Noget tyder på, at en årelang praksis for politiske forlig er ved at ændre sig.
I hvert fald vurderer Undervisningsministeriet i tråd med formuleringer i regeringsgrundlaget og Indenrigsministriets evaluering af Fonden for blandede byer, at den nye SVM-regering ikke længere betragter smalle forlig som eksempelvis forligene om elevfordelingen i gymnasierne og Togfonden som gældende.
Normalt består politiske forlig efter et valg, selv om flertallet bag dem skulle forsvinde, men som noget nyt argumenterer ministerierne nu med, at visse forlig er bortfaldet, fordi der ikke længere er flertal bag dem efter folketingsvalget i efteråret.
»Det argument har jeg aldrig hørt før,« siger Helene Helboe Pedersen, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.
»Jeg ved ikke, om det er en christiansborgskik, jeg ikke kender, men jeg har aldrig før hørt, at fordi flertallet forsvinder, så ophører forligsnormerne.«
Skulle der være tale om en ny praksis, vil det ændre på hele betydningen af et forlig, vurderer hun.
»På den ene side kan det selvfølgelig være et opgør med noget rigiditet, men det vil godt nok også være et opgør med den stabilitet, som forlig giver. De er jo netop kendetegnet ved at gælde på tværs af valg,« siger Helene Helboe Pedersen.
I praksis vil den nye fortolkning især ramme de smalle aftaler, som Socialdemokratiet indgik med venstrefløjen under den tidligere regering, fordi de rød-grønne partier ikke længere har flertal i Folketinget.
Det er dybt problematisk, mener flere af de røde partier, som nu mister deres krav på at deltage i forhandlingerne på en række områder.
»Jeg synes, det er et kæmpestort problem, hvis etableringen af denne her midterregering også indebærer et opgør med den måde, vi historisk set har forholdt os til forlig. Nemlig at man selvfølgelig står ved sine forlig efter et valg,« siger Enhedslistens demokratiordfører, Pelle Dragsted.
Partiet har både stillet spørgsmål til Finansministeriet om, hvilke forlig der gælder og med hvilke argumenter, og planlægger at tage sagen op i Folketingets Udvalg for Forretningsordenen, som behandler spørgsmål om regler for Folketingets arbejde.
»Her vil vi vil have afklaret, om regeringen ser bort fra nogle regler her. Og hvis ikke de gør, så vil vi have nedskrevet nogle klare regler for det,« siger Pelle Dragsted.
SF’s politiske ordfører, Signe Munk, kritiserer også, hvad der tegner til at blive regeringens linje.
»Måden, regeringen er kommet fra land på, vidner i hvert fald ikke om den største respekt for Folketinget og partierne uden om regeringen. Der skal derfor ikke herske nogen tvivl om, at vi holder øje med regeringen, og jeg vil gerne komme med en løftet pegefinger, for vi vil da selvfølgelig ikke acceptere, at de bryder forlig,« siger hun.
Hos De Radikale, der er med i flere af de udsatte forlig, er man også uforstående over for regeringens tilgang: »Det er virkelig uklogt af regeringen, det her. Jeg håber meget, at de vil overveje at beholde forligene,« siger Lotte Rod.
»Jeg synes, det er en mærkelig argumentation. Regeringens partier træder altid med ind i de forlig, der er, og derfor er der flertal for dem. Hele ideen med forlig er jo, at man laver lovgivning, man kan regne med i mange år frem.«
Forligsbrud er kontroversielt
Ifølge de eksperter, som Information har talt med, vil man normalt sige, at et forlig fortsætter med at gælde, selv om flertallet bag forligskredsen skulle forsvinde efter et valg.
Nogle forlig har en slutdato indskrevet, og de stopper selvsagt med at gælde den dato, de udløber. Ellers bortfalder et forlig normalt kun, hvis et eller flere partier i forligskredsen aktivt melder sig ud af forliget før et valg, og forliget ikke har flertal, når det nye Folketing sammensættes.
Alt det her er normer og praksis, og forligstraditionen er ikke som sådan omfattet af lov. Men til gengæld er det nogle meget stærke normer, som går mange år tilbage, fortæller eksperterne.
»Det er meget kontroversielt at bryde et forlig,« siger professor Helene Helboe Pedersen.
»Det er en enormt stærk norm, og engang kunne man faktisk slet ikke opsige forlig. Så det er kontroversielt, fordi vi i Danmark værner meget om, at forlig gælder på tværs af valg.«
Ikke desto mindre tegner der sig et billede af, at der lige nu sker et skred i opfattelsen af, hvornår forlig gælder.
Information har spurgt Finansministeriet, der normalt lægger linjen i den slags spørgsmål, om man betragter smalle forlig uden et nuværende flertal for gældende. Men fordi ministeriet arbejder på en oversigt over gældende forlig i denne valgperiode, har det ikke været muligt at få en kommentar.
Til gengæld giver blandt andet Undervisningsministeriet udtryk for den nye fortolkning, da Information spørger til forliget om elevfordeling, og om den nye regering bare kan droppe planen om at lade forældreindkomst indgå som kriterium, når man fordeler elever på gymnasierne – eller om regeringen er nødt til at forhandle det på plads med Enhedslisten, De Radikale, SF og Alternativet, der oprindeligt stod bag forslaget sammen med den tidligere socialdemokratiske etpartiregering.
»Efter folketingsvalget er der ikke længere et flertal bag elevfordelingsaftalen fra 2021,« svarer ministeriet på spørgsmålet og konkluderer: »Forliget er således bortfaldet.«
Svaret fra ministeriet er et klart tegn på, at man arbejder med en ny tolkning af praksis, vurderer lektor på Roskilde Universitet Flemming Juul Christiansen, der forsker i forlig.
»Tilsyneladende vurderer ministeriet, at forligskredsens 87 mandater ikke rækker,« siger han.
Ifølge Fleming Juul Christiansen er den nuværende situation særligt kompliceret, fordi ingen af de traditionelle fløje har et klart flertal uden de nordatlantiske mandater. Den røde fløj har 87 mandater, mens den blå har 88.
Forliget bag Fonden for blandede byer fra 2021, som blandt andet daværende kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) var en del af, er ophørt, fremgår det af en evaluering.
Når det er afgørende, er det, fordi forlig også kan bortfalde på en tredje måde. Nemlig hvis de partier, der ikke bakkede op om et forlig, får flertal efter et valg og kan blive enige om at ændre det pågældende forlig. På den måde er det altså mindre afgørende, om forligskredsen har flertal, så længe dem, der vil ændre den, heller ikke har flertal – her forstået som 90 mandater.
»Så udgangspunktet er, at et forlig kun falder væk som følge af, at det har mistet mandater, hvis der er en anden kreds af partier, som udgør et flertal uden for den oprindelige forligskreds. Det vil i det her tilfælde sige uden om Socialdemokratiet,« siger Flemming Juul Christiansen.
Da det ikke er tilfældet, må der derfor være tale om en ny praksis, vurderer han, når regeringen ikke tolker venstrefløjens 87 mandater som tilstrækkeligt, selv om blå blok heller ikke har et flertal til at gennemtvinge ændringer.
»Omvendt står det heller ikke krystalklart, om de tre røde nordatlantiske mandater kan danne et brugbart flertal, og at regeringens fortolkning er, at de ikke tæller med.«
– Vil det, regeringen gør nu, så danne præcedens?
»Ja, jeg mener, at denne her situation med 87 mandater kommer til at danne præcedens. Hvad regeringen gør nu, når der er usikkerhed, bliver afgørende for, at regeringer i en fremtidig tilsvarende situation kan sige, at de ikke er bundet af forlig,« siger Flemming Juul Christiansen.
»Grotesk« at rejse tvivl
Et andet eksempel er forliget om Fonden for blandede byer fra 2021, der skulle skabe sammenhængskraft, opføre flere almene boliger og styrke kulturen. I en evaluering af fonden, som Indenrigsministeriet står bag, og som udkom, efter den nye regering blev dannet, lyder det nu:
»Selv om der i det nye Folketing ikke er flertal for forliget bag Fonden for blandede byer, og det derfor er ophørt, har regeringen ønsket, at nærværende evaluering udarbejdes.«
Også her lader man altså et forlig bortfalde med henvisning til, at der ikke længere er flertal.
Et tredje eksempel er Togfonden, som de røde partier indgik forlig om i 2014. I regeringsgrundlaget for SVM-regeringen kan man nu læse, at »regeringen noterer sig, at der ikke længere er flertal bag Togfonden«, hvorfor man blandt andet vil droppe forbindelsen over Vejle Fjord.
Både Victoria Velasquez (EL) og Lotte Rod fremhæver dog særligt forliget om elevfordeling som problematisk på den korte bane. Victoria Velasquez kalder det »grotesk« at rejse tvivl om den netop nu, hvor mange elever snart skal søge ind på en ungdomsuddannelse, og gymnasierne har forberedt sig på et helt andet system. Det er Lotte Rod enig i.
»På uddannelsesområdet er det vigtigt, at man kan regne med politikken i mange år frem. Det ville være uholdbart for gymnasierne, hvis reglerne for optag blev lavet om, hver gang der kom en ny regering,« siger Lotte Rod.
»Når De Radikale er glade for forlig, er det jo netop, fordi forlig er noget, man kan regne med. Så det ville både være uklogt og et brud med vores politiske tradition, hvis regeringen ikke holder fast i dem.«
Signe Munk fra SF frygter også, at den nye fortolkning af forlig kan blive et problem på klimaområdet, hvor regeringen eksempelvis har meldt ud, at den vil gøre Danmark klimaneutralt i 2045 – et forslag, der i følge hende kræver involvering af forligskredsen.
»En ting er vores samarbejde herunder, men det er jo virkelig ærgerligt, hvis mange af de rød-grønne fremskridt, vi aftalte i den forgangne periode, pludselig forsvinder,« siger hun.
»Der kan jo være tale om en pulje penge til et vigtigt velfærdsområde eller grøn omstilling, som det nye flertal putter i kassen eller bruger til noget andet. Der kan man da godt sige, at vi går dem efter og laver et kasseeftersyn.«
Minimumnormeringer
Når det kommer til de politiske aftaler, lader der til at være forskelle på, hvornår regeringen betragter dem som gældende og ikkegældende.
Hvad angår minimumnormeringerne, oplyser Børne- og Undervisningsministeriet til Information, at dagtilbudsområdet og aftalen om minimumnormeringer bortfalder.
»Da parterne bag Aftalen om minimumnormeringer ikke længere udgør et flertal i Folketinget, kan den nye regering derfor ændre aftalen uden at inddrage aftalepartierne,« skriver de.
Omvendt betragter regeringen eksempelvis en aftale på beskæftigelsesområdet som gældende, selv om der ikke længere er flertal bag den. Det drejer sig blandt andet om den såkaldte ’Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen’, der skal målrette jobcentrenes ressourcer og fjerne unødigt bureaukrati. Her har beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) nemlig efter regeringsdannelsen har rakt ud til aftalekredsen angående fremsættelse af lovforslaget.
Også aftalen om Togfonden tilbage fra 2014, hvor Pia Olsen Dyhr (SF) var transportminister, er løbet ind i problemer. I regeringsgrundlaget for SVM-regeringen står der, at der ikke længere er flertal bag Togfonden, hvorfor man blandt andet vil droppe forbindelsen over Vejle Fjord.
Victoria Velasquez, der er børneordfører for Enhedslisten, kalder det »dårlig regeringsførelse«, at regeringen på den måde selektivt udvælger, hvilke aftaler den fortsat vil leve op til.
Hun fortæller, at hun selv har oplevet at kontakte børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) med et spørgsmål til den såkaldte praksisberegner, der skal vise, hvordan minimumnormeringerne konkret ser ud for den enkelte institution.
I et svar, som Information har set i sin helhed, skrev Mattias Tesfaye tilbage:
»Som bekendt udgør partierne bag aftalen om minimumnormeringer ikke længere et flertal i Folketinget. Den nye regering vil derfor tage stilling til videreførelsen af de enkelte elementer i aftalen.«
Det svar kalder Victoria Velasquez »enormt mystisk«, og hun beskriver, at hun blev bekymret for, om regeringen ville løbe fra de dele af minimumsnormeringsaftalen, som ikke er gennemført endnu.
»Det ville være et kæmpe svigt af børnene, forældrene og det pædagogiske personale, som har krav på at vide, hvad de reelle normeringer er. Jeg frygter, at regeringen er i gang med at svigte kampen for et godt børneliv,« siger hun.
Siden har Mattias Tesfaye tilsyneladende skiftet mening og sendt praksisberegneren til Victoria Velasquez. Men det ændrer ikke på hendes holdning til regeringens fortolkning af normerne:
»Vores aftaler bliver bare hældt ud med badevandet og smidt i skraldespanden, helt uden at de inddrager eller orienterer andre,« siger hun.
Selv hvis det skulle vise sig, at regeringens tolkning af praksis er den rigtige, er regeringens opførsel stadig et udtryk for uordentlighed, mener hun, fordi man ikke orienterer aftalepartierne om sine planer.
»Vi har lige siddet i mange timelange forhandlinger og er nået frem til et kompromis – så kunne man da som minimum indkalde til et møde, hvor man fortæller om sin nye linje,« siger Victoria Velasquez.
Skal opsiges før et valg
Eksperterne er enige i, at særligt den tidligere socialdemokratiske regerings støttepartier lider under ændringen af forligsnormerne. Fordi mandatfordelingen er faldet ud, som den er, er størstedelen af de smalle forlig, der rejses tvivl om nu, nemlig indgået med venstrefløjen.
»Politisk vil det betyde, at venstrefløjen er svækket. De smalle aftaler, de håbede og forventede var langsigtede, gælder pludselig ikke,« siger lektor Flemming Juul Christiansen.
»Det er meget typisk, at de rådende magtforhold bliver afgørende for, hvor snittet skal lægges i en uafklaret politisk proces. Så vi vil formentlig se, at venstrefløjen bliver svækket, og at regeringen bliver endnu mere manøvredygtig, end den var i forvejen.«
Professor emeritus i offentlig ret ved Aarhus Universitet Jørgen Albæk Jensen mener ligesom de andre eksperter, at et forlig som udgangspunkt skal opsiges før et valg, hvis et parti, der er med i forligskredsen, vil ud af det.
»Det plejer at være sådan, at forliget fortsætter, selv om der ikke er flertal bag – medmindre dem, der er imod det, har proklameret det før et valg og opnår flertal efter. I så fald er der ingen problemer,« siger han.
Faktum er ikke desto mindre, at regeringen rent juridisk kan gøre, hvad den vil, forklarer Jørgen Albæk Jensen. Der er ikke så meget at gøre ved det.
Hvis Socialdemokratiet gerne ville beholde forligene, kunne det principielt godt blokere for ændringer i eksempelvis elevfordelingsaftalen med henvisning til normerne for forlig, siger han. Men de kan også gøre det modsatte uden for alvor at komme i problemer, fordi de er med i en flertalsregering.
»Rent juridisk kan man gøre, hvad man vil, når man har 90 mandater,« siger professoren.
V og M med i forligene
Når der ikke findes lovgivning om forlig, handler det, som Jørgen Albæk Jensen siger, om normer og traditioner.
Ser man nærmere på dem, har forskningen netop kunnet dokumentere en praksis gennem mange år, hvor partier skal melde det ud før et valg, hvis de vil forlade et forlig.
Det fortæller professor Helene Helboe Pedersen. Det giver også bedst praktisk mening, siger hun, så befolkningen ved, hvad de stemmer på.
»Så når man træder ind i en regering, træder man også ind i alle de gældende forlig, der ligger.«
Situationen med en regering over midten er selvfølgelig usædvanlig. Men baseret på forligstraditionen er det efter hendes vurdering mere oplagt, at de øvrige regeringspartier måtte give sig, så forligene kunne bestå.
»Med denne her regering ville det nærmere skulle være sådan, at Venstre og Moderaterne trådte ind i forliget, hvis man skulle følge normen. Det vil ikke være sådan, at man ophæver eller genforhandler forliget,« siger hun.
Information har forsøgt at kontakte Socialdemokratiet, der henviser til Finansministeriet, som det ikke har været muligt at få et svar fra.
Løfter i en valgkamp, ideologiske standpunkter og forlig indgået før et valg er altså efter den nye blå bloks mening irrelevante.
Var det ikke selve ræsonnementet for en regering over midten, at man netop skulle samarbejde bedre, hvis både røde og blå partier blev inddraget?
Regeringen opfører sig som en flok teenagere, der holder en kæmpe fest mens forældrene er væk, uden hensyn til huset og de aftaler, de har lovet at overholde.
Det bliver nok bare ikke specielt morsomt, når virkeligheden melder sig på et tidspunkt..
Der bliver tømmermænd så hatten passer!
Ja så - endnu et eksempel på utroværdige politikker.
Det bliver mere og mere UHYGGELIGT - hvad bliver det næste?
Dorte Sørensen, det kommer ihvertfald til at betyde, at befolkningens tillid til beslutningstagerne og det 'repræsentative demokrati' lider en akut død.
I forvejen bedømmes politikere på linje med brugtvognsforhandlere.
Endnu flere vil blive hjemme eller stemme blankt ved valgene, og ekstreme synspunkter, sadopopulisme og polarisering mellem forskellige samfundsgrupper vil blive forstærket.
Hvis ellers de gad at kigge ud ad vinduerne når de sad lunt og godt i ministerbilerne, ville regeringen opdage, at der i for eksempel i både England og Frankrig er krise uden lige, netop på grund af ulighed og magtfuldkomne beslutninger taget hen over hovedet på borgerne.
De bliver nok først vækket af ekstasen over at have et flertal der kan overtrumfe resten af Folketinget, når regeringen krakelerer, fordi folk melder sig ud.
Jeg har ikke ord for det jeg føler - er i chok over MF og hendes nye "legekammeraters" handlemåde.
Hvis vi vil demokrati, bliver vi nødt til at frigøre os fra, at der kun er to muligheder. Rød eller blå.
50% chance for at tage fejl er ikke gode odds.
Alt for mange af os, holder sig til lykkelig uvidenhed, men møder stadig op til stemmeurnerne.
I et demokrati, der skulle bygge på, at vælgerne er vidende og informeret når de vælger, skulle vi så ikke ha vist, at en helligdag ville blive fjernet?
(for at skaffe 3 til at betale for 7,5 i skattelettelser)
Vi holdes for nar. Rød eller Blå. De lader til at være enige om at holde på skabene med skeletter..
Jeg er sgu ikke sikker på vi har demokrati længere. For mig ser det ud til, at vi forventes at være nyttige idioter.
Demokrati i dag lader til, at få flertallet til at leve op til forventningerne.
Og vi betaler for "spindoktors". Hvad funktion har spinddoktors i et demokrati?
Husker at Ritt Bjerrgaard (RIP) foreslog at opsige velfærdsforliget 2006 fordi eftelønnen,der blev skrottet LLR med Margrethe Vestager´s støtte,var et aftalebrud af de grove og pudsigt nok var grunden til at det radikale venstre blev erklæret uønsket i en S-regering. Et tegn på at Mette Frederiksen er vendt 180 grader sammen med Ritt der sikkert roterer i sin nye kiste. Hun skal væltes - i en ruf.
@Torben K L Jensen
01. februar, 2023 - 21:39
Kan huske jeg blev "foreslået" efterlønnen i sin tid.
Mit svar var at, "jeg tror ikke på det er der , når jeg får brug for det"
Som jeg ser det, så havde jeg ret.
Mange af de "tiltag" politikerne udføre I dag. Bygger på, at politikere før, løb fra deres ansvar.
F.eks.: Har vi ikke en "sundhedsminister". Men det lader ikke til ministeren evner at bære ansvaret.
Hvorfor skal en helligdag afskaffes i dag, når vi har skullet høre på "selvfinansieret skattelettelser"!
Er ideologi vigtigere end fakta?
Har vi "kvalificerede danskere" i folketinget"?
Hvad definer en kvalificeret dansker?
Jeg mener ikke at MF "skal væltes i en ruf". Hun skal først væltes når hun er så upopulær, at hun aldrig kommer over det. Jeg håber at socialdemokratiet opløses i indre splid. Og så må det tages derfra.
@Torben Skov
01. februar, 2023 - 22:13
Helt enig.
Men det er sørgeligt at MF skal have så meget rum, til at det skal blive være, før det kan blive bedre.
Mit største afsky for MF er, at hun red med på "børnenes bedste" og ville være "Børnenes minister".
Der er mange måder at misbruge menneskeer. Men jeg har intet tilovers for dem der misbruger børn. Og især dem der ikke bruger tid på børn, udover at filme dem til propaganda
Hun skuffer fælt og hun har forregnet sig eller også vil hun kramme Venstre ihjel som hun gjorde med DF for hvor splittelsen i Venstre ikke er resulteret i divese kaffeklubber men i tre selvstændige partier der hver især aldrig vil opnå Venstre`s gamle magtposition. En mulighed er selvfølgelig at Lars Løkke samler det hele til et styrket Venstre - en mulighed der synes umulig i det klima han selv har skabt.
"Del og hersk" for fuld udblæsning og hvor venstrefløjen må æde et par kameler for så at komme styrket tilbage med tilbud man ikke kan sige nej til.
Hvad er demokrati?
Vi skal vælge udfra hvad vi ved, og hvad virkeligheden er!
Når vi ikke må være informeret og ikke vide hvad virkeligheden er, kan vi så stemme i et demokrati.
Er demokrati at leve op til andres forventning om, at være nyttig idiot?
Er kvalificeret dansker, at kunne se kejseren er klædt på?
Begrebet konsensus som det er beskrevet i filosofien falder mig i tankerne, der er noget konfust over det, det kan ligesom begreber som velfærd og solidaritet bruges i flæng, konsensus med hvem, solidaritet for hvem og velfærd for hvem ... I dette tilfælde konsensus I SVM, man kunne benytte de resterende bogstaver i alfabetet til at beskrive hvorfor deres fortolkning af konsensus ikke er overraskende, regeringens manøvredygtighed er ikke et "grundlovsbrud" men falder generelt blot tilbage på at man har et standpunkt til man tager et andet, en ny fortolkning, bøjningen sen, i ordet "consensus", henviser da også til ordet udtale, og man må sige, at dette gør den ny regering med vanlig finesse - og de klassiske, vi er da ligeglade smil, det som står fast, er ikke den faste praksis, men det lidet kendte, at politik, som det står imellem linjerne på side 1 i politiks teori, er pervers, nogle beslutninger samt fortolkninger mere end andre...!!
