkedet, og arbejderne strejker, kan regeringen med sindsro gribe ind og gøre forslaget til overenskomst fra arbejdsgiverne til lov.
Konflikten får ikke lov til at køre mere end 8-10 dage! før regeringen blander sig - for Danmark kan jo ikke tåle en konflikt!
Jeg var for mange, mange år siden på en opgave finansieret af Danida. Opgaven var st hjælpe med at løse en meget stor organisations problemer med voldsomme underskud og andre problemer i deres lokale begravelseskasser.
Det fungerede på den måde, at man på den årlige generalforsamling først fastsatte kontingentet, herefter stemte man om ydelsen ved begravelser. Alle var enige om, at begravelser skulle foretages med værdighed og det medførte ret store udgifter, desværre var alle også enige om med de levevilkår man havde var kontingentet nødt til at være lavt.
At det gav problemer er åbenlyst. Vi havde flere gode forslag i vores fact finding report, men de vakte ikke stor begejstring, og jeg ved ikke hvordan det endte efter nogle år. Jeg håber de fandt ud af det!
Det ligner jo lidt debatten om st. Bededag. Vi vil gerne stemme de ubehagelige forslag ned samtidig med st ai ønsker bedre forsvar og meget bedre velfærd for alle.
Der må sættes en stopper for Mette, Jakob og Lars' flertalsdiktatur.
Nej tak til magtfuldkommenhed - Folkeafstemning nu, tak.
Nogle synes at mene, at folkeafstemninger alene skal bruges til store og principielle spørgsmål. Det er der hverken historiske eller juridiske argumenter for. Det svarer heller ikke til politisk praksis, hvor flere på hinanden følgende regeringer ikke har tøvet med at afholde folkeafstemninger for at løse bestemte situationer.
Når tilmed Grundloven indeholder en sådan form for mindretalsbeskyttelse, som §42 i virkeligheden er, virker modstand mod folkeafstemning som et lejlighedsbestemt argument. At §42 alene har været anvendt én gang tidligere, er ikke noget argument.
Den dag kirke og stat bliver helt adskilt ryger skærtorsdag, langfredag, 2. påskedag, kristihimmelfart, 2. pinsedag. og 1. og 2. juledag. Herefter må arbejdsmarkedets parter forhandle de "skæve" helligdage. Såmænd må de så.
Er jeg den eneste, som tænker, at det er en skinmanøvre fra regeringen, som vil forhindre arbejderne i at stille andre krav til overenskomsterne?
I øvrigt støtter jeg forslaget, for for en gangs skyld er det ikke os på overførselsindkomst, som skal betale. Og det kan nok stadig svare sig at gå på arbejde.
Har lige hørt den nye kirkeminister i P4 sige at man også overvejede andre helligdage fx. 2. påskedag !
Hvis vi skal revidere helligdagenes antal fra folketingets side, så bør vi afklare om vi overhovedet skal have en folkekirke eller den skal privatiseres ( god borgerlig nyliberalisme). Der er et hængeparti fra grundlovens indførelse som aldrig er blevet afklaret. Hvis regeringen stemmer et hastelovforslag igennem så piller den ved et meget principielt spm. om forholdet mellem stat og folkekirke. Det er vel en god grund til at afholde en folkeafstemning. så den slags ikke bare sjaskes uigennemtænkt igennem.
Det har i øvrigt kunne udskydes i ca 170 år, så hvorfor det pludselig skal majoriseres igennem uforberedt på 3 ugers hastebehandling, for at skaffe øget arbejdsudbud ( fordi vi mangler hænder!) Skattelettelser til vores milliardæers arvinger og skattelettelser til de rige ( fordi de har det så hårdt??) inflationskrisen med recessionstruslen over os dvs. øget arbejdsløshed og fatttigdom og krig i Ukraine ( som betyder VI alle må ofre os !!) Når politikere bruger det store solidariske vi, er der altid grund til at være på vagt. I øvrigt hænger sammenrendsregeringens politik og argumentation ikke sammen, med mindre den har til formål at tilgode se de rigeste i samfundet.
@ Henrik Nielsen
Hvordan får vi bedre velfærd ved at afskaffe store Bededag?
Det sidste jeg så var, at det ville koste tusinder stillinger i det offentlige.
@ Thomas Andersen:
"Det sidste jeg så var, at det ville koste tusinder stillinger i det offentlige."
Just præcis.
Nærmere betegnet 2700 stillinger.
De fyrede offentligt ansatte skal stille sig op i arbejdsudbudskøen til det private, så VI kan få trykket lønnen lidt mere!
Resten skal rende endnu hurtigere end de gør i forvejen med færre kolleger.
Hvordan skal det skaffe flere 'hænder' hos sygeplejersker, SOSU-assistenter, lærere, pædagoger, etcetera, som det nu postuleres af den nye blå blok???
Bevar Store Bededag:
Antal underskrifter - opdateret fredag kl. 15.00:
360.472
Man kan stadig nå at skrive under her:
https://bevarstorebededag.dk/
Man kan også skrive under på dette borgerforslag:
"Bevar Store Bededag og giv politikerne 10% mindre i løn"
https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-13559
'VI' skal jo alle bidrage til velfærden, ikke?
Især når regeringen vil give sig selv skattelettelser for 7000 kroner!
"Medlemmer af Folketinget er nemlig i den indkomstgruppe, der vil få glæde af den såkaldte "mellemskat", som regeringen vil indføre. Og det kan betyde, at politikerne fremover kan stikke omkring 7000 kroner mere i lommen årligt.
Det viser beregninger, som Henning Boye Hansen, der er skatteekspert i revisionsselskabet BDO, har lavet for TV 2."
https://nyheder.tv2.dk/politik/2023-01-11-mens-danskerne-skal-spare-faar...
På samme måde som vi får bedre kandidatruddannelse ved at skære et år af dem.
Eva Schwanenflügel vi har lige haft en strejke blandt sygeplejerskerne omkring deres grundløn og fordi de mener at dette fører til de mangler kollegaer.
Sygeplejerskernes vilkår gør, at de arbejder på nedsat tid, for at kunne udholde arbejdsforholdene.
De arbejder allerede på helligdage, så annulleringen af Store Bededag giver ikke flere arbejdstimer, men sænker lønnen pga at helligdagstillægget sløjfes. Dvs deres lønindkomst falder yderligere.
Så hvordan forventer politikerne, at deres annullering af Store Bededag kommer til at påvirke fastholdelsen af sygeplejerskerne i det offentlige?
Er der nogen der tror, at politikerne vil gå med til en mærkbar lønstigning?
Enhver, der kan tælle til to, kan sige sig selv, at flugten til de private sygehuse eller Norge/Sverige vil fortsætte.
Dvs en endnu større forringelse af det offentlige sundhedsvæsen og overførsel af offentlige ressourcer til det private ( a.ka. politikernes donorer) og yderligere skift til et A og B samfund.
Klokkeklar dybblå idiologisk fundamentalistisk politik.
@ Inge Lehman
Ja, helt rigtigt.
Dennis Kristensen skriver:
"Ærligheden har samme trange vilkår, når regeringen argumenterer med, at fjernelsen af en helligdag rammer alle på samme måde.
Et helligdags-tyveri rammer hårdest for de, der i forvejen har mindst frihed sammen med familie og venner, fordi de arbejder aften, nat, weekender og helligdage, når Danmark holder fri, og i stedet selv har fri, når familie og venner er på arbejde eller i skole.
I den offentlige sektor gælder det ikke mindst for de traditionelle kvindefags arbejde med mennesker.
Ærligheden er heller ikke til at få øje på, når det gælder det økonomiske tab for de, der hidtil har arbejdet på store bededag.
Med et direkte indgreb i overenskomsterne har beskæftigelsesministeren slået røde streger over enhver form for helligdagshonorering og sender med lovforslaget lønmodtagernes penge retur til arbejdsgiverne.
Summa summarum: Denne regering lægger fra kaj lastet med løgn og latin i stedet for politisk ærlighed."
https://arbejderen.dk/blog/store-bededagsgate-politisk-aerlighed-efterly...
Afskaffelse af Store Bededag vil oveni føre til større udgifter for kommunerne til varme, strøm og transport, der ikke finansieres af modsvarende fyring af de allerede projekterede fyringer.
Da regeringen allerede har sagt, kommunerne ikke vil kompenseres for de øgede udgifter, skal de fyre endnu flere.
Dvs endnu større arbejdsudbud med endnu dårligere velfærd til følge i kommunerne. Politikerne, har som hån, endda foreslået privatisering af områder, hvis kommunerne mener de ikke selv kan rationalisere sig til effektiviseringer.
De får i hvert fald ikke flere penge.
Dvs igen et nedbrud af velfærdsstaten og dyrkning af det private funderet på fundamentalistisk blå politik.
Nu Minimalstaten som socialdemokratisk projekt.
Annullering af Store Bededag ignorer også den endda voksende stressepidemi vi har i Danmark, som påvirker arbejdstagernes produktivitet negativt.
En fjernelse af en fridag vil i hvert fald ikke påvirke stressepidemien i mindre retning og logisk set føre til endnu lavere produktivitet.
Indførslen af Store Bededag vil heller ikke give arbejdstagere flere penge i hånden, da det ikke modsvarer inflationen og dem der flyttes til arbejdsudbuddet vil heller ikke have penge, at omsætte til et køb af den hypotetisk øgede produktivitet med en ekstra dag.
Dvs det giver ikke en større skatteindtægt til at finansiere hverken skattenedsættelse eller forsvarsudgifter.
Så vores politikere bliver ved med at fjerne de konkurrencefordele Danmark har haft i forhold til andre lande (Kina, USA osv), ved at trække os ned på deres niveau.
Dvs sunde, veluddannede, højt produktive, fleksible, medtænkende, samarbejdende og risikovillige arbejdstagere pga et ordentligt sikkerhedsnet, hvor de kunne koncentrere sig på at arbejde og ikke på konkurrence med kollegaerne eller frygte for deres eller eget samt familiemedlemmers liv og helbred.
For at trickle endnu mere formue op, har de saboteret Danmarks konkurrenceevne ned på et område, hvor vi per definition vil tabe til større lande.
Det samfund, der gjorde, at vi kunne bide skeer med mere mægtige nationer har vi mistet.
Politikerne har ladet dansk kultur slettes for total overgivelse til den amerikanske, hvor greed is good.
Der findes et ord for mennesker, der sælger deres land for gods eller ideologi...........
Principiel nok? Hvem afgør, om et emne er principielt eller ej? Grundlovens § 42 opstiller ikke noget kriterium herom; efter loven kan ethvert forslag sendes til afstemning, bortset fra visse skatte- og pensionslove.
Mere relevant er det, om lovforslaget er vigtigt nok for borgerne. Og her savnes der ikke dokumentation for, at det er et vigtigt forslag. Fagbevægelsen har formuleret det klarere end andre, og det er svært at afvise det politiske indgreb i arbejdsmarkedets forhandlingsret som uvigtigt eller uprincipielt. Læg dertil hensynet til folkekirken og - som det er påpeget fra mange sider - den betydning, det har for danskerne at kunne gennemføre konfirmationer, bryllupper, familiekomsammener og meget andet i Store Bededagsferien. Læg yderligere dertil at vi her i landet har færre helligdage end andre EU-lande. Samlet set er det ikke en bagatel at fjerne helligdagen og alle de traditioner og aktiviteter, der knytter sig til den.
"Glidebane" har statsministeren kaldt det, hvis man følger anvisningen i grundlovens § 42. Men, alvorlig talt, der er et formål med at man indsatte bestemmelsen i grundloven i 1953, og folkeafstemningen ti år senere om jordlovene viste, at befolkningen absolut er moden nok til at kunne træffe afgørelser. I øvrigt har almindelige borgere mindst lige så god forstand på betydningen af Store Bededagsferien som regeringens koordinationsudvalg.