»De har slet ikke nævnt klimaet endnu,« skriver Caroline Bessermann i sin blå notesbog klokken 15:40. »Klimabevægelsen« står der med store bogstaver på omslaget af den.
Danske Banks generalforsamling har været i gang siden klokken 15. Der er blevet snakket om kundetilfredshedsundersøgelser, Better Bank-strategiens kommende opfølger og de økonomiske efterdønninger af The Estonia Matter. Det er, hvad hvidvaskskandalen i Danske Banks estiske filial konsekvent bliver omtalt som af banken selv – The Estonia Matter.
Det er ikke det, klimaaktivist Caroline Bessermann, der er kandidat til bestyrelsen, venter på. Hun venter på, at Danske Bank vil omtale bankens grønne omstilling.
Men i de første 43 minutter af generalforsamlingen er klima en by i det Rusland, som Carsten Egeriis tilskriver som en del af forklaringen på et udfordrende 2022. Et år, der endte med bankens første underskud i 30 år.
Den 46-årige administrerende direktør står foran et slideshow af billeder, der skifter, alt efter hvad han taler om. Der bliver vist billeder af facaden på Danske Banks hovedkontor på Holmens Kanal, når det handler om kundetilfredshed.
Den danske Bank bør ved først givne lejlighed blive eksproprieret.
Så god og vigtig en reportage!
Nej, heldigvis er en generalforsamling i en virksomhed ikke en klimakonference.
Hver gang det bliver tydeligt, at sammenspisthed, excluderende holdninger og selvovervurdering hører til ledende gruppers DNA gribes jeg af tung sørgmodighed.
Det fremgår andet steds, at Danske Banks investeringer er ansvarlig for næsten samme udledning af CO2 som Danmark.
Flere og flere oplever Danske Bank som ureglementeret med blandt anvendelse af inkassofirma, der i samarbejde med Danske Bank arbejder ulovligt.
Vi skal også være bevidste om problemer med hvidvask, der har affødt en afgift til USA på 15,3 mia. kroner, der bliver til ca. 2.500 kroner til hver dansker.
Danske Bank, som vi engang troede var en del af det offentlige, men det viser sig blot at være en grisk privatejet virksomhed, der endda ser ud til at modarbejde de danske demokratiske beslutninger.
Udleder næsten lige så meget CO2 som det samlede Danmark: Danske Bank lægger sorte klimatal frem
Banken lover at halvere CO2-aftryk, efter kritik af sorte investeringer og "greenwashing".
Det er lidt en øjenåbner, lyder det fra Danske Bank. (Foto: © Andrew Kelly, Ritzau Scanpix)
Af
Klaus Buster Jensen
I går kl. 22:31
Begrebet "sorte penge" kan måske gå hen og få en ny betydning.
Danske Bank har så mange lån og investeringer i olieselskaber og andre koncerner med store CO2-udslip, at bankens klimaaftryk er lige så stort som hele det danske samfund.
Det fremgår af en ny rapport, som Danske Bank selv har udarbejdet.
Ifølge rapporten svarer bankens lån og investeringer til, at Danske Bank er ansvarlig for udslip af 41 millioner ton CO2. Det er næsten samme omfang som hele det danske samfunds udledninger. Det danske klimaregnskab inklusiv blandt andet landbruget, industrien og alle danske husholdninger udleder årlig 45 millioner ton CO2.
- Det er lidt en øjenåbner, siger Kristin Parello-Plesner, der er chef for bæredygtighed i Danske bank.
- Det klimaaftryk viser netop, at vi er en stor aktør i den nordiske økonomi, understreger hun.
Langt hovedparten af udslippet er ikke direkte fra bankens filialer eller hovedkontor. Stort set hele klimaaftrykket kommer fra de selskaber, som Danske Bank har lånt penge og investeret i, der i mange tilfælde har store CO2-udslip.
Og det er Danske Banks andel i de selskaber - og dermed bankens andel i deres udslip - som kan Danske Bank nu har kortlagt og opsat mål for at nedbringe.
Det er samtidig udledninger, der ikke fremgår af det danske klimaregnskab, fordi det især er internationale selskaber som olieselskaberne Shell, Chevron og Equinor.
'Meget, meget ambitiøst'
I rapporten fremlægger Danske Bank en plan for at nedbringe udslippet.
- Vi vil halvere de 41 millioner ton CO2 frem mod 2030. Og det er en meget, meget ambitiøs målsætning, understreger Kristin Parello-Plesner.
Nu vil banken gå i dialog med kunderne, der har lånt penge i Danske Bank, og rådgive dem om mulighederne i at nedbringe deres udledninger af klimaskadelige drivhusgasser.
- Gudskelov kan se vi, at der er mange både store og små kunder, der er lige så ambitiøse. Mange har mål og vil den her "net zero" økonomi, siger hun, med henvisning til målet om at blive CO2-neutral inden 2050.
Kristin Parello-Plesner, chef for bæredygtighed i Danske Bank (© DR)
Samtidig vil Danske Bank presse de selskaber, som Danske Bank investerer i, så de nedbringer deres udslip.
Hvad vil I gøre, hvis de virksomheder, I har lån og investeringer i, ikke lever op til Paris aftalen og ikke nedbringer deres CO2 udslip?
- Konkret tager vi dialogen og stiller nogle konkrete krav, gerne sammen med andre ligesindede investorer. Og så vil vi følge op på, at man også i de her selskaber har en fornuftig tilgang til at bidrage til Parisaftalens mål.
- Og så er det klart, at hvis vi kan se, at der ikke er nogen mulighed for reel omstilling eller nogen lydhørhed på den lange bane, så er vi også parat til at trække os, siger Kristin Parello-Plesner.
Kritik af 'greenwashing'
Rapporten udkommmer ti dage efter, Danske Bank blev kritiseret for "greenwashing" og for at modarbejde Parisaftalens klimamål.
På sin hjemmeside reklamerer Danske Bank med, at de vil "integrere bæredygtighed i alt, hvad vi gør".
Læs også: Danske Bank lover, de vil være bæredygtige - men investerer milliarder i sorte olieselskaber
Men DR har dokumenteret, at Danmarks største bank har 8,4 milliarder kroner investeret i olieselskaber, der fortsætter med at lede efter nye oliekilder. Og at Danske Bank i flere tilfælde har stemt imod klimaforslag på generalforsamlingerne i de olieselskaber, hvor de har investeret flest penge i.
I Equinor stemte Danske Bank imod en række klimaforslag på selskabets generalforsamling. Et af forslagene vil skærpe Equinors klimamål, så de fremover omfatter alle udledninger fra selskabet, og ikke kun en mindre del. Som det er påkrævet ifølge Parisaftalen.
Kan I blive ved med at stemme for klimamål i de her virksomheder, hvis de ikke indeholder alle virksomhedens udledninger?
- Jeg tror, den større effekt er at tage den her dialog. Og bede virksomhederne udvikle det her område. Som jeg ved, er det noget, man ser på i de her selskaber, også fordi hele feltet bevæger sig ind i den her retning.
Klima-aftryk
Danske Bank: 41 mio ton CO2
Danmark: 45 mio ton CO2
• Selvom det danske klimaregnskab og Danske Banks er i samme størrelsesorden, kan det ikke sammenlignes en til en.
• Danske Banks udledninger gælder både direkte og i et vist omfang også indirekte udledninger i de selskaber de investerer i og yder lån.
• Det danske nationale klimaregnskab medtager kun direkte udledninger fra dansk jord. Udledninger fra importerede varer og søfarten er blandt andet ikke medtaget.
Danske Banks største investering på området er 1,6 milliarder kroner i netop Equinor. Det norske selskab står blandt andet bag planer om at etablere kontroversielle olieboringer i Wisting-feltet. Det står til at blive verdens nordligste olieboring og ligger i Arktis.
Hvis Equinor gennemfører den her endelig investering i Wisting, vil I så frasælge jeres aktier?
- Vi vil bruge vores aktive ejerskab og tage en dialog om, at vi ikke mener, det lever op til Parisaftalen. Så der vil vi presse hårdt på i den anden retning. Og det er præcis det, vi kan, når vi er investeret i en selskab. Hvis vi trækker os ud af selskabet, kan vi ikke trække dem i nogen som helst retning.
Men er der ikke en grænse, for hvor meget I vil snakke? Hvis Equinor gennemfører det her Wisting-projekt, kan I så fortsætte med at investere i dem?
- Der er selvfølgelig en grænse. Og hvis vi oplever, at der slet ikke er en lydhørhed, over for de krav, vi stiller, så vil der også være et tidspunkt, hvor vores tålmodighed er brugt op, afslutter Danske Banks chef for bæredygtighed.
Ynkeligt, hvor er de i den bestyrelse da godt nok sølle. Tænk at være så meget under lavmålet, at ændre antallet på bestyrelsen, for at undgå, at der kommer en med andre meninger i bestyrelsen. Og så kan de komme med alverdens fine og dyre ord, men nogle tøsedrenge (sikkert ikke et politisk korrekt ord) ud over alle grænser er de.
Jeg går ud fra, at bestyrelsen vil være opmærksom på, hvad chefen for Finanstilsynets kontor for tilsyn udtaler til JP 16. marts;: “Det er imidlertid vigtigt, at selskaberne samtidig har et skarpt øje for lovgivningens krav om at kunne styre sine finansielle risici og om at sikre pensionskunderne det bedst mulige afkast”