Synes du afskaffelsen af store bededag er slemt? Så bare vent. Det er kun en lille begyndelse på nedbrydning af løn- og arbejdsforhold i Danmark. Nu skal der dyrkes en privat uddannet elite kultur i Danmark som det ses i Tyskland, hvor almindelige mennesker ikke regnes for noget og bare skal holde kræft når Dr. Dit og Dr. Dat fortæller dem, hvad de har at opfatte som rigtig og forkert.
Du kan få en forsmag på DR Deadline, hvor Bjarne Corydon spilder arrogant, smart og bedrevidende over for såvel DR's journalist som den anden inviterede gæst. Bjarne forsøgte også at overtage rollen som studievært.
Det er vel ikke anderledes, end at noget først gælder - efter denne nye praksis - når det er blevet vedtaget som lov.
Jeg vil tro, at Socialdemokratiet her netop reagerer på baggrund af erfaringen med radikales insisteren på at gennemføre forringelserne, som den tidligere regering havde indgået forlig om, og som kom til at tegne billedet af Thorning-regeringen i offentligheden og gøre det ekstremt svært at få progressive forslag igennem.
Virkeligheden er dog virkeligheden, og mon ikke mange partier, inklusive de tre i regeringen øjner mangt en løsning på tilvejebringelsen af finansiering på baggrund af den nye undersøgelse, der påpeger, hvordan overskud i virksomhederne fuldstændig er stukket af fra lønningerne i de seneste mere end ti år.
Massive krav om lønfremgang vil betyde betydeligt større indtægter i statskassen, selvom det bestem er andre problemer, der nager os, sådan som det fremgik af debatten mellem Corydon og Druedahl, Jesper Johannsen refererede til.
Her gjorde Corydon netop udtrykkeligt opmærksom på, at man ikke bare kan tage for givet, at den fastsatte stigning i pensionsalderen vil blive taget til efterretning af befolkningen, mens det var Druedahls udgangspunkt for de lyse fremtidsudsigter for økonomien.
Men den debat må jo gå ind i en helt ny fase, når det viser sig, at produktivitet og effektivitet er steget voldsomt de seneste ti år, uden at de lønmodtagere, der har knoklet fremgangen frem, er blevet belønnet. Man må spørge, om ikke det blot skyldes, at øget produktivitet fører mere produktivitet med sig - og at det således bliver skruen uden ende, men også uden objektivt formål. Ved at presse mere over på løn vil produktiviteten formodentlig falde og dermed også det umættelige behov for mere arbejdskraft. Balancen imellem arbejdet og belønningen vil blive mere rimelig - og statens indtægter vil vokse, samtidig med at arbejdsudbuddet også vil ligge på en balance, hvor der igen kan kæmpes for at give folk rettigheder og ikke presse dem unødvendigt.
Jeg tænker hver dag på, at Mette F. for nogen tid siden har udtalt, at vi fremover kommer til at opleve ting, som vores fantasi ikke har rakt til eller rækker til at at forestille os, kunne og kan ske. Velkommen til mere og mere "New World Order", som jo gennem mange år har været noget helt naturligt at tale om hos verdenseliten (fordi de måske har brugt god tid på at planlægge det).
Nu kunne det - ikke i bare min optik - se ud som om, at den i et godt tempo også skal udrulles i DK - med al dens "forholden sig", som danskere som flest naturligvis reagerer voldsomt på`(når de når til at kunne se igennem, hvad der sker). Følger man også med i udenlandske ikke-mainstream-medier og samtidig læser lidt op på bøger om økonomi, samfund, det også i et historisk perspektiv, så rækker min fantasi dog fint til at forstille mig et fremtidigt DK, der mindre og mindre ligner "Det Danmark, du kender".
Jeg vil godt vædde 100 kroner på at om 5 år er den lille svindler LLR igen statsminister. Jeg tror, uden at kunne bevise det, at kuglerne til afskaffelse af bededagen er støbt af LLR. Politisk er vi mange som synes han er dygtig politiker, ikke at jeg bryder mig om hvad han finder på, for at tækkes dem til højre for midten. Kniven er ført ind det hvor det gør ondt allermest ondt på det arbejdende folk. Og andre sidder og klapper med sine store hænder som bare har så rigeligt i forvejen.
Og ved næste valg er venstre og socialpartiet skrumpet, og jeg tænker derfor at LLR og højre, fint kan lave en regering sammen, og videreføre kampe mod de mest udstøtte, og forgylde dem som i forvejen har rigelig. Og dem til venstre står stadigvæk tilbage uden indflydelse. Citat. Politik er kødelig for de fattige. Det er ikke forkert at de rige er rige, men de fattige er fattige fordi de rige er rige.
Jeg syntes at der mangler oplysninger om detaljer og konsekvenser når SVM-regeringens nye fortolkning forlig sender indgåede aftaler i graven. F.eks. fik Fonden for blandede byer ikke sin pengetank igennem penge afsat på finansloven, men ved at aftaleparter "overførte" 10 milliarder fra Landsbyggefondens midler til den nye fond, hvilket var ret kontroversielt, fordi Fonden for blandede byer også skulle finansiere flere projekter, der ikke har noget at gøre med almene boliger.
Hvis regeringen bare lukker fonden ned, fordi der ikke længere er et flertal bag den aftale som skabte den, hvad sker der så med de penge som er overført til fonden? Bliver de afleveret tilbage til de almene lejere? Eller havner de i stedet for i regeringens økonomiske råderum, som bl.a. skal levere inflationshjælp til kultur og erhvervsliv, folkepensionister, børnefamilier og boligejere med gasfyr? Eller skal de bruges på den i regeringsaftalens "Velfærd 2.0" planlagte ghettopak... nej, undskyld.. parallelsamfundsaftale 3?
Og dette er bare starten på spørgsmål som jeg gerne ser journalisterne stille, fordi der er generelt flyttet rundt med en hel del penge i de politiske forlig som SVM-regeringen nu ikke mener sig forpligtet til at overholde. Alene i Togfonden er der 28,5 milliarder kroner, der skulle bruges på forbedring af kollektiv trafik. Hvad sker der med disse? Skal vi have motorveje, parkeringspladser og ladestandere for dem eller skal de måske gå til noget, der slet ikke har med transport at gøre?
Jeg mangler mange svar og da dette er svar, som kan påvirke mit arbejdsliv, såvel som private prioriteringer, og som vil påvirke hvor jeg sætter mit kryds til næste valg, så venter jeg ikke tålmodigt på dem. Forhåbentligt er jeg ikke den eneste, der har det sådan.
Gymnasieforliget er støttet af DF. Hvordan en dæmonisering af gymnasieelever med anden etnisk baggrund end dansk har støtte på venstrefløjen er mig en gåde. At redde de små gymnasier er fint, men det andet...uha.
Denne regering bør væltes ved først kommende lejlighed!
Det eneste forsvar mod en regerings magtfuldkommenhed og manglende respekt af Folketinget er at bruge bestemmelsen om at 60 mandater kan sende ting til folkeafstemning. Så det må man jo så gøre. Hver gang.
Klaus Holte: "Og ved næste valg er venstre og socialpartiet skrumpet, og jeg tænker derfor at LLR og højre, fint kan lave en regering sammen, og videreføre kampe mod de mest udstøtte, og forgylde dem som i forvejen har rigelig".
Det scenarie er bestemt ikke urealistisk, og det kan blive et stort problem, hvis Socialdemokratiet af alle kræfter arbejder på at komme ned under 20% - og bliver der.
I nogle sydeuropæiske lande, f. eks. i Portugal, er de gamle socialdemokratier for flere årtier siden blevet til centrum-højre partier, og de "ægte" socialister har overtaget deres rolle som venstrefløj. Men den slags centrum-højre "socialdemokratier" er der ikke ret meget brug for, de minder mest om det hedengangne Erhard Jacobsen.parto Centrum Demokraterne, og der er grund til at frygte, at MF er ved at føre sit parti ind på den vej.
Det kan blive en vanskelig og langvarig proces, for ikke alle frafaldne S-vælgere skifter over til SF eller EL fra det ene valg til det næste: Så risikoen for en lang periode med "blåt" flertal, støttet af Lars Løkke Rasmussen - og med ham som statsminister - er bestemt til stede. Politiske dyr som LLR tænker ikke kun på de daglige opgaver, men først og fremmest egoistisk, strategisk og taktisk, og måske er der allerede nu fokus på, hvordan Moderaterne bedst kan skabe en platform for at bryde regeringssamarbejdet med en dramatisk opvisning af, at MF's drømmebillede om samarbejde ikke kunne stå distancen. Hvis det er sådan,d et forholder sig, kan næste folketingsvalg komme tidligt - medmindre LLR kan manøvrere sig frem til statsministerposten helt uden et folketingsvalg?
centraldemokraturet .)
Elevfordelilngs-aftaleteksten sluttede således: "Forligskredsen er enig om, at enkelte partier i forligskredsen ikke kan stille sig i vejen for løsninger, som et bredt flertal er enige om." Så regeringen er ikke på helt tynd is. Men i disse dage er mange tilsyneladende blevet enige om at alt hvad denne regering gør, er helt vanvittigt: Utallige enkeltsager endevendes, ofte med bidrag fra organisationsfolk der er betalt for at være imod - og ingen forsvarer et bredere hensyn til almenvellet.
Ps den måde overskriften vinkler, den skelsættende ændring i dansk politik på, er med til at male tingene i den typiske reduktioniske forståelse af blå og rød blok.
Overskriften binder også nyheden sammen med den underbevidste tolkning og narrativ af, at det jo også bare er den uansvarlige og urealistiske røde blok, der bliver ramt.
De brokker sig jo alligevel altid.
Hvis overskriften skulle formidle, den reelle nyhed burde den hede noget i retning af
Med uhørt nyfortolkning af forlig lægger regeringen mangeårig dansk samarbejdspolitik i graven.
Den politiske kultur vi kender, er døende, og demokratisk tænkende mennesker skal nok ikke glæde sig til den erstatningsmodel, MF og LLR arbejder på. Jeg gætter på at retorikken om få år vil være noget med at vi skal stemme på de politikere vi har tillid til, og så skal de nok selv - bagefter - bestemme hvad det er de har fået mandat til, det er alligevel alt for svært for vælgerne.
Det bliver en form for "repræsentativt demokrati" hvor der kun er det repræsentative tilbage; "nødvendighedens politik" på speed.
Måske er det på tide at engagere politikerleden konstruktivt og argumentere for et Borgerting? Mon ikke flere og flere kan enes om at borgere der er tilfældigt udtrukket ved lodtrækning, kan gøre det bedre og i hvert fald mindre lusket end de professionelle politikere?
Hvis et forlig ikke er bindende, hvem kan så give indrømmelser i en forhandling?
Risikoen er, at landet kun kan regeres af flertalsregeringer, hvilker forstener den politiske dynamik og forpester klimaet for politiske aftaler.
Jeg er bange for, at tonedøvheden er ved at brede sig under selvfedmen.
Det kan man se af St.Bededag sagen.
SÅ kørte bededagsdebatten lige Hos Clement.
Og hvad hørte vi så?
Jeg er ked af at sige det, men det var en slem gang øllebrød og varm luft.
Venstre har ikke forladt koblingen mellem bededag og krigen i Ukraine, og det var da også Ellemand, der opstillede det nu fravegne krav om, at partier der ville i forhandling, på forhånd skulle anerkende denne kobling. Så her ser vi ophavsmanden til forslaget.
Om dette er at sige, at dette forslag iflg. regeringen skulle bidrage til nye penge i alt 3 milliarder om året, hvis alt går vel.
Men det helt store problem er jo, at der i det vedtagne forsvarsforlig allerede er fundet finansiering til forsvaret, på nær nogle ekstra penge i årene 30-32. Vi taler altså om at finansiere et tænkt beløb om 8 år. Dertil kommer, at beløbet svarer til de 2,5 promille af statsbudgettet, der skal redde landet fra ruin, og selv om der (belært af historien) i mellemtiden må formodes at ske en forøgelse af BNP, altså helt nye penge, i en helt anden skala, er det jo en spytklat i Atlanterhavet. Enhver elev i 2. underskoleklasse må kunne indse, at det er rent pladder.
Lige nu er der balance, endda med et vist råderum, på statens økonomi. Ser man på det samlede forslag, rummer det mange andre forringelser for underdanmark, medens det samtidig rummer lettelser for de højtlønnede, og ikke mindst aktionærerne og kapitalejerne. Medens lønforøgelsen for normale lønmodtagere vil blive overhalet af forringede forhold på tillæg og andre velfærdsområder vil forholdene for kuponklippere og udbyttemodtagere blive forbedret, uden at de behøver at arbejde et eneste minut mere, grundet øget overskud og dermed et øget udbytte fra de virksomheder de ejer. Det ligner tyendets opfedning af herskabet.
At denne fordeling skulle være solidarisk er desværre uvederhæftigt mundsværd. Der findes mange veje til at holde statens økonomi på ret kurs, også med forskellig fordeling af goderne.
Derfor ser man, når retorikken lige barberes for politisk ordgyderi, at sandheden nedenunder er en meget enklere.
Hele manøvren er nemlig en gold omfordeling fra fattigere til rigere gennem besparelser og postulat om nødvendigheden af arbejdsudbudsreformer, som et det borgerlige Danmarks eneste politiske ambition og patentmedicin for at score en forholdsvis større andel af landets velstandsforøgelse.
Denne ide kommer selvfølgelig fra Venstre med sidevogn, og omfordeling her og nu er den pris, som Socialdemokraterne har måttet æde for regeringssamarbejdet med Mette F i spidsen.
Herefter har opgaven været at fremstille lorten som en økonomisk nødvendighed, så den bredt glider ned hos de dumme vælgere.
Det er uærligheden, der er helt uspiselig. Og det er i det lys man skal se de omfattende protester, der er blevet opfanget bredt, og som ligger langt uden for den forestilling om folkeligt flertal, som det selvfede flertal postulerer.