For en måned siden fik Mikkel Olesen nok. Han havde netop læst om Klimarådets underkendelse for tredje år i træk af regeringens indsats for at nå de danske klimamål og hørt klimaminister Lars Aagaard (M) kommentere det med, at ministeren følte »inde i hjertet«, at målene nok skulle blive nået.
»At en minister argumenterede med følelser fremfor fakta provokerede mig voldsomt. Jeg tænkte, at jeg måtte gøre et eller andet for at skabe større opmærksomhed og en bedre samtale om vores overforbrug og belastning af klimaet,« fortæller Mikkel Olesen.
Han er 42 år, uddannet tømrer og ingeniør, far til tre piger og har indtil marts arbejdet med bæredygtigt byggeri i en arkitektvirksomhed i Aarhus.
»Vi kan hver især gå rundt og klappe hinanden på skulderen over helt små ting, vi gør. Små skridt er gode, især hvis de var blevet taget for 30-50 år siden, men nu skal der mere til.«
Tak - endnu engang
… har lige fået den læst op. Stærkt.
Kan den læses af alle?
Ville være et godt opråb at sende ud til FB venner, der ikke tror at det hjælper at gøre noget.
Skønne, spildte kræfter. Den slags folkelige moralske oprustninger giver personlig tilfredsstillelse for deltagerne men batter stort set intet i det nationale emissionsregnskab. Vejen går over politiske beslutninger og stemmer til de grønne partier.
Men hvem er de?
Ja, hvem er de, @Jens Christian Jacobsen?
Det er vel for st kalde dem frem, at ‘folkelige moralske oprustninger’ - som din egen kommentar her på tråden - giver mening?
Jo flere mennesker der skal deles om en kage, desto mindre stykker til hver. Det er et logisk faktum.
Så hvis man betragter jorden som en kage, og antallet af mennesker, der bare stiger og stiger, så vil dagen idag betyde et mindre stykke af jorden til hver, end i går, og et endnu mindre stykke imorgen.
Og sagen er den, at vi har ikke teknologien til at fremstille energi (gøre kagen større) uden at det har negative konsekvenser. Som den Saudi Arabiske energiminister sagde for kort tid siden, så vil vi mennesker om 50 år stadig være dybt afhængig af fossile brændstoffer.
Derfor fremrykkes dagen for årets “Break Even” hele tiden. Til næste år 2024, falder dagen endnu tidligere end i år.
Så vi kan skælde ud på hinanden i Danmark, og Greta Thunberg kan mene at vi i Vesten har ødelagt hendes liv, fordi vi bruger for mange ressourcer.
Men sagen er den, at sålænge vi ikke lever på en planet med ubegrænsede ressourcer, og vores liv er med den teknologi vi nu engang har, så er antallet af mennesker her på jorden, den væsentligste trussel mod os selv.
@JN
Selvfølgelig er ressourcerne begrænsede, men vi kender ikke kagens størrelse endnu - den er formodentlig meget større end vi gør os forestillinger om - så derfor er øvelsen her meningsløs. I princippet er det eneste vi forbruger de fossile brændsler, og dem er der til langt over hundrede år endnu.
@BB
Min kommentar er skrevet i artiklens kontekst, at danmarks biokapacitet eksisterer. Hvis man accepterer begrebet “biokapacitet” i artiklen, så er kagens størrelse absolut, dvs. en fast størrelse.
Jeg skal ikke kloge mig på om det giver mening at tale om biokapacitet, som absolut, men hvis det er rigtigt, så mener jeg at antallet af mennesker her på jorden, i år 2023, langt har overskredet det bæredygtige.
Vi er simpelthen blevet for mange mennesker her på jorden. Og der er ikke noget quick fix, som kan afhjælpe konsekvenser heraf.
@JN
Hvordan defineres "Danmarks biokapacitet" (og begrebet bæredygtig) ? - jeg er ikke Inf abonnent.
Jeg godtager ikke påstanden om at kloden er overbefolket. Under 15 procent af landarealet er i intensiv brug og omkring 40 procent er "natur", så resten er noget midt imellem. Der er stadig god plads og befolkningstallet vil stoppe stigningen af naturlige årsager.
@Eivind Larsen
Gid det var så vel. Ad hoc folkelighed der fra tid til anden samles omkring ét emne anden har været forsøgt i årevis. Jeg har selv været en af de troende - og hårdt arbejdende for sagen/-erne.
Men det hjælper ikke i det lange løb. Miljøødelæggelsen kan ikke klares med havremælk og vega-mad. Der skal politik til.
Men det kan jo være at du denne gang får ret. Hvor lang tid skal vi så vente før havremælken slår igennem på CO2-regnskabet?
Bjarne Bisballe, 28. marts, 2023 - 14:01
"I princippet er det eneste vi forbruger de fossile brændsler, og dem er der til langt over hundrede år endnu."
Fosfor er der heller ikke for meget af mere. Ifølge vurderingerne til mellem 50 og 100 år. I modsætning til fossile brændstoffer kan fosfater godt nok genbruges, men det er jo ikke bare noget, man lige graver op. Og uden fosfor er der intet liv.
@Jens Christian Jacobsen
Fundamentalt har du fuldstændig ret: Det er sandt grønne partiers totale omlægning af vores vækstbesatte politik, der nu kaldes på.
Fosfor er der masser af, blot ikke i den nemt tilgængelige form - deraf bekymringen