Interview
Læsetid: 6 min.

Tillidsmænd om overenskomstaftale: »Vi får det vanskeligt under de lokale lønforhandlinger«

En stor del af lønstigningen til medarbejderne i industrien skal hentes ved lokale aftaler. Information har talt med tre tillidsmænd, der ser vidt forskelligt på, hvor realistisk det er
Der er hverken vild jubel eller sure miner blandt medarbejderne på Danfoss i Gråsten over aftalen på industriområdet.

Der er hverken vild jubel eller sure miner blandt medarbejderne på Danfoss i Gråsten over aftalen på industriområdet.

Indland
22. februar 2023
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Keld Jensen er 3F-fællestillidsrepræsentant i den nordjyske elektronikkoncern Mekoprint, og han er ikke begejstret for den nye toårige overenskomstaftale på industriens område, som hovedforhandlerne for Dansk Industri og CO-industri præsenterede på et pressemøde i søndags.

Aftalen indebærer blandt andet en stigning i fritvalgskontoen med to procent frem til 2024, og at mindstelønnen skal stige med ni kroner i timen. Den lægger dog op til, at den største del af lønstigningen skal forhandles lokalt ude på virksomhederne.

Desuden lover aftalen bedre forhold og muligheder for tillidsrepræsentanter. Men regeringens plan om at gøre store bededag til en arbejdsdag er ikke nævnt.

Intet er imidlertid afgjort endnu. For før overenskomstaftalen går igennem, skal den vedtages af arbejdsgiverne og af medlemmerne af fagforbundene under CO-industri. Sidstnævnte repræsenterer 230.000 medlemmer i industrien.

Og en af dem er altså Keld Jensen, der repræsenterer omkring 130 timelønnede medarbejdere hos Mekoprint, der arbejder med spåntagning og laver elektronik til hospitalsindustrien og bilindustrien.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her