Interview
Læsetid: 8 min.

Skal man kunne lægge 50.000 kroner for at få et barn? Ny bog efterlyser bedre fertilitetshjælp

Hvert tiende barn i Danmark kommer til verden efter fertilitetsbehandling. Men det offentlige tilbud er begrænset, og den store privatisering på området skaber ulighed i familiedannelsen. I ny bog kommer to professorer med deres bud på, hvad vi kan gøre ved de udbredte problemer med nedsat frugtbarhed
Lone Schmidt er professor mso ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, og Anja Pinborg er professor og ledende overlæge på Rigshospitalets Afdeling for Fertilitet. I mere end 30 år har de to forsket i den ufrivillige barnløshed

Lone Schmidt er professor mso ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, og Anja Pinborg er professor og ledende overlæge på Rigshospitalets Afdeling for Fertilitet. I mere end 30 år har de to forsket i den ufrivillige barnløshed

Anders Rye Skjoldjensen

Indland
9. februar 2023
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Det føles lidt, som om at hver gang der i disse år udkommer en ny dansk film, bog eller tv-serie, så er temaet fertilitet og ufrivillig barnløshed.

Forfatter Tine Høeg har i bogen SULT berettet om en nedbrydende fertilitetsbehandling. I Netflix-serien Skruk inseminerer en fertilitetslæge sig selv i en brandert. Ja, der er sågar for nylig udkommet en fertilitetskrimi. Ønskebarn hedder filmen, og den handler om en barnløs fertilitetslæge og de svære følelser, der kan være forbundet med infertilitet.

Den ’fertilitetstsunami’, som vi tidligere har kaldt fænomenet her i Information, glæder professorerne Anja Pinborg og Lone Schmidt, der begge har viet deres akademiske karriere til området.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Morten Balling

Er det en "sygdom" ikke at kunne få børn? Er det en menneskeret at få børn?

Jordens befolkning stiger med små 100 millioner mennesker om året. (?)

Herdis Weins, Christina Meyer, Anne Bruun, Steen Obel, Maia Aarskov, Torben Kjær Andersen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jvf overskriften: "Skal man kunne lægge 50.000 kroner for at få et barn?"
Så er det jo netop ikke at et barn, men at købe et barn.

Historisk kan man sige at det altid har været muligt at købe et barn, for dem der har penge at købe for. Tidligere var det bare ikke fertilitet, der blev påvirket, men fattige kvinder der fødte børn for de rige. Bibelens Abraham og Sara benyttede sig af muligheden da Sara bøvlede med fertiliteten, kan man læse, hvis man er til bibelske beretninger som en slags historisk udlægning.
Al respekt for fertilitetsforskning, som trods alt er mere etisk end at rige mennesker køber fattige menneskers børn.
Selv er jeg tilhænger af betalings-ordning indenfor fertilitet. Netop fordi det at sætte børn i verden ikke er en menneskeret per se, men noget som naturen/heldet/helbredet begunstiger nogen med uden skelen til deres socialklasse.
Det fælles sundhedssystem, som i forvejen kæmper en brav kamp, bør ikke belastes til fordel for ikke-sygdomme og der må en egenbetaling være på sin plads.

Frederik Schwane, Herdis Weins, Anne Bruun, Erik Fuglsang, erik pedersen, Barbara Weinschenck , Torben Kjær Andersen og Morten Balling anbefalede denne kommentar

Jeg efterlyser større fokus på fertilitetspåvirkende faktorer - f.eks. hormonforstyrrende stoffer i miljøet. Så længe der fokuseres på behandling og ikke forebyggelse, er vi på vildspor. Man kan ikke behandle sig til (heller ikke reproduktiv) sundhed.

Frederik Schwane, Inge Lehmann, Herdis Weins, ingemaje lange, Anne Bruun, Lotte Jørgensen, erik pedersen, Jens Jensen, Barbara Weinschenck , anne lindegaard og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Barbara Weinschenck

Hver gang jeg læser om dette emne er det som om det er en menneskeret at få børn. Det mener jeg ikke at det er.
Det er sørgeligt og selvfølgelig svært for alle der ønsker sig noget brændende og ikke kan få det. Men der er mange mennesker der ønsker sig noget de aldrig får.
Derudover står vi i en klimakrise. Vi har ødelagt så meget i verden og den bedste løsning for jorden som helhed og dermed for menneskets fremtid som art, er bl.a. færre mennesker. Det vil give mindre forurening eftersom det er os der forurener (med hormonforstyrrende stoffer) og dermed bedre frugtbarhed.
De to vinkler savner jeg i fertilitets debatten.

Morten Balling, Herdis Weins, Christina Meyer, Anne Bruun, erik pedersen, Steen Obel og anne lindegaard anbefalede denne kommentar

Politikere taler ofte om konsekvenserne, når flere børn og flere ældre vil
"udfordre" fremtidens velfærds-SYSTEM -
men samtidig siger de " og det er jo vidunderligt " ( med flere børn og ældre ? ) vel vidende at der snart er en grænse.

Skal vi acceptere livets gang, og stoppe kunstig befrugtning og kunstig livsforlængelse for ældre ?
Lapperier og eksperimenter vil ikke stoppe så længe forskere og andre kommercielle organer har deres ret til at fortsætte og udvikle
- mange forskere er begejstrede for disse eksperimenter.

Det er ganske upopulært med udtalelser som jeg fremlægger her -
- jeg forsøger at argumentere for de mange børn i udviklings lande som mangler og har mistet en far og mor - - den genetisk arv er ikke så vigtig - børn er lige meget værd, om de ligner een selv eller ej -
( trist at de fleste ønsker en kopi af dem selv )

Og så vil den store menneske flok være begrænset - jo færre NYE børn, jo større muligheder for en fremtid på denne trængte klode.

Flere børn af unge forældre er helt sikkert en billligere måde at stoppe den illegitime indvandring, end hegn og soldater. Giv flere penge til unge mødre og færre til ældre.

fortsat fra i går .... og så vil den store menneske flok være begrænset.... har intet med indvandring at gøre !
måske jeg ikke formulerer mig klart, jeg mener at vi er for mange på denne klode, og at det derfor er forkert at fertilitetsklinikker tilbyder kunstig befrugtning
Fertilitetsklinikker minder for meget om forretning, betaling eller ej.

I udviklings lande er mange børn forældreløse,
her ( i den rige del af verden, mærkeligt nok ? ) er mange barnløse
- adoption burde gøres lettere, og den administrative forvaltning begrænset , og selvfølgelig med krav om ansvarlighed.

Jeg kender eksempler på FERTILITETS FORÆLDRE , som viser større interesse for deres mobil end deres børn og som mener at det er helt ok .
- som går barnevogns-tur med iphone og som mere har blikket på deres mobil, end på deres barn ( de børn som de med møje og besvær har "fået" !!! ) ??

Den emotionelle side af en fertilitetsklinik og en adoptions, er tydelig - at se det barn som har brug for kærlighed gør måske større lykke end
en steril kunstig fertilitets klinik ?

Morten Balling, jan sørensen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar