Det er alene Danmarks beslutning at lukke for store mængder ny havvind, lyder det fra EU

@ Knud Anker Iversen

Et godt spørgsmål.

Jeg ville vove pelsen og gætte på, at der netop ikke er tale om nogen form for logik, men alene om regeringens (skjulte) agenda.

På et tidspunkt kommer det nok for en dag hvad denne agenda består i, især hvis det står til Information ;)

Gode nyheder. Vindmøller er ikke grønne, tvært imod, hvis man sætter sig lidt ind i tingene, Og sol og vind kommer aldrig til at dække vores energi behov. det er selv regeringen ved at forstå nu.

Jeg bliver mistænksom hvis Margrethe Vestager (konkurrencekommisær) er indblandet i den danske beslutning om at vente - noget hun ikke kan have haft indflydelse på er feks. Tyskland´s enorme investeringer i grøn energi og nationalisering af russiske selskaber i Tyskland- Hun blev berømt/berygtet i Paris da hun som konkurrencekommisær satte en stopper for sammenlægningen af Siemens og franske Alstom så EU som helhed kunne kunne konkurrere med den kinesiske tog-mastodont CRRC Corp, der bygger mange jernbanelinjer i Østeuropa - en total tåbelig beslurning der ikke gavner andre end kineserne på trods af at Kina er udråbt af kommisionen til ar være en konkurrenceparameter.

Jeg er heller ikke sikker på om Vestager ramte den rigtige side af gråzonen i Siems-Alstom afgørelsen. Men har fuld tillid til Vestager som en af de mest kompetente EU-kommissærer nogenside. Jeg har fuld forståelse for, at Energistyrelsen er nød til at overveje implikationerne af ansøgningseksplosionen for behandlings- og beslutningsprocessen. Det gælder om at have beslutningskriterier der maskimerer det danske/grænne samfundsudbytte: for eksempel, hvor integrerede er projekterne med eller af afgørende betydning for udviklingen af PTX. Hvis energistyrelsen har fornuftige regler på det område så opfylder man også EU statsstøtteregler, der går ud på, at man ikke må diskriminere. Men at stoppe processen med henvisning til behovet for først at finde ud af om gældende praksis er i overensstemmelse med EUs regler for statsstøtte vidner, så vidt jeg udefra kan vurdere om intellektuelt dovenskab: at man overlader det til EUs embedsmænd at komme med forslag til hvilke regler man bør indføre. Det er bedre at være pro-aktivt.

Den nuværende skepsis blev luftet i pressen allerede sommeren 2022, hvor de nye regler blev indført.
Det er derfor lidt meget, at regeringen nu klandres for at reagere på en længe erkendt risiko.

Endnu engang har Energistyrelsen lagt stor energi i at forhale Danmarks omstilling til VE og PtX.
Det er tilsynelandende en intern dansk styrelsesbeslutning, udelukkende baseret på et skøn om mulige EU-krav (som EU iøvrigt afviser), om at stoppe vurdering og behandling af ansøgninger om off-store vindmølleparker på ubestemt tid.
Hvordan harmonere det med Danmarks flotte løfter på talrige klimatopmøder, senest COP27?
EU kan udfordres; Danmark behøver ikke at stille sig op som den lydige duks hver eneste gang en styrelsesmedarbejder bliver lidt urolig!
Kom nu igang for klimaets og næste generationers skyld!

@Morten Larsen
Hvis ikke sol og vind kan dække jordens behov så er der intet der kan.
Lad venligst være med at kolportere "JaTil Atomkraft" falske narrativ på iforrmation.dk.
På erth.org kan du, hvis du vil, læse følgende:
The report, written by think tank Carbon Tracker, says that with current technology and in a subset of available locations, at least 6 700 PWh (Petawatt hours) per year could be generated from solar and wind energy, which is more than 100 times the global energy demand.
Forelskede i atomkraft ser ingen fejl i den elskede!
Det samme gælder konventionelt landbrug som har forelsket sig i det lette fix= Sprøjtegift.

@Erik Bresler

Bemærk at der står "with current technology", hvilket er en sandhed med modifikationer. Vi har ikke nogen "current technology", forstået på den måde at vi ikke har fået taget os sammen til at bygge alle de vindmøller man drømmer om. I dag er Vestas ude med et milliardunderskud:

https://www.dr.dk/nyheder/seneste/vestas-kom-ud-af-2022-med-milliardunde...

Forklaringen er:

"Det har kostet selskabet dyrt, at der har været stigende udgifter til energi og råvarer, og nu kommer selskabet til at hæve priserne på vindmøller."

Vindmøller bygger ikke sig selv. Det kræver ressourcer at omstille samfundet til noget mere bæredygtigt, og de ressourcer har vi ikke. At tro på vindenergi eller solenergi, som det i virkeligheden er, kan erstatte olie kul og gas er lettere utopisk

Atomkraft er tilsvarende utopisk. I dén Verden er "current technology" de reaktorer som vi har. Hvis man vil udvide kapaciteten, så kan man ikke satse på f.eks. thorium, breeders, MSR eller alt det andet, som ligesom fusion er ren scifi, indtil nogen har påvist at det kan lade sig gøre, at det virker/holder, samt at det er energimæssigt rentabelt. Med "current technology" ville uran reserven holde ca. 5 (fem!) år, hvis man gik "all in" på atomkraften.

Ift. det industrialiserede landbrug, så er det også noget værre rod. Vi kan kun producere mad nok til 8 milliarder mennesker med industrielt landbrug. Samtidig er industrielt landbrug ikke bæredygtigt. F.eks. bruger vi 1/3 af al den energi vi globalt omsætter på at få noget at spise.

Morten Larsen
Har du selv forstand på dine påstande eller har du konkrete undersøgelse der peger på det. Det er indlysende at vind og solenergi ikke kan stå alene, men det tror jeg helt sikkert, at der er taget højde for på den lange bane. Og er der nogen med forstand på 'statens' muligheder der kan forklare hvad der er den virkelige årsag. Hvad med dispensation fx eller en plan for hvornår så!

@Torben Kjeldsen

"...men det tror jeg helt sikkert, at der er taget højde for på den lange bane..."

Det tror jeg ikke der er. Det bevises f.eks. af at man i en lang periode påstod at afbrænding af træer (biomasse) var en bæredygtig løsning. Det viste det sig ikke at være. Man skal slå nogle tal op på Google, og derpå regne i ca. fem minutter for at indse at biomasse ikke er nogen løsning, så man kan undre sig over hvorfor det ikke skete tidligere.

Der er ikke nogen overordnet plan. Heller ikke en som kombinerer delløsninger.

Hvis du selv vil prøve, så kunne du prøve med vindenergi. Start med at finde ud af hvor meget energi vi årligt bruger globalt. Det er lidt svært at finde tal på, men du skal google "global total primary energy supply", og IEA har de data du skal bruge. Eller du kan finde dem på OurWorldInData.

Dernæst kan du vælge en tilfældig mølletype, og se på hvor meget strøm én af møllerne producerer. Vær opmærksom på at vindmøllers produktivitet ofte oplyses i Watt (effekt), hvorimod vores energiforbrug typisk opgives i Watttimer (energimængde). Samtidig er energital typisk oplyst i en skønsom blanding af underlige enheder såsom BTU, Mtoe osv. De kan alle omregnes til joule, og det gøres nemmest ved at google f.eks. "BTU to Joule".

Til sidst ender du op med hvor meget energi vi har "behov" for, samt hvor meget energi én mølle kan levere. Så er det bare at dividere behovet med produktionen fra den ene mølle, og så få som resultat, hvor mange møller vi skal bruge.

Sidste gang jeg lavede beregningen valgte jeg at bruge de største vindmøller vi "har". De er på 15 MW, og dem har vi ikke rigtigt fået bygget nogen af endnu, men både Vestas og Siemens siger at det nok skal kunne lade sig gøre. Sådanne møller er ca. 300 meter høje (som Eifeltårnet), og rotoren er ca. 220 meter i diameter.

Du vil kunne regne dig frem til, hvor mange af den slags måller vi skal bruge. Så hudt jeg visker er det ca. 3 millioner, men det er pr. hukommelse, så prøv at lave beregningen selv. Det er "sobering". 3 millioner er et abstrakt tal, så jeg prøvede at lave tankeeksperimentet at vi stillede alle møllerne op, side om side, rotor mod rotor. Sådan kan de ikke fungere. Der skal være plads omkring møllerne for at undgå turbulens med mere, men det giver et tal på hvor lang muren af møller ville være.

Over 13 gange rundt om ækvator med "nuværende forbrug". Jeg har ikke set nogen mur af vindmøller endnu, og i øjeblikket er EUs planer om at bygge 13 GW kapacitet som nævnt i artiklen her, sat på pause. Formentlig fordi nogen er begyndt at regne, f.eks. på at én 15 MW mølle koster ca. 100 millioner kroner, og at det koster nogenlunde det samme at sætte møllen op.

Sidst men ikke mindst så stiger vores energiforbrug støt. Det følger primært befolkningstallet. F.eks. har den mængde olie vi bruger pr. capita ligget ultrastabilt omkring 4,7 tønder olie pr snude, og det tal har passet siden oliekrisen i 1970'erne til nu, på trods af at (fordi) befolkningstallet er steget voldsomt.

Vi forstår simpelthen ikke hvor meget energi vi dagligt bruger. Vi forstår ikke at stort set alt den energi kommer fra et yderst begrænset lager af energi (exergi). Vi tror at vi kan erstatte den energi med noget andet på en bæredygtig måde. Det er en utopi, men det er nødvendigt at holde illusionen i live så længe så muligt, fordi vækstøkonomi kollapser uden blind tro på vækst.

Den reelle årsag til at regeringen har standset sagsbehandlingen af de vindmølleprojekter, der er omfattet af åben dør-ordningen, er, at de ikke genererer indtægter til statskassen. Det fremgår sort på hvidt på side 31 i regeringsgrundlaget, idet det her er angivet, at regeringen vil se på, om der kan etableres smidige modeller for udbygning af havvind samtidig med, at samfundet sikres en rimelig del af indtægterne fra energiudvindingen – eventuelt i form af en opdateret koncessionsmodel.

Åben dør-ordningen har siden 1999 gjort det muligt for energiselskaber på eget initiativ at etablere havvindmøller uden for statens udbud og derfor uden at betale licens til staten. Det har gjort ordningen meget mere populær end statens dyrere, bureaukratiske og fodslæbende udbudsordninger. Inden åben dør-ordningen de facto blev afskaffet den 1. juli 2022 væltede det derfor ind med ansøgninger.

Det er disse projekter, som regeringen vil stille i bero, indtil Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne er blevet enige med hinanden om, hvordan en koncessionsmodel skal skrues sammen.

Problemet er, at koncessionsforhandlinger er ekstremt komplicerede og langvarige og sjældent særligt fordelagtige for den danske statskasse. Det er koncessionerne til at udvinde olie og gas i Norsøen skræmmende eksempler på. Der er derfor betydelig risiko for, at den stærkt påkrævede og presserende etablering af havvindmøller vil gå helt i stå i årevis.

Først fordi regeringspartierne ikke kunne blive enige om at følge EU's opfordring til at beskatte de store overnormale profitter, som energibranchens mellemhandlere scorer på grund af krigen i Ukraine, og derfor formentlig også vil få svært ved at blive enige om, hvor meget produktion af VE-energi skal beskattes. Det lykkedes i hvert fald ikke under de 6 uger lange regeringsforhandlinger. Dernæst fordi regeringen efterfølgende vil få svært ved at blive enige med vindmølleejerne om licensbetalingen.

Herudover bidrager røverhistorien om, at åben dør-ordningen pludselig skulle være i strid med EU-retten, også til at gøre politik endnu mere forløjet og til - om muligt - at øge politikerleden.

1. januar 2022 var der 2.788.291 husstande i Danmark. Det ville kræve ca 200 vindmøller af 15 mw for at dække. Så antages at der yderligere vil ske en stigning i solceller blot som et yderligere potentiale. Og med den hastighed fjernevarme udlægges baseret på el varmepumper, flere elbiler mv så vil en forsat anvendelse af flere vindmøller øge andelen af vedvarende energi (-biobrændsel) i forhold til vores samlede energiforbrug.

@Morten Balling
with current technology oversætter Google til: med den nuværende teknologi
Er du uenig med Google translate?
Retteligt har vi ikke andet end current technology.
At vores energiforbrug ikke er bæredygtigt kan vi hurtigt blive enige om.
Det er bare ikke en grund til at side med hænderne i skødet og købe gas af Putin.
Vi er så heldige at vi kan dække vores energiforbrug med vindmøller væsentligt hurtigere og billigere end dyrere ikke vedvarende atomenergi.

Sidste nyt er at "Åben dør" princippet er sat på pause fordi kommende mølleparker har tilkendegivet at de vil betale for at opstille møller. Hvis de ny mølleparker administreres fornuftigere end det vi kender som skandalen om refusion af aktieudbytteskat, kan staten opnå en indtjening og indflydelse på forløbet. Det er der hårdt brug for fordi vores elnet skal udbygges så vi kan tjene på at levere billig strøm til norden og Nordeuropa.

Politikerne bruger lidt for ofte EU som den store syndebuk når der skal dækkes over deres egne ulykker.
Desværre er der altid nogle der hopper på limpinden.

@Erik Bresler

Det var et ordspil over det med den "nuværende" teknologi. Det kan enten læses som teknologi vi har, såsom vindmøller og atomkraftværker, der kører, fungerer og produceres strøm, eller man kan læse det som det vi ved hvordan vi skal lave, men ikke rigtigt har fået fingeren nok ud til vitterlig at have etableret.

Jeg synes personligt at vi skulle have været uafhængige af russisk gas for lang tid siden, så ja, det går for langsomt.

Det jeg har at indvende er mere ift. "Vi er så heldige at vi kan dække vores energiforbrug med vindmøller...". Det tvivler jeg seriøst på at vi kan, hvis vi taler om vores globale energibehov. Tilbage er at se på behovet. Det behøver slet ikke være så højt som det er nu, men det vil koste på "levestandarden" hvis vi sætter forbruget ned.

Jeg er enig i at det dermed er noget skidt at vindmøllerne er gået i stå. Det kan ikke gå hurtigt nok med at bygge dem. F.eks. bygger de ikke sig selv. Det kræver bla. energi at bygge møller, og den er vi skræmmende hurtigt ved at løbe tør for. Vi har indtil nu brugt ca. halvdelen af den olie vi havde engang, og de sidste 10 år er der stort set ikke fundet nye reserver. Dermed kan vi se frem til mindre og mindre olie fremover, indtil der ikke er mere tilbage. Man kan ikke bygge 15 MW vindmøller uden olie, og selvom vi ikke løber tør for olie foreløbigt, vil den blive dyrere og dyrere fra nu af. Mindre udbud og større efterspørgsel vil lede til at prisen stiger eksplosivt (ikke lineært).

Af samme grund er jeg ambivalent ift. atomkraft. Vi burde have tænkt os om for lang tid siden så vi kunne undgå atomkraft helt (affald og sikkerhed), men nu slipper iv ikke længere. Samtidig har vi uran reserve til 100 år med nuværende forbrug. Skal atomkraft dække vores energibehov skal vi have 20 gange flere reaktorer, og så holder reserven kun i fem år. Atomkraft kan bruges til at udfylde huller, når VE ikke leverer, men det er ikke en løsning i sig selv, og atomkraft er noget rod. Det er fossil energi i høj grad også.

Hvordan man politisk/økonomisk vil løse problemerne er først rigtigt aktuelt, hvis vi finder en løsning som ikke blot er endnu et luftkastel.

@Torben Kjeldsen

Jeg kan ikke rigtigt få det til at passe med 200 stk 15 MW vindmøller. Jeg får det til ca. 100, men det er en grov beregning med flere usikre faktorer. Dog er selv 200 møller ikke nok. Vi bruger ca. 5 gange så meget energi som vi bruger elektricitet. Derudover bruger vi ca. samme mængde strøm udenfor husholdningerne som i dem. Sidst men ikke mindst: Vi kan bygge alle de møller vi vil. Klimaet er et globalt problem og det skal løses globalt.

Selv i Danmark får vi, her og nu, under 10% af vores samlede energiforbrug fra sol og vind. Grunden til at regnes som "grønne" er at vi brænder træer. Se f.eks. tallene på TPES grafen her (lidt nede på siden):

https://www.iea.org/countries/denmark

Jeg mener det er glædeligt, hvis regeringen langt om længe har indset, at vi endnu engang er i færd med at forære vores knappe ressourcer til nogle enkelte selskaber. Der er nu "fløjtet til pause", for så vidt angår gratis tildeling af vindmøllearealer i de danske havområder.

Med de nuværende regler for "åben dør" ordningen, er det helt sikkert en særdeles lukrativ forretning, når man ganske gratis kan få tildelt et valgt havareal, hvor man kan opstille x antal havvindmøller. Investeringen består i store træk af etablering af møllerne med en efterfølgende løbende servicering. Råvaren til produktionen leveres uden beregning af det valgte areal og vinden. Ejer af vindmøllerne er på forhånd sikret, at kunne afsætte al produktion af fremtidens energikilde.

Vi burde i stedet som samfund, selv stå for opsætning af møllerne. Dermed sikres fuld sikkerhed for den fremtidige energiproduktion - denne bør ikke ejes og styres af private selskaber, der til enhver tid kan videresælge aktierne i det bagved liggende selskab til andre, vi måske ikke ønsker skal kunne påvirke vores fremtidige energi leverancer. Alternativt kunne man betinge en arealoverdragelse af, at Danmark tildeles eksempelvis 25% af aktierne i de enkelte havmølleselskaber med en købsret til yderligere 26% af aktierne i selskabet samt forkøbsret ved et eventuelt fremtidigt salg af de resterende aktier, der ikke er ejet af staten.

Uanset, om det bliver en ren statsmodel, eller kun en delvis, vil dette sikre vort samfund en fremtidig indtægt, der i lighed med de norske olieindtægter, bør placeres i en fond, der vil komme os alle til gavn. Herudover sikrer vi os indflydelse på, hvem der fremover bestemmer over vores energiproduktion.

Det private erhvervsliv vil fortsat have en stor rolle i etablering af disse mølleparker, idet der fortsat er brug for produktion af møller, transport og opsætning samt efterfølgende løbende vedligeholdelse.