Indland
27. februar 2023
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Allerede abonnent? Log ind her
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her
Når man er sådan én, der med mellemrum holder oplæg om klimakrisen og vejene ud af den, bliver man uvægerligt mødt af et bestemt spørgsmål fra salen: ’Jamen, hvad skal jeg så gøre?’
Forventningen er formentlig et svar i form af en eller anden mirakelløsning, der kan udfri spørgeren af rådvildhed og klimaskam. I stedet risikerer man at få den noget arrogante besked: ’Det ved du udmærket godt: Flyv mindre, kør mindre i bil, spis mindre kød, spar mere på energien, forbrug mindre.’
Talløse meningsmålinger gennem mange år viser, at flertallet af danskere både har klar viden og stor bekymring omkring klimaudfordringen. Adskillige målinger bekræfter tilsvarende, at rigtig mange har en udtalt vilje til selv at gøre noget for klimaet.
En demokratisering af arbejdslivet, hvor vi især bruger de produktive energier på det, der er enighed om, med produktionsmåder, der først og fremmest tager hensyn til dem, der skal udføre arbejdet.
Man kan jo starte med at adressere de 10% mest velhavende, som står for 50% af alle skader gennem deres overforbrug. De 10% fattigste derimod lever på et overlevelses niveau og kan ikke skærer noget som helst væk uden at tage skade på deres sundhed eller ligefrem dø af det.
Mennesker er et resultat af evolution, og her nytter det ikke noget at tænke langsigtet og gemme forråd, hvis man alligevel dør af sult inden vinteren. Hvis du satser på overlevelse i dag, så kan du måske nå at føre dine gener videre. Dét er målet og meningen med dig og dit liv set med biologiens briller. Det gennemsyrer enhver tanke du har, og alle dine handlinger, selvom du har dyrket yoga og været på et udvidet kursus i selvtillid.
Overfor det står vores intelligens og vores frontale pandelap. Disse er ikke nået helt så langt som vores erkendelse af at ressourcer evolutionært har været noget man skulle rage til sig, fordi man aldrig kunne vide, hvornår man stødte på dem igen.
Selvom vi prøvede at bilde os selv ind at vi kunne hoppe 100 meter op i luften, hvis bare viljen og træningen var på plads, så kom det ikke til at ske. Det sætter fysikken nogle naturlige begrænsninger for. Disse begrænsninger gælder også for vores mentale kapacitet. Vi kan godt forstå at hvis vi ikke ændrer adfærd nu, så kommer det til at gøre naller, men vi køber lige den sidste æske fyldte chokolader, før vi går over til at leve sundt.
Derfor er det ikke noget vi kommer til at have indflydelse på. I stedet bliver det igen de fysiske begrænsninger der kommer til at styre. Vi kommer til at være grådige irrationelle forbrugere, høje på dopamin, indtil der ikke er mere at forbruge, og så løser de manglende ressourcer resten.
Hvis vitterlig havde viljen og evnen, ville en løsning betyde at vi skulle skære vores forbrug drastisk ned. Hvis man inkluderer det ressourceforbrug der normalt ikke medregnes, fordi det medfører CO2 udledning udenfor rigets afgrænsning, så udleder vi i gennemsnit over 10 ton CO2 om året pr. dansker. Vi burde udlede 1-2 ton, så med mindre vi vil ramme muren/afgrunden/bærekapaciteten/whatever før eller siden, så skal vi alle skære vores forbrug ned til 10-20% af det nuværende. Hvis nogen skal spare mindre, skal andre spare tilsvarende mere. Det samlede forbrug skal reduceres 80-90%.
Vi kunne også acceptere at vi ikke kan hoppe 100 meter. Det gør det måske lidt lettere, når vi nu engang ikke kan alligevel. Så kan vi rafle om, hvem der fortæller børnene, at vi andre har valgt at være ligeglade.
Tak til jsn for et usædvanligt vedkommende interview.
Selv Venstre tidligere minister, Tommy Ahlers, har forstået det danske landbrugs produktionsform, samt en forvrænget landbrugsstøtte er det rene galimatias, hvis klima udfordringen over hovedet skal tages en smule alvorlig.
Tommy Ahlers er en af de få liberalister, som jeg godt kan lide, med et realistisk syn på verden. En sjældenhed på det hold. Ærgerligt han valgte at forlade folketinget, som består mere og mere af personer, som ikke har de nødvendige kompetencer. Hvilket afspejler sig tydeligt på den vej det hele bevæger sig hen. Og har gjort det i mange årtier uden nogen har reageret på det af betydning.
-
Her et link til link folket:
https://www.berlingske.dk/oestergaards-salon/tidligere-v-minister-vil-ta...
Vertikalt landbrug, som Tommy Ahlers skriver, er totalt ligegyldig i klimasammenhæng. Det bruges kun til krydderurter og en smule grøntsager,
Derimod er en CO2e afgift for landbruget en god ide, hvis provenuet bruges til at stmulere bestræbelser på at nedbringe drrivhusgasser fra landbruget.
Vores verden ser ud som den gør, fordi hver ny generation fejler den næste.
Lige så snart den nye generation har fået det mageligt, har den ikke længere noget at kæmpe for, og derfor stopper den kampen, og så bliver den præcis som sin forgænger.
Se på Mette Frederiksen, hun er et pragteksemplar. Bare at se hvad hun kæmpede for da hun var yngre, og så se hvordan det langsomt ebbede ud, jo bedre hun selv fik det. Og se på hende nu!
Og jeg må tilslutte mig Morten Balling, det er på tide vi siger undskyld til vores børn og børnebørn, for deres fremtid ser sort ud, og deres børn har ingen fremtid takkede være os.
Sådan kommer det til at gå. Kommentarsporet er et sindbillede på en verden der bryder sammen. På den ene side de hændervridende, som mener at hvis bare.. og vi kunne og burde.
På den anden side de hårde i filten der skyder om sig til højre og venstre.
Det er denne jeg-mig verden besat af egeninteresser og fortrængninger, der styrer os alle mod det kommende Store Sammenbrud.
“Jeg tror, man bliver mere miljøvenlig af at gå til et kursus i dans end et kursus i klimaforandringer.«
Det var da for en gang skyld en helt ny betragtning i klimadebatten...:-)
Jep, klimaet er blevet en privatsag. Fra et verdensomspændende samfundsproblem til et individuelt problem.
Tilbage til artiklen: Tankpassermodellen.
Hør hvad Paulus siger: Det gode, jeg vil, gør jeg ikke, og det onde, jeg ikke vil, gør jeg. Åh, jeg elendige menneske.
Og Jørgens formulering: Så vi danskere gør ikke det, vi udmærket ved, vi kunne og burde gøre. Og det rejser det første store spørgsmål: Hvorfor ikke?
Hos Paulus er forklaringen, at vi er faldne skabninger, syndere. Vi andre kan vel kun sige, at vi er nogle idioter.
Den religiøse får tilgivelse hos Gud, men bestemt ikke hos naturen - der er ingen pardon.
Jørgen igen: Hvordan motiverer vi os selv og hinanden til handling? Hvad kan gøre det meningsfyldt, livsbekræftende, måske ligefrem lystbetonet frem for skyldbetynget, at stille om og agere for klima, miljø, bæredygtighed?
Jo, skal vi ikke holde et møde om det en aften på Inf. Intet er vel mere presserende.
Man kan spørge, om tankpasserne er bedre end andre? Det er jo dem, der altid er på vingerne og fortæller andre, hvor slemt det står til. Altså: Hvem går foran?
Det minder om vittigheden om de der markeringspæle langs vejen, og som kaldes præster: De viser vejen, men går den ikke selv.
Hvor befinder fortroppen sig? Er det de få øko-kollektiver, er det Enhedslisten med sine 4 tabte mandater eller den bevidste (lille)forbruger?
Fortroppen? Det er mig! siger jeg som en anden grøn Ludvig d. 14. Det samme siger Tante Sofie i sin vrede vise: Hvis alle bare var som mig, så gik det nok til sidst, men ingen…
Vi grønnes grundproblem er, at vi leder efter fortroppen og ikke kan finde den, fordi vi ikke ved, hvor den holder møder, eller hvordan den ser ud, så det må vi til at finde ud af.
De eneste vindere ved at gøre et verdensomspændende samfundsproblem til et individuelt problem er klimabenægtere, olie- og kulindustrien, dens betalte lobbyister og såkaldte influencere.
Måske skulle man opfordre folk til at tage ansvar, fremfor at excellere i at stigmatisere grupper og pålægge skyld. Og kunne man så sortere informationen, så dommedagsvisionerne blev udskilt fra reelle oplysninger og konsekvensanalyser, ville de mere tænksomme måske tage ting op til overvejelse, som de panikslagne ikke formår.
Mogens Kjær
Vertikalt landbrug er under udvikling, og vil på mange måder løse rigtig mange problemer, mange steder i verden, også i Danmark. 1. Forsyningssikkerhed, tæt på forbrugeren,. 2 mindre arbejdskraft krævende. 3. betydeligt mindre CO 2 forbrug når det forsynes med grøn el. Det er selvfølgelig en forudsætning. 4. Betydeligt mindre vandforbrug. 5. Giftfri produktion. 6. Og endelig vil det give plads til til mere natur (biodiversitet) såfremt vi braklægger de tilsvarende arealer. Som sagt det skal udvikles, men det bliver det. Det dækker selvfølglig ikke på nogen måde vores behov for anden 'grøn' mad, fx korn og ris, det kan dog formindskes hvis vi spiser mindre kød.
At de 10% rigets har lagt den største udledning gælder såvel Danmark som alle andre lande. For lige at få det på det rene. Det samme gælder for de forskellige landes 10% fattigstes minimale udledning.
At gribe ind over for de rigeste 10% overforbrug er en nødvendighed. Ikke mindst af moralske grunde.
Det er vel ikke så svært at forstå.
Jette Bach: Nogle gange overser jeg, at en kommentar er sarkastisk ment. Men din kommentar opfatter jeg da som sarkasme. I modsat tilfælde vil jeg da gerne vide det.
Hvis Jesper Johannsen skulle have en henvisning til de knap to milliarder i eksportstøtte, tror jeg da, at der er flere, der gerne vis se den. I min naivitet troede jeg, at næsten al EU's eksportstøtte til mælkeprodukter gudskelov var afskaffet. Her er en henvisning til dette:
https://www.arla.dk/om-arla/nyheder/2007/pressrelease/eksportstoette-for...
Det er en artikel fra ARLA selv, så den skal der kigges kritisk på. Men man ved jo aldrig, om de har ret.
Jesper Johannsen
Jeg vil ikke have svært ved at forstå din "10/50 " kommentar, hvis du kan dokumentere, at den også gælder for Danmark. Det kræver selvfølgelig en henvisning, som jeg med interesse afventer.
Jeg kan da sagtens tage fejl, og skulle det være tilfældet, vi jeg da gerne sige undskyld. Men jeg vil nu for en sikkerheds skyld afvente henvisning til dokumentationen.
Grøn omstilling er ikke bare genbrug. Det er meget mere holdbarhed. Før i tiden havde man f.eks. tøj, det gode jakkesæt, som holdt hele livet igennem. Vi havde møbler som gik i arv over generationer. Mit eget spisebord har tilhørt min Oldeforældre. Det er stadig i en fremragende tilstand på trods over det har mere end 100 år på bagen. Det kan uden problemer holde 100 år mere. IKEA skal lukkes og slukkes i sin nuværende form. Der sælges årligt milliarder af mobile telefoner med en holdbarhed på måske 3 år grundet software opdateringsbegrænsninger. Det kan uden videre udvides til 10 år. Min vaskemaskine brød sammen for et år siden. Den var ti og den kunne ikke repareres. Elektronikken svigtede. Resten fejlede intet. Den burde køre i både 20 og 30 år. Men når ting bliver for avanceret går det i stykker. Og vaskemaskinen vasker ikke bedre af at være "avanceret". Men den går i stykker langt før tid. Fabrikker skal yde mindst 10 års garanti. Og garantien skal være let tilgængelig. Og så er der måske den største trussel mod klima og miljø. En voldsom stor produktion til stort set ingen verdens nytte. Den bliver kun fremstillet fordi kapitalismen og markedet gør det muligt at tjene penge på det. Vi har alle sammen skuffer og skabe fulde af det til ingen verdens nytte andet end at skabe profit og vækst.
Tænker tæt på halvdelen af alt der fremstilles er mere eller mindre overflødig og udelukkende fremstilles for profittens skyld.
Virkelig god artikel. Tak for den!
Selv er jeg aldrig blev så motiveret til konkret handling – personligt og professionelt – som, da jeg så Gerin og Lalouxs koncept The Week. Kan varmt anbefales: https://www.theweek.ooo (og nej, det er ikke en sekt, der prøver at narre penge fra dig ... det er en grundlæggende god idé og et fantastisk eksempel på, at én person (ok, to) kan ændre et samfund. Jeg tror fandme på det!)
Agitation - udskamning - hmmm.
“A vegan hero should never be found in an aeroplane”
(cancerjugend.dk)
At F.ex folk på landet bliver arbejdsløse fordi byboer vil flyve endnu længere.
VORES LEVEFOD SKAL NED
Det er meget lille hemmelighed, at klimakrisen ret beset udspringer af massivt og aldeles hensynsløst overforbrug af alt lige fra energi til fødevarer og alskens produkter udelukkende fremstillet med et formål at mætte et fremmanet forbrugsbehov.
Vi ved det godt, og vi har fået tudet ørene fulde om de mulige konsekvenser lige siden 70’erne, uden at det rigtig har vakt politisk handlelyst i nævneværdigt omfang.
Hele vejen igennem - lige frem til i dag, har vi også med stadig større kraft hørt mantraet; at JA vi skal gøre noget, og det skal være NU.
Men altså bare ikke lige nu.
For vi skal først lige have fundet en måde, der ikke rammer vores Vækst. For Vækst sikrer som bekendt, at vi kan belåne (vores børns) fremtid og samtidig understøtte vores grasserende og overforbrugende samfundsmodel.
Men Vækst er ikke løsningen på vores problem, det er selve kernen i problemet.
Og hvad skal vi så gøre ved det? Jo vi skal da sænke vores levefod. Jeg og mange andre, som voksede op i den lavere middelklasse havde en materielt ganske fornuftig barndom i 70’erne - en tid hvor leveomkostningerne var langt under det halve af i dag.
Og i mit liv er der masser af plads til materielle indskrænkninger. Mit ublu gæt er også, at det må være tilfældet for mange andre.
Vi er lige er gået knap 10 procent ned i købekraft på grund af inflation. Uden at det affødt en eneste demonstration eller protest for den sags skyld. Så måske er der noget om snakken.
Men modet og handlekraften mangler. Måske fordi alliancen mellem magthavere og befolkning er bygget på løfter om evig økonomisk fremgang og stabilitet. Det er en stadig mere soleklar, falsk præmis.
Og jo før vi vågner af tornerosesøvnen jo bedre for os selv og de generationer, som alvor kommer til stå for skud.
Torben Kjeldsen
Tak fordi du gjorde dig den ulejlighed at regne lidt på vertikalt landbrug. Og på nogle områder er jeg enig i dine betragtninger.
Her er mine kommentarer til dine 6 punkter
1. Forsyningssikkerhed, tæt på forbrugeren.
2. Mindre arbejdskraft krævende.
3. Betydeligt mindre CO 2 forbrug når det forsynes med grøn el.
4. Betydeligt mindre vandforbrug.
5. Giftfri produktion.
6. Og endelig vil det give plads til til mere natur (biodiversitet) såfremt vi braklægger de tilsvarende arealer.
Punkterne 2, 3, 4 og er jeg ikke helt enig i. Væksthuse kan – og er til en vis grad automatiseret og frilandsgartneri til de større grøntsager er også automatiseret.
Frilandsgartneri har gratis sol, men vertikalt landbrug kan formentlig producere i døgndrift. Men der kommer til at mangle lidt til opvarmning. Så CO2-besparelse tror jeg ikke rigtigt på. Det mindre vandforbrug forekommer mig heller ikke indlysende
1. 5 og 6 kan der være noget om. Hvis den udenlandske produktion af grøntsager hjemtages, kan der spares lidt CO2 til transport. Der vil kunne spares meget store giftmængder. Hvis alle væksthuse og dyrkning på friarealer sløjfes vil vi formentlig kunne spare omkring 20.000 ha. Her skal så fratrækkes arealerne til det vertikale landbrug. Lad os sige, at det bliver til besparelser på 15.000 ha. Landbrugsarealet er på omkring 2.600.000 ha. Besparelsen bliver derfor på 0,6 pct.
Det kan man godt få en del moser, engdrag og overdrev for. Og det er da bedre end ingenting for biodiversiteten. En fodboldbane med lidt græskant udenfor afmærkningerne er på ca. 0,8 ha. Så det bliver op imod 20.000 fodboldbaner.
Men når vi snakker om klima – som vi jo altså gør i denne artikel, så er det højest en smult CO2 til transport, af grøntsager, der kan spares. Hvor meget ved jeg ikke, men det kan du da regne på. Der er også CO2-udslip fra naturarealer, så for klimaets skyld er det meget lidt, der spares.
Ift. vertikalt landbrug:
Halvdelen af Jordens beboelige landjord bruges i dag til landbrug. Vi har ikke mere uudnyttet dyrkbar jord med mindre vi fælder mere skov, og det ville være katastrofalt for klimaet.
Hvis man har en mark, så rammes den om dagen af sollys. Energien i dette lys bindes via fotosyntese i planterne på marken. Sollyset rammer marken med en "effektivitet" på 100%. Dækkede man samme mark med solpaneler, så taber man minimum halvdelen af energien i solpanelet, og tilsvarende mister man minimum halvdelen af den energi man opfanger, når den skal stråles mod planten fra en lampe. På samme areal får man dermed under en fjerdedel energi frem til planten, og det er her ligegyldigt om man bygger i højden da solpaneler kræver (vandret) areal. Vertikalt landbrug er set som et energiregnskab, det samme som at gå over åen efter vand (sollys). Læg til dét at alt udstyr skal produceres og har begrænset levetid.
Det ser (igen) ud til at ingen rigtigt har regnet på vertikalt landbrug i stor (som i global) målestok, og forudsætningen med at vi bare har "grøn energi til rådighed er absurd, når man tænker på, at vi her 35 år efter at IPCC blev dannet kun er oppe på at få under 2% af vores globale energiforbrug fra vind og sol. Over 80% af vores energiforbrug kommer stadig fra fossil energi, og selv uden solpaneler og lamper mm. bruger vi 1/3 af al den energi vi bruger på at 7-8 milliarder mennesker kan få noget at spise.
Regnestykket er mere komplekst end beskrevet, men vertikalt landbrug er ikke løsningen på vores kommende fødevareproblemer, med mindre man får absurde mængder energi til rådighed via et mirakel.
"Mirakel: begivenhed eller hændelse som kan tilskrives en guddommelig magt eller overnaturlige kræfter"
Jesper Johannsen
Iden de fleste forlader kommentarsporet, vil de nok gerne se din dokumentation for, at din 10/50 fordeling for indkomst og CO2- forbrug også gælder i Danmark.
Du lyder jo "ret sikker på sagen", så hvor svært kan det være at forstå, at du skylder en henvisning.
@Mogens Kjær
Der var engang en klog mand, som lærte mig at når man "vinder", så skal man ikke tvære "sejren" for meget ud i hovedet på den som ikke "vandt".
@ Morten Balling, Rasmus Kristiansen, Torben Kjær Andersen og Niels-Simon Larsen.
Jeg er enige i jeres synspunkter, men kunne i ikke vente med at fremføre/støtte dem, til der er nogen, der hhv. har vundet eller tabt.
Jeg har ganske enkelt ikke ”vundet” noget som helst før Peter Johannsen fortæller, om han kan har dokumentation eller ej for sine synspunkter. Hvis jeg ikke får ham til at forstå, at han må kunne dokumentere sine udsagn når han bliver bedt om det, så vil han ganske som han plejer, bare gentage dem í nogle af de næste kommentarspor.
Det er en almindelig anvendt ”trolle”-teknik i kommentarspor, hvor der dagligt kommer en ny artikel. Så kan den seriøse kommentator endnu engang starte forfra med at få redt trådene ud. Den slags gider jeg ganske enkelt ikke spilde min tid på, så derfor min hårde tone overfor Jesper Johannsen.
Mogens Kjær: Kommentering er en vanskelig sport, og sådan tror jeg, alle har det. I stedet for at forsøge at presse et svar igennem, må du lige afgøre, hvad du har at tabe eller vinde. Dit pis har været i kog i flere omgange, og hvad ville du opnå? Det der 10/50-halløj har jeg glemt, hvad går ud på, og var det mere end en strid om kejserens skæg?
Du kan jo også bare sige til dig selv, at vedkommende er for dum, og så gå videre. Det tror jeg nok, at vi andre også gør af og til. Videre!
Misforstå venligst ikke næstsidste linje.
@Anders Bentsen
Prøv at læse hvad KPMG skriver her om Nordic Harvest og vertikalt landbrug:
https://kpmg.com/dk/en/home/services/case-stories/nordic-harvest.html
"Vertical farming reduces CO2 emissions from agriculture and secures Denmark’s food supply in a future with extreme climate."
Jepski. Så er Bob din onkel, eller hvad?
Det er ikke korrekt. Hvis du bygger et væksthus i en by, så fylder det ganske rigtigt ikke så meget areal som en mark, men med mindre man har "free" strøm til rådighed skal den komme fra f.eks. solpaneler, som fylder minimum fire gange så meget areal som marken for at levere samme energi til planten som hvis man blot bruger sollyset selv.
Solpaneler fungerer ikke godt hvis de monteres vertikalt. Sollyset skal helst ramme panelet så tæt på vinkelret som muligt, og når Solen står lavt absorberes meget af lyset alligevel i atmosfæren.
Hvis man derimod bygger et væksthus i Tåstrup og får strøm fra f.eks. Avedøreværket, så brænder værket typisk træ ("biomasse"). Træet skal gro et sted, hvor det via fotosyntese kan binde energi, som så frigives ved forbrænding. I princippet kunne man bygge et kilometer højt væksthus, og 28 kraftvætker, men selvom det arealmæssigt fyldte mindre, skal der stadig energi til planterne. Sollys har i den sammenhæng 100% effektivitet, mens alle andre metoder betyder at man taber/mister energi undervejs i processen.
Man kunne forestille sig steder i Verden, hvor man f.eks. har vandkraft i overskud, og kunne bygge væksthuse der, men ligesom atomkraft alene ikke kan løse vores energiproblem, så kan vertikalt landbrug ikke brødføde bare Danmark, med mindre vi importerer store mængder energi. Hvis man ville effektivisere ville det være langt smartere at spise meget mindre kød, men bacon og hakket ko lader til at være mere vanedannende end smøger. Og så er der jo kugler i lortet som man siger :)
Hm. Jeg skriver bare kort. Vores publikum service “organer” har en opgave i at informere om klimakrisen. Jeg synes ar der er en overvægt i bolig- mad- og rejseprogrammet, som umiddelbart aftegner vores høje CO2 udledninger, forureninger med kemikalier og i natur og krop.