dobbelt husførelse
Læsetid: 6 min.

Jurister om LA-formands boligsag: Alex Vanopslagh bør efterforskes for bedrageri

Alex Vanopslaghs boligsag er så påfaldende, at den bør efterforskes af politiet. Det siger flere jurister, som vurderer, at LA-formanden kan have begået noget strafbart. Vanopslagh selv betragter sagen som afsluttet
Boligøkonomisk Videncenter estimerer, at den gratis folketingslejlighed, som LA-formand Alex Vanopslagh boede i 29 måneder, ville kunne lejes ud for cirka 10.000 kroner om måneden. Det svarer til cirka 290.000 kroner i sparet husleje.

Boligøkonomisk Videncenter estimerer, at den gratis folketingslejlighed, som LA-formand Alex Vanopslagh boede i 29 måneder, ville kunne lejes ud for cirka 10.000 kroner om måneden. Det svarer til cirka 290.000 kroner i sparet husleje.

Asger Ladefoged

Indland
14. marts 2023
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Det er ikke nok, at Alex Vanopslagh tilbagebetaler det tilskud til dobbelt husførelse på 30.000 kroner om året, som LA-lederen har fået, mens han uberettiget havde adresse i Struer.

Partilederen bør også efterforskes for bedrageri. Sådan lyder vurderingen fra fire juridiske eksperter.

»Min vurdering er, at politiet bør få mulighed for at efterforske sagen. Og så må anklagemyndigheden efterfølgende tage stilling til, om der skal rejses en tiltale,« siger Lotte Helms, der forsker i straffe- og kriminalret ved Syddansk Universitet og er tidligere anklagerfuldmægtig ved Bornholms Politi.

»Med de her beløb og med den adfærd er der mange ting, som peger på, at der har været et forsæt til unddragelse. Derfor er det en god idé at vurdere, om der er tale om bedrageri,« siger hun.

Også juraprofessor Sten Schaumburg-Müller fra Syddansk Universitet vurderer, at LA-formandens boligsag bør undersøges nærmere.

»Min umiddelbare vurdering er, at det her er en sag, der bør efterforskes af politiet. Der er så meget, der peger på, at der kan være foregået noget strafbart.«

Professor emeritus i strafferet Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet erklærer sig enig og udtaler: »Det er forståeligt, at nogen undrer sig, hvis der ikke indledes en politiefterforskning.«

I efteråret kunne Information fortælle, at Alex Vanopslagh havde flyttet sin adresse fra København til en lejlighed i Struer og derfor havde fået stillet en gratis lejlighed i København til rådighed af Folketinget.

Først måtte LA-lederen tilbagebetale ét års uberettiget støtte på 30.000 kroner for dobbelt husførelse. Siden har Struer Kommune ifølge Alex Vanopslagh afgjort, at han i perioden fra 2020 til 2022 brød CPR-loven ved at have sin adresse registreret i Struer. Information har ikke set afgørelsen, men ifølge Alex Vanopslagh har kommunen konkluderet, at han i alt har opholdt sig 156,5 dage i Struer.

På den baggrund har Folketingets Administration pålagt ham at tilbagebetale samtlige tilskud, som han har modtaget til dobbelt husførelse.

Støtten til dobbelt husførelse er dog ikke Alex Vanopslaghs største gevinst. Den største økonomiske fordel er derimod den husleje i København, som han er sluppet for at betale i perioden fra 2020 til 2022, hvor han uberettiget havde en gratis lejlighed stillet til rådighed.

Boligøkonomisk Videncenter estimerer over for Information, at den pågældende lejlighed ville kunne lejes ud for cirka 10.000 kroner om måneden. Eftersom Alex Vanopslagh uberettiget rådede over folketingslejligheden i 29 måneder, svarer det til cirka 290.000 kroner i sparet husleje.

Aldrig læst reglerne

Alex Vanopslagh har flere gange hævdet, at han hverken kendte lovgivningen eller Folketingets regler, og at han derfor ikke var opmærksom på, at han overtrådte dem. Men som Information tidligere har beskrevet, blev LA-formanden flere gange gjort opmærksom på de mulige problemer.

Blandt andet får alle folketingsmedlemmer ved overdragelsen af en medlemsbolig udleveret en husorden med regler for brug af Folketingets lejligheder. Af husordenen fremgår det, at brugen af folketingsboliger er betinget af, at medlemmet »opretholder sin eksisterende normale bolig og folkeregisteradresse«, og at benyttelsen af den gratis medlemsbolig er »mindre end 180 dage om året«.

To forhold, som Alex Vanopslagh ikke har overholdt, da han efter eget udsagn har opholdt sig »et sted mellem 60-80 dage om året« i Struer. Ved boligoverdragelsen skriver folketingsmedlemmerne desuden under på en tre sider lang brugsaftale, hvori de erklærer, at de »opretholder en fast bopæl«.

LA-lederen har imidlertid i et interview med Information udtalt, at han »aldrig« har læst reglerne, selv om han årligt har underskrevet en erklæring om, at han overholder dem.

»Jeg har underskrevet en erklæring om at overholde nogle regler, men jeg har ikke læst reglerne,« sagde han.

Ud over husordenen og brugsaftalen har Liberal Alliances daværende pressechef, Anne Kirstine Cramon, fortalt, at hun personligt advarede Alex Vanopslagh om boligsagen. Det gjorde hun, da hun for to år siden hjalp partilederen med at flytte fra hans daværende lejlighed i Vanløse til den nye folketingslejlighed.

»Jeg kan jo godt regne ud, at når du flytter fra Vanløse til en folketingslejlighed i det indre København og også flytter din folkeregisteradresse hjem til dine forældre i Jylland, så er det nok i strid med de gældende regler,« har hun sagt til B.T.

Ifølge Sten Schaumburg-Müller forekommer det »underligt«, at LA-formanden registrerer sin adresse til Struer og efterfølgende flytter direkte fra Vanløse til den gratis folketingslejlighed. 

»Hvis der er et profileret medlem af Folketinget, som man med rette kan mistænke for at have begået noget strafbart, så bør det da undersøges,« siger han.

Uanset advarsler har flere jurister vurderet, at Alex Vanopslagh ikke kan undskylde sig med at have været uvidende. Og den vurdering er Lotte Helms enig i:

»Han (Vanopslagh, red.) siger flere gange, at han ikke vidste det, og at han ikke har sat sig ind i reglerne. Men altså: At man ikke kender loven, gør ikke, at man går straffri, hvis man bryder den.«

Hun understreger, at en efterforskning vil kræve, at nogen indgiver en politianmeldelse af Alex Vanopslagh. Men ud fra sagens oplysninger kalder hun partilederens adfærd for »påfaldende«.

»Den adfærd, han har, kan som udgangspunkt vise et forsæt. Det vil være ordentligt, at politiet vurderer, om der er noget at komme efter. Det kan man umiddelbart tænke ud fra de sparsomme informationer, der er fremme,« siger Lotte Helms.

’Moralsk og juridisk forkert’

Bente Hagelund, der er jurist med ekspertise i offentlig ret, og som er tidligere rektor ved Folkeuniversitetet, mener heller ikke, at sagen bør være slut.

»Vanopslagh har ved enten at misinformere eller ved ikke at sætte sig ind i reglerne uberettiget modtaget værdier for langt mere end de 30.000 kroner årligt, som han har tilbagebetalt,« siger hun.

Bente Hagelund henviser særligt til straffelovens paragraf 289a om socialt bedrageri. Af paragraffen fremgår det, at den, der »giver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger« for at få »udbetaling eller tilbagebetaling af tilskud eller støtte fra danske myndigheder« kan straffes »med bøde eller fængsel indtil et år og seks måneder«.

Bente Hagelund er i tvivl om, hvorvidt det i en straffesag vil kunne bevises, at partilederen havde forsæt – altså til hensigt at begå bedrageri. Men under alle omstændigheder mener hun, at Alex Vanopslagh bør tilbagebetale mere end det tilskud til dobbelt husførelse, som han har modtaget.

»Alex Vanopslagh og for så vidt også Folketingets Administration burde anerkende, at sagen ikke er afsluttet med tilbagebetaling af 30.000 kroner om året, og at der burde laves en aftale om dette med Folketingets Administration.«

Alex Vanopslagh har afvist, at der var tale om en proformalejlighed med det formål at få stillet en gratis bolig til rådighed i København og dertil få et årligt tilskud for dobbelt husførelse. Han havde efter eget udsagn opholdt sig i Struer 60-80 dage om året i forbindelse med samværet med sin søn.

Allerede før kommunens afgørelse vurderede flere juridiske eksperter over for Information, at LA-formanden havde opholdt sig så lidt i lejligheden i Struer, at det var i strid med CPR-loven. Og blandt andre Bente Hagelund har affejet partilederens forklaringer om at have været uvidende:

»De regler er helt klare, både for CPR-registrering og for, hvornår man kan få tilskud til dobbelt husførelse i Folketinget. Selvfølgelig bør alle mennesker sætte sig ind i, hvilke regler der gælder, men specielt synes jeg, at folketingsmedlemmer, som lovgiver, og som bør foregå alle andre med et godt eksempel, ikke bare kan tillade sig at sige, at de ikke forstod reglerne eller ikke læste dem. Det er moralsk forkert, ud over at det også er juridisk forkert,« siger Bente Hagelund.

I en mail til Information skriver Alex Vanopslagh, at »jeg er ked af sagen, for jeg burde have haft bedre styr på reglerne«.

»Jeg har ladet det være op til Folketinget at vurdere, hvad jeg skal betale tilbage. Det har jeg nu gjort, og derfor betragter jeg sagen som afsluttet. Hvis reglerne skal ændres, er det Folketingets Administration og Præsidium, som beslutter det.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jesper Johannsen

Man kan godt undre sig Liberal Alliances hovedbestyrelse ikke har taget sagen op og fået den undersøgt for muligheder for bedrageri, når det nu er så åbenlys. Men det siger vel mere end noget andet, at det parti mener vi alle sammen er deres tagselvbord de kan betjene sig af.

Det er her værd at huske på partiet og dets indsatte er købt og betalt af milliardæren Lars Seier Christensen, som har anskaffet sig partiet for at beskytte sig og sine milliarder fra pøblen og høtyvene.

Så at hårdtarbejdende almindelige mennesker er deres tagselvbord ligger dybt i de menneskers DNA - Kun de har retten til det gode liv. Vi andre skal bare arbejde.

Sådan er Liberal Alliance.

uffe hellum, Erik Karlsen, Kjeld Hansen, Rolf Andersen, Eric Philipp, John Scheibelein, Peter Krogh, Morten Larsen, Finn Jakobsen, Ole Meyer, Lars B. Jensen, Leif Høybye, Dylan Storm, Morten Højbjerg Sørensen, Erik Nielsen, Elisabeth Tryde, Kim Morten Nissen, Flemming Jensen, Per Klüver, Mads Madsen, John S. Hansen, Peter Wulff, erik lund sørensen, David Zennaro, Carsten Munk, Gitte Loeyche, Susanne Kaspersen, Knud Chr. Pedersen, Marianne Rosenkvist , Lars Møhr Persson, Mogens Holme, Flemming Sørensen, Jes Thomsen, Marius Bredsdorff, Peter Beck-Lauritzen, Hans Larsen, Morten Wieth, Kim Houmøller, jens christian jacobsen, Estermarie Mandelquist, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, søren ploug, Mathias Petersen, Steen Bahnsen, Hans Christian Jørgensen, Holger Nielsen, René Hansen, Jeanette Jensen, Espen Bøgh, Jørgen Tryggestad og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Jan S. Jensen

Folketingets Administration ser ud til at være dem der eventuelt skal melde sagen til politiet. Hvad er deres begrundelse for at lade være?

Det er bare så typisk, at lidt under halvdelen i dette land lever under andre regler end os andre. Selvfølgelig vil de ikke gå efter ham. Men vi andre ville stå i alvorlige problemer med en sådan sag. Meget alvorlige problemer! Vi ville miste jobbet, ryge i RkI registret, afvente politiets arbejde osv.

Per Kortegaard, Kjeld Hansen, Rolf Andersen, John Scheibelein, Peter Krogh, Morten Larsen, Finn Jakobsen, Claus Nielsen, Jane Jensen, Morten Højbjerg Sørensen, Erik Nielsen, Elisabeth Tryde, Kim Morten Nissen, Mads Madsen, Annelise Mathez, erik lund sørensen, David Zennaro, Gitte Loeyche, Susanne Kaspersen, Knud Chr. Pedersen, Marianne Rosenkvist , Ole Olesen, Jes Thomsen, Peter Beck-Lauritzen, Hans Larsen, Morten Wieth, jens christian jacobsen, Estermarie Mandelquist, erik pedersen, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, Thomas Ehler, Steen Bahnsen, Hans Christian Jørgensen, Holger Nielsen, Jeanette Jensen, Jørgen Tryggestad og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Torben Kjær Andersen

Forhørte Information sig også hos de fire jurister, om de vurderede, at en eventuel efterforskning og retssag ville kunne føre til en domfældelse mod Vanopslagh?

Mads Madsen, Inger Pedersen, Peter Beck-Lauritzen og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar

Er det noget nyt i sagen eller er det bare en hetz man gerne vil holde igang? Man ikke interesseret i Lea Wermelin på trods at hun heller ikke opholder sig nok på Bornholm til at staten betaler hendes private ferierejser derover. Ville det ikke være mere rimeligt at arbejdslejlighederne i København (hvis man har adresse andetsteds) var maksimalt 2 rum og 45 m2 så de ikke er så attraktive som permanente lejligheder.

Carsten Bjerre, John Scheibelein, Peter Amstrup og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar
Jeanette Jensen

@Jakob Bonde hetz øh ? Kom igen. Mener du virkelig at det er hvad der er tale om ?
Det handler vel om at være lige for loven store såvel som små. Særligt når man ved hvor nidkære andre er i tjenesten for at komme efter selv mindre sociale bedragere.
Det er vel en opfordring til politi og anklagemyndig om at undersøge sagen om der kan rejses en tiltale - det er ikke en bagatelsag set i.f.t. socialt bedrageri.
Om lejlighederne er for store er vel i den her forbindelse ret ligegyldigt udover at man kan sige at AW alene derfor særligt burde have vidst bedre.

uffe hellum, Kjeld Hansen, Rolf Andersen, John Scheibelein, Peter Krogh, Erik Nielsen, Elisabeth Tryde, erik lund sørensen, Mads Madsen, David Zennaro, Susanne Kaspersen, Ole Olesen, Mogens Holme, Peter Beck-Lauritzen, Hans Larsen, Morten Wieth, Holger Nielsen, John Johansen, erik pedersen, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, søren ploug, Thomas Ehler, Mathias Petersen, Peter Bryde Poulsen, Steen K Petersen og Steen Bahnsen anbefalede denne kommentar
Jesper Johannsen

Rundt om i kommunerne opruster de i de løbende arbejde med socialt bedrageri. Detektiver i socialbedrageri, som holder øje med mistænkelige borgere. Udsatte borgere vel af mærke fra C holdet. Her er der uanede muligheder for at gøre registre igennem og granske privatlivet i alle afkroge for at påvise unøjagtigheder. Kontrol besøg i hjemmet for at tælle tandbørster, tøjskabe, vasketøj. Og direkte fra skærmen på kontoret kan bedrageri detektiven kontrollere elforbrug og vandforbrug, varmeforbrug og opbygge en formået bedrageri sag mod forsvarsløse udsatte borgere. Alt kan tjekkes efter digital og data fra de sociale medier køres gennem en algoritmer for at finde skyldige. En dagligdag på kommunens kontrolmedarbejder.

Hvor imod socialbedragere og skattesnydere fra A holdet kommer ingen efter. For her sker ingen bedragere. Kun for forseelser i god tro.

Per Kortegaard, uffe hellum, Rolf Andersen, John Scheibelein, Peter Krogh, Morten Larsen, Finn Jakobsen, Claus Nielsen, Ole Meyer, Leif Høybye, Ingrid Olsen, Elisabeth Tryde, Kim Morten Nissen, Per Klüver, Inger Pedersen, erik lund sørensen, David Zennaro, Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel, Knud Chr. Pedersen, Marianne Rosenkvist , Kim Jensen, Carsten Munk, Mogens Holme, Flemming Sørensen, Peter Beck-Lauritzen, Marius Bredsdorff, Hans Larsen, Bente Kølle, Rikke Petersen, Morten Wieth, Holger Nielsen, Steen K Petersen, Anna Olsen, Estermarie Mandelquist, erik pedersen, Bjarne Andersen og søren ploug anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Læg mærke til hvordan vandopslaget i den citerede mail forsøger at sno sig uden om og forbi en egentlig bedragerisag: Han mener, at han har en aftale med Folketingets Administration 'efter gældende regler', og at han har tilbagebetalt efter disse regler. Så hvis der er mere at komme efter, må reglerne laves om. Det overlader han til Folketingets Administration...
Han er smart ham vandopslag. Han ved godt, at der er mere at komme efter.
Hvem anmelder ham så for bedrageri?

John Scheibelein, Peter Krogh, Morten Larsen, erik pedersen, Ole Meyer, Elisabeth Tryde, Bjarne Andersen, Steen K Petersen, David Zennaro, Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel, Marianne Rosenkvist , Peter Beck-Lauritzen, Morten Wieth, Holger Nielsen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Vi har en tvist i min boligforening hvor undertegnede mener kommunen/forvaltningen har pligt til at anmelde bestyrelsen for bedrageri. Mange lighedspunkter, men da kommunen har tilsynet og åbenbart ikke mener love og tilsyn betyder noget kan ulovligheder foregå uden konsekvens.

Holger Nielsen, Elisabeth Tryde, Bjarne Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Mon LA vil stille lovforslag om, at man er straffri, hvis man ikke kender reglerne? Eller er det en særregel, der kun gælder deres formand?

John Hansen, Holger Nielsen, John Scheibelein, Peter Krogh, erik pedersen, Erik Nielsen, Jane Jensen, Elisabeth Tryde, Bjarne Andersen, John S. Hansen, Inger Pedersen, Mads Madsen, Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel, Mogens Holme og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Marius Bredsdorff

Det er sådan, jeg er blevet stormester i skak. Jeg starter bare hvert spil med at samle modstanderens konge op fra brættet og kyle den ad h til, mens jeg skriger "SKAKMAT! JEG HAR IKKE LÆST REGLERNE!". Så laver jeg grimasser ad min modstander, mens jeg råber "TABER! TABER!" i hovedet på dem.

Skak-unionen anerkender af en eller anden grund ikke mit stormesterskab, men jeg har erstattet alle de brikker, jeg har smidt væk, og så er den vel ikke længere?

Benjamin Hoffmann Schrøder, Holger Nielsen, Hans Larsen, John Scheibelein, erik pedersen, Finn Jakobsen, Ole Meyer, Inge ambrosius, Elisabeth Tryde, Kim Morten Nissen, John S. Hansen, Inger Pedersen, Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel, Marianne Rosenkvist og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

"Vandopslag" er ikke den eneste, der ikke kan finde ud af reglerne. Måske er det på tide at forenkle disse (uden at deregulere/liberalisere). Skal Vanopslagh "gåes efter i sømmene" er der mange andre folkevalgte (ex. Thor Petersen, "Løkke-Lars osv) og offentlige ansatte. Politiet kan efterhånden kun udskrive bøder for trafikforseelser, de større tyve-og bedragerisager forældes og tabes. Vanopslaughs "held"!

Holger Nielsen, Carsten Bjerre, John Scheibelein, erik pedersen, Bjarne Andersen, David Zennaro, Susanne Kaspersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben Kjær Andersen

Interessant og dramatiseret opgørelse af værdien af et folketingsgode: mulig tid x mulig husleje. Sættes tingets medlemmer virkelig i skat efter en sådan opgørelsesmetode?

Holger Nielsen, Carsten Bjerre og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
Marianne Rosenkvist

Det underminere borgeres tillid til systemet og demokratiet, når alle er lige, men nogen er mere lige end andre.
Få nu bare startet en sag, eller drop alle sager om socialt bedrageri.
I en retsstat slap alle være lige for loven.

Steen K Petersen, Holger Nielsen, John Scheibelein, Peter Krogh, erik pedersen, Finn Jakobsen, Erik Nielsen, Elisabeth Tryde, Bjarne Andersen, Flemming Jensen, David Zennaro, Mads Madsen, Susanne Kaspersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Tilliden til politikerne er har allerede længe været under gulvbrædderne, (eller gulvtæppet!) skal man tro meningsmålingerne.

I den nye blå bloks korte tid ved magten er det kun blevet værre.

Der gælder de facto helt andre regler for politikere, skatteunddragere, banker, byggematadorer, bolighajer, store erhvervsvirksomheder, store landbrug, elselskaber og mellemhandlere, rige arvinger og jeg skal (ikke) komme efter dig, end for dem, Jesper Johannsen kalder C-holdet.

Moral er godt, men dobbeltmoral meget bedre, ifølge vores lovgivere.

Mogens Holme, Holger Nielsen, Hans Larsen, Kim Houmøller, John Scheibelein, William Kern, erik pedersen, Ole Olesen, Erik Nielsen, Elisabeth Tryde, Kim Morten Nissen, Steen K Petersen, Inger Pedersen, erik lund sørensen, David Zennaro og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Flemming Jensen

NEJ AV fra LA, sagen er ikke afsluttet, den er først lige begyndt.

Holger Nielsen, John Scheibelein, erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Elisabeth Tryde og Kim Morten Nissen anbefalede denne kommentar
Klaus Brusgaard

Steffen Larsen, LA;
Penge er bare et middel til at kunne købe flere ting, og det er jo ikke det at kunne købe ting i sig selv, der skal gøre en glad.

Argument for at de økonomisk pressede unge ikke skal have inflationshjælp.

Poul Genefke-Thye

"Alex Vanopslagh har flere gange hævdet, at han hverken kendte lovgivningen eller Folketingets regler, og at han derfor ikke var opmærksom på, at han overtrådte dem. "

Ukendskab til loven disculperer aldrig.

Steen K Petersen, Holger Nielsen, John Scheibelein, Eva Schwanenflügel og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Kim Morten Nissen

Trist, så trist at nogle vokser op og bliver som ham, men sådan går det jo i ghettoen.

De unge kriminelle påvirkes af de voksne kriminelle, og mener derfor de er i deres gode ret til at handle som de gør.

Steen K Petersen, Mogens Holme, Holger Nielsen, Hans Larsen, John Scheibelein, Eva Schwanenflügel, Inger Pedersen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Jesper Johannsen

Mens Alex Vanopslagh uretmæssig indkasserede 360.000 kr. skattefrie skattekroner måtte 60.000 fattige familier i Danmark i december 2022 søge om julehjælp for at give deres børn en Jul overhovedet grundet den ideologi Liberal Alliance repræsenterer.

Altså... Hvor glam kan en politisk ideologi lige blive.

Peter Wulff, Mogens Holme, Holger Nielsen, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel, David Zennaro og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Jesper Johannsen

I Guds eget land er der INTET man ikke kan slippe af sted med hvis man høer til blandt de rigeste. Her kan man betale sig fra overgreb, udnyttelse, mord, krigstjeneste, nye organer. You name it. Hvem fanden har egentlig opfundet Gud?

- Er det sådanne tilstande vi skal have i Danmark?

Det er vi ellers på vej til, hvis det her fortsætter.

Som det har været omtalt i flere tidligere kommentarer, kan alle og enhver indgive anmeldelse til politiet om formodet strafbare forhold.

Der synes at gøre sig den misforståelse gældende, at kun Folketingets præsidium kan politianmelde. Det er forkert. Også f. eks.denne avis læsere eller andre kan anmelde strafbare forhold.

Holger Nielsen, Eva Schwanenflügel og John Scheibelein anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

@ William - du kan jo forsøge at anmelde! Politiet gider ikke at efterforske.

Om politiet vælger at efterforske - eller ligefrem bliver nødt til det- afhænger bl.a. af, om der indgår en anmeldelse, hvem der indgiver den og om dens indhold er svært at komme udenom.
Mest effektivt vil det være, hvis en politisk gruppering, stor eller lille, politianmelder. Det kan fx være en lokalbestyrelse for en vælgerforening.

Anmeldelsen bør indeholde en henvisning til de ekspertudtalelser, der er citeret i Inf.

Man kan i en anmeldelse nøjes med at skrive, at man anmoder politiet om at undersøge, om der foreligger et strafbart forhold.

Vanopslaug har i medierne travlt med at forklare, hvor glad (!) han er for at sagen nu er fuldt belyst. Spinreglerne foreskriver nemlig, at man altid skal bruge positive ord.

Mogens Holme, Holger Nielsen, Erik Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det er lidt slapt, at Enhedslisten nu beder Folketingets præsidium om at anmode tingets administration om at undersøge om der skal indgives politianmeldelse af det formodet strafbare forhold.

Den slags er en opgave for politiet og anklagemyndigheden

Finn Jakobsen

Man kan nu forstå, at Folketingets formand, Søren Gade, henviser til en tidligere sag, hvor Simon Kollerup blev taget i at have fået uberettiget tilskud til dobbelt husførelse mv, og slap med at betale det uberettigede modtagne beløb tilbage. Det skal tilsyneladende nu danne præcedens for AV-sagen. Hallo! Måske skulle Folketingets formand tage sig af at forsvare Folketingets agtelse i befolkningen og sørge for at ulovligheder begået af tingets medlemmer behandles ligesom ulovligheder begået af almindelige borgere. Det er under lavmålet, hvis man ikke tager sit ansvar alvorligt, og Søren Gade må i gabestokken, hvis han ikke vil sørge for en politianmeldelse.

Peter Wulff, Mogens Holme, Holger Nielsen, Erik Nielsen, Eva Schwanenflügel og William Kern anbefalede denne kommentar

Torben Kjær Andersen, der er bestemt en vigitig pointe i din bemærkning. Men uanset det er vi nødt til at se Vanopslagh-sagen i et større perspektiv.

For det handler om, at der i vores land er ved at udvikle sig en klar tendens til magtmisbrug og korruption, som ingen orker at reagere imod.

Vores folkestyre er på vej ind i en meget uheldig fase. Partierne forgylder sig selv og deres ledere og nærmeste med høje lønninger og pensioner og gruppestøtte samt taxameter tilskud efter stemmetal løber op i mere end 200 millioner kroner årligt.

Når man vader i penge, har tilskud for dobbelt husførelse , fribolig, fri transport, fri telefon og pc, skattefrit omkostningstillæg, avishold og en assistent på hver lillefinger må man i det mindste overholde loven. Hvis en politiker trods alle disse goder begår socialt bedrageri for at opnå yderligere fordele, er det ikke en lille ting, som bør forbigås i tavshed.

Egon Stich, Inger Pedersen, Torkil Forman, Mogens Holme, Holger Nielsen, Erik Nielsen, Eva Schwanenflügel og Finn Jakobsen anbefalede denne kommentar
Martin Jensen

Jeg er som medlem af LA ved at være træt af den her sag. Jeg kender ikke Alex som en der med overlæg bryder loven, men han må naturligvis stå til regnskab for sine handlinger ligesom alle mulige andre.