Ariz kan godt huske første gang, han tænkte, at alt det, han oplevede derhjemme, ikke var normalt.
Han var på besøg hos sin klassekammerat Lucas, der boede længere nede ad gaden. De to drenge sad og hyggede sig ved bordet, da Lucas kom til at spilde et glas vand. Lucas’ far kom over til dem. Nu går det galt, forberedte Ariz sig på. Det plejede det at gøre derhjemme. Hvorfor løber du ikke, Lucas, eller gemmer dig, tænkte Ariz.
Men der skete ikke noget. Det går nok, sagde Lucas’ far. Det var trods alt kun spildt vand. Ariz’ hoved kørte rundt. Var det, fordi han var der, at der ikke skete hans kammerat noget? Havde det været Ariz, der havde spildt et glas vand på den måde hjemme hos sig selv, havde det fået helt anderledes konsekvenser.
Ariz var nemlig vant til at blive slået og havde været det i lang tid, fortæller han. Alt var en anledning til at blive slået og sat på plads. Tabte legoklodser, en andenplads i stedet for førsteplads eller ét minut over hans sengetid. Selv den ordblindhed, han i tredje klasse blev diagnosticeret med, skulle bankes ud af ham, fortæller han.
Nogen bliver ikke anbragt selvom de burde. Andre bliver det selvom de ikke burde.
@Alvin Jensen
Og sådan er der så meget?
@jens christian jacobsen
Desværre kan du ikke bare sige sådan. Begge dele er systematisk og klart ulovligt, men systemet staffer ikke sig selv og derfor forsætter det.
11 underretninger er da ikke så galt... (ironi kan forekomme).
Jeg har personligt kendskab til et barn, hvor er lå 32 - to og tredive!!! - underretninger til en af landets største kommuner (vi snakker altså ikke hverken Brønderslev eller Tønder).
Underretninger fra nærmeste familie, læge, skole, sundhedsplejerske, SFO (hvor barnet i timevis kunne stå uden for hegnet og se længselsfuldt ind - men der var "ikke råd" til en plads), og andre.
Der manglede dog underretninger fra naboer. De turde ikke. Var bange for hævn.
Underretninger om vold, skyderi, narkohandel, misbrug, et barn, der tiggede mad hos naboer, fordi køleskabet derhjemme var tomt, etc...
Forældrene, etnisk danske gennem generationer, fik tilbud om et kommunalt "kursus i forældreskab", men fik sig snoet ud, for "det var alligevel ikke absolut nødvendigt".
Og det blev konstateret, at de simpelthen bare blev væk.
Godt nok ærgerligt...
Katastrofen blev først taget alvorligt og afværget kort efter flytning til en mindre kommune, da pedellen i boligselskabet opdagede, at barnet, gennembanket, med hårtotter revet af, var blevet låst inde i et tremme-pulterrum i flere dage.
Da jeg sammen med en politibetjent var med barnet i lejligheden for at hente nogle personlige ting, blev der samarbejdet MEGET om at finde gemte tyvekoster, hælervarer, narko mm: "for jeg er nødt til at være sikker på, de bliver sat MEGET lang tid i fængsel!..."
Det er mellem 10 og 20 år siden.
Ikke fra 1800-tallet.
Tilføjelse:
Og jo.
Barnet blev anbragt.