Tirsdag eftermiddag skulle Folketinget endegyldigt afgøre, om forslaget om at afskaffe store bededag skulle stemmes igennem. Forslaget blev vedtaget med 95 stemmer for og 68 imod. Men først efter flere timers heftig debat, hvor håbet om en folkeafstemning om afskaffelsen af store bededag fik lov til at skvulpe lidt endnu.
Alle oppositionspartier med undtagelse af De Radikale indtog talerstolen og ytrede kritik af regeringen for blandt andet brud på den danske model, magtfuldkommenhed og utilstedelig indblanden i kirkelige forhold.
Men det, som debatten mest af alt kom til at handle om, var ikke så meget argumenterne for eller mod afskaffelsen af store bededag – men om forslaget burde komme til folkeafstemning.
Første mand på talerstolen var beskæftigelsesordfører for SF Karsten Hønge, der afviste at genoverveje, om man ville støtte en folkeafstemning, da det ifølge ham ikke ville gøre nogen forskel. Men da Inger Støjberg, formand for Danmarksdemokraterne, fra talerstolen meddelte, at partiet gerne ville støtte en folkeafstemning, åbnede en sprække – omend lille – af håb sig.
Indvendingen fra nogle om at folkeafstemninger kan blive en "glidebane" med afstemninger i tide og utide er det rene vrøvl. Folkeafstemninger efter grl. § 42 er et supplement tilden almindelige lovgivningsprocedure, og en særlig grundlovsfæstet afvigelse fra det repræsentative folkestyres principper derved at grundloven anerkender det direkte demokrati under visse særlige betingelser, nemlig de 60 mandater. Det er altså ikke et "svigt" af det repræsentative demokrati, men et forfatningsretligt supplement til dette. Grundlovsfæstet og af den grundlovgivende kommission beskrevet som en mindretalsbeskyttelse, hvor et stort mindretal kan henvende sig til borgerne for at tage dem med på råd.
Det er indlysende, at der især er brug denne mindretalsbeskyttelse når landet regeres af en flertalsregering. Det er netop i den situation grundlovsfædrene har udstyret Folketinget med etværktøj, der kan gribes til, hvis regeringen misbruger it flertal til at gå imod borgernes ønsker.
At tale om "glidebane" er latterligt i et samfund, der som det danske - til forskel for de fleste andre demokratier - stort set aldrig betjener sig af folkeafstemninger. Bortset fra de afstemninger, der er obligatoriske eftergrundloven - nemlig omændring af grundloven, omændring af valgretsalder og om afgivelse af suverænitet til internationale organer - har vi i Danmark kun haft en eneste folkeafstemning i de sidste 105 år, nemlig jordlovsafstemningen i 1963. Ellers skal vi tilbage til afstemningen om salget af De Vestindske Øer ca. 1918. Ville det være en glidebane med en folkeafstemning nu -60 år efter den forrige?
Så skal alle da bare have lov til at få luft for lidt brokkeri, og når det er overstået, gennemtrumfet regeringen hvad som helst de vil.
Kan tabet af Store Bededag ikke være ligegyldig? Den lønkompenseres jo...
Og ved de kommende OK-lokalforhandlinger kan man så stille et krav om en extra fridag, selvfølgelig mod en tilsvarende lønnedgang!
Det kan arbejdsgiver vel ikke have noget imod, de slipper jo for at rette vagtplaner samt lønberegninger op og ned! Vi kunne f.eks. kalde den Folkets Bededag eller Regeringens Banedag, og foreslå, at den ligger fast fjerde fredag efter påske. Bare et tænkt eksempel.
Således er der nu skabt ro til at forhandle det vigtige, den sidste del af overenskomsten, der gør at man forhåbentlig næsten kan holde reallønnen.
Drømmer jeg eller er jeg vågen?
Så skal alle have en arbejdsdag en dag mere... og det skal bringe store økonomiske fordele...
Samtidigt er der flere og flere virksomheder, som går i retning af 4-dages arbejdsuge, fordi det giver bedre produktivitet og resultater...
Danmark... landet som ledes af tåber... valgt af nå ja...
Ja, enten ka´man med Mette eller også ka´man ikke. Men selv om I skal på arbejde, kan I jo godt fejre dagen alligevel. I kan bare kalde den Storesvededag. Når jeg siger I, så er det fordi jeg er gået på pension, den store folke- du ved og ikke det dér Arne plus pis, så jeg kan heldigvis være ligeglad. He he. Hey, det er GAS! Jeg synes da også det vender den tunge ende nedad. Men så er der ikke andet for end at arbejde benhårdt for en firedages uge, selvom det nok kræver I melder jer ind i en fagforening eller noget og hvis de ikke vil føre sagen for jer, så et politisk parti der vil. Har dog ikke selv undersøgt markedet, da jeg som sagt er ved at drosle ned.
@ William Kern
Jeg er enig med dig langt hen ad vejen - hvis folkeafstemningsinstrumentet skal have mening, hjælper det ikke at afvise brugen blot med henvisning til, at det er en glidebane.
Dog to kommentarer:
a) der var faktisk også en folkeafstemning om ændring af tronfølgeloven i 2009 (hvor det blev fastsat, at det er ældste barn uanset køn, der er tronarving).
b) Om sagen er så tilpas vigtig, at man burde afvikle en folkeafstemning om det, er nok i praksis en helt anden sag. Personligt er det med en vis forundring, at dette anses for så voldsom en ting, at det lige hér er nødvendigt at gribe ind med en folkeafstemning. Hvis det virkelig er noget, der betyder noget for vælgerne, kan de jo ved næste folketingsvalg "belønne" de tre regeringspartier ved at stemme på partier, der vil genindføre helligdagen. Så lad tidens test vise, hvor vigtig sagen i realiteten er ...
Det er unødvendigt for økonomien, det er dumt for folkeligheden, men det er et skoleeksempel på at “det her gør vi fordi vi kan!” så glem alt om andre begrundelser.
Herreste gud, politikerne anser jo os danskere for guldfisk, som har glemt alt om store bededag ved næste folketingsvalg flere år ud i fremtiden, og det har de desværre nok ret i.
SVM regeringen befaler folket i arbejde for at de velhavende kan få skattelettelser.
- Løfte i flok kalder de det...
Helt på linje med dig, William Kern, i at det ikke er en glidebane at følge de rettigheder, der fremgår af Grundloven. Dog synes jeg alligevel, at der er et problem ift. den pågældende lov og at sende den til folkeafstemning: Ingen er vel som udgangspunkt interesserede i at miste St Bededag!
Men regeringens pointe er, at det er med et finansieringsargument, at den skal fjernes. Så en folkeafstemning skal handle om den alternative finansiering.
Glidebanen ligger dermed i, at en folkeafstemning om ja eller nej til fjernelse af St. Bededag ikke giver mening. Jeg tror desværre ikke, at det kan lade sig gøre at stemme om en alternativ finansiering, da det er lovteksten, der skal sendes til afstemning
Det ville klæde debatten om "Store Bededags-massakren", hvis oplysninger om helligdage, fridage og årlig arbejdstid i vore nabolande indgik i diverse reportager. For det er da interessant, at eksempelvis Store Bededag og 2. Pinsedag er arbejdsdage i Sverige. Hvorfor?
Magt- og skattestaten blev for et halvt årtusinde skabt på en overtagelse af kirkens besiddelser og magt. Frederiksen fortsætter vel blot traditionen?
Efterhånden som klimaudfordringerne skrider frem, konflikter om verdensordenen vokser og kampen om færre og færre ressourcer skrider frem kommer vi til at se flere og flere indgreb som afskaffelsen af Store Bededag. Ligefrem den demokratiske proces kan komme under pres for at få fremtidens samfund til at fungerer.
Afskaffelsen af Store Bededag er ikke afslutningen. Det er kun begyndelsen. Yngre og fremtidige generationer kommer til at leve livet under helt andre vilkår end dem vi lige nu oplever. Og at forandringsprocessen allerede er i gang, er der vist ikke mange, som tvivler på længere.
I staten vil det først og fremmest være de mindre bemidlede, som for alvor kommer til at mærke til forandringerne med fremkomsten af C holdet. Den udvikling er for længst startet op. Dernæst kommer Hr. og Fru Jensen under behandling, den nedre halvdel af B holdet (middelklassen).
Den øvre halvdel af B holdet slipper fri årtier frem. Og A holdet mærker først konsekvenserne når vi synger på sidste vers. Indtil da kan de betale sig fra alle strabadser.
Den nu afdøde og berømte teoretiske fysiker Stephen William Hawking, matematik-professor på Cambridge Universitet i England, sagde for en del år siden mennesket/civilisationen højst har 1.000 år tilbage. Kort før sin død reviderede han den opfattelse til bare 100 år.
Link :-)
https://www.wired.co.uk/article/stephen-hawking-100-years-on-earth-predi...
Lige så du ved, hvad der venter dig. Unge kan jo indrette deres pensionsopsparing efter dette. Der er jo ingen grund til at spare mere op end nødvendig da festen ifølge Hawking stopper senest i 2118.