Indland
16. februar 2023
Lange sagsbehandlingstider og lavere sigtelsesprocenter.
Det havde »mærkbare konsekvenser for borgerne«, at politiet ikke kunne opretholde deres indsats, efter man fra politisk side indførte grænsekontrol og styrkede terrorberedskabet, konkluderede Statsrevisorerne i 2018. Nu viser et nyt opfølgende notat fra Rigsrevisionen, at politiets arbejde stadig ikke er tilbage på niveau trods politisk fokus og løbende forøgelse af bevillingerne.
»Sigtelsesprocenten og sagsbehandlingstiden vedrørende personfarlig kriminalitet har ikke nået det niveau, der var gældende, da det styrkede terrorberedskab og den midlertidige grænsekontrol trådte i kraft. Det samme gælder for politiets responstider,« skriver Rigsrevisionen.
Kan det forbavse? Nej, overhovedet ikke. Vi har her i landet ca. 10.800 politifolk, og heraf er kun omkring 6.000 beskæftiget med klassisk politiarbejde. De øvrige er bl.a. ansatte i ledelsesgrupper, specialkonsulenter, jurister, ansatte på Grønland og Færøerne, udsendte til udenlandske opgaver etc. (Kilde: Fagskriftet "Dansk Politi" https://dansk-politi.dk/nyheder/10600-politifolk-men-kun-6000-til-klassi...).
Bemærk at antallet 10.800 (altså inklusiv de ansatte i mere perifere opgaver) er det samme eller noget lavere end i 1950'erne. Dengang var vi 4,5 mio indbyggere med en ret homogen befolkningssammensætning, og mange typer kriminalitet kendtes slet ikke dengang. I dag er vi 1,5 mio flere, og bestemt ikke mere homogene.
Bemærk også, at Danmark er det land - ud af 30 forskellige lande i Eurostats statistikker- der har færrest politifolk, nemlig ca. 190 pr. 100.000 indbyggere. Gennemsnittet i EU ligger på omtrent det dobbelte, og f. eks. har Tyskland ca. 300, Spanien 350, Portugal 420 og Grækenland 500 politifolk pr. 100.000 indbyggere.
I Danmark er mange politiopgaver overgået til private sikkerhedsselskaber. Færdes du f. eks. en sen lørdag aften i en sydeuropæisk storby, i et kvartermed natklubber og barer, møder du overalt i gadebilledet politifolk, der tager hånd om at opretholde ro og orden, men går du en tur i Gothersgade i København lørdag aften, oplever du noget der ligner en karikatur på et civiliseret samfund. Og intet politi højst nogle udsmidere eller "dørmænd" ved nogle af natklubberne. Og sker der et indbrud i Lissabon eller Madrid, står der et par politifolk 10 minutter efter den telefoniske anmeldelse, men i Danmark kan du anmelde på internettet og et år senere fpr du besked om at sagen er henlagt.
Jo, skiftende regeringer i Danmark har med stort hed sparet milliardbeløb på politiet gennem de sidste 50 til 70 år, og når emnet en sjælden gang er bragt op i Folketinget, har skiftende regeringers holdning været præget af holdninger som denne: "Vi kan jo ikke have en politibetjent på hvert gadehjørne" og "tillid er bedre end kontrol".
@ William Kern
De tal er ganske forældede.
"1940 var der gennemsnitligt 4675 betjente i Danmark, og i de følgende årtier steg antallet af politibetjente støt.
1989 var det første år, hvor der gennemsnitligt var flere end 10.000 betjente.
For 20 år siden - i 2002 - var der gennemsnitligt 10.218 betjente ansat. Det antal er siden vokset med godt 11 procent til 11.423, viser Justitsministeriets tal."
https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/der-har-aldrig-vaeret-saa-mang...
Bjørn Elmquist, der er advokat og formand for Retspolitisk Forening mener, at den øgede sagsbehandlingstid har andre årsager end manglende bemanding, afspadseringspukler eller besparelser.
For faktisk er politiet blevet tilført ret mange millioner ved det seneste politiforlig.
"Hvad angår sagsbehandlingstiderne hos politiet, er det alene Midt- og Vestjyllands Politi, som er lykkedes med at få nedbragt den samlede sagsbehandlingstid fra anmeldelse til tiltale.
De 11 andre politikredse samt National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har alle brugt flere dage på sagsbehandlingen i 2022 end i 2020.
- Det er overraskende dårlige tal, da antallet af anmeldelser er faldende generelt set. Derfor er der noget, der tyder på, at der er en dårlig styring internt i politiet og hos anklagemyndigheden, som medfører den her stigning i behandlingstiderne, siger Bjørn Elmquist."
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2023-02-05-det-var-et-helt-centralt-tema-...
Der er også en anden grund til at mange sager bliver henlagt, nemlig at det fra politisk hold er besluttet, at politiet skal fokusere mest på vold og tyveri, der på landsplan oplever en kortere sagsbehandlingstid.
De ni øvrige kategorier af forbrydelser såsom økonomisk svindel, tager længere tid for politiet at håndtere, eller bliver slet ikke behandlet efter en anmeldelse.
Desuden er fængslerne fuldstændig overfyldte på grund af politikernes vedtagelser af love såsom dobbeltstraffe, og domstolene har årelange ventetider efterhånden.
Der er tilsyneladende mange årsager til miseren, men de politiske beslutninger, samt sandsynligvis ledelsesvigt hos politiet, udgør en ganske væsentlig forklaring.
PS. Det er vist længe siden, det hed sig, at tillid var bedre end kontrol..
Nu om dage er overvågning en forudsætning for frihed :/
Mine egne erfaringer med politi:
Vi bor i et land hvor vi ikke skal have noget tilovers for fanatisk troende.
Alligevel har min kontakt med politiet lært mig, at fordomme og antagelser fylder mere end viden og indsigt.
At skulle gå to gange op og ned i en trappe opgang er for avangseret en ide. Så man tilkalder fire mere mandskab.
Ikke sært der mangles ressourcer.
Det føles som om der ansættes folk der ønsker at "straffe" andre. Frem for at servicer medborgere..
Politiet mener de skal dømme. Og et dovent system fralægger sig ansvaret på dem.
Betjente er billigere end dommere.
En begrundet mistanke, er det samme som en fordom.
En frisør uddannelse tager 4 år. Hvor længe tager en politi uddannelse?
Eva Schwanenflügel. Tak for korrektionen, Mine tal var efter hukommelsen og ikke præcise nok, men det ændrer ikke ved, at min pointe er rigtig, for jeg har nu konsulteret Statistisk Årbog for 2006, der oplyser at der for 35 år siden, i 1989, var 10.161 ansatte politifolk og et folketal på ca. 5,1 mio. Det kan sammenholdes med de aktuelle 2022-tal på ca. 10.800 betjente og knap 6 mio borgere.
Med andre ord er politistyrken reduceret på 35 år fra ca.200 til ca.180 politifolk pr. 100.000 borgere. Det kan igen sammenholdes med de europæiske tal i mit indlæg foran, fx Portugals 420 eller Tysklands 300 politifolk, og i disse lande -som i det øvrige EU- ser vi da også, at ordensmagten er langt mere synlig og tæt på borgerne.
Færre anmeldelser end tidligere? Ja, mange strafbare forhold bliver slet ikke anmeldt, fordi man på forhånd ved, at opklaringsprocenten er tæt på 0 eller at sagen afvises eller henlægges pga resdourcemangel.
William Kern
Det var så lidt.
Desværre bliver jeg nødt til atter at korrigere:
Det tal du arbejder ud fra som aktuelt 2022 tal, 10.800 politibetjente er stadigvæk ikke rigtigt.
Fra artiklen i Kristeligt Dagblad, (og iøvrigt seks andre medier), lyder tallet på 11.423 politibetjente i 2022.
Det er rigtigt, at vi i Danmark har et ret lavt antal betjente sammenlignet med andre lande i EU, men det er nogenlunde sammenligneligt i Skandinavien.
Her har Finland lidt færre, Sverige og Norge lidt flere.
Fra forespørgsel i Folketinget 2020:
"Spørgsmål nr. 597 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, hvor mange betjente der er i Danmark pr. indbygger i forhold til de andre EU-lande?”
Svar:
Eurostat udarbejdede i 2018 en opgørelse over antallet af politibetjente pr. 100.000 indbyggere på tværs af EU’s medlemslande baseret på data fra 2017.
Det fremgår af opgørelsen, at der på tværs af EU’s medlemslande var 326 politibetjente pr. 100.000 indbyggere i gennemsnit.
Det gennemsnitlige antal politibetjente pr. 100.000 indbyggere dækker over en væsentlig variation på tværs af EU’s medlemslande.
Det laveste antal politibetjente pr. 100.000 indbyggere var i Finland (137), Danmark (188), Sverige (198) og England og Wales (212).
Det højeste antal politibetjente pr. 100.000 indbyggere var på Cypern (585), i Grækenland (497), Kroatien (493) og påMalta (493).
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet.
Justitsministeriet har i den forbindelse anmodet Rigspolitiet om at oplyse antallet af politibetjente pr. 100.000 indbyggere i Danmark efter samme metode som anvendes af Eurostat.
Rigspolitiet har i den forbindelse oplyst følgende:
”Rigspolitiet skal indledningsvist oplyse, at Eurostats oplysninger om antallet af politibetjente pr. 100.000 indbyggere i andre europæiske lande, som vi normalt sammenligner os med, ikke indgår i politiets arbejde med at fastsætte prognosen for det fremtidige antal af betjente i Danmark, særligt fordi der landene imellem er væsentlige forskelle i politiets opgaveportefølje (f.eks. skattesager, sager vedrørende smugling og narkotika, pas- og udlændingekontrol og sager på færdselsområdet), hvorfor en direkte sammenligning af politistyrkernes størrelse ikke er mulig.
Derudover er der landene imellem forskel på, hvorvidt opgaverne løses af politibetjente eller civile medarbejdere. I Danmark er der f.eks. gennemført en større opgaveglidning fra politibetjente til civile medarbejdere i perioden 2015-2019."
https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/reu/spm/597/svar/1686197/2238816/...
Bemærk, disse tal er forældede, da de stammer fra 2018, og der er kommet en hel del flere politifolk derefter.
Det er også derfor, det er så tricky at lave statistik.
Fra Politiforbundet lød det i 2020 som oplæg til en studiekreds om fremtidens politiarbejde:
"Ifølge foreningsformanden (i Nordjylland, red.) viser alene befolkningsudvikling og de massivt mange timer, politiet skubber foran sig, at der er behov for langt flere politifolk – men også at der sideløbende er et stort behov for, at politiet selv skal kunne prioritere, politiets ledere selv skal kunne lede, og at viden frem for politiske dagsordener skal styre politiets arbejde.
- Den fortælling har vi aldrig lavet samlet. Vi har aldrig sat os ned i hele landet og spurgt, hvordan gør vi det bedst?
Vi er tværtimod viklet ind i en hverdag, hvor vi kæmper om ressourcerne på tværs af afdelinger, og hvor kredsene også kæmper internt med allokeringsmodeller og statistik.
Vi skal ud af det og selv sætte aftrykket, for det er dårlig ånd og manglende overblik. Beredskab, efterforskning og andre dele er et fællesskab og vitale dele af fundamentet, og når en enhed er i akut underskud, så rammer det alle andre og bliver en ond cirkel, fortæller Poul Buus."
https://politiforbundet.dk/nyheder/studiekreds-2021-15000-politifolk-hvo...
Denne udtalelse underbygger for eksempel Bjørn Elmquists analyse, samt nogle af de andre problemer i politiet, jeg anførte tidligere som en del af forklaringen på, hvordan det kan være, at politiet ikke får opklaret og/eller henlægger så mange sager.
Du har da ret i, at politiet ikke er specielt synlige, og at der nok burde være flere betjente, men det er altså ikke antallet der gør det alene, hvis politikerne og ledelsen prioriterer elendigt.
Jeg kunne komme med mange andre forklaringer, eksempelvis politiets IT-udstyr, der ikke fungerer optimalt, for at sige det mildt.
Her er blot ét eksempel:
https://www.jaegerforbundet.dk/om-dj/dj-medier/nyhedsarkiv/2022/politiet...
Vi er nok enige om, at der bør gøres noget, bare ikke om, at det kun handler om, hvor mange politibetjente der er.
PS. I det nyeste politiforlig fra 2020, (som Venstre stod udenfor!), blev det besluttet, at der skal uddannes 450 flere polifolk, og at der oprettes 20 nærpolitistationer, der skal have 110 betjente.
https://www.tv2ostjylland.dk/odder/politiforlig-sikrer-450-nye-politibet...
Så må vi jo se om det hjælper..