Dobbelt husførelse
Læsetid: 4 min.

Brød reglerne i boligsag: Alex Vanopslagh skal nu betale al støtte tilbage

Alex Vanopslagh slipper ikke med de 30.000 kroner, han allerede har betalt tilbage til Folketinget. Ifølge Struer Kommune var det uberettiget, at partiformanden havde adresse i en lejlighed i byen fra 2020 til 2022
»Jeg er glad for, at den sag nu er ude af verden. Det er godt, at der er afklaring og klarhed,« siger LA-formand Alex Vanopslagh om afgørelsen.

»Jeg er glad for, at den sag nu er ude af verden. Det er godt, at der er afklaring og klarhed,« siger LA-formand Alex Vanopslagh om afgørelsen.

Mathias Svold

Indland
4. marts 2023
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Nu er det afgjort: Alex Vanopslagh brød reglerne, da han registrerede adresse i Struer. Sådan lyder den endelige afgørelse fra Struer Kommune.

Det oplyser partiformanden for Liberal Alliance til Information. Med adressen i Struer fik han uberettiget stillet en gratis lejlighed i København til rådighed af Folketinget.

»Det er endt sådan, at Struer Kommune vurderede, at jeg har været forkert bopælsregistreret i den periode, hvor jeg boede i Struer,« siger Alex Vanopslagh.

Tidligere har Vanopslagh betalt et års uberettiget støtte på 30.000 kroner tilbage, fordi Folketingets administration vurderede, at han havde brudt Folketingets regler for de gratis lejligheder og den dobbelte husførelse. Det skete, efter at Information i efteråret 2022 kunne fortælle, at Alex Vanopslagh havde flyttet sin adresse fra København til en lejlighed i Struer og derfor havde fået stillet den gratis folketingsbolig til rådighed.

Det nye er, at Struer Kommune har afgjort, at Alex Vanopslagh i hele perioden fra 2020 til 2022 uberettiget havde adresse i Struer. LA-lederen oplyser, at han har videregivet afgørelsen til Folketingets Administration, som på den baggrund har pålagt ham at tilbagebetale de tilskud, som han har modtaget til dobbelt husførelse.

»Og det gør jeg så,« siger han. »Jeg er glad for, at den sag nu er ude af verden. Det er godt, at der er afklaring og klarhed.«

Afgørelsen fra Struer Kommune og Folketingets krav om tilbagebetaling kommer ikke bag på de juridiske eksperter, der flere gange har vurderet Alex Vanopslaghs boligsag.

»Reglerne er jo ikke uklare,« siger Bente Hagelund, der er jurist med ekspertise i offentlig ret og tidligere rektor ved Folkeuniversitetet.

Også Jørgen Albæk Jensen, professor emeritus i forvaltningsret fra Aarhus Universitet, mener, at afgørelsen giver mening.

»Hvis han ikke har boet der, så er han ikke berettiget til at modtage det tilskud, og så må han betale tilbage,« siger Jørgen Albæk Jensen.

Har haft stor økonomisk fordel

Folketingets støtte til dobbelt husførelse er på lidt over 30.000 kroner skattefrit om året. Fordi Alex Vanopslagh tidligere har betalt 30.000 kroner tilbage for året 2021 mangler han nu at betale den uberettigede støtte for sidste halvdel af 2020 og for 2022 frem til september, hvor han opsagde sin gratis lejlighed.

Bente Hagelund mener, det er et udestående spørgsmål, at Alex Vanopslagh er sluppet for at betale husleje i København i den periode fra april 2020 til september 2022, hvor han uberettiget havde en gratis lejlighed stillet til rådighed:

»Han har haft en gratis folketingslejlighed, og hvis han havde overholdt reglerne, skulle han have betalt husleje, så der er en økonomisk fordel. Nu betaler han de 30.000 kroner årligt tilbage, men det er en meget større fordel, han har fået ved at have en gratis bopæl i over to år. Det er jo pænt mange penge,« siger juristen.

»Folketinget må jo betale omkostninger for de lejligheder, de stiller til rådighed, så det er til at finde ud af. Det burde man strengt taget også betale tilbage, så det ikke kun er de 30.000 om året, men også noget, der svarer til den gevinst, han har haft ved ikke at betale husleje.«

Da Information i sin tid afslørede sagen, erkendte LA-formanden at have brudt reglerne for, hvor meget man må bruge Folketingets medlemsbolig. Men dertil kom, at flere juridiske eksperter over for Information vurderede, at han havde opholdt sig så lidt i lejligheden i Struer, at det var i strid med CPR-loven

Læste ikke aftale

Alex Vanopslagh har afvist, at der var tale om en proformalejlighed med det formål at få stillet en gratis bolig til rådighed i København og dertil få et årligt tilskud for dobbelt husførelse. Han havde efter eget udsagn opholdt sig i Struer 60-80 dage om året i forbindelse med samværet med sin søn.

De naboer, som Information talte med, hævdede dog aldrig at have set Alex Vanopslagh i eller ved opgangen. Og kritikken af partilederen blev kun værre, da Information kunne fortælle, at alle folketingsmedlemmer ved overdragelsen af en medlemsbolig får udleveret en husorden med regler for brug af Folketingets lejligheder.

Af husordenen fremgår det tydeligt, at brugen af folketingsboliger er betinget af, at medlemmet »opretholder sin eksisterende normale bolig og folkeregisteradresse«, og at benyttelsen af den gratis medlembolig er »mindre end 180 dage om året«.

To betingelser, som Alex Vanopslagh altså ikke har overholdt. Ved boligoverdragelsen skriver folketingsmedlemmerne sågar under på en tre sider lang brugsaftale, hvori de erklærer, at de »opretholder en fast bopæl«.

Ikke desto mindre har Alex Vanopslagh flere gange hævdet at have været uvidende om reglerne. I et interview med Information udtalte LA-lederen, at han »aldrig« har læst reglerne, selv om han årligt har underskrevet en erklæring om, at han overholder dem.

Den forklaring fejer Bente Hagelund af bordet.

»De regler er helt klare, både for CPR-registrering og for, hvornår man kan få tilskud til dobbelt husførelse i Folketinget. Selvfølgelig bør alle mennesker sætte sig ind i, hvilke regler der gælder, men specielt synes jeg, at folketingsmedlemmer, som lovgiver, og som bør foregå alle andre med et godt eksempel, ikke bare kan tillade sig at sige, at de ikke forstod reglerne eller ikke læste dem. Det er moralsk forkert, ud over at det også er juridisk forkert,« siger Bente Hagelund.

»Han har ikke overholdt reglerne. Han har fået en lejlighed stillet gratis til rådighed på et forkert grundlag. Han er selv ansvarlig, for han har selv skrevet under på de papirer. Hvis han syntes, de var svære at forstå, så kunne han jo have spurgt, enten i Folketingets Administration eller nogle andre. Så han er selv ude om det.«

Efter afsløringerne af boligsagen indledte både København og Struer Kommune undersøgelser af sagen. Københavns undersøgelse blev afsluttet i november 2022.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jesper Johannsen

"Nu er det afgjort: Alex Vanopslagh brød reglerne"

Nej. Alex Vanopslagh har begået social bedrageri.

Jørn Ulsing, Christian Skoubye, Peter Wulff, Arne Albatros Olsen, Rasmus Kristiansen, Morten Hansen, Eva Schwanenflügel, Eric Philipp, uffe hellum, Kenneth Jacobsen, Britta Hansen, Anders Reinholdt, Issa Chaaban, Kjeld Pedersen, Jes Thomsen, Carsten Sperling, John Scheibelein, Gitte Loeyche, David Zennaro, Sonja Rosdahl, Flemming Sørensen, P.G. Olsen, Achim K. Holzmüller, Kenn Thomsen, Ingrid Olsen, erik pedersen, Frederik Schwane, Morten Wieth, Jens Garde, Tina Peirano, Mads Madsen, Kim Houmøller, Jørgen Tryggestad, Lars Jørgensen, Erik Nielsen, Estermarie Mandelquist, jens christian jacobsen, Per Kortegaard, Bjørn Pedersen, Jeanette Jensen, Frank Wilhelmsen, Dorte Sørensen, Dylan Storm, Holger Nielsen, Marianne Jespersen, Susanne Kaspersen, Kim Morten Nissen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Kim Morten Nissen

Vi skal jo huske på, at han jo ikke snyder med andres penge.
Han er jo en del af eliten, så det er jo hans penge når det kommer til stykker...... ;-p

David Zennaro, Holger Nielsen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

Hos Liberal Alliance er mottoet: "Det klarer jeg", og det betyder: Det får jeg andre (her de danske skatteydere) til at punge ud for.

Espen Bøgh, Eva Schwanenflügel, uffe hellum, Carsten Sperling, John Scheibelein, Susanne Kaspersen, David Zennaro, Holger Nielsen og Dylan Storm anbefalede denne kommentar
Jesper Johannsen

Socialt bedrageri til over 400.000 kr. inkl. gratis tiltusket husleje, som helt sikkert har æret hele formålet med opsætningen. Skattefrit vel at mærke. Det svare til 4 års kontanthjælp for en etnisk (det skal jo desværre med) efter skat for en enlig på 30 år+.

Så det er absolut ikke småpenge der er til randet ulovligt af vores skattekroner. Det er en formue.

Alex Vanopslagh bør gå af som forman for Liberal alliance og forlade folketinget.

Jørn Ulsing, William Kern, Peter Wulff, Lars Jørgensen, Eva Schwanenflügel, uffe hellum, erik jensen, Britta Hansen, John Scheibelein, Susanne Kaspersen, David Zennaro, Steen K Petersen, Ingrid Olsen, erik pedersen, Frederik Schwane, Mads Madsen, jens christian jacobsen og Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
Jesper Johannsen

For han så yderligere problemer med det?

Nej.

Retfærdighed i den "moderne" retsstat Danmark er forbeholdt dem som har råd eller dem, som samfundet mener betyder noget.

Som Donald Trump sagde det, så kunne han gå ud foran Trump Tower i New York og skyde en tilfældig forbi passerende uden at miste en eneste stemme.

Før var vi i Danmark med en retsstat for alle. Det er vi ikke mere. Når for kun dem, som råber højt og som har råd til at betale ret - Også selv om de har uret. Det er næsten det værste.

William Kern, Arne Albatros Olsen, Rasmus Kristiansen, Lars Jørgensen, Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel, Britta Hansen, Inger Pedersen, Issa Chaaban, Carsten Sperling, Susanne Kaspersen, Gitte Loeyche, Kim Morten Nissen, Steen K Petersen, erik pedersen, Holger Nielsen, jens christian jacobsen, Bjørn Pedersen og Jeanette Jensen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Hvis vandopslaget hævder han har opholdt sig de krævede 60-80 dage om året på adressen og naboer hævder noget andet, og hvis han ikke har læst reglerne for tildeling af støtte - hvordan kan Struer og Københavns koimmune så 'henlægge' sagen? Skal manden ikke sigtes for bedrageri?

William Kern, Peter Wulff, Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel, Britta Hansen, John Scheibelein, Susanne Kaspersen, David Zennaro, Steen K Petersen, P.G. Olsen, erik pedersen, Jens Garde, Tina Peirano, Holger Nielsen og Lars Jørgensen anbefalede denne kommentar

Enig i foranstående kritiske kommentarer. Vanopslagh må efter det oplyste i Informations udmærkede artikler antages forsætligt at have brudt reglerne eller bevidst have holdt sig i uvidenhed om dem. Det burde vel have en strafferetlig konsekvens, - evt. efter at folketinget har ophævet hans immunitet jf. grundlovens § 57. Så tak til Information også for denne artikel med interview med Bente Hagelund.

Jørn Ulsing, Peter Wulff, Rasmus Kristiansen, Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel, Else Mortensen, Britta Hansen, Lise Lotte Rahbek, Tina Peirano, Erik Nielsen, John Scheibelein, Susanne Kaspersen, Henning Kjær, Steen K Petersen, Margit Hansen, Ole Olesen, Ingrid Olsen, erik pedersen og Morten Wieth anbefalede denne kommentar
Morten Bo Johansen

I næste meningsmåling stiger LA sikkert til 15% ...

jens christian jacobsen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Susanne Kaspersen, Frederik Schwane, Kim Morten Nissen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Flemming Jensen

Nej AV den sag er ikke ude af verden, den vil blive husket.

Arne Albatros Olsen, Britta Hansen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Knud Chr. Pedersen

Nasserøv. Er det ikke det udtryk, som ultraliberalisterne bruger om en person, der har omgået reglerne for modtagelse af offentlige ydelser?

Jørn Ulsing, William Kern, jens christian jacobsen, Morten Hansen, Eva Schwanenflügel, erik jensen, erik pedersen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Inger Pedersen

jens christian jacobsen
04. marts, 2023 - 07:01

Hverken Struer eller Københavns kommune kan anmelde til politiet eller gøre nogen krav gældende.
Fordi: Det er ikke dem, der er blevet snydt - de har ikke udbetalt pengene.

Det er Folketinget, der står for både folketingslejlighed og betaling for dobbelt husførelse.
Struer kommune skulle alene undersøge forholdene om tilstedeværelse i lejligheden der.

Det bliver så rigtig spændende at se, om Folketinget har lyst til at forfølge flere "sager", eller om de nøjes med at sukke dybt efter tidligere Støjberg, mink, FE og Messerschmidt...

Jesper Johannsen

En forsmag på det "moderne" liberale Danmark, hvor en selvudnævnt elite føler sig hævet over resten af befolkningen.

Kun nogen skal tro de er noget. Resten de må så... Thjaaa.

Jesper Johannsen

Hvis jeg melder adresse til folkeregisteret uden at bo der, men for at min samlever kan få kontanthjælp som enligforsøger, så er det socialt bedrageri og bliver politianmeldt af kommunen. Kommunerne har stort set alle de seneste år oprette kontrolgrupper, hvis eneste opgave det er at opspore den form for social bedrageri. Men den slags banaliteter glæder tilsyneladende kun dem som befinder sig på C holdet. De overflødige.

Som den nu sygemeldte formand for Venstre, Forsvarsminister, samt søn af tidligere formand for Venstre og Udenrigsminister, Jacob Ellemann-Jensen sagde det før han meldte sig syg: Hvis man ikke synes 250 kr. er mange penge, så tjener man for meget.

Gad vist, hvad Alex mener om 250 kr.?

Liberalister som den tidligere britiske premierminister Margaret Thatcher er citeret for, at “problemet med socialisme er, at man i sidste ende løber tør for andre folks penge”. Er Alex Vanopslagh mon i virkeligheden en skabs socialist? Han tager det i hvert fald forbløffende let med "andre folks penge". Klaus Hjort Frederiksen fra Venstre, ham der er anklaget for landsforræderi, havde et skilt stående på sit skrivebord som finansminister "Hvor skal pengene komme fra". Og så var der Venstres valgkampagne i 2015, hvor bybusser i København kørte rundt med fuldside reklamer med "451.212 kr. om året - Det kan et ægtepar med tre børn nu få i samlede offentlige ydelser. For fremtiden skal det betale sig at arbejde" uden at nævne, at en stor del af pengene får ALLE ægtepar med tre børn i offentlige ydelse. Men så lød det jo ikke af noget. Venstre har indført "moderne" new-speak i Danmark.

Jørn Ulsing, William Kern, Rasmus Kristiansen, Inger Pedersen, Mads Madsen, Eva Schwanenflügel, Else Mortensen, Jens Garde og uffe hellum anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Reglerne er helt anderledes rigide, når det drejer sig om almindelige borgere, også dem der 'tager ansvar', og for eksempel hjælper ukrainske flygtninge.

Den 72-årige pensionist Jørn Christiansen kontaktede Viborg Kommune, hvor han bor, da han havde plads og råd til at huse en flygtning, og her kom han i kontakt med den 55-årige Inna Morenets, der var flygtet fra Ukraine, som 25. maj 2022 flyttede ind hos ham.

Opholdstilladelse udstedt efter særloven kræver, at flygtningen har en adresse for at få et gult sygesikringskort.

Jørn Christiansen konsulterede derfor kommunen, og dengang lød det, at det på ingen måde ville skabe problemer for ham selv at huse en flygtning eller at betale for hendes udgifter.

"Tværtimod var de glade for min hjælp, da de selv kæmpede med pladsproblemer til de ukrainske flygtninge i kommunen, siger han."

Jørn Christiansen troede derfor ikke sine egne ører, da han blev ringet op af en medarbejder hos Udbetaling Danmark.

"De havde konstateret, at han ikke længere boede alene, og derfor var han ikke længere berettiget til at modtage pension som enlig, men i stedet som samlever. Ikke nok med, at han stod til at miste næsten 3800 kroner før skat hver måned, så risikerede han også at skulle tilbagebetale en del af sin pension fra det seneste år.

- Jeg var målløs, chokeret, vred og fortvivlet på samme tid. Vi har det jo godt i Danmark, og jeg følte, at det var min pligt at hjælpe, men nu står jeg tilbage med en følelse af, at det er et grotesk system, siger Jørn Christiansen til TV 2."

Jørn Christiansen blev vred. Han havde ingen forståelse for deres beslutning, som han fandt dybt uretfærdig.

Derfor klagede han med det samme over beslutningen, og tirsdag fik han så en ny afgørelse tilsendt i sin e-Boks.

Her stod der:
"Vi har på den baggrund vurderet, at der alene er tale om et kortvarigt og midlertidigt ophold. Du får derfor fortsat beregnet din pension som enlig."

Men Udbetaling Danmark forventede, at opholdet alene forventedes at vare cirka 12 måneder fra 25. maj sidste år. Men det er en absurd beslutning, for hvem ved, hvor længe krigen kommer til at vare, siger Jørn Christiansen.

"Bliver hun længere, vil de fortsat ændre min pension til samlevende i stedet for enlig, og jeg kan stadig risikere at skulle tilbagebetale et større beløb. Det kan simpelthen ikke være rigtigt."

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2023-02-23-pensionist-frygter-at-miste-ov...

Her har kommunen altså rådgivet forkert, sådan som loven er idag.
Og Udbetaling Danmark mener, at en pensionist ikke længere er enlig, når vedkommende huser en flygtning, og aflaster kommunen.

Sådan er det for altruistiske mennesker i dagens Danmark.

Men for vellønnede politikere, der skummer fløden, og samtidig skriger og råber om alle de sociale bedragere, der skal kontrolleres og straffes hårdt, er der ikke de store konsekvenser.

Jørn Ulsing, William Kern, Jesper Johannsen, Ebbe Overbye, Rasmus Kristiansen, Mads Troest, Carsten Munk, jens peter hansen, Hans Larsen, Knud Chr. Pedersen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

@Inge Pedersen
Så vidt jeg ved, kan en kommune rejse et civilt søgsmål mod en person, som er mistænkt forat obvetræde bestemmelser om folkeregisteradresse, helårsbeboielse mv. Ellers skal politiet rejse sigtelse hvis de har mistanke om overtrædelse af straffelovgivningen. Er bedrageri ikke en strafferetlig overtrædelse?

Jo, bedrageri er naturligvis omfattet af straffelovens kapitel om berigelsesforbrydelser. Strafferammen er almindeligvis op til 1 år og 6 mdr. fængsel. Om det er en skærpende omstændighed at der blev underskrevet urigtige erklæringer om bopælsforhold, må afgøres af retten.

Hvis sagen da kommer for retten. Det afhænger af, om anklagemyndigheden rejser tiltale. Og det gør den vel kun, hvis nogen politianmelder misdæderen. I princippet kan alle og enhver anmelde formodede strafbare forhold til politiet. Man behøver ikke have en retlig interesse. Mon nogen gør det?

Jørn Ulsing, Rasmus Kristiansen, jens christian jacobsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar