Arla vil omlægge til mere konventionelt landbrug: »Det her er en voldsom stor nedskæring«

Nej, Jesper Johannsen. Hvis vi som kunder efterspørger mere økologisk, så producerer de velsagtens også mere økologisk. Problemet er, at vi ikke gør det tilstrækkeligt - og vist særligt som en ny udvikling ifm inflationen i 2022.

Mit gæt og håb er, at Arla kvajer sig stort her, da øget efterspørgsel på kvalitetsprodukter forhåbentlig kommer igen snart.

I supermarkedet er økologisk mælk ofte et par dage ældre end konventionel mælk.
Mange foretrækker desuden, at mælken er homogeniseret.
Der burde være mulighed for at øge salget ved at være opmærksom på disse faktorers betydning for salget.

Økologisk landbrug skal selvfølgelig være normen. Det nye konventionelle landbrug så at sige. Den enorme skattefinansierede landbrugsstøtte skal omlægges til at støtte først og fremmest økologisk landbrug. Støtte til kemikalie basseret landbrug skal sættes mere og mere ned for til sidst at ophører. Så vil økologisk landbrug vinde frem på rekord tid.

Jeg køber udelukkende økologisk mælk. Dog ikke Arla. Men Thise eller Naturmælk. Det er uhomogeniseret og smager bare så meget af mælk. Og det skal mælk nu engang.

Fremover skal økologiske produkter ikke mærkes. Det skal derimod kemikalie basserede landbrugsvare med en gul trekant som farliggods eller lignende.

Fint med mig - mejeriet Thiese får et gevaldigt boost - deres produkter bliver måske billigere og Arla får en blodtud fordi de har glemt at rettidig omhu altid gælder.

Jeg fortsætter bare min ARLA-boykot :-)

Historien viser med al ønskelig tydelighed, at der er behov for at give landbrugene (inkl. deres mejerier mv.) større økonomisk incitament til at producere bæredygtigt. Og de konventionelle landbrug skal bære en større del af udgifterne ved deres miljøskadelige adfærd. Vi skal med andre ord sikre, at det konventionelle landbrug i langt højere grad bærer de samfundsmæssige omkostninger ved dets ikke bæredygtige landbrug. Vi kan åbenlyst ikke alene satse på, at vi forbrugere gennem vores efterspørgsel sikrer bæredygtig produktion. Der er også behov for at regulere markederne.

Det kan man da kalde "en kovending" !

Den virksomhed der oversvømmede det afrikanske markeder med EU støtte. udkonkurrere de lokale mælke bønder for der efter at sætte prisen op sammen med dødeligheden blandt nyfødte der ikke kunne få nok modermælks erstatning.

Det kan ikke komme som en overraskelse at penge er deres fokus og moralen er så rådden at man gerne tjener på død og ødelæggelse

Utroligt, at når en øko-mælk ikke længere kan afsættes, så er det producentens skyld og ikke fordi forbrugerne fravælger varen. Utroligt nogen mener at konv. landmænd skal betale for, at forbrugerne ikke vil betale den merpris der er ved produktion af øko-mælk.

Når Arla TILBYDER øko-landmænd, at de kan komme hurtigere ud af deres øko-kontrakt fordi de taber penge og ikke har råd til at købe dyrt øko-foder til deres dyr -ja så er de "kapitalister - skal boykottes - glemt rettidig omhu" osv.

Det er godt nok kujonagtigt socialistisk tankegang ,at "vi vil gerne have dyr øko-mælk, hvis andre vil betale for det".

Når man så ved, at de offentlige køkkener stadig er "tvunget" til at bruge ekstra summer på øko-mad til deres "kunder", kan det da undre, at de ikke som andre forbruger vil spare de penge og bruge dem på bedre at velfærd og pasning af børn, unge, ældre og syge. Det lyder da til der er voldsomt behov for de ting.

helt forkert vej at gå, det er ikke fremtiden, så meget kortsigtet tænkning. Det er kapitalismen der råder og ikke til gavn for dyr og mennesker. Der er da heldigvis landmænd der ikke vil gå den vej og heldigvis andre produkter at få. Jeg tænker også at folk efterhånden køber mere plantebaseret kost og går væk fra mælkeprodukter så der skal færre køer til

Boykot Arla og deres produkter!

Det er fuldstændigt gak og den forkerte vej hvis pengegriske Arla vil nedlægge fremtidens landbrug. det er helt sort i min verden.

Hvis Arla ikke kan omsætte sin økomælk, så sæt prisen ned og øg omsætningen frem for at tage et skridt frem og tre tilbage!

Arla må tjene en lille smule mindre pr. litter økomælk, og så bør målet være at alt mælk bør ende med at være økologisk. Udfas i stedet den konventionelle mælkeproduktion helt. Vi vil have så rene fødevare så muligt tak!

Lad os håbe at de landmænd det drejer sig om kan finde andre steder at omsætte deres økologiske mælk og så må vi som forbrugere søge hen til andre producenter en Arla, der er heldigvis alternativer derude!

Anders Bentsen
Dit regnestykke holder slet ikke. Dagens aktuelle pris i Rema 1000 er, at øko-mælk er ca. 2 kr. dyrere end konv.

Det er altså nok til at forbrugerne fravælger øko. Der så heller ikke nogen ernærings- og sundhedsmæssig forskel på de 2 produkter.

"Bedrageriet" består i, at overskydende øko-mælk blandes med konv. mælk og de konv. producenter kommer til at betale forskellen op til den merpris øko-landmanden stadig får for den mælk der ikke kan afsættes. Alternativet er at øko-landmandens mælk skulle afsættes til dumpingpris eller "kun" fik den pris konv. får for deres mælk.

Men Arla - landmænd står solidarisk i den situation, fordi det er deres eget selskab. Godt der stadig er noget der hedder andelsbevægelsen.

Så vidt jeg er orienteret, går en betydelig del af Arlas produktion som tørmælk til det kinesiske marked - og jeg kan forestille mig, de er lodret ligeglade med øko eller ej, så længe de nogenlunde kan stole på, der ikke er melamin i...

https://www.arla.dk/om-arla/nyheder/2012/pressrelease/ny-kinesisk-kontra...

Og hvis Arla mangler konventionel mælk til at udfylde den aftale, er der jo ikke anden vej at gå end at overflytte produktion af økomælk.

I det regnestykke tror jeg, danske forbrugeres valg er en biting...

Jeg køber gerne økologisk mælk, men jeg køber ikke uhomogeniseret, og uhomogeniseret mælk er åbenbart den eneste udgave økologisk mælk kommer i (har i hvert fald ikke kunnet finde andet).

Anders Bentsen@
I skrivende stund har jeg ikke en bedre prisundersøgelse end din beskrevne, men jeg har oplevet et voldsomt og noget uforståeligt prisløft på Arlas produkter. Det første store løft kom ved indførelse af fedt- og sukkerafgiften. Dengang steg priserne netop med den begrundelse, at de blev indført, men da de blev afskaffet forblev priserne uændret høje. Sådanne forhold taler sit eget tydelige sprog om monopolistisk udnyttelse af markedsdominans.
Under den senere periode med inflation skal jeg love for, at der blev taget fat igen.
Inden for en overskuelig periode er priserne på mælk og afledede produkter nærmest fordoblet.
Og næste skridt må nu forventes at blive, at normalprisen for mælk vil indhente prisen for økologisk mælk, hvilket jo så vil dementere påstanden om, at forbrugerne ikke har råd til 16 kr. pr. liter.
Det er klart, at prisstigninger udefra påvirker prisen på færdigvaren, men
det er helt ude på landet, hvis man ikke tror at situationen på det groveste er udnyttet til at skrue voldsomt op for profitten indenfor erhvervet.
Sagen er jo, at den væsentligste råvare er mælken fra bønderne, og at der nok i
de alt for store prisstigninger gemmer sig stigende mælkepriser og øget indtjening til de landmænd, der ejer Arla, og hvor denne pris dybest er et internt prisforhold inden for "koncernen" udenfor offentlighedens bevågenhed.
Jeg har i den forgangne periode meldt Arla til pris- og konkurrence styrelsen, men det er jo et slag i luften.
Jeg mener derfor, at det nu er tiden at gribe ind overfor de gældende forhold.
For det første mener jeg, at man skal genindføre monopoltilsynet og lave en grundig undersøgelse af prisdannelsen i landbruget.
Når dette er på plads mener jeg dernæst, at der skal pålægges så store afgifter på sprøjtegift, uhæmmet gødning og CO2-udledning, at det bliver en god forretning at opføre sig anstændigt og økologisk, men stadig under behørig priskontrol.
Priser på lignende produkter syd for grænsen til halv pris er simpelt hen en skandale.

"Ærgerligt" er vist et af sprogets mest skamredne ord.

Igen viser landbruget, at de ikke vil miljø og klima. At det så er landbrugets firma Arla, der får knubs her ændrer ikke en tøddel.
Landbruget reagerer kun på pisk, ikke opfordring og gulerod.
Og nej, det koster ikke 2 kr mere at producere økomælk.....

Knud Jeppesen: Der ER ernæringsmæssig forskel på øko- og konv. mælk, alene af den grund at økokøer kommer på græs om sommeren. Det giver flere a-vitaminer (forstadier dertil, kan ses på den gulere farve), flere c-vitaminer, fedtsammensætningen ændres til flere umættede fedtsyrer og proteinindholdet kan variere, når køerne ikke udelukkende æder soja-skrå (som importeres). Dyrevelfærd taler for sig selv. Mht uhomogeniseret mælk, Frederik Schwane, kontra homogeniseret mælk er der - udover endnu en resurse krævende proces - en ændring af fedtmolekylerne, der så bliver så små, at de ikke samler sig og stiger til vejrs som en prop (irriterende for nogle). Dette kan ifølge mange teorier afstedkomme, at fedtet kan passere uhindret gennem tarmvæggen og ikke først nedbrydes på vanlig vis af enzymer og galde og derved evt lave ravage mht forkalkning af årene. Jeg ville ikke løbe den risiko. Arla har smadret mange små andelsmejerier ved at opkøbe dem, lukke dem, dernæst love medarbejderne stillinger hos Arla og derefter fyre dem. Så meget for andelsbevægelsen, Knud Jeppesen.

Det er en total forkert beslutning netop i denne tid, hvor der tværtimod skulle støttes op omkring alt bæredygtigt, - noget konventionelt landbrug ikke gør!
Heldigvis kan man finde alternative produkter!!

Arla har hadt rekordomsætning pga prisstigninger. Da priserne og dermed afregningsprisen var højest i efteråret havde min lokale landmand en indtægt der var ca 200.000 kr højere end normalt - hans fodee og energipriser var 100.000 højere end normalt. Så et uvemtet overskud pã 100.000 kr på en måned.
Foderpriserne er endnu ikke faldet men det er både energi prisen og afregningsprisen for mælken - så landmanden er stsdig ved godt mod.
At Arla' Lurpak samtitidig er 1 Euro billigere i EDEKA end Thises smør, og dermed også væsebtligt billigere end Lurpak i de danske supermarkeder) er en helt anden snak.
At den stigende afregningspris hos Arla i efteråret var grunden til at Asaa måtte lukke gør kun Arlas forretningsstrategi endnu mere tvivlsom (Asaa og flere andre små mejerier har i deres aftaler at de som minimum skal afregne til Arlas mælkepris).

Et tænkt eksempel:
Løvens hule SPECIAL, "hej løver, jeg har et produkt der inden for sit område, økologi, er det mest hypede og profilerede nemlig mælk, offentlige institutioner er ad politisk vej pålagt at bruge mit produkt, frem for alternativet. Den almindelige folkelige holdning, hvis man læser dagspressen i hvert fald, er at produktet er bedre end alternativet, dette gælder på ernæring, miljø, klima m.v. Alligevel, og det kan jeg godt se er et problem, kære løver, dykker salget i indeværende år med 20 til 30 pct. Dette på trods af at nogle dele af detailhandelen yder rabat på mit produkt. Jeg vil give jer muligheden for at investere i en øget produktion, eller bare at fastholde den nuværende............"
Det er ikke Arla der står over for løverne i den smarte tv udsendelse, nej det er mælkeproducenten der står over sin bank rådgiver, han står der med sit budget i den ene hånd og sine gældsbeviser i den anden. Og pludselig er eksemplet ikke tænkt længere, men en virkelighed der måske ikke hænger økonomisk sammen men ville gøre det hvis salget af økologisk mælk fortsat var på samme niveau som før renterne steg og energien blev dyr. Dyb respekt for økologiske landmænd og de der køber deres produkter, også når det måske kræver at andre ting i husholdningen må vente lidt.

Som vi kan læse her på disse spalter, kan vi se, at der skal indføres mere økologi.

Sammen med at der skal indføres mere økologi, skal der også etableres mere urørt natur, og et forøget skovareal.

Disse tre tiltag vil resultere i, at der bliver færre tilgængelige fødevarer og mindre areal til menneskelige aktiviteter.

Kravet om mere økologi, mere urørt natur og et forøget skovareal, kan kun lade sig gøre hvis der er færre mennesker.

Betyder det så, at dem som ønsker økologi, mere urørt natur og et forøget skovareal, også ønsker færre mennesker??

Eller er der noget jeg har misforstået??

​Komælk har, på den tid hvor ernæringsvidenskab hovedsageligt var mundtlige overleveringer, kunne gøre forskellen mellem at blive skadet af fødevaremangel eller dø inden næste vækstsæson kunne levere fødevare igen.

Det er en ubestridelig sandhed på vores breddegrader at dyrehold i tidligere tider har sikret overlevelse for mange mennesker.

Alkohol har været et særdeles velkomment bedøvelsesmiddel ved amputation i tidligere tider. Nu er vi blevet klogere, både på anæstesi, ernæring og langtidsopbevaring af fødevare.

Komælk hører, ligesom alkohol rødt kød og sukker, til gruppen af inflammatoriske fødevare. De hører sammen med for lidt motion til øverst på listen af de største dræbere.
Nyeste forskning viser at livsstilsfaktorer kan fremme kronisk inflammation som på verdensplan er førende hvad angår invaliditet og død.
Det kan være hjerte-kar-sygdomme, kræft, diabetes , kronisk nyresygdom, ikke-alkoholisk fedtlever, samt autoimmune / Neurodegenerative sygdomme som er langsom nedbrydning af hjernen og dens funktioner.

Det ville være naivt at tro at den mange hundrede mia store sektion af fødevareindustrien som fremstiller inflammatoriske fødevarer ønsker at fremme forskning i uheldige følger af overdrevent indtag af deres produkt.

Begrebet livsstilsfaktorer dækker, ud over mangelfuld fysisk aktivitet, et betydeligt daglig indtag af flere af de ofte velsmagende inflammatoriske fødevarer.
Det er muligt uden voldsomme gener at mindske skader ved inflammatoriske fødevarer, hvis vi bevæger os mere og der forekommer jævnlige pauser til restituering hvor den daglige kost ikke indeholder inflammatoriske fødevarer.
for ikke så mange generationer siden tilvejebragte høj pris og vanskelig tilgængelighed de helbredende Jævnlige pauser.

Populært sagt var det dengang kun konger adelige og på anden måde velhavende der kunne æde sig ihjel. Fattigfolk havde intet håb om at dø af at spise rugbrød, byggrød, grønkål, roer, frugt og nødder m.m. og sjældnere gange kød og mejeriprodukter.

Of Topic Fun Fact: Første hit på Googling af: is the effect of marijuana inflammatory?
And cannabis? It's a known anti-inflammatory. As studies show, not only does cannabis have a positive effect in taming inflammation and a myriad ailments associated with inflammation, the entourage effect created by the combination of cannabinoids, including THC, gives a person an even better result.
https://www.chicagotribune.com/marijuana/sns-tft-cannabis-inflammation-w...

Det her, og meget andet, skal ikke dreje sig om penge, men om hvad der er rigtig og forkert set i forhold til naturen og økologisk bæredygtighed. Hvad det har bragt os udelukkende at have penge som hovedformål kan vi se på TV og læse om hver dag ud og ind. Og det tegner sig ikke ligefrem en lovende fremtid, hvis ikke verden sadler om.

Ødelæggelserne af afgørende naturområder og biodiversiteten verden over, klimaudfordringen, stigende mangel på ressourcer, stadig mindre rent drikkevand og deraf afledte alvorlige konflikter og krige som konsekvens taler sit tydelige sprog så ingen kan misforstå det.

Det er på høje tid, at sadle om. For den retning, som hidtil stædigt er blevet ført ender med 100% sikkerhed galt før eller siden. Den "grønne omstilling", som først og fremmest har til formål, at vi kan fortsætte som hidtil rækker ingen vegne på det grundlæggende, at vi er ved at slide Jorden op langt før tid.

Klimaet. Vi har ingen tid til at vente .

Det her drejer sig ikke kun om landbrugets impagt på Danmarks CO2 udslip. Det drejer sig om meget meget mere og lige så vigtigt. 0,6% af Danmarks befolkning har besat 60% af Danmarks landjord til stor skade for natur og miljø. Drikke vandet har nået en belastning relateret til landbruget, som er uacceptabel. Og det selv om der har været forhandlet med landbruget igennem årtier uden resultat. Samarbejdet er ganske enkelt ikke tilstede, har ingen vilje. Hver gang der stilles krav til landbruget trækkes eksport kortet hurtigere end en hver Gun-Man i cowboy tiden. Men cowboy tiden er for længst slut. Og landbrugets eksport er i dag stærkt overvurderet som betydning for dansk økonomi. Særligt, hvis det samtidig holdes op mod de skader det påfører landet og befolkningen. Så går det i minus samlet set. For udover den uholdbare miljøbelastning landbrugets produktion forårsager, så lægger landbruget som sagt beslag på hele 60% af dansk landjord. Det presser resten af befolkningen på 99,4% op i et lille hjørne på bekostning af sundhed og trivsel. En trivsel, som kræver natur og bevægelsesfrihed. En frihed, som den danske befolkning ikke har, da landet er pløjet op på kryds og tværs hele landet over. Ingen natur tilbage, ingen dyr, insekter, fisk. Kun pløjemarker så langt øjet rækker. Og skal vi tale økonomi, så kommer der den skattefinansierede landbrugsstøtte oven i regnskabet. Og så ser landbrugets økonomiske andel i det danske samfund ud til at være mere end bare en dårlig forretning.

Stop den absurd høje eksport. Og ja. Lad den endelig flytte til udlandet. Det vil spare 99,4% af befolkningen for store omkostninger såvel økonomisk som natur og miljømæssigt. For slet ikke de omkostninger der bare vokser dag efter dag grundet den forurening og de miljøskader det medfører såvel nu som for fremtiden at sprøjte kemikalier ud over 60% af dansk landjord.

Dansk landbrug skal sadle helt helt om. For vores alles skyld.

Dyrevelfærds-danskere burde gøre som jeg: Jeg køber ikke ko-mælk, for bur-forholdene for geder er bedre, så jeg køber stort set kun gedemælk.

Det koster da nogle dollars ekstra om ugen, men per kop kaffe, tror jeg mer-prisen er ca 25 cent. Det kan vi nok godt klare, hvis jeg vælger en lidt biligere rødvin. Hvis jeg købe min kaffe færdiglavet hos Cloud City, er mer-prisen ca $5. Hvis vores ældste er utilfreds med kaffe-brygningen, og fyrer op for nespresso-maskinen, er mer-prisen ca $2 per double shot, hun kan hælde ned, og hun er ret forslugen...

Der er altså større økonomiske tab i min familie, end en velovervejet støtte, væk fra bur-køer, og over til geder.

For dyrevelfærdens og miljøets skyld køber jeg kun turbo kyllinger. Der går maks. 3 måneder fra kyllingen hopper ud af ægget og ind i min ovn. Hurtig, clean og effektivt. Kyllingen når knap nok at forstå, hvad der foregår og sætter kun et miljøaftryk på 3 måneder. En frilands kylling belaster miljøet dobbelt så meget, da den løber rundt udenfor og fryser i 6 måneder før den er ovn klar.

@jesper Enhver er salig i sin tro. Hvis du tror, du gavner co2 aftryk eller dyrevelfærd eller sundheden for mennesker, eller bedre smagsoplevelser, så held og lykke til dig.

Hvis du bare er en lille trold, der skriver anstødelige ting, for at fornærme de folk, som reelt ønsker at værne om vores planet, så håber jeg, du føler stor tilfredsstillelse ved at have fremprovokeret et svar.