Podcast
Læsetid: 1 min.

Klimaaktivist: Venstrefløjen skal stille sig ud i periferien og komme med en klar protest

Dannelsen af den nye SVM-regering bør føre til, at Venstrefløjen vågner op og forstår, at de ikke kan forlade sig på Socialdemokratiet. Det siger klimaaktivist og journalist Christine Roj i femte episode af podcasten ’Venstrefløj – hvad nu?’
Dannelsen af den nye SVM-regering bør føre til, at Venstrefløjen vågner op og forstår, at de ikke kan forlade sig på Socialdemokratiet. Det siger klimaaktivist og journalist Christine Roj i femte episode af podcasten ’Venstrefløj – hvad nu?’
Indland
18. marts 2023

Efter at Socialdemokratiet med den nuværende flertalsregering er rykket endnu længere ind mod midten af dansk politik, er det vigtigt, at venstrefløjen udvikler et klart alternativ i periferien.

Det mener klimaaktivist og journalist Christine Roj, som har været på besøg hos Rune Lykkeberg i Informations Forsamlingshus i serien ’Venstrefløj – hvad nu?’ Her spørger vi politiske ledere, aktivister og intellektuelle, hvordan venstrefløjen kan realisere sine visioner under den socialdemokratisk-borgerlige flertalsregering.

I denne uges samtale kan du også høre sekretariatsleder for Klimabevægelsen Danmark Frederik Roland Sandby komme med sit bud på, hvordan han mener, venstrefløjen bør agere fremadrettet uden Socialdemokratiet. Han mener ikke, at venstrefløjen skal stille sig ud i periferien og protestere. Midt i klima – og biodiversitetskrisen er der ikke tid til navlepilleri for at finde sig en ny identitet. I stedet bør venstrefløjen stable et klart grønt alternativ på benene, som allerede skal udvikles og prøves af til det kommende europaparlamentsvalg næste år.

Podcasten er optaget foran et publikum i Informations Forsamlingshus, som vi kalder vores kantine ved den slags lejligheder. Du kan finde arrangementet i vores helt nye podcastkanal Informations Forsamlingshus, hvor vi løbende præsenterer optagelser fra avisens livearrangementer.

Hvis du vil opleve »Venstrefløj – hvad nu?«-serien live, kan du indløse billet på butik.information.dk.

Podcast

Informations forsamlingshus

Hør nogle af landets klareste hjerner udlægge verdens tilstand sammen med avisens journalister og redaktører i denne serie af live-arrangementer fra Informations forsamlingshus.

Seneste podcasts

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Elisabeth Tryde

Citat "Efter at Socialdemokratiet med den nuværende flertalsregering er rykket endnu længere ind mod midten af dansk politik, "

Folk vil ikke give slip på tanken om, at Socialdemokratiet er et venstreorienteret parti.

Så det eneste man kan svinge sig op til, er udtalelsen, at de er kommet tættere på midten.

Det er som om, det ikke er mentalt muligt, at forene navnet med realiteterne.

Der er ingen forskel på socialdemokraternes og Venstres forståelse af, hvilken økonomiske ideologi, der styrer nødvendighedens politik i Danmark.

De har for lang tid siden forladt midten.

Men ihukommelsen af gamle dage og ignorering af realiteten kan da stadig fiske stemmer.

Dylan Storm, Jørgen Tryggestad, Henrik Bentzen, Alvin Jensen, Klaus Holte, uffe hellum og Ole Bach anbefalede denne kommentar