Embedsmænd bliver udsat for et politisk pres, der udfordrer dem på fagligheden.
Det konkluderer det såkaldte Dybvad-udvalg i deres undersøgelse, hvor de har stillet tusindvis af embedsmænd en række spørgsmål om, hvordan de oplever arbejdspres, politisk pres og forholdet til de klassiske embedsmandspligter om lovlighed og sandhed.
Men selve undersøgelsen er både i sit design og anbefalinger meget fokuseret på, hvad der sker i toppen af embedsapparatet, mens udfordringerne og løsningerne for de menige embedsfolk, der oplever at blive udfordret på fagligheden, ikke får meget opmærksomhed.
Det mener Carina Saxlund Bischoff, der er lektor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet og har forsket i det politiske pres på embedsmænd.
»Det er en stor udfordring i undersøgelsen, at den er så ledelsesfokuseret. Men det er måske ikke så underligt, når man ser på sammensætningen af udvalget,« siger lektoren, der understreger, at hun overordnet finder undersøgelsen god og grundig.
"Ministeren skal holde sig inden for loven, men er i sin gode ret til at lave fagligt dårlige løsninger," svarer Trangbæk og svarer dermed overhovedet ikke: For det handler ikke om ministerens ret til at sætte det politisk først, men derimod om problemet i som embedsmand at skulle bevare fagligheden, når det sker. Det , Trangbæk egentlig udtrykker, er, at alt må vige for politikken. Det er en annullering af embedsmandsdyderne.
Man kan altid ønske sig, at et udvalg undersøger 'Hele verden'.
Men hvis der skal komme noget fornuftigt ud af arbejdet, skal rammen, opgaven være præcis. Og så kan man jo altid nedsætte et andet udvalg, med en anden opgave at undersøge.
Lad mørkelygten lyse.