Om få dage vil social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fremlægge et forslag om en ændring af adoptionsloven, som ifølge Institut for Menneskerettigheder kan »bringe Danmark på kant med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention« og »resultere i konkrete sager, hvor barnets og forældrenes ret til familieliv krænkes« – i hvert fald hvis lovteksten ikke er ændret i forhold til de forslag, som den tidligere socialminister Astrid Krag (S) fremlagde i begyndelsen af oktober 2022, som bortfaldt på grund af folketingsvalget i november.
Ændringen af adoptionsloven vil muliggøre, at myndighederne fremover under »helt ekstraordinære omstændigheder«, som det hedder, kan træffe beslutning om at bortadoptere et barn, allerede inden barnet er kommet til verden. I dag skal barnet være mindst tre måneder gammelt, før Ankestyrelsen kan beslutte en bortadoption uden forældrenes samtykke.
Bemærkning til - "Forud for en adoption vil der altid være foretaget en børnefaglig undersøgelse. I den kan der indgå en psykologisk vurdering af forældrenes kompetencer til at imødekomme barnets behov, ofte ved en såkaldt forældrekompetenceundersøgelse, som foretages af en autoriseret psykolog og indgår i den samlede, helhedsorienterede vurdering af barnets og familiens situation. Det samlede grundlag for at indstille til en adoption bliver så først vurderet af kommunens børn- og ungeudvalg, dernæst af Ankestyrelsen, og endelig af domstolene, hvis sagen bliver indbragt for dem. Derfor bliver grundlaget reelt prøvet tre gange." -
Men udover at forældrekompetencekravet er løst udformet så er gruppen af forældre vel ikke dem der får sagen bragt til en ankesag og domstolsprøvelse for slet ikke at tale om en afprøvning i Strasbourg.. Der må være en bedre måde med hjælp til både børn og forældre end denne tvangsadoption.
Hvad med mere støtte og vejledning til forældrene, flere børnesagkyndige til at tage afgørelsen så vurderingen ses med flere øjne, osv.....
Jeg anerkender, at der kan være et behov. Jeg tror ikke på, at børn altid har det bedst hos deres biologiske forældre. Tværtimod er det barnets tarv, der skal bringes i centrum og den skal ikke ofres på et helligt alter af naturgivne principper.
Min bekymring er snarere om de medarbejdere, der skal afgøre behovet, har de (menneskelige) kompetencer til at håndtere disse sager objektivt og sagligt.
"Information har forelagt kritikken for Pernille Rosenkrantz-Theil. Hun er enig i, at adoption uden samtykke er »det mest indgribende værktøj, vi har, når det kommer til at beskytte børn«, skriver hun i en mail."
Alt, hvad regeringen gør, er sikkert 'i den bedste mening'. Jeg er bange for regeringen.
Dorte Sørensen
"Hvad med mere støtte og vejledning til forældrene, flere børnesagkyndige til at tage afgørelsen så vurderingen ses med flere øjne, osv....."
Ja.
Men det KOSTER!
Derfor tvangsadoption...
'Til barnets bedste' bør altid være det bærende princip i sager om bortadoption. Sådanne sager er iflg. Højesteret og Mennesketettighedsdomstolen altid en individuel afgørelse. I sager der går forældrenes ønsker imod, kan barnets ret til sin familie ske gennem besøg eller aftalt samvær med denne efter bortadoption, jf forældreansvarslovens paragraf 20a.
Samfundet skal naturligvis have ret til tvangsfjernelse og bortadoption jf. Informations artikler for et par dage siden om unge, der havde ønsket, at samfundet havde tvangsfjernet dem, da de var helt små. Men berøringsangst og frygt for reaktioner fra den Hellige Familieinstitutions forsvarere havde afholdt sagsbehandlerne fra dette.
Med de fejlrater der er set hidtil og mangel på kendskab til lovgivningen general i kommunerne er det er meget dum ide. Jeg tror i virkeligheden at det er et spareprojekt der stider mod ALT. Det handler om penge, og ære som altid. De rige for i pose og sæk og de fattige mister deres børn.
Den her debat er jo i bund og grund blot en videreførelse af et hundredårigt spørgsmål herhjemme: Skal ”dårlige forældre” have lov til at få børn, og hvad kan man gøre for at forhindre dem i at videreføre deres dårlige egenskaber til kommende generationer?
Begrundelserne for at forhindre den slags dårskab har ændret sig siden 1920’erne. Dengang mente man, at man bedst tjente fremtidens og samfundets vel ved at umuliggøre deres evne til at forplante sig ved at sterilisere ”uegnede” mænd og kvinder eller ved at isolere dem på steder som f.eks. Sprogø. Den slags foregik helt op til ind i 1960’erne.
Tidligere tiders bestræbelser for at undgå dårskab og børn med uønskede eller dårlige egenskaber blev kaldt eugenik, men fordi det ord senere blev forbundet med nazismens ondskaber, måtte man finde andre begrundelser.
I dag er det så blevet til ”barnets tarv”, men problemet eksisterer stadig, dvs. der er stadig mennesker, som samfundet ikke mener er værdige til at være forældre.
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/racehygiejne-og-eugenik-i-dan...
Svend Jespersen, så de børn der vokser op i familier med misbrug, vold og overgreb er "selv uden om det"?
Det bør slet ikke være kommunerne der træffer de afgørelser.
@Peter Meyling
Hvem så? Foirældrene selv? 'Netværket?' En 'uvildig komite?'
Hvem?
Frederik Schwane, 08. marts, 2023 – 07:58.
Nej, det gør jeg ikke. Jeg prøver blot at påpege, at ved lovgivning om forældres ret til at få børn og selv opdrage dem eller ej, der skal man træde meget varsomt.
@jens christian jacobsen
En uvildig instans,som ikke har økonomiske interesser i det.Vi ser den ene gang efter den anden,at kommunerne bryder loven.
F.eks fik en mor fjernet to børn ulovligt i to år det er helt utilstedelig og vi har ikke et velfærdssamfund når sådan noget overhovedet kan forekomme.
@Peter Meyerling
Iflg. familieansvarsloven og børneloven er det kommunen, der anmelder et barns mistrivsel. Dernæst søger familieretshuset for at indgåede aftaler overholdes. Kommuner og retshuse er skattefinansierede, offentlige instanser. Er det offentligheden, som du ikke mener er uhildet? Skatterne skal 'længst ned?'