økonomisk hjælp
Læsetid: 4 min.

Socialrådgivere: Ny inflationsaftale skubber problemet med fattige børn foran sig

Regeringen giver med en ny politisk aftale 40.500 danske børnefamilier en økonomisk håndsrækning med et engangsbeløb på samlet 300 millioner kroner. Dansk socialrådgiverforening kalder aftalen en lappeløsning og kalder på en permanent løsning
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) præsenterede torsdag aftalen om inflationshjælp til trængte børnefamilier.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) præsenterede torsdag aftalen om inflationshjælp til trængte børnefamilier.

Emil Helms/Ritzau Scanpix

Indland
25. februar 2023
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

SVM-regeringen har sammen med SF, De Radikale og Alternativet lavet en aftale om inflationshjælp til de hårdest trængte danske børnefamilier. I alt fordeles 300 millioner kroner til 40.500 familier, hvor én eller begge forældre modtager kontanthjælp eller ressourceforløbsydelser. For en familie med ét barn tildeles et skattefrit engangsbeløb på 7.500 kroner. Har man to børn, får man 3.750 kroner oveni, og har man tre, får man det maksimale beløb på 13.500 kroner.

Hos Dansk Socialrådgiverforening er man glad for, at der endelig lander en aftale, men formand Signe Færch kalder alligevel aftalen en »lappeløsning«, som vækker bekymring. »Det her er jo ikke nogen permanent løsning, og derfor skubber regeringen bare problemet med fattige børn foran sig,« siger hun. Derudover kritiserer hun, at aftalen kommer for sent.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jesper Johannsen

Hjemme hos Peter Seier Christensen, ham den afgåede næstformand i Nye Borgerlige, lever de for 100 kr. om ugen med havregrød og hjemmebagt brød. Som Peter siger smager havregrød fremragende.

Det er så nemt, hvis bare man vil. ikke.

Han vil vist lave sin egen hotline om madudfordringer for enlige mødre på kontanthjælp. Spørg Peter.

Steffen Gliese

Det er sikkert i bedste mening, at socialrådgiverne bekymrer sig på familiernes vegne, om de nu kan administrere at modtage mange penge på én gang; men det er nu engang måske den hjælp, de kan modtage, at de rent faktisk har nogle penge, de kan foretage større anskaffelser med. Penge, der kommer drypvis, har det med at forsvinde i det daglig budget. En større sum har man mere respekt for og mulighed for at planlægge fornuftigt med.

Freddie Vindberg

Jeg sparker til regeringen fordi de bevidst - ikke er interesseret i uligheden i Danmark.

Alexander Bak, Jens Ole Mortensen, Sonja Rosdahl, Mette Rasmussen, Inger Pedersen, Ole Olesen, Eva Schwanenflügel, Per Klüver, Poul Søren Kjærsgaard, Susanne Kaspersen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Else Marie Arevad

Det er småpenge, som bliver ædt op af inflationen.

Flemming Sørensen, erik pedersen, Dorte Sørensen, Kim Houmøller, Eva Schwanenflügel og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Steffen Gliese du har ret i at et større beløb på en gang kan bruges til fornuftigt planlægning for fremtiden.Men når nu familierne nu får mindre og ikke månedligt så må det da ses som e n forringelse.

Hørte MF udtale at det netop også var meningen, at flere fik del i pengene og derfor blev det smurt tyndere ud - det ville også opfordre til at tage et arbejde. Ja det er sandelig et menneskesyn , der vil noget - mon hun selv ville arbejde mere hvis hun fik lidt mere i statsministerløn? Eller det er måske bare det der skal til give lidt mere i løn til Folketingsmedlemmerne så de kan arbejde lidt mere og ikke går ned med stress.

Sonja Rosdahl, Eva Schwanenflügel, Mogens Kjær og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Selv om Tanja Stefansen faktisk synes, det er nogle flotte beløb, regeringen giver de mest trængte børnefamilier, er hun enig i, at der bør laves en mere permanent ordning."

Det er IKKE "et flot beløb, regeringen giver".

Beløbet er jo taget fra den permanente børneydelse til de allerfattigste 12.000 familier, der nu må vinke farvel til et månedligt beløb, der ellers var aftalt, og lovet i valgkampen.

Mange kan nok kimse af hvor lidt det drejer sig om, fordi det kun er få hundrede kroner pr måned, der ikke engang kunne betale en middag for fire på en middelgod restaurant.
Men for dem, der i tre år har fået ydelsen har de udgjort en kæmpe forskel, fordi de får så forsvindende lidt i forvejen.

Nu tager man så de 300 millioner kroner fra disse mennesker, og smører dem ud over 40.000 familier i et engangsbeløb, der i sagens natur ikke fortsætter.

Fra 1. Marts til 1. Juni er der tre tomme måneder, hvor de 12.000 familier pludselig må se en del af deres indtægt forsvinde permanent, altimens de intet får som kompensation for den stigende inflation, andet end hundens egen hale, de fodres med.

Det minder fuldstændig om, hvordan satspuljen til de mest udsatte i sin tid blev finansieret af pensionister og kontanthjælpsmodtagere ved at fastfryse den regulering, der indtil da havde været, så gabet mellem ledige og lønmodtagere blev endnu større.
(Denne fastfrysning af ydelser eksisterer stadig, selvom satspuljen blev nedlagt).

Det er usselt og nederdrægtigt, og ødelægger fremtiden for alle disse familier, hvor man ikke bare kan 'tage' et arbejde.

Det er også derfor, den selvudnævnte "Børnenes statsminister" vil have tvangsbortadopteret flere børn, endda før de bliver født, for det koster intet, i modsætning til at hjælpe familien.

Alligevel bliver det nok svært at hævde, at alle de 12.000 familiers børn er så vanrøgtede, at det ligefrem kan forsvares at fjerne dem fra deres forældre, og samfundet må derfor belave sig på nye udgifter, når fattigdommens konsekvenser slår igennem på længere sigt.

I mellemtiden lever man fint med, at børn og forældre må sulte, undvære medicin og muligvis bliver smidt ud af deres hjem.

Freddie Vindberg, Estermarie Mandelquist, Steffen Gliese, Sonja Rosdahl, erik pedersen, Mette Rasmussen, Kim Houmøller, Dorte Sørensen, Jes Thomsen, Inger Pedersen, Carsten Munk, Ole Olesen og Flemming Sørensen anbefalede denne kommentar
Jesper Johannsen

Det er sjovt, hvor meget rige mener de har forstand på fattiges situation. Ligesom det er sjovt, hvor meget forstand ressourcestærke har forstand på livet som ressourcesvage. Ligesom det er sjovt, hvor meget sunde og raske har forstand på syge.

Hvor ved de dag alt det fra, når de aldrig selv har prøvet det? Er det mon intuition. Eller er det bare bedreviden.

Anne Katrine G. Gelting, Bjørn Pedersen, Freddie Vindberg, Eva Schwanenflügel, Estermarie Mandelquist og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Jesper Johannsen

Ressourcestærke har skabt klimakatastrofen. Ressourcestærke skaber krigene omkring os.

Måske de ressourcestærke skulle spørge de ressourcesvage til råds før de handler. Så kunne meget undgås.

Eva Schwanenflügel

Det ser endnu værre ud for de fattigste 12.000 familier i Danmark end først antaget.

Faktisk mister de i 2023 halvdelen af den børneydelse, de ellers havde fået bevilget i de sidste tre år, et lille plaster på såret for dem, der må vende hver en krone tre-fire gange, før de tør bruge den.

For 'inflationshjælpen' på 300 millioner bliver taget fra denne børneydelse, og fordelt på 40.000 familier.
Det vil sige, at det forholdsvist lille beløb skal række til langt flere mennesker end før.

Efter 2023 er der ingen børneydelse til hverken de allerfattigste, eller de familier, der nu har fået del i de 300 millioner.

Det går blandt andet ud over 2500 ukrainske flygtninge, som er på den meget lave SHO-hjælp, (selvforsørgelse- og hjemrejseydelse), og især enlige mødre.

https://nyheder.tv2.dk/politik/2023-02-24-politikerne-kalder-hjaelpen-ak...

Eva Schwanenflügel

Den såkaldte inflationshjælp er endnu et klart løftebrud fra Mette Frederiksens side, som hun her forsøger at bortforklare i vanlig politikerstil med, at hun er blevet "misforstået".

Men døm selv:

"Det er ellers ikke længe siden, at Mette Frederiksen stillede dem (de fattigste familier, red.) noget andet i udsigt.

I programmet 'Mød Regeringen på DR1 den 18. december sagde hun sådan her:

"Det beløb som den tidligere regering med det tidligere parlamentariske grundlag havde afsat i 2023 til nogle familier, det pengebeløb gælder for næste år til de samme familier.
Så vi løber ikke fra hjælpen til nogle konkrete mennesker."

Men hvis det efterlod dig med det indtryk, at de samme familier ville få samme beløb, så har du misforstået statsministeren, eller også har hun udtrykt sig uklart.

Sådan lyder forklaringen fra hende selv, da hun bliver spurgt i dag, om hun er løbet fra et løfte til børnefamilierne.

"Nej, det er jeg ikke. Jeg tror, jeg er blevet en smule misforstået – eller også har jeg udtrykt mig uklart. Det kan være begge dele," siger hun.

"Man kan sige, hvis vi havde tænkt os, at det skulle gå til de samme én til én, så havde vi jo bare fortsat den gamle aftale. Der er jo en grund til, at vi har åbnet op på ny," tilføjer Mette Frederiksen (S).

https://www.dr.dk/nyheder/politik/mette-frederiksen-afviser-loeftebrud-j...

Men Mette Frederiksen forklarer ikke, hvordan det kan være, at man så ikke fortsatte med den gamle aftale, når det var det, hun havde lovet 18. December..

Freddie Vindberg

"300 millioner kroner til 12.500 familier er blevet til 300 millioner kroner til cirka 40.500 familier."

"Jeg synes, det er en rigtig god aftale, der er landet i går, som giver en målrettet hjælp til nogle af de familier, som har det sværest på grund af inflation, siger Mette Frederiksen."

Så er der ihvertfald én person, ud af ca. 40.500 familier, der synes, det er en rigtig god aftale.

Freddie Vindberg

OBS: Mette Frederiksen er selvfølgelig ikke iblandt DE ca. 40.500 familier.

Eva Schwanenflügel

Rigtigt, Freddie.

Det er endnu et eksempel på spin i en lind strøm, løgn på løgn og løftebrud i storskala fra den nye blå blok, Frankenstein-regeringen.

Det svarer til, at man tager statsministerens løn på 1.667.972,23 kroner om året, samt hendes livslange pension på 53.000 kroner om måneden når hun kommer i pensionsalderen som 60-årig, og deler beløbet mellem hende selv og alle de andre medlemmer af Folketinget.

Det ville nok også være en misforståelse, ifølge MF..

Eva Schwanenflügel

PS. Jeg glemte helt at nævne, at de planlagte topskattelettelser vil gøre medlemmer af Folketinget omkring 7000 kroner rigere om året..