Podcast
Læsetid: 1 min.

Lars Olsen: Mette Frederiksen er kommet på den anden side af klassekampen

Mette Frederiksen er ikke længere på arbejdernes side i klassekampen efter sit regeringsægteskab med den borgerlige fløj. Det siger debattør og forfatter Lars Olsen til Rune Lykkeberg i fjerde episode af podcasten ’Venstrefløj – hvad nu?’
Mette Frederiksen er ikke længere på arbejdernes side i klassekampen efter sit regeringsægteskab med den borgerlige fløj. Det siger debattør og forfatter Lars Olsen til Rune Lykkeberg i fjerde episode af podcasten ’Venstrefløj – hvad nu?’
Indland
10. marts 2023

Først var Mette Frederiksen (S) rød. Der lød hun som sig selv og som én, man godt kunne kende. Så var Mette Frederiksen grøn. Nu lød hun som en del af venstrefløjen og én, der stod op for sit regeringsgrundlag. Nu er Mette Frederiksen tilsyneladende blevet camouflagefarvet, besat af militær og uigenkendelig.

Sådan siger forfatter Lars Olsen, som har været på besøg hos Rune Lykkeberg i Informations Forsamlingshus i serien ’Venstrefløj – hvad nu?’ Her spørger vi politiske ledere, aktivister og intellektuelle, hvordan venstrefløjen kan realisere sine visioner under den socialdemokratisk-borgerlige flertalsregering.

Lars Olsen har over de seneste 25 år som forfatter og journalist været med til at dokumentere, hvordan klassesamfundet i Danmark stadigt er en realitet – senest som medforfatter til bogen Rige børn leger bedst. Lars Olsen kender Mette Frederiksen indgående, og blev i den forrige regeringsperiode inviteret til Marienborg for at fortælle om, hvordan man skulle forstå klassesamfundet i dag.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Lasse Glavind

Så er spørgsmålet jo, om det er Mette Frederiksen, der er en kamæleon, eller om det er Lars Olsens tidligere analyser af Mette Frederiksens standpunkt(er), der har været fejlagtige og vildledende. Få i dette land har vel forsvaret Frederiksen og hendes ideologiske "ægthed" mere end netop Olsen, samtidig med at uligheden bare steg og steg. Lad os nu se, om ikke Olsen nok skal finde lyspunkter "og klare socialdemokratiske aftryk" i SVM-regeringens fremtidige regimente. Jeg sætter gerne en kasse arbejderristiske discountøl på højkant - det kommer til at ske inden næste valg.

Mathias Petersen, Elisabeth Tryde, Ole Olesen, Ole Jensen, Jørgen Tryggestad, Torben Kjær Andersen, Ebbe Overbye og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Men for at være lidt positiv , så er det da glædeligt, at selv Lars Olsen kan komme i tvivl om MF.

Elisabeth Tryde, Torben Kjær Andersen og ingemaje lange anbefalede denne kommentar
Torben Kjær Andersen

Olsens langmodighed mod Frederiksen kan måske til dels undskyldes med, at han nok ikke har været lønmodtager i hverken beskæftigelses-, justits- eller statsministeriet mens Frederiksen udfoldede sin efter sigende noget særprægede version af arbejdsmiljø..

Både Ove K. Pedersen (Konkurrencestaten), Claus Friisberg (Dansk demokrati og politik 1973-2015) samt Søren Kolstad (Reformernes årti) og Søren Kolstrup (Forandringens årti) har jo påvist, hvordan nyliberalismen blev indført i Danmark under Socialdemokratiets og de Radikales samarbejde i 90erne. Og det grundlag har ingen socialdemokratisk regering siden rokket. Så det er vel ganske naturligt at 3 ærke-nyliberalistiske partier nu har dannet regering.

Elisabeth Tryde, Anders Reinholdt, Torben Kjær Andersen og David Zennaro anbefalede denne kommentar