Mattias Tesfaye: Skolen skal også udfolde potentialet hos rengøringsdamens datter

Som folkeskolelærer igennem 20 år, bliver jeg helt træt når jeg læser socialdemokratenTesfaye udtagelser. Lad mig derfor give dem ham et godt råd med på vejen, et som jeg tit bruger over for mine egne elever, som lyder. "Når man peger på nogen skal man huske på, at tre fingere peger på dig selv", og Jeg skal da lige love for at socialdemokraten glemmer sit eget partis ansvar for en kuldsejlet folkeskole i denne artikel. Lad mig derfor opsumere.

Nedlæggelse af specialklasser(her er der typsik 6-8 elever per lærer, og børne har den samme diagnose). En stor del blev nedlagt og eleverