dobbelt husførelse
Læsetid: 4 min.

Folketingets Præsidium vil nu drøfte Alex Vanopslaghs boligsag

Folketinget vil drøfte sagen om Alex Vanopslaghs uberettigede bolig, oplyser Folketingets formand, Søren Gade. Ekspert forklarer, at det er vigtigt for tilliden, at systemet reagerer hurtigt, effektivt og håndfast
»Det handler ikke om Vanopslaghs sag. Det handler om, at systemet skal vise, at det virker,« siger tillidsforsker Morten Frederiksen om Folketingets Præsidium, der skal drøfte Vanopslaghs boligsag.

»Det handler ikke om Vanopslaghs sag. Det handler om, at systemet skal vise, at det virker,« siger tillidsforsker Morten Frederiksen om Folketingets Præsidium, der skal drøfte Vanopslaghs boligsag.

MADS CLAUS RASMUSSEN

Indland
17. marts 2023
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Folketingets Præsidium vil drøfte partileder Alex Vanopslaghs (LA) boligsag, oplyser Folketingets formand, Søren Gade (V), ifølge TV 2 torsdag eftermiddag.

»Præsidiet vil drøfte sagen snarest muligt, og jeg har bedt administrationen om en fremstilling af sagens fakta,« skriver Søren Gade i en pressemeddelelse.

»Vi vil naturligvis tage udgangspunkt i tidligere lignende sager.«

Udmeldingen kommer, efter at Peder Hvelplund (EL) med opbakning fra Alternativet i et brev til præsidiet bad om, at Folketingets jurister blev sat til at undersøge, om Folketinget bør politianmelde sagen. Det blev i første omgang afvist af Søren Gade.

Sagen er allerede blevet politianmeldt af en borger.

Alex Vanopslagh kommenterede torsdag eftermiddag politianmeldelsen over for TV 2. Her udtalte partilederen, at han »skal ikke være hævet over loven«.

»Det er ikke mig, der bestemmer, hvad konsekvensen skal være,« sagde Vanopslagh ifølge TV 2.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jesper Johannsen

Her kan du læse, hvordan det gik en kvinde, som begik socialt bedrageri for 51.284 kr.. Foruden at betale tilbage blev hun idømt et halvt års betinget fængsel. Vores ven Alex har samlet uberettiget unddraget statskassen ca. 360.000 kr..

https://avisendanmark.dk/danmark/kontrolgruppen-opdagede-bedrageri-kvind...

Så skal vores ven ind at ruske? Eller melder han sig bare syg med stress et halvt års tid med fuld løn som formand og folketingsmedlem til alt er glemt?

-

60.000 danskere søgte om Julehjælp til Julen 2022 for at deres børn kunne få en Jul.

Hvor mon Alex holdt Jul. Han har jo en del lejligheder at vælge imellem landet over. Man kan jo blive helt forvirret, når man i sådan en situation skal opgive sin adresse.

Hans Larsen, Sonja Rosdahl, Bernt Theilsgaard, Finn Jakobsen, Eva Schwanenflügel, Flemming Sørensen, Marianne Rosenkvist , Susanne Kaspersen, Morten Bo Johansen, Kim Jensen, David Zennaro, John S. Hansen, Holger Nielsen, Gunilla Kurdahl, Estermarie Mandelquist, Bjarne Andersen, Jørgen Tryggestad og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Jesper Johannsen

Glemte lide kvindens unddragelse på 51.284 kr. er før SKAT. Alex's 360,000 kr. er efter SKAT. Eller kald det skattefrit.

Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, Marianne Rosenkvist og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Finn Jakobsen

AV's held er velsagtens, at hans tilfælde/sag ikke sorterer under de sociale myndigheder, for så var der næppe nogen vej udenom at modtage en straf for bedrageri.
Og selvfølgelig, mener jeg, skal folk, der bedrager sig til offentlige midler, behandles kriminalitetsmæssigt ens, hvad enten det er det sociale system, Folketinget, kommunen eller staten, der udsættes for bedrageriet.
Tag dig sammen, Søren Gade, og sørg for at dine kolleger skal stå til ansvar for deres lovbrud som alle andre borgere i dette land.

Hans Larsen, Bernt Theilsgaard, Eva Schwanenflügel, Peter Meyling, Flemming Sørensen, Susanne Kaspersen, Ole Olesen, Kim Jensen, David Zennaro, Morten Højbjerg Sørensen, Holger Nielsen, Thomas Vestergaard, Jørgen Tryggestad og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Bjarne Overmark

Mon formanden for Liberal Alliance og Folketingets Præsidium fremover mener at der skal ske frifindelse, bare borgeren påstår ikke at forstå, hvad der står i breve jf nedennævnte konklusion i dom fra Østre Landsret fra 2017? Kan der stilles de samme krav til et folketingsmedlem, som til en dagpengemodtager? Eller skal straffelovens § 289 a tilføjes en bestemmelse om, at den ikke gælder liberale medlemmer af Folketinget?

“T, født 1983, var tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 289 a ved i en periode på ca. 8 måneder at have undladt at oplyse om deltidsarbejde og herved fået udbetalt ca. 79.000 kr. for meget i dagpenge. T forklarede, at hun havde svært ved at forstå breve, hun modtog. Hun fik derfor 3F til at hjælpe sig med at udfylde ledighedserklæringer og dagkort mv. 3F i følge hendes forklaring havde bekræftet over for hende, at man kunne arbejde 10 timer pr. uge uden at oplyse om det. Byrettens flertal fandt det ikke bevist, at T havde haft forsæt til at afgive urigtige oplysninger og frifandt hende. Landsretten tilsidesatte T's forklaring om 3F's oplysninger til hende som utroværdig og fandt det bevist, at T var klar over, at hun havde pligt til at oplyse om alt arbejde i perioden, da dette havde betydning for beregning af dagpenge. Landsretten fandt derfor T skyldig og fastsatte straffen til fængsel i 4 måneder, der blev gjort betinget med vilkår blandt andet om psykiatrisk behandling.”

uffe hellum, Finn Jakobsen, Eva Schwanenflügel, Inge ambrosius, Marianne Rosenkvist , Ole Olesen, David Zennaro, Ib Gram-Jensen, Holger Nielsen, Bjarne Andersen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Finn Jakobsen

Men en mand som AV, må man antage, er i stand til at læse det, han skriver under på.
Han havde bare ikke gjort det, ifølge hans egen forklaring.
Pinligt ud over alle grænser, at der sidder en mand i Folketinget, som ikke gider læse, hvad han skriver under på. Til gengæld hører man, at han var vældig fix på Tiktok. Vorherre bevares, hvor dybt kan vi synke.

Hans Larsen, Sonja Rosdahl, olivier goulin, Eva Schwanenflügel, Flemming Sørensen, David Zennaro, Rasmus Kristiansen, Morten Højbjerg Sørensen, Holger Nielsen, Bjarne Andersen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Jesper Johannsen

Folketinget og partierne er meget tilbageholdende med at udtale sig. De tør ikke. Alle henviser til andre. Gad vist, hvor mange andre lignende sager der mon findes, som kan have karakter af socialt bedrageri? Det kan hurtigt gå hen og blive en slags dagligdags vane uden omtanke uretmæssigt at modtage lettjente penge i sådan et miljø.

- Måske har Alex bare fulgt en at stiltiende rutine.

Moralen i det danske samfund er ikke, hvad den var før i tiden, hvor du kunne stole på et ord var et ord og et håndslag et håndslag du kunne stole på. sådan her jeg oplevet tiden før Danmark blev "moderne" efter Den-Lille-Svindlers list.

Carsten Bjerre, Inger Pedersen, Holger Nielsen og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

@ Jesper Johannsen

Tilbageholdende med at udtale sig?

Det er en meget høflig eller komisk underdrivelse. Der er trods alt tale om mennesker, som har gjort sin levevej ved at have en mening om alt, nærmest uanset om de har viden om et emne eller ej. Og her hvor emnet er de regler som de selv formelt er underlagt på daglig basis og som derfor mindst nogle af dem burde kende ret godt, så er der lige pludselig ingen som har en mening om hvad der skal ske, når reglerne er overtrådt. Alle undtagen nogle få folketingsmedlemmer fra EL og ALT kører ren laissez faire som om de regner med at boligsagen kan sendes i glemslen, hvis bare de ignorerer den længe nok. Prøv lige at se hvad DR's journalister fik ud af sin jagt på en holdning fra politikerne...
https://www.dr.dk/nyheder/politik/efter-kritik-ikke-politianmelde-vanops...

olivier goulin, Finn Jakobsen, Eva Schwanenflügel, Inger Pedersen, Ole Olesen, David Zennaro og Rasmus Kristiansen anbefalede denne kommentar

de kender sikkert flere som er i sammen situation, altså snyder på vægten, derfor vil de bare gerne at sagen går væk så hurtigt som muligt

Carsten Bjerre, Eva Schwanenflügel, Jan S. Jensen, Marianne Rosenkvist og Rasmus Kristiansen anbefalede denne kommentar
Jan S. Jensen

Man kan vel kun opfordre Folketingets Præsidium om at tage en tur ud i virkeligheden på et social kontor i en kommune, hvor Folketingets lovgivning og regler bliver implementeret.

Og det er jo bare de regler I forventer, at vi andre skal leve under.

Der er også andre regler end boligregler, hvor vi lige har set stor forskel på hvad der møder Jer og hvad der møder os. F.eks. i forhold til sygdom. Og ja I har et andet job, men i forhold til nå vi har sagt nej tak til jer, og I skal forlade Folketinget. Hvor mange goder skal I så have, nå man lige skæver over til hvad vi får!

William Kern, Finn Jakobsen, Eva Schwanenflügel, David Zennaro og Rasmus Kristiansen anbefalede denne kommentar
Christian Bechmann

Både Henriette Kjær og Simon Kollerup (og til dels Tanja Larsson) har været fanget i lignende sag (og dette er bare dem, der er blevet belyst). Der er næppe nogen der vil agere anderledes denne gang, for det åbner for de gamle sager og spørgsmål om forskelsbehandling.
Så hellere "se fremad" og ændre procedurerne til næste gang.

Morten Bo Johansen

@Christian Bechmann

Både Henriette Kjær og Simon Kollerup (og til dels Tanja Larsson) har været fanget i lignende sag (og dette er bare dem, der er blevet belyst). Der er næppe nogen der vil agere anderledes denne gang, for det åbner for de gamle sager og spørgsmål om forskelsbehandling.
Så hellere "se fremad" og ændre procedurerne til næste gang.

Jeg forstår ikke, hvad du mener med "procedurerne"? Men uanset hvad, så vil dit problem med forskelsbehandling jo bestå, hvis den misdæder, der følger efter Vanopslagh, bliver retsforfulgt for det samme, som vedkommendes forgængere gik fri for, også selv om det sker som følge af ændrede "procedurer". Det her handler først jo og sidst om loven og om vores alles påståede lighed i forhold til loven. Derfor skal Vanopslagh have samme behandling som den enlige mor, der snyder med boligstøtten. Punktum.

Eva Schwanenflügel, Ole Olesen, Peter Meyling og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Peter Meyling

Der er desværre en kedelig tendens til, at folketingspolitikere holder hånden over hinanden når der er tale om lovbrud.
Det er faktisk ret pinligt at se på.

Per Christensen, Finn Jakobsen, Eva Schwanenflügel, Ole Olesen, Carsten Munk og Brian W. Andersen anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

@ Peter Meyling

Jeg har lyst til at være enig, men egentlig syntes jeg at det er en mere kedelig tendens at så mange af os bliver ved med at stemme på de politikere, der bryder love og regler for så at holde hånden over hinanden, så de undgår de konsekvenser vi som almindelige borgere ville møde for samme og tilsvarende forseelser. Vi har tydeligvis de politikere vi kollektivt fortjener og dette er pinligt.

William Kern, Per Christensen, Eva Schwanenflügel, Ole Olesen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Christian Bechmann

@Morten Bo Johansen
Indtil videre har "proceduren" været, at folketingsmedlemmer betaler tilbage. Hvis præsidiet melder ud, at man fremadrettet vil politianmelde denne type sager (såfremt folketingsmedlemmets immunitet ophæves), så gør man det fremadrettet. Så er der trukket en streg i sandet. Det er nok ikke første gang i historien, at man har sagt "det var noget møg tidligere, og i fremtiden går slår vi hårdt ned".
Hvis man vælger at politianmelde Ales Vanopslagh, hvor langt tilbage skal vi så gå og politianmelde, for det er jo samme ulovlighed?

Finn Jakobsen

@ C Bechmann: man skal politianmelde bagud så langt det er muligt i forhold til forældelsesfrister for strafforfølgelse. Det er helt uantageligt at gøre folketingsmedlemmer ansvarsfri for bedrageri med offentlige midler.
Folketinget må gøre hvad der er muligt for at undgå, at tilliden til retssamfundet eroderes af nepotisme - so er det Folketingets præsidium gør sig skyldig i ved at undlade anmeldelse.
AV har jo ikke kun snydt Folketinget. Han har også snydt alle andre offentlige instanser ved at registrere en falsk folkeregisteradresse. Så det er altså ikke kun en gang, manden har skrevet under på noget, der ikke passede. Det er meget klart, jeg husker det selv i forbindelse med flytning, at man kun må have folkeregisteradresse på på en adresse, der passer med virkeligheden.
Ikke kun et sted, men flere, har AV gjort sig skyldig i ulovligheder. Det kan en valgt politiker ikke slippe godt fra i et retssamfund.

Morten Bo Johansen

@Christian Bechmann
Hvis man vælger at politianmelde Ales Vanopslagh, hvor langt tilbage skal vi så gå og politianmelde, for det er jo samme ulovlighed?

Det er jo det samme som at sige, at fordi vi har truffet forkerte beslutninger tidligere, så må vi hellere gøre det igen, for ellers er det forskelsbehandling ... For de andres vedkommende er sagerne for i øvrigt forældede, så derfor bliver der i praksis ikke tale om "forskelsbehandling". Derfor kan man lige så godt trække stregen i sandet her.