Den vel nok største klimapolitiske opgave i det kommende år kommer til at handle om indførelsen af en drivhusgasafgift i dansk landbrug.
Efter flere års ophedet diskussion om emnet har SVM-regeringen i sit regeringsgrundlag gentaget, at en klimaafgift skal være en drivende faktor i landbrugets omstilling. Forhandlingerne forventes at begynde, efter den stærkt forsinkede ekspertgruppe har fremlagt sine anbefalinger til en afgiftsmodel i efteråret 2030.
Nu bringer Klimarådet imidlertid ny viden til debatten. Regeringens uafhængige ekspertorgan har i en ny rapport undersøgt, hvordan det vil påvirke de enkelte landbrugs økonomi, hvis man indfører en klimaafgift på 750 kroner per udledt ton CO₂.
Analysen viser, at en sådan afgift vil have en betydelig klimaeffekt på dansk landbrug. Men afgiften vil også have væsentlige konsekvenser for landbrugets økonomi:
Hvad er dette klimaråds kommissorium: at rådgive om klimaet eller om strukturelle problemer i erhvervslivets ejerforhold?
Landbruget skal lægges hel helt om. 60% af Danmarks landarealer er i dag besat til landbrug på bekostning af resten af den danske befolkning. Det må høre op. Landbruget er forgældet med omkring 300 milliarder kr., som finanssektoren tjener mere på end landbruget levere i overskud. Det skal afhjælpes ved, at den danske stat opkøber landbrugsjorden og efterhånden, som landbruget drosles ned til en langt langt mindre eksport som denne jord lægges tilbage til natur arealer. Den tid, hvor landbruget havde stor betydning for økonomien i Danmark er for længst slut. Og medregner man de miljøskader det forårsager, manglende trivsel i befolkningen, manglende naturarealer, skattefinansieret landbrugsstøtte ligner det mere og mere en underskudsforretning. Både økonomisk, miljømæssigt, samt trivsel grundet mangel på natur i Danmark, som efterhånden slet ikke er tilstede, da Danmark er pløjet op fra nord til syd og vest til øst.
Hver gang landbruget drages ind i miljødebatten trækkes eksportkortet omgående som argumentet (som det eneste) for at dansk landbrug skal fortsætte som hidtil.
I det gode gamle dage var vel halvdelen af Danmarks arbejdsstyrke beskæftiget i landbruget. Tænk, hvis vi havde holdt fast i den tankegang.
Hvis største del af eksporten blev fjernet, halvdelen af landbrugsarealerne inddraget til natur og det tilbageværende landbrug tog ved lære af de landmænd som for længst har omlagt til økologisk dyrkning og som er innovative i den nødvendige miljøudvikling i landbruget, samt at landbrugsstøtten blev omlagt til at have fokus på økologisk landbrug ville store dele af naturen i Danmark kunne genoprettes samtidig med der vil være rigelige mængder af økologiskes fødevare til rådighed for befolkningen, samt endog en mindre eksport til andre EU lande.
Landbruget skal have økonomisk hjælp fra staten til omlægningen, da den er i vores alles interesse.
Med den overvældende interesse for miljøet kunderne viser ved at ca. en tiendedel af fødevaresalget er økologisk, er det vel nemmere at importere langtidsholdbar mælk fra lande, hvor køerne ikke udleder methan. Så ku’ al landbrug vel omlægges til naturparker, så den spredte belastning af de eksisterende kunne blive endnu mere spredt, då naturen kan få fuldstændig ro og fred.
Det er vel rigtig nok at produktionen af råvarer i dansk landbrug, herunder hvad der dyrkes på markerne og hvad der står i staldene kun fylder ca 1,2 % af BNP.
Det er vel også rigtigt at der er mange ansatte i konsulent tjenesterne og i staten for at administrere de mange særordninger, forordninger mmm.
Men der er også rigtigt at den historiske opfattelse af landbrugets betydning er overordentlig stor og af betydning for danskernes tidligere men også nuværende selvforståelse.
Dansk viden om fødevare produktion og bekymringen for sulten i verden hos de fattigste er et problem dansk landbrug gerne vil italesætte og medierne gerne vil viderebringe. Men problemet er at dansk landbrug desværre ikke har råd til at sælge/give til de fattige/ sultne. Og/eller de fattige sultne har ikke råd til at købe.
Derfor må dansk landbrug i stedet give fødevarerne/foderet til husdyr.
Men engang vil nogen sige at det store tilskud som erhvervsgrenen landbrug modtager i EU støtte og også i mange slags statsstøtte, måske delvis kunne bruges anderledes konstruktivt i forhold til produktion i de fattige lande, vil italesættelsen omkring sult og fattigdom ændre levevilkårene for rigtig mange mennesker.
Potentialet er tilstede. Men måske endnu ikke forståelsen herfor.
Debatten lever i en osteklokke som betales af skatteyderne men ejes af ........!?
Folk vil komme fra hele Europa og nyde den danske naturs renhed og muligheder hvis størstedelen af landbruget nedlægges.
Lystfiskere i åer og havet, masser af fisk. Mulighed for renere mad og drikkevand. Mindre gener fra sprøjtemidler, traktorer, lastbiler osv...
Jeg har svært ved at se hvad den negative konsekvens er.
Der er folk der vil miste deres arbejde, men det sker hele tiden over det hele. Folk kommer videre når der ikke er andet valg.
Man kunne starte med at forbyde genstarten af mink farme som både udleder store mængder co2 og samtidig er fortsat store smitte bærere for alskens sygdomme………
Sidste gang jeg kommenterede på Jesper Johansens "mærkværdigheder" blev det censureret væk af en weekendafløser på Information. Hvis det også sker denne gang, bliver jeg for alvor sur.
Denne gang må jeg sige, at mage til vås har jeg sjældent set. Lad mig bare tage et par af hans mærkværdigheder.
(1): "I det gode gamle dage var vel halvdelen af Danmarks arbejdsstyrke beskæftiget i landbruget. Tænk, hvis vi havde holdt fast i den tankegang."
Jamen du godeste. Magen til økonomisk og samfundsmæssig analfabetisme ser man gudskelov sjældent" - undtagen hvis det kommer fra en robotdreven "troll" fra Sct. Petersborg.
Det kunne være opbyggeligt, hvis Jesper Johansen ulejligede sig med at tænke over, hvad fødevarer ville koste, såfremt hans visioner gik i opfyldelse, for ikke at tale om de samfundsøkonomiske konsekvenser.
(2) Befolkningen mangler naturarealer, fordi 60 pct. af Danmarks areal er besat af
landbruget.
Det forholder sig ganske enkelt således, at Danmark i kraft af dets topologi og klima er yderst velegnet til landbrugsproduktion. Det gælder fx. også Ukraine, hvor landbruget optager 70 pct. af naturarealerne. Befolkningstætheden er også lav. Den er på 137 personer pr kvadratkilometer, hvor fx Hollands er på 510 personer. At befolkningen mangler naturarealer af hensyn til befolkningens er noget vrøvl. Der er rigeligt med rekreative arealer, men vi mangler af hensyn til miljøet økologisk landbrug og særligt regenerativt landbrug. Det vil dog fy de noget mere hvis produktionen pr. arealenhed skal være den samme.
Jeg orker ikke at kommentere på flere af Jesper Johansens indlæg. Blot vil jeg konstatere, at det eneste, der kommer ud af Jesper Johansens skriverier er let spil for landbrugets lobbister, og det har vi absolut ikke brug for.
Derfor en indtrængende bøn til Jesper Johansen. Tænk dig om for du går til tasterne og overvej også gerne konsekvenserne af det, du når frem til. Det tager måske lidt tid, men det gør absolut intet, hvis dine kommentarer kommer til at stå lidt længere ned i rækkefølgen.
@ Torben Kjær Andersen
Kunne du ikke lige lipolyse os om, hvilke lande der har køer, som ikke udleder metan?
"Oplyse" og ikke "lipolyse". Beklager.
@ Nina Erbs
Tænk lige en ekstra gang over, hvad du skriver. Folk kommer ikke til Danmark af de grund, som du beskriver. De kommer i stort antal for at nyde godt af vores strande. Og hvis de endelig gjorde, så er der naturarealer nok, som de kan have glæde af.
Når klimarådet kan opgøre, at en CO2-afgift på 750 kr. pr. ton vil betyder at halvdelen af bedrifterne må lukke, og samtidigt tidligere har foreslået, at afgiften skulle være 1500 kr. pr. ton, er det jo et klart udtryk for, at erhvervet ikke hænger sammen i samfundsøkonomisk forstand. Der findes ingen virksomhed der ikke kan overleve, hvis de ikke skal betale for deres råvarer eller de samfundsmæssige skader de forvolder, men de er desværre meningsløse imens.
Derfor er tiden ikke til teser om, at omstillingen ikke må koste arbejdspladser.
I alle andre brancher har vi i Danmark omstillet efter de omgivende forhold, ladet virksomheder gå ned og fyret personalet, men gennem denne proces skabt et stadigt sundt og konkurrencedygtigt omstillet erhvervsliv.
Bæredygtigt landbrug er efter hånden en planøkonomisk reminiscens, der giver mindelser om visse systemer østpå, og vi må korrigere disse dinosaur lignende fossiler, der er til skade for landet, miljøet og erhvervet selv.
Derfor skal vi gennem en langt mere omfattende omstilling, som da andelsbevægelsen hævede niveauet fra mastesmør til Lurpak.
Mine anskuelser skal ikke opfattes som en aversion imod erhvervet, men en træthed over den manglende strategiske opmærksomhed, som erhvervet selv gennem deres ledere står for.
Jeg ser meget gerne en bæredygtig (økonomisk, miljømæssigt og dyreetisk) vision for erhvervets fremtid, der igen kan gøre erhvervet til en stolt del af vores samfundsøkonomi.
@ Poul Pedersen
Jeg deler fuldt ud dit ønske om " en bæredygtig (økonomisk, miljømæssigt og dyreetisk) vision for erhvervets fremtid, der igen kan gøre erhvervet til en stolt del af vores samfundsøkonomi".
Befolkningen er sikkert også enig i dine synspunkter. Bare synd, at de ikke handler efter dem. Jeg er stadig chokeret over befolkningens reaktion på én eller to kødfrie dage i statens kantiner.
Jeg forstår også godt din "træthed over den manglende strategiske opmærksomhed, som erhvervet selv gennem deres ledere står for." Men det er måske for meget forlangt, f et erhverv, at de aktivt skal arbejde for, at op mod halvdelen af deres virksomheder skal få underskud på deres virksomheder. Særligt når befolkningen ikke støtter dem gennem handling.
Der står såmænd mange fornuftige ting i artiklen. Men at en med 45 procent reduktion vil afgiften være det største enkeltstående CO₂-reducerende tiltag i dansk landbrug. Det er ganske enkelt rablende nonsens.
Hvis jeg må være lidt krakilsk, gælder påstanden kun opfyldelsen af Danmarks 70 pct. reduktion af drivhusgasser generelt. Globalt set flyttes stort set hele udledningen kun til udlandet.
Landbrugets CO2 reduktion ville kunne reduceres væsentligt, hvis statsadministrationen satte arbejdskraft af til udtagning af lavtliggende landbrugsjordet. Dog næppe så meget, som man forudsætter i i planerne, fordi man her har taget "revl og krat" med i de arealer, som det rent praktisk vil være muligt at udtage.
Det skyldes, at det samlede LULUCF- udslip er på 9 pct. af det danske CO2-udslip. Til orientering er LULUCF- udslip en beregning af CO2- udslippet stammende fra den måde, vi dyrker jorden på. Lad os meget optimistisk sige, at vi kan reducere dette med halvdelen. Så sparer vi 4,5 pct. Hvis vi medregner de 2 procents nettoudslip fra afbrænding af fossilt, så når vi op på 6,5 pct. Det er godt nok langt fra artiklens påstand om 45 pct.
Selvfølgelig stammer de 45 pct. fra den sædvanlige forveksling af CO2 og CO2-ækvivalenter, men det er kun en rige trøst, fordi befolkningen tror på, hvad der står i artiklen.
Med i CO2 ækvivalenterne er metan. Det er indiskutabelt, at der ikke kommer mere metan i atmosfæren, hvis landbruget fortsætter som hidtil.
Tilbage er udledningen af de knap 10 pct. CO2 ækvivalenter, som stammer fra lattergas (N2O). Det stammer fra kvælstofholdige gødninger af enhver art. Hvis vi fjerner dem, vil produktion af landbrugsafgrøder falde dramatisk.
Alt i alt er forventninger til, at ændringer i landbrugets produktionsmåde skulle føre til forøget tilførsel til atmosfæren af drivhusgasser stærkt overvurderet. Og fjernelse af drivhusgassen lattergas vil føre til nedlæggelse af det danske landbrug uanset om det er økologisk eller ej. Det er måske live lovligt meget at "betale" for, at Danmark kan opfylde 70 pct. målet.
Vil man på globalt plan fjerne lattergas, vil det føre til en hidtil uset sultkatastrofe.
RETTELSE: "Alt i alt er forventninger til, at ændringer i landbrugets produktionsmåde skulle føre til forøget tilførsel til atmosfæren af drivhusgasser stærkt overvurderet."
skal rettes til:
Alt i alt er forventninger til, at landbrugets produktionsmåde fører til forøget tilførsel af CO2 ækvivalenter til atmosfæren stærkt overvurderet.".
Mogens Kjær
"Men det er måske for meget forlangt, f et erhverv, at de aktivt skal arbejde for, at op mod halvdelen af deres virksomheder skal få underskud på deres virksomheder"
Men det er jo netop dette synspunkt der er kontraproduktivt.
Man skal jo ikke arbejde for, men imod, en nedlæggelse af store dele af erhvervet, ved at omstille erhvervets produktion og aktiviteter , så dets samfundsmæssige omkostninger bliver tålelige. Den gældende tilstand i erhvervet er ikke længere acceptabel, og det er ikke kundernes skyld.
Og så taler vi her kun om CO2 udledning.
Vi har jo også problemer med udvaskning at kvælstof til vandløb og indre farvande, forurening af grundvandsboringer, et vildt overdimensioneret pres på biodiversiteten og beslaglæggelse af en voldsom andel af naturarealet (i et omfang, der ikke kendes andre steder).
Alle disse forhold opfattes af erhvervet selv idag som frie goder i landbrugsproduktionen, men de er da forbundet med samfundsmæssige omkostninger, og hvis området, trods massiv støtte fra samfundet, på det nære driftsgrundlag alligevel er tabsgivende, er der en åbenlys risiko for, at vi i samfundsøkonomisk forstand står med en underskudsmæssig forretning, der ikke på sigt holder vand.
Det er når erhvervet ikke selv tager et sådant problem alvorligt, at de nødvendige ordninger, fra erhvervets synspunkt, bliver til angreb og folkelig modvilje.
Fra historien kender vi tøjindustrien i Herning, nedlagte skibsværfter og typografkonflikten som eksempler på produktionsformer, der blev overhalet af tiden. Der var ingen nåde, og man risikerer det samme i landbruget, hvis man ikke forstår at tilpasse den samlede benefit af erhvervet til dagens krav.
Poul Pedersen
Tak for din kommentar. Så er der da én, der har læst min omstændelige ”redegørelse for rigets tilstand”.
På mange områder er jeg såmænd enig med dig. Men på ét område taler vi forbi hinanden – nemlig når det drejer sig om, hvad artiklen handler om. Jeg har ganske enkelt svært ved at se, at den handler om andet end klima. Miljø – som du skriver en del om – er ikke et tema her. Jeg føler mig heller ikke sikker på, at du accepterer min pointe om, at landbruget og de øvrige sektorers klimapåvirkning er to helt forskellige ting.
For at sige det meget enkelt, så vil nedbringelse af landbrugets udslip af drivhusgasser føre til at, atmosfærens indhold af disse gasser MINDSKES. Hvis de andre sektorer som transport, energi, varme osv. nedsætter deres udslip af drivhusgasser, så vil atmosfærens indhold af disse gasser IKKE mindskes. Der sker kun det, at atmosfærens indhold ikke STIGER så meget, som det ellers ville være tilfældet. Der er således en verden til forskel på landbruget og de øvrige sektorers påvirkning af atmosfærens indhold af drivhusgasser.
Så synes jeg også, at vi skal se på nødvendigheden af det, som de forskellige sektorer producerer. Landbruget producerer mad, som vi af afhængige af, hvis vi vil overleve. Det kan næppe kaldes for overflødig luksus det. Andre sektorer er knap så livsnødvendige. Det gælder meget af tøjproduktion, flyrejser osv.
Prøv at bruge disse fakta til at se på klimaet ud fra landbrugets synsvinkel. Det kommer til at se nogenlunde sådan ud. ”Ok – vi sørger for at befolkningen kan holde sig i live, men skal altså accepterer, at store dele af vores erhverv bliver underskudsgivende. Ikke fordi vores erhverv skader klimaet, men for at andre, mere luksusprægede erhverv kan fortsætte klimasvineriet – bare på et lidt lavere niveau.
Ser man på situationen fra samfundets side, kommer det til at se således ud: Ja, det er rigtigt, hvad landbruget siger. Men I bliver altså nødt til at betale omkostningerne, selv om det ikke er jer, der sviner. Ellers kommer regeringen ikke i mål med 70 pct. reduktionen fordi de andre sektorer ikke kan levere varen. Så vi ser meget gerne, at landbrugets organisationer aktivt arbejder for at landbruget betaler en CO2 afgift.
Det er selvfølgelig sat lidt skarpt op, men hellere det end alle de uvidende feel-good angreb på landbrugets klimabelastning, som af og til ses her i kommentarspalterne.
Så vidt jeg kan se, efterlyser du en mere offensiv indsats fra landbrugets organisationer for at omlægge til en mindre miljøbelastende produktion. Det har jeg intet imod, men det har intet som helst at gøre med indholdet i den artikel, som vi kommenter på. Og troen på at produktionen af denne grund vil blive mindre klimabelastende er uden bund i virkeligheden.
Det er blevet nærsynet kassetænkning. Uberørt natur producerer mere metan end natur der høstes og brændes. Hvis en skov brændes, returneres alt kulstof i form af co2. Hvis den i stedet rådner, bliver en del af kullet returneret som metan, der i en lang periode er en værre drivhusgas end co2.
Landbrugets forbrug af fossil energi er begrænset.
Hvis jeg var landmand, ville jeg se det som en afledningsmanøvre for at bortlede opmærksomheden fra det fossile problem.
Fordi byboere har behov for lange flyveture.
Støjberg venter i kulissen med et grumt smil.
Anders Bentsen
Tak for din kommentar. Det er rigtigt, at der er et enkelt hollandsk forsøg, der viser at køer på græs udleder OP til 30 pct. mindre metan end køer, der får andet foder.
Jeg må desværre bedrøve dig med, at koen ikke leverer free energy, selv om klimabelastningen fra de græsspisende køer er større,end hvis græsset ligger og rådner på jorden. Den større klimabelastning fra køerne skyldes,at det rådnende (formuldende) græs fortrinsvis udleder CO2, fordi kulstoffet bliver iltet. Kommer græsset igennem koens fordøjelsessystem, skabes der metan, som koen "prutter ud".
Metan (CH4) dannes ved iltfri reduktion. Det sker langt fra i samme omfang, hvis græs bare formulder.
Et metan-udslip omdannes forholdsvis hurtigt til CO2. Efter 15-20 år er det intet metan tilbage. Men drivhuseffekten fra metan er langt større end for CO2. Slipper man et kilo metan ud i atmosfære, og ser på, hvad der sker de næste 100 år, så skal de slippe ca. 25 kg CO2 ud for at få samme drivhuseffekt.
Har du kun et 20-års perspektiv, så skal du slippe ca. 80 kg CO2 ud for at få samme effekt. Derfor hjælper det meget på den aktuelle situation, hvis man kan sænke metanudslippet. Atmosfærens drivhuseffekt vil mindskes meget mere, end hvis landbruget sparer CO2.
Så drop kød og mejeriprodukter, hvis du vil gøre noget rigtigt godt for klimaet. Det er den "medicin", der giver de største klimagevinster, og FN ser ganske enkelt ingen vej udenom en nedsættelse af kødforbruget, hvis drivhuseffekten skal holdes under kontrol.
Mogens Kjær
Du fremsætter i hvert fald 3 påstande, som jeg er uenig i.
1. "For at sige det meget enkelt, så vil nedbringelse af landbrugets udslip af drivhusgasser føre til at, atmosfærens indhold af disse gasser MINDSKES."
2. "Hvis de andre sektorer som transport, energi, varme osv. nedsætter deres udslip af drivhusgasser, så vil atmosfærens indhold af disse gasser IKKE mindskes. Der sker kun det, at atmosfærens indhold ikke STIGER så meget, som det ellers ville være tilfældet."
3. " Landbruget producerer mad, som vi af afhængige af, hvis vi vil overleve. Det kan næppe kaldes for overflødig luksus det. Andre sektorer er knap så livsnødvendige. Det gælder meget af tøjproduktion, flyrejser osv."
ad. 1. Jeg ser ikke lige for mig, hvordan en mindre udledning fra landbruget fører til andet end en formindskelse af stigningstakten i CO2-indholdet i atmosfæren, helt som i de andre sektorer (ad. 2.).
ad. 3.
Med en produktion af svin i et omfang, så 90% af svineproduktionen går til eksport, kan man vel ikke argumentere for, at denne produktion er nødvendig for vores overlevelse.
Når man tillige eksporterer halvdelen af svineproduktionen som levende vægt, præsterer man, hvad jeg vil kalde en decideret U-lands lignende økonomi.
Kg. - prisen for disse svin har i lange tider ligget nede på omkring 8-10 kr./kg., medens prisen for forarbejdet kød vel typisk ligger langt højere ab fabrik
Det vil sige, at hele forædlingsværdien, sammen med valutaindtjeningen og værdien af arbejdspladserne bliver til gunst for udlandet, medens alle ulemperne, som jeg har beskrevet ovenfor, ligger i Danmark.
Denne situation er efter min opfattelse ganske uacceptabel, og minder om den måde, multinationale selskaber handler i U-landene på, hvor de store prisgevindster
foretages i diverse skattely ved interne afregningspriser, medens produktionslandet ingen skat indtjener; der tilbydes ikke meningsfulde arbejdsforhold og rimelige lønninger til medarbejderne, landet modtager en valutaindtægt, der udgør et fragment af produkternes værdi , og produktionen foretages i landet uden hensyn til miljø og natur og efterladet landskab og vandløb i en ødelagt og forfærdelig forfatning.
Bevares, forholdene er ikke så grelle i Danmark, men modellen er i sin struktur ligeså uacceptabel. Vi bærer omkostningerne ved produktionen, mens hele
værdiforbedringen køres ud af landet på lastbiler.
Poul Pedersen
Tak for din tilbagemelding. Jeg tænkte nok, at mit indlæg var for summarisk og derfor ikke særligt forståeligt. Men jeg tog chancen, fordi indlægget ellers ville blive for langt. Derfor er jeg glad for din tilbagemelding, fordi den giver mig mulighed for at uddybe nogle væsentlige temaer i klimaforskningen.
For det første er der de tre punkter, som du nævner. For at forstå hvorfor det er, som jeg skriver, er det nødvendigt at kende lidt til det såkaldte ”kulstof-kredsløb”. (engelsk: Carbon Cycle).
Selv om mange ved noget om drivhuseffekten, kender de færreste noget til naturens eget kulstofkredsløb. Der skrives heller ikke meget om det i bøger og artikler om drivhuseffekten, fordi det ikke er så centralt, når man skal forstå, hvordan drivhuseffekten virker. Men det er helt centralt for at forstå, hvorfor landbruget indtager en særstilling, når vi skal mindske atmosfærens indhold af drivhusgasserne CO2 og metan (CH4).
Meget summarisk går naturens eget kulstofkredsløb ud på, at der hele tiden sker en meget stor cirkulation af kulstof mellem atmosfæren på den ene side, og på den anden side havene og landjorden, med alt hvad der findes på den inkl. jordskorpen med dens vulkaner. I virkeligheden er kulstofkredsløbet overordentlig kompliceret, men forenklet til lidt over det tilladelige er det bare noget kulstof, der cirkulerer, uden at der i gennemsnit over årene bliver MERE kulstof i atmosfæren. Kulstoffet er i langt overvejede i form af CO2, men en meget lille del findes også som metan (CH4).
Hvert år cirkulerer der en mængde på ca. en fjerdel af atmosfærens kulstof -indhold, så vi tale om en meget stor mængde. Landbrugets udslip og genoptagelse (fotosyntesen) af denne mængde, er kun en lille del, men det er helt afgørende at forstå, at der i det store og hele er tale om en cirkulation, der som nævnt ikke forøger atmosfærens indhold af CO2 eller metan. Det sidste er dog lidt usikkert, fordi atmosfærens metan-indhold af noget uforståelige grunde stiger. Det danske landbrug har dog ingen andel heri.
Helt anderledes er det for alle andre sektorer i regeringens handleplan for at nedbringe udslippet af særligt drivhusgasserne CO2 og metan. For disse sektorer gælder det, at de ”henter” deres udslip gennem afbrænding af fossilt brændsel. Det er noget forholdsvis nyt, nemlig fra dengang industrialiseringen begyndte ved slutningen af 1700-tallet.
Gennem brug af fossilt brændsel begyndte man at tilføje atmosfæren noget kulstof, der ikke var i atmosfærens naturligt cirkulerende kredsløb. Det skyldes selvfølgelig, at de fossile brændsler kul, olie og naturgas havde været gemt bort i undergrunden i mange millioner år, og derfor ikke har optrådt i kulstofkredsløbet gennem disse mange år.
På denne måde giver det en slags ekstra, menneskeskabt tilførsel til atmosfærens drivhusgasser. Derimod bruger landbruget som nævnt bare kulstof fra naturens eget kredsløb, der bare cirkulerer uden at give ekstra drivhusgasser i atmosfæren
Det er af denne grund, at enhver afbrænding af fossile brændsler TILFØJER kulstof til atmosfære, hvorimod landbrugets cirkulerende kvælstof naturligvis ikke gør det. Derfor kan landbruget med rette beklage sig over, at de for at Danmark kan opfylde 70 pct. målet skal betale for andres svineri med drivhusgasserne.
Helt så enkelt er det selvfølgelig ikke, og for at forstå dette er det nødvendigt at kende forskel på CO2 og CO2-ækvivalenter. Det har jeg skrevet om før, så det er sikkert ikke nødvendigt at gentage det. Ellers kan du google det.
I øvrigt har Wikipedia og hjemmesiden fra det danske ”Eksperimentarium” en udmærket beskrivelse af kulstofkredsløbet. Men ellers er det bare at google ”kulstofkredsløbet” eller ”Carbon Cycle”.
Ad. 3.
Hvis du tænker på danskerne, så er det rigtigt, at vi sagtens kan overleve uden den store eksport af svin. Men globalt set ville kødet mangle i resten af verden. Derfor foretrækker jeg at tænke globalt. At vi så påtager os en uforholdsmæssig stor del af forureningen med drivhusgasser fra landbruget, opvejes så rigeligt af den CO2 udledning, vi slipper for ved at importere så mange industrivarer fra Østasien.
Du skriver også, at ”vi bærer omkostningerne ved [landbrugs] produktionen, mens hele værdiforbedringen køres ud af landet på lastbiler”. Det er rigtigt, men svært at gøre noget, fordi det skyldes lave leveomkostninger og hermed lav arbejdsløn i nogle af aftagerlandene. For Tysklands vedkommende skyldes det statssubvention ved hjælp af ”tillægskontanthjælp” til de mennesker, der arbejder på sultelønninger på slagterierne.
Dit signalement af de multinationale selskabers adfærd i Ulandene er jeg helt enig i. Men det kan vist ikke helt sammenlignes med det danske landbrugs situation. Måske nærmer det sig efterhånden som de stærke kapitalfonde overtager landbruget.
Jeg kender jo ikke din baggrund, herunder hvilket forhold du har til landbruget, men jeg synes du tager let på det ansvar, der også hos landbruget er for en stadig stigende ppm værdi for CO2 i atmosfæren.
Men inden skal jeg nævne, at jeg er ikke klimaekspert eller geolog, og skal derfor skal redegøre for min forståelse af kulstofkredsløbet.
Ser vi historisk på dette, har der i ca. 3 millioner år (æraen pleistocæn) været en svingende koncentration af CO2 i atmosfæren med en cyklus , der i det store billede kan aflæses i de istidsperioder, vi har set forekomme med ca. 100.000 års varighed.
Som jeg har forstået det, er istiderne et resultat af, at i varme perioder har plantevæksten taget til, og dermed reduceret CO2 indholdet, med den virkning at ophedningen aftager, hvilket så igen giver anledning til global afkøling.. Når så afkølingen mindsker plantevækst og planterester, øges CO2 koncentrationen gradvist igen, og opvarmningen tager til og så videre. Andre forhold som pladetektonikken spiller en vigtig rolle for denne cyklus, men det sker over meget længere tidsperioder., og selvfølgelig betyder vulkanisme, solindstrålingen og andre forhold en stadig påvirkning af balancen. men ingen betvivler idag, at der er menneskets virke, der idag er den centrale årsag til den eksplosive udvikling.
I hele denne periode, har der på intet tidspunkt været et CO2 indhold i atmosfæren, der med 413 ppm er højere end nu.. Den opbygning, der nu med menneskets ageren er fremkommet, har fundet sted på under 200 år., og den har altså ikke før forekommet i den periode, hvor der overhovedet har eksisteret mennesker på jorden, endsige menneskelige samfund.
I geologisk målestok taler vi om et fingerknips i tid, med en potentiel virkning for klimaet, vi ikke drømmer om og slet ikke før har oplevet. Jorden er ligeglad, det handler om vilkårene for vores samfund.
Rollen for metan er i den sammenhæng forbipasserende, da den i forhold til disse tidsperioder er kortvarig og nedbrydes til CO2 og vand indenfor forholdsvis kort tid. Man skal dog nævne, at blandt de frygtede tipping points findes frygten for, at opvarmningen fører til opvarmning af polartundraen og dermed frigivelse af dramatiske mængder metan, ligesom opvarmning af havvandet kan frigive andre store mængder metan fra havbunden
.
Så tilbage til landbruget.
Du siger, at hele problemet er, at vi har gravet kultidens karbon aflejringer op og futtet dem af for at udvinde energi. Affaldet, CO2, har vi deponeret i atmosfæren.
Det er jeg helt enig i, men vil dog sige, at når man opdyrker landområder, rykker man ved de mekanismer, der igen fjerner CO2 fra atmosfæren, og medvirker derved til en ændret balance.
Kultiverede arealer er næppe så effektive til at optage CO2, som multivarieret skov eller natur fauna. Dertil vil en forøgelse af mængden af kvæg betyde, at ilt forbrændes til CO2, og forrykke balancen.
Men landbruget tilstedeværelse i et kulbrintesamfund bidrager jo også til det energiforbrug, der forsynes ved afbrænding af fossile kul og kulbrinter.
Således foregår produktionen med maskiner på der kører på olie, staldene holdes opvarmede, indhentning af gødning og foder sker fra den anden ende af verden, og vores eksport kræver ligeledes transport.
Måske ville en lokal produktion af fødevarer, i stedet for en dansk svineproduktion til hele verden derfor også føre en gunstigere udvikling også for klimaet.
Jeg ved godt, at dette er blevet alt for langt, jeg beklager..
Poul Pedersen
Det er ikke for at være uhøflig, men du må klare dig med et lidt mere summarisk svar, end jeg havde planlagt. Grunden er, at jeg næsten var færdig med et – som sædvanligt langt og omstændeligt svar - da jeg kom til at gemme et andet dokument oven i det svar, jeg skrev til dig.
Så her kommer den mere summariske version. Hvis der er noget, du ikke forstår eller er uenig, ville det være rart med en tilbagemelding på dette punkt.
1.) Jeg har ingen personlig eller formel/arbejdsmæssig relation til landbruget.
2.) Ligesom dig har jeg heller ingen formel uddannelse indenfor klimaforskning. Jeg er sociolog og har i 30 år beskæftiget mig med samfundsforskning. Men efter min pensionering har jeg gennem 18 år brugt en del af min tid på at finde ud af, hvad der er ”op og ned” i klimaspørgsmålet. Så jeg er hvad man kalder en erfaren amatør på området.
3). Du synes, at jeg tager for let på ”det ansvar, der også hos landbruget er for en stadig stigende ppm værdi for CO2 i atmosfæren. Det gør jeg efter min bedste overbevisning ikke”. Indledningsvis kommer der her ”en rygende pistol”. Det er nemlig sådan, at stigningen i atmosfærens CO2 indehold passer usædvanligt godt med udledningen fra afbrændingen af fossilt brændsel, fra Cementproduktion og fra et par andre småting.
4). Hvis jeg forstår dig ret, så mener du, at ” istiderne er et resultat af, at i varme perioder har plantevæksten taget til, og dermed reduceret CO2 indholdet, med den virkning at ophedningen aftager, hvilket så igen giver anledning til global afkøling.. Når så afkølingen mindsker plantevækst og planterester, øges CO2 koncentrationen gradvist igen, og opvarmningen tager til og så videre”.
Det er vist en opfattelse, som du er meget alene med. Sædvanligvis mener man, at istiderne skyldes Milankowitz-cyklusserne, som han med variationer i intensiteten af solindstrålingen. Det er en faktor, der overtrumfer alle andre faktorer, der har betydningen for jordens temperatur. Men har du kilder, det hævder det modsatte, kunne det da være interessant at se dem.
Din redegørelse er desuden særdeles mangelfuld, og jeg tror slet ikke, at du har fuldstændig fat i, hvad begrebet kulstofkredsløbet dækker. Prøv at google det.
5). For landbrugets vedkommende er det kun perioden fra afslutningen af 1700 tallet, der er relevant. Her begyndte man at bruge fossilt brændsel, og herfra kan man sammenligne landbrugets og de øvrige sektorers belastning af atmosfæren med klimagasser – herunder særligt CO2.
Det er helt rigtigt forstået, at så godt som alle andre sektorer end landbruget henter deres CO2-udslip fra for længst gemte kulstofreserver, hvad enten det er kul, olie eller naturgas. Men jeg føler mig ikke helt sikker på, at du har forstået, at det kun sker i meget lille udstrækning gælder for landbruget – nemlig kun netto 2 pct. af Danmarks CO2-udledning.
Mange tror, at udslippet er langt større – måske 30-40 pct. Det skyldes, at journalister ofte har meget svært ved at skelne mellem CO2 udledning og udledningen af CO2-ækvivalenter. CO2-ækvivalenter skrives også CO2e, og det lille ”e” kan let overses. Men der er en verden til forskel. CO2-ækvivalenter udtrykker hvor mange kg. CO2, der skal udledes for at det svarer til udledningen af en eller anden drivhusgas. Og det skal ses i en 100-års periode, fordi de forskellige drivhusgasser har forskellig nedbrydningstid.
6). Landbrugets nettoudslip af CO2 er så beskedent, fordi planter gennem fotosyntesen optager CO2. El del af kulstoffet genoptages af jorden, og en anden del – afgrøderne – spises, og havner derfor som udåndingsluft eller som slam i rensningsanlæg. Udåndingsluften medregnes ikke og slammet opgøres i en anden sektor - så vidt jeg husker hedder sektoren ”renovering”.
Det et dette, der er den væsentlige pointe i min brug af kulstofkredsløbet.
Landbrugets metan-udledning figurerer som CO2, når man ser på CO2-tilvæksten i atmosfæren, men udslippet figurerer under metan, når man beregner metan-udledningernes drivhuseffekt i CO2e oversigterne.
7). At CO2 udslippet er meget beskeden fra landbrugssektoren betyder IKKE, at landbruget kun bidrager meget lidt til drivhuseffekten. CO2-ækvivalenterne for landbrugets udledning viser derimod, at landbruget står for mellem 30 og 40 pct af den danske drivhuseffekt. Men det er altså drivhusgasserne metan (CH4) og lattergas (N2O), der står for det meste.
Af denne grund bliver jeg temmelig træt, når jeg forvekslinger af CO2 og CO2e. De virkemidler man skal bruge for at nedbringe landbrugets drivhuseffekt er nemlig nogle helt andre end dem, man bruger i de øvrige sektorer. Derfor skal man ikke sammenblande dem. Man risikerer at gøre mere skade end gavn.
Du kan se en mere uddybende forklaring i et artikel fra den danske organisation NOAH. Den er værd at læse. Linket kommer her:
https://noah.dk/sites/default/files/2017-04/Landbrugets%20klimabelastnin...
8). Du hæfter dig ved landbrugets arealanvendelse på 62 pct. Jeg har tidligere skrevet, at det er meget rimeligt ud fra danske topografiske forhold. Og arealanvendelsen er ikke steget siden begyndelsen af 1800 tallet, men vi brødføder 5 gange så mange mennesker. Globalt er det 8 gange så mange mennesker.
Det skal lige nævnes, at man måske skal medregne 15 pct. yderligere arealanvendelse, når man ser på hvor meget landjord vi lægger beslag på, når vi ser på importen af soja til foderbrug. På den anden side så hjælper vi og lande med deres befolkningers kødforbrug.
Vi eksporterer således rigtigt meget svinekød til Kina, fordi de ganske enkelt ikke – på trods af deres lave lønninger – har kapacitet til at sørge for deres eget kødforbrug. Kina regering har såmænd i flere omgange prøvet af få befolkningen til at dæmpe deres kødforbrug, men ligesom i andre lande er det ikke lykkedes.
Af disse grunde har jeg svært ved at bebrejde det danske landbrug for deres eksport af svin. Lokal produktion synes ikke at være en mulighed – ikke endnu da.
Jeg håber, at det er tilstrækkeligt til at overbevise dig om, at jeg ikke tager let på landbrugets CO2-udslip. Men det er altså ikke så meget CO2-udslippet, der er problemet. Det er metan og lattergas. Metan er der bestræbelser på at nedbringe. Lattergas er en konsekvens af at gøde med enhver slags kvælstofholdig gødning. Mindskelse af gødningsforbrug vil føre til mindskelse af udbytte, og på verdensplan vil de være meget uheldigt. Så man kan ikke bebrejde landbruget, at de bruger gødning.
Slutteligt vil jeg sige, at jeg såmænd ikke er modstander af CO2 afgiften. Men for mig er det altafgørende, at provenuet føres tilbage til de landbrug, der rent faktisk får nedbragt deres udledning af drivhusgasser. Her er regenerativt landbrug også en oplagt kandidat. Jeg har set, at nogle, der ikke mener, at provenuet skal føres tilbage til landbruget.
Er du ikke overbevist om, at jeg ikke taget let på landbrugets belastning af atmosfæren med drivhusgasser, må du give skrive tilbage. Så må jeg se, om jeg vil revurdere min opfattelse.
Mogens Kjær
Tak for dit svar og de udmærkede henvisninger.
Indledningsvis skal jeg anføre, at jeg mener det er formålstjenligt at opdele vores korrespondance mellem de to adskilte emner, der er til behandling. Det betyder at jeg her svarer på dine bemærkninger om landbrugets rolle i den grønne omstilling, og i løbet af et par dage vender tilbage med svar, der handler om klimaets udvikling over det længere stræk.
Jeg skal tillige betone, at jeg har annonceret min interesse for disse emner til ikke at være af professionel karaktér, og vil derfor foreslå dig at dæmpe dine professorale belæringer.
Netop i dag har klimarådet udgivet deres rapport og regeringens målopfyldelse i forhold til klimaloven. Heri kan man læse:
”Vi når ikke 70-procentsmålet i 2030, hvis vi fortsætter som vi plejer. Men hvis vi sætter handling bag ordene og går i gang med det samme, er det muligt at nå 70 procents reduktion, uden at omkostningerne slår bunden ud af dansk økonomi. Klimarådet anbefaler, at vi hurtigt begynder at implementere alle de omstillingselementer, vi allerede kender – såsom flere elbiler, udtagning af lavbundsjorde og mere biogas – men at vi også allerede nu begynder at planlægge og udvikle de lidt sværere omstillinger, der skal bringe os hele vejen til 70 procent”, udtaler Peter Møllgaard, formand for Klimarådet.
Tillige står der om udviklingssporet:
"Sporet indebærer blandt andet, at Danmark snarest udvikler en strategi for CO2-lagring, og at landbruget, transportsektoren og industrien bidrager med yderligere reduktioner."
Som det fremgår, er i hvert fald Klimarådet ikke benovet over landbrugets indsats.
Dertil kommer at jeg ikke forstår din beregningsmetode, når du anfører, at landbrugets nettoudledning er meget lav.
Helt uafhængigt af skelnen mellem CO2 og CO2e er din påstand, at:
"Landbrugets nettoudslip af CO2 er så beskedent, fordi planter gennem fotosyntesen optager CO2"
Men i det regnestykke laver du ikke en fuldgyldig sammenligning mellem et jordareal med eller uden landbrug.
Inddrager man nemlig et areal under kultivering, taber man jo den CO2 optagelse, som et stykke natur bidrager med, når det bare ligger som natur. Som jeg ser det må du derfor fradrage det tab i den CO2 optagelse, som landbruget bidrager med, inden du beregner dit nettotal.
Jeg har ikke selv fornemmelsen af, at misforstå indholdet af CO2 og CO2e i min fremstilling, men modtager gerne korrektion, hvis du mener det skulle være tilfældet.
Mogens Kjær
Selvom denne tråd vel nærmest er død, har jeg jo lovet at kommentere på spørgsmålet om istiderne og den årsager.
Jeg holder derfor dette løfte med det nedenstående.
Jeg fortryder den forsimplede fremstilling, som jeg præsterede i mit indlæg, men skal her søge at forklare mit noget blandede forhold til Milankowich
Cyklusserne.
Det specielle ved disse tre cyklusser er, at det er deres kombinationsvirkning, der skulle fremkalde den virkning, at det opstår en istid.
Cyklusserne består af varierende ellipsititet (varierende mellem 0,06 og 0) over en periode på 100 år. Ved siden af dette ændres jordaksens hældning over en periode på ca. 41.000 år (+- 3,2 grader), og endelig roterer jordaksen med fast hældning om jordens centrum over en periode på ca. 23000 år. Det er i specielle tilfælde, hvor disse tre forhold i kombination danner gunstige forhold, at det skulle udløse klimasvingninger.
Virkningen er størst ved maksimal ellipsititet kombineret med at jorden i den position vender aksehældningen bort fra jorden. Det skal dog bemærkes, at er det tilfældet på den nordlige halvkugle, gælder det modsatte på den sydlige.
Variation i indstrålingen kan af denne grund lokalt svinge helt op til 25%, men med den tilføjelse, at det modsatte i samme tidspunkt er gældende på den sydlige halvkugle. Dermed bliver variationen i den årlige solindstråling ganske lille, nemlig 0,3%.
https://www.geologisknyt.dk/geologisknyt/fileadmin/user_upload/Geologisk...
Det er en meget lille svingning i energibalancens tilførsel af energi, og skal dette føre til store udsving i det lokale klima må det nødvendig vis betyde betragtelige ændringer i de forhold, der definerer udstrålingen, idet de astronomiske forhold for jorden har været ganske konstante over de seneste tre milliarder år, og da den samlede påvirkningen af indstrålingen i Milankowich modellen antages at være konstant.
Tillige beskrives påvirkningen fra de astronomiske forhold som en kombinationstilstand, der jo ikke optræder med et konstant interval; således forventer man et en kombinationstilstand som under sidste istid kan lade vente på sig i op til 600.000 år. En række istider i pleistocæn for hvert 100.000 år synes derfor at være overraskende frekvente, hvis de kun er fremkaldt af de astronomiske faktorer.
De ændrede forhold for tilbagestråling kan være forskydning af balancen i CO2 depoterne, der med øget CO2 (og NH4) indhold i atmosfæren øger drivhuseffekten, øget tilbagestråling af energi fra is- og snedækkede vinterområder, ændringer i planternes optag af CO2, kontinenternes placering, ændring af havstrømme, vejrmæssige konstanter som det semikroniske lavtryk over Island og højtrykket over Azorerne, der leder til overvejende Vestenvind og lavt skydække, der reflekterer solindstrålingen.
Forestiller vi os jorden som en havdækket homogen kugle må man forvente, at der slet ikke kunne opstå den slags lokale forhold, alene ud fra den betragtning, at halvdelen af jorden hele tiden er belyst med samme indstråling, og fordeling af lokale temperaturuligheder ville kunne foregå hurtigere end end de ændrer sig. Også da kontinenterne for ca. 200 millioner år siden lå samlet i Pangæa for mellem 350 og 200 millioner siden pænt fordelt over ækvator, kan man ikke forestille sig at de astronomiske forhold for alvor kunne forårsage istider. (Når man ser bort fra det meget højere CO2 indhold i atmosfæren, der genererede meget højere temperaturer globalt).
Det forhold, der ligesom i høj grad kunne bekræfte Milankowich modellen fremkom i 1970-erne ved de mange dybe ODP-boringer (olie) hvor man i borekerne
ved at analyse iltisotophyppigheden fandt flot overensstemmelse med Milankowich modellens cykler på 23.000, 41.000 og ca. 100.000 år. Det, der kan undre er, at når vi taler om en kombination af disse forhold er det jo ikke disse hyppigheder, man burde iagttage. Tillige fandt man her, at disse hyppigheder forekom synkront på begge hemisfærer, hvilket man set fra en tilskuer position må undre sig noget over, al den stund at i hvert fald virkningen fra jordbanens excentricitet kombineret med jordaksens drejning i forhold til abhelium og perihelium når det kommer til solindstråling er i direkte modfase på den nordlige og sydlige halvkugle.
Ser man på sammenhængen mellem CO2 indholdet i atmosfæren over en lang geologisk periode, er det mest karakteristiske, at netop denne faktor med et højt niveau (forårsaget af en kraftig vulkansk aktivitet) i kridttiden betød en global temperatur på over 25 grader (uden is på polerne) og at dette først faldt, da en stor del CO2 blev bundet i omfattende kalkaflejringer.
Alle disse forhold kombineret med den seneste periode, hvor klimaudviklingen helt falder ved siden af de astronomiske faktorer, mener jeg må føre til fornyede studier om rimeligheden i at sige, det det er Milankowich cyklerne der styrer, hvornår det bliver istid.
Cyklusserne består af varierende ellipsititet (varierende mellem 0,06 og 0) over en periode på 100 år. Sorry, 100.000 år.