Klimaloven
Læsetid: 2 min.

Reaktioner på Klimarådets rapport: »Danmarks troværdighed smuldrer«

Danmarks rolle som grønt foregangsland er ved at forsvinde, lyder det fra kritikere efter Klimarådets nye statusrapport. Klimaminister Lars Aagaard skal i et kommende samråd redegøre for, hvordan han vil sikre, at regeringen lever op til klimaloven
Enhedslistens Mai Villadsen har kaldt klimaministeren i samråd om klimaloven.

Enhedslistens Mai Villadsen har kaldt klimaministeren i samråd om klimaloven.

MADS CLAUS RASMUSSEN

Indland
1. marts 2023

Tredje gang er lykkens gang, siger man. Men det gælder tilsyneladende ikke for klimaet.

For tredje gang i træk har regeringens eget uafhængige ekspertorgan, Klimarådet, dumpet den førte klimapolitik, som ifølge eksperterne ikke viser en troværdig vej til opfyldelsen af det stort opslåede mål om 70 procent CO₂-reduktion i 2030.

Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, indkalder klimaminister Lars Aagaard (M) til samråd for, at han kan forklare, »hvordan han vil leve op til klimaloven«.

Selv mener hun, at der er brug for »en grøn akutpakke med konkret politik«. Ifølge Mai Villadsen understreger rapporten, at »det er helt på månen, når Lars Aagaard siger, at han ikke vil gå rigtigt i gang med klimapolitikken før april«.

»Det her er en syngende lussing til regeringens klimaindsats. Og det virker helt ærligt, som om regeringen ikke har forstået sagens alvor og dens forpligtelser i forhold til at leve op til klimaloven,« siger hun.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anders Hüttel

De stemmer som jeg har hørt i denne uge: 1 person der hverken har internet eller læser andet end den lyserøde lokalavis og som har nok i sig selv. 2 person på 33år som ved at fremtiden er en fiasko nævnte ulve udsat i Tyskland som forandrede naturen ret godt. 3 en millionær som nok skal klare, hvad der end kommer.

Jeg skrev nogle ark for et museum/værft i Ærøskøbing om store skibes fremdrifts-teknik hvor der findes 13 lige nu: CODOG, CODAG, CODLAD, CODLAG, CODAD, COSAG, COGOG, COGAG, COGAS, CONAS, IEP, FEP og IFEP men fremtiden som er fra nu og til 2045 så duer kun CONAS og IFEP.

I den støbeske som DTU og andre tænker sig frem til lige nu, der, tales der om brint, trykluft, flydende nitrogen, organisk ethanol og ammoniak! En professor fra DTU udtalte i 2019, som stadig kan findes på nettet. At med den nuværende udbygningrate vil det tage 3000 år, før at vi har anlæg nok. Altså anlæg der der laver fremtidens energi til de skibe som skal bringe plastik legetøj til vestens udtømmelige trang til lir.

Alle som læser dette, om de kun er 7 år når ikke at opleve hvordan 9-10 milliarder mennesker skal klare skærende.

Selv om jeg selv bliver mere og mere primitiv i rollen som menneske. Så kan jeg sagtens forstå at vores folketing er lige så primitiv og børneagtig når de tror at UN og EUs advarsler er pixi-bøger til børn.

Vi ved at vi bedrager os selv og alle dem der kommer efter. Men vores samfund er da også skruer helt galt sammen. men C'est La Vie, Don't Dream It's Over, More Than Words, Livin´On A Prayer.

Ete Forchhammer

Når nu man ringer til partier i oppositionen, hvorfor har man så sprunget Folketingets mest klimavidende parti, Å, over, eller har de bare ikke svaret?
O.k., man kan ikke få alle med, men kunne viden ikke spille en større rolle i valget? Foruden at oppositionen ikke kun udgøres af de tre fhv. støttepartier.

Jens Voldby Crumlin

Hvorfor er det at Enhedslisten med ord hælder regeringens klimapolitik ned af brættet samtidig med at de stemmer for regeringens fordeling af forskningsmidler der igen favoriserer den stærkt tvivlsomme CO2 fangst og lagring. Regeringens politik er stadig fokuseret på teknologiske fiks og ikke en helt nødvendig grundlæggende omstilling af samfundet, og Enhedslisten er med sine stemmer med til at legitimere denne politik !!!
https://nordjyske.dk/nyheder/politik/forskningsmidler-paa-vej-til-co2-fa...

Knud Chr. Pedersen, Torben Arendal og Per Dørup anbefalede denne kommentar