Det kan godt være, vi er nybarberede, men vi er trætte. Sådan indledte Dansk Industris øverste direktør, Lars Sandahl Sørensen, søndagens pressemøde om industriens bud på en ny overenskomstaftale.
Han kaldte forhandlingerne mellem arbejdsgivere og lønmodtagere for »historisk vanskelige« og sagde, at det havde været at sammenligne med en »jægersoldatsoptagelsesprøve«. Det var derfor »helt enestående, at vi er nået til enighed, når der er så kolossal bølgegang i verden«.
Ved Lars Sandahl Sørensens side stod lønmodtagernes repræsentant fra CO-industri, Claus Jensen. Også han gav udtryk for tilfredshed med aftalen og sagde, at medlemmernes realløn med aftalen ser ud til at kunne blive genoprettet i løbet af to-tre år.
»Alle får mindst fire procent mere med i lønposen, og det kommer vel at mærke oven i de lønstigninger, man aftaler ved forhandlingerne på virksomhederne,« udtalte han.
Men det helt store samtaleemne i befolkningen – afskaffelsen af store bededag – har ikke været en del af forhandlingerne, oplyste parterne. Det ville, sagde Claus Jensen, have været en »fejlvurdering« at sætte alt ind på kompensation for bededagen:
»Jeg ved ikke, om det er det rette sted at rette vores vrede imod arbejdsgiverne, fordi politikerne laver nogle helt eklatante ændringer,« sagde han og henviste til, at det vigtigste havde været at fokusere på medlemmernes reallønstigning.
På trods af de store ord til pressemødet virkede ingen af parterne »til at have armene oppe over hovedet«, vurderer Laust Høgedahl, lektor og ph.d. ved Center for arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet.
»Pressemødet vidner om det muliges kunst, og at aftalen er udtryk for et svært kompromis.«
Han hæfter sig især ved fraværet af store bededag i aftalen.
»Det er tydeligt, at forhandlerne har valgt en strategi om at holde overenskomst og helligdag adskilt. Men det er ikke sikkert, at de to ting er adskilt for medlemmerne,« siger han.
Hovedpunkterne i overenskomstaftalen:
- Fritvalgskontoen stiger med to procent fra syv til ni procent i 2024. Det svarer til mere end en månedsløn.
- Fra i år skal arbejdsgiverne betale to procent mere, og lønmodtagerne to procent mindre ind til pension. Medarbejderne opsparer det samme, men det gør altså, at de får to procent mere ud sammen med lønnen.
- Mindstelønnen stiger med ni kroner i timen.
- Tillidsrepræsentanterne får stærkere værktøjer end i dag, så de får bedre muligheder for at hente gode resultater hjem ved de lokale lønforhandlinger.
- Aftalen giver også tillidsrepræsentanterne bedre muligheder og flere rettigheder for at organisere – og styrker dermed den danske model.
- Barsel med fuld løn bliver forlænget med fire uger – fordelt på to uger til deling og to uger til den anden forælder.
- Der bliver fremover ret til at udpege en uddannelsesrepræsentant på arbejdspladsen, der skal bistå tillidsrepræsentantens arbejde med uddannelse.
- Fremover får medarbejderen fuld løn under deltagelse i selvvalgt uddannelse. Tidligere var tilskuddet på 85 procent.
- Timelønnen til lærlinge bliver forhøjet med otte kroner i perioden, og andre satser stiger.
Rystelser gennem systemet
Aftalen skal vedtages af medlemmerne af CO-industri, som repræsenterer 230.000 medlemmer i industrien.
»Der er risiko for, at medlemmerne anser det for et protestvalg for eller imod afskaffelsen af store bededag. Derfor bliver det også en kæmpemæssig opgave at kommunikere, hvorfor kompensation for store bededag slet ikke er en del af aftalen,« siger Laust Høgedahl.
Opgaven bliver især vanskelig, fordi fagbevægelsen eksempelvis har arrangeret demonstrationer i mod afskaffelsen.
»Til pressemødet gav parterne udtryk for, at lønmodtagerne skal vende vreden mod Christiansborg, men det bliver svært, når Christiansborg har lavet en ændring, som netop sender rystelser gennem hele overenskomstsystemet.«
Bliver aftalen vedtaget af medlemmerne, får det ikke kun betydning for industriens ansatte. Industriens overenskomst bliver omtalt som et såkaldt gennembrudsforlig, hvilket betyder, at aftalen som regel også sætter rammerne for de resterende overenskomster.
Klar til storkonflikt
Op til søndagens pressemøde har der været indikationer på så stor uenighed mellem lønmodtagere og arbejdsgivere, at overenskomstforhandlingerne er blevet spået at ende i storkonflikt.
»Der er lagt op til de vanskeligste forhandlinger i mange år,« konkluderede for eksempel en række forskere i en analyse om 2023’s overenskomstforhandlinger udgivet af Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) fra Københavns Universitet.
Striden har ud over afskaffelsen af store bededag primært handlet om lønmodtagernes realløn, som det seneste år er svundet ind på grund af den voldsomme inflation på op mod ti procent.
Lønmodtagernes repræsentanter har de seneste måneder kaldt til klassekamp og argumenteret for en mulig storkonflikt. Eksempelvis skrev Jakob Nerup, bestyrelsesmedlem i HK Privat, i Politiken:
»Kære danske lønmodtagere. Op med hovedet, rank ryggen, skru op for selvtilliden, og gør jer klar til storkonflikt.«
Lønmodtagerne har krævet en stigning i reallønnen, mens arbejdsgiverne har argumenteret for, at virksomhederne også selv er ramt af inflation og stigende energipriser, og at samfundsøkonomien i øvrigt ikke vil have godt af højere lønudbetalinger, da det kan risikere at accelerere inflationen.
Arbejdsgivere ved, hvad der er bedst for lønmodtagere - når det drejer sig om stigende inflation - stigende energipriser, og højere fødevarerpriser.
Bemærkning til - "Tillidsrepræsentanterne får stærkere værktøjer end i dag, så de får bedre muligheder for at hente gode resultater hjem ved de lokale lønforhandlinger.".
Det var også tiltrængt, da Industrien er et minimallønsområdet og alle tillægsforhandlinger skal foretages lokalt eller enkeltvis.
PS: Hørte i P1 at der ville blive bedre mulighed for at henvise til virksomhedens overskud gennem bedre mulighed for at bruge virksomhedens regnskaber.
Det ville klæde journalisten at svare på det der loves i overskriften. Jeg sidder tilbage som læser uden at have fået svar på hvorfor man udelader store bededag. For selvom den ikke er med i aftalen har det stadig en konsekvens der skal håndteres.
Jeg håber på et rungende nej fra lønmodtager side.
Den er den eneste måde de kan, at fortælle regeringen, den utidig har blandet sig i forhold på arbejdsmarked.
Hvis lønmodtagerne ikke reagerer kraftigt, med et rungende nej, til urafstemningen, har de åbnet for nye indgreb, eks når der kommer en ren blå regering.
Det virker kompleksitetsreducerende at holde “Store Beddag” uden for en OK forhandling. Hvis en OK forhandling handler om at skabe stabile fremtidsudsigter for både arbejdsgivere og lønmodtagere, skal man jo ikke inddrage spektakulære partikulariteter, som pressen synes. Lønmodtagerne har endnu ikke udtalt sig i samlet flok. O
Det ville være interessant at få viden om hvad de fagligeorganisationer har fået for Stor Bededag - har de fået de bedre barselsbetingelser, løn under selvvalgt uddannelse, tillidsmandens bedre værktøj ved lokaleaftaler , osv. ?
De fagligeorganisationer siger selv at de ikke har nævnt Store Bededag i overenskomsten, da det i deres øjne er en taber sag ,da regeringen ikke vil bøje sig og bare lovgive hen over hovedet på alt og alle. Men hvad de har fået på den bekostning var da interessant at få viden om.
Og så den lille retorikfinte med at gøre det til et "protestvalg", hvis folk stemmer nej på grund af Store bededags-udeladelsen. På den måde får man lige antydet, at der er tale om en form for uansvarlighed. Det er smukt, Information, der fortsætter linjen med at bakke ukritisk op om den danske model-hykleriet og corporate state-tænkningen.
Der er en kæmpe dobbelthed i det med lønfastsættelsen. Som rød ønsker jeg større lønstigninger til alle ansatte. Som grøn ønsker jeg at forbrugsmulighederne går ned så miljøet får det bedre.
Jeg kan ikke finde ud af hvad der er godt.
Fordi antallet af helligdage er styret af lovgivningen. Dels af helligdagslovgivningen og af lukkeloven. De fridage, der vedkommer en overenskomst, er 'de løse', der ikke universelt gælder den herskende kultur, som hvis man f.eks. vedtog, eller lokalt forhandlede sig til, at holde fri til Eid eller Purim.
Helligdagene er ikke nedfældet i grundloven, og derfor kan de fastlægges af Folketinget, og det er ikke brud på nogen overenskomst, for overenskomsterne er altid underlagt gældende lov.
Derfor er det stadig en dårlig idé og fuldkommen uden betydning for dansk økonomi.
Uanset hvad man mener om den helligdag, vil en sløjfning af den ikke medføre lidelser overhovedet,
At regeringen så bilder sig ind at den kan styrke vores syge oprustning kan man ryste på hovedet af.
;
Men det at en nation vælger en krig og vi vælge rat bekæmpe den med diverse foranstaltninger og voldsomme donationer for et andet lands skyid, vil jo under alle omstændigheder betyde andre betingelser for alle. Det kan en kompensation på lønområdet ikke ændre på.
At tro bl.a. at arbejde for mindre co 2`s ikke vil betyde ændrede forhold for alle er altså også naivt. At vi så har en kæmpe virksomhed som lovligt snyder os alle er så en anden sag.
Netop i dag omtales, bl. a. I Politiken, et meget omfattende studier, der dokumenterer, at fire-dages arbejdsuge er langt at foretrække, både for lønmodtagere og arbejdsgivere.
Ja, der er brug for flere fridage til gavn for sundhed produktivitet og økonomi.
Regeringen følger ikke med i ny viden.