Én vej frem i transportsektorens klimaindsats: Rul biltrafikken tilbage

Jørgen Steen Nielsen fine artikel overser et væsentligt problem som alle kan se bare ved at betragte bilparken rundt omkring os.
El-transport fører til tungere transportmidler. Se på de store SUVer fra Mercedes, Alfa Romero m.fl. Og det er både personbiler og varetransport, der bliver tungere. Derfor er el-strategien for transportsektoren, selv når den kombineres med alternativ materialesammensætning lige ved at udligne CO2-gevinsten( og reduktion af andre emissioner) hvis ikke bilerne bliver lettere.
Det kan endda gå for varetransport, idet den formodentligt vil ovetgå til energi fra gas eller ammoniakderivater udviklet gennem PtX. Men el-personbiler kommer ikke til at køre på gas o.l. De bliver elektriske og desværre er det ikke kun batteriet, der skal blive lettere. Der er også status i store, tunge el-biler.
Så derfor: Beskat progressivt efter bilens vægt, beskat husholdninger med 2 eller flere biler pr. husstand inden for byzoner, lav gader i byerne kun beregnet for el-taxa og bus, flere og mindre CO2-neutrale busser med hyppigere afgange i byzoner og
undlad store og dyre trafikkinvesteringer i nye motorvejsstrækninger.
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5415645/

Det er meget bekyrende med den manglende politiske vilje til at gøre noget ved vejtrafikkens klimabelastning; men Jørgen Steen Nielsens lave forventninger til flyafgiften er såvidt jeg kan se baseret på en misforståelse: Artiklens tal om at en flyafgift kun vil reducere 0,03 millioner ton er misvisende da tallet kun dækker indenrigs flyvning, som jo heldigvis for klimaet er meget begrænset. Flyafgifter skal også omfatte den langt mere omfattende og derfor klimabelastende internationale flytrafik til og fra Danmark. Erfaringer fra Sverige viser at indførsel af flyafgifter faktisk reducerer flytrafikken, og da det også gælder den internationale flytrafik, må det ikke bagataliseres i den danske klimaindsats.

Den eneste vej frem er tilbage.

Byg en kanal og der kommer vand, byg en vej og der kommer cyklister - nej, det er gas - der kommer selvfølgelig biler. Hvis man vil have flere cyklister, er det en cykelsti man skal bygge og hvis man vil have mindre forurening skal der fødes færre mennesker. Det er faktisk ret simpelt.

Ud fra de mange fakta Jørgen Steen Nielsen fremlægger er det ret enkelt: Idéen om yderligere vækst i alle sektorer er selvmorderisk.

Mindre økonomisk aktivitet giver mindre trafik, så vi må prioritere hvor der skal være vækst og hvor der skal skæres drastisk ned.
Et fald i økonomisk aktivitet vil være anderledes, men behøver ikke være værre end i dag, tværtimod: Vi vil få mere fritid og vi vil ikke have behov for at købe nyt, hvis de ting vi har ikke går i stykker pga indbygget forældelse. Vi undgår at sidde i kø og sparer milliarder på motorveje der ikke skal bygges.

Start med at sætte farten ned til 40 i byerne, 70 på landevejen og 100 på motorvej. Lad fartbøderne tælle dobbelt for fossildrevne biler.
Det sender et signal og sparer 15-20% udledninger her og nu. Samt give mindre støj forurening og ulykker.
Lad afgiften på biler stige med 2% årligt (fossilbiler 10% årligt) indtil trafikken er CO2 neutral, så billisterne har noget at planlægge efter.

Disse forslag lyder drastiske, men er det nok?
Og hvilke alternativer er der?

Jeg er helt på linje med, at privatbilismen skal minimeres kraftigt.

Jeg bor udenfor en af de større danske byer, hvor jeg har 20 minutter i bil til min arbejdsplads tæt på centrum.

Det vil tage mig over 1 time med offentlig transport.

Det vil tage mig en time med cykel.
Der er ingen cykelsti på de farligste strækninger.

Så det er fint med begrænsning af privatbilisme, men så skal vi også tilbyde reelle alternativer.

Man bliver nødt til at tænke og planlægge helhedsorienteret.

Hvis man helt opgiver opland til større byer og tvinger folk til at flytte ind til den store by. Så koster det jo også en del på CO2 regnskabet.

Trafikformerne skal understøtte familiemønstrene med to forskellige arbejdspladser, skoler og fritidsaktiviteter og det på en måde, hvor tidsforbruget til transport i hverdagen ikke øges mærkbart. Og det gælder både i de store byer og i landdistrikterne. Ellers kommer der ingen opbakning til at flytte transport fra biler over i andre transportformer. Hverdagen skal hænge sammen.

Selv de mindste fremskridtsvenlige tilbageskridt vil give dybe rystelser i systemet. Små hop opad i økonomien bliver der knap nok lagt mærke til, men begrænsninger vil forårsage mistillid til det økonomiske system, forsigtighed, tilbageholdenhed og alm. modfaldenhed. Det skal gå fremad. Som en skriver længere oppe i tråden er alt andet end bilen mere besværligt. Det skyldes den måde, vi beregner på, for hvis vi ser på, hvad bilismen har ødelagt og stadig ødelægger, så skal bremseklodserne slås til nu.
Det er et nyt syn på vores tilværelse, der skal til, og det bliver et modsat syn. Vi skal bort fra den materialistiske dyrkelse af ting. Det materialistisk indstillede menneske skal udskiftes med et ikke-tingsfokuseret. Det bør der snart komme nogle artikler om Jørgen Steen.

@Steen Hartov
Der er flere muligheder for kollektiv transport i byzoner. Også for afl. af børn, indkøb mv. Man må betale for unødig luksus. Det er 2 biler i en by.

@ Jens

Hvis der fx. kommer en stor beskatning på biler generelt uden et alternativ. Så vil det jo få den effekt at huspriserne vil falde yderligere på landet, hvilket vil øge uligheden. Folk vil efterlade huse som der er brugt meget CO2 på at bygge.

I byen skal der så bygges nye huse, institutioner, kloaker, veje osv. Det koster på CO2 regnskabet.

Derfor skal vi have en helhedsorienteret tilgang, da en besparelse af CO2 måske ikke er en besparelse når vi ser på helheden.

@Thomas: jeg vil ikke beskatte biler 'generelt' men nøjes med bil nr. 2 i byzoner hvor der er kollektiv transport til rådighed. Så din dystopi gælder ikke.

For det første skal der ske et stop for alt vej- og brobyggeri. Der er vi ikke nået til endnu. Derefter skal der skæres i kørselsfradraget. Det blev i sin tid indført for at få mere gang i hjulene. Det skal der ikke mere. Det er selve det at sagtne farten på hjulene, der er den store udfordring.

@ Jens

Jeg misforstod din kommentar. Beklager.

Problemet med bilisme i landdistrikter må man tackle senere. Bilerne i byerne må man have ud. Ideen med letbanen i Aarhus i sin tid, var jo også at man ville anlægge store parkeringspladser og tog letbanen ind i byen. Et decideret forbud mod bilkørsel i X af de største danske byer ville være en god start, da det her er nemt at udbygge den offentlige transport. En meget høj betalingsring i samme byer kunne være et alternativ forud for et forbud. Så kan man efterfølgende udbygge transporten til og imellem landdistrikterne.

Helt at komme bilismen til livs er nok en fremtidsutopi, men meget af den unødvendige "dovne" (af mangel på bedre ord) bilisme burde ikke være besværlig at komme af med. Men som med al klima -og miljøpolitik kræver det ærlige og modige politikere, og det er ekstrem sjælden kombination i magtpartierne.

Problemet med bilismen har rod i vores livsform, hvor familieliv, arbejdsliv og fritids- og foreningsliv ligger langt fra hinanden. I det øjeblik, at vi bliver nødt til at begrænse biltrafikken, går det automatisk ud over de andre sektorer.
Da vi udefra kan rammes af begrænsninger, lever vi hele tiden på kanten af et sammenbrud. Med bilismen har vi lagt vores æg i én kurv. Enten holder det eller bryder sammen.
Der er vores samfundsideal, der er noget i vejen med, men det er meget svært at ændre. Frihedsdrømmen sættes meget højt, men friheden til at ændre samfundet er nærmest ikke-eksisterende.

Hvad gør vi den dag alle køre bil El eller fossil? Om få år vil der være næsten 3.000.000.000 køretøjer på verdens veje. I det hele taget, hvad gør vi den dag alle lever som os?

Hvad der bedst kan betale sig er vist komplet ligegyldig i den forbindelse.

Anders Bentsen: Tja, hvad er fakta i denne debat? Jeg ser dit indlæg som opdelt i to, hvor det første er tal og beregninger, og det andet er overvejelser (og det er mest til mig).
Du skriver, at det er fremskridtets skyld, at vi er blevet 8 mia. mennesker. Næste gang sørger fremskridtet for 9, 10, 11 og 12 mia. efter beregningerne.
Du er træt af at høre, at vi skal tilbage til stenalderen? Jeg er træt af at høre om fremskridtet. Hvor ser du en farbar vej?
For lige at holde mig til emnet: Synes du ikke, at vi skal sige slut for flere broer og motorveje?

Anders Bentsen: Vi skal også lige været enige om, at vi taler ud fra videnskabens konstatering om, at vi skal igennem en totalomstilling på alle områder. Det vil fx i vores tilfælde sige ud med kristendommen og socialdemokratismen. Det er vores grundindstillinger, der skal ændres.

Helt fint med beskrivelserne af, hvordan Verden ser ud, in casu trafik og klima. Osse fint med visioner om, hvordan Verden bør se ud, bæredygtig og klimaneutral. Men lidt trist, at erkendelsen af, at der ikke er konsensus om, hvordan vi kommer fra “er” til “bør”, og at netop den vej er brolagt med gode hensigter, men også med manglende forståelse af, at midlerne ikke nødvendigvis er kønne, endsige ønskværdige. Historien er fuld af eksempler på, at det onde ofte gøres i det godes navn.

Torben Kjær Andersen: Ang. de ikke-ønskværdige midler nærmer vi os et punkt, hvor vi må tage diskussionen om ‘hensigten helliger midlet’ op igen.
Som Antonio Gueterres siger, står vi på kanten af afgrunden, og når vi gør det, hvilket middelvej så for skrapt?
Når det høje co2-udslip slår os ihjel, og befolkningsstigningen gør det samme, må vi tage stilling til det. Når vi har erkendt, at vi bliver nødt til at gøre noget, må vi tage de midler i brug, der skal til. Menneskeheden har ikke taget stilling. Ingen af de høje og store organisationer har. Vores regering har ikke, og klimabevægelsen har heller ikke. Ingen er kommet med forslag til, hvad der skal gøres, og hvorfor forholder det sig sådan? Folkekirken (der nu tager stilling til St. Bededag) beskæftiger sig med frelse af sjælene, men ikke til vores fortsættelse her på Jorden. Er vi blevet sindssyge?

“hvilket middel”, undskyld.

Anders Bentsen: Det lyder udmærket med dine førerløse taxaer, så lad os bare indføre dem.
Det lyder som om, du mener, at vi kan løse alle problemer. Det er i hvert fald en god tro, så det er bare med at komme i gang, men hvorfor er vi så ikke kommet længere, end til at stå og kigge ned i afgrunden?

"Men selv uden menneskets hjælp ville global opvarmning være tiltagende"

Det er lodret forkert.

Solens energiudsendelse har været svagt faldende de sidste tiår, så vi ville se faldende gennemsnitstemperaturer, hvis vi mennesker ikke var her.
(Hvorfor tror du ellers klimabenægterne holdt op med at skyde skylden på solen? ;-)

"Vi skal leve et ret privilegeret liv for at forstå at klimaet er vigtigere end at få ... mad på bordet"
Det er en falsk modsætning.
Både fordi der er mad nok til 9+ milliarder mennesker og fordi uden et menneskevenligt klima ER der ikke mad på bordet.

Vi står midt i flere overlappende kriser som har én løsning: Et bæredygtigt forbrug.
Det kræver modvækst i den rige del af verden, så den fattige del kan indhente det niveau vi andre skal ende på.

En sådan omstilling kræver et opgør med den måde vi har indrettet samfundet på, men spørgsmålet er ikke OM vi skal ændre fordelingen. Spørgsmålet er HVORDAN.
Hvis man ikke har konkrete forslag her, skulle man måske overveje spørgsmålet om vejen frem i stedet for at hænge i bremsen?

Der bliver ganske rigtigt solgt mange "grønne" biler - men er det til dem der har et "nice to have" behov i byerne eller dem der har et "need to have" som bor udenfor byerne og/eller har skæve arbejdstider og dermed ikke et alternativ til privatbil?
Derudover er der solgt rigtigt mange hybridbiler der stort set ikke kører på el - flere i egen omgangkreds har sådanne, oftest fordi man bor i lejlighed i byen, men det er jo trendy at købe grønt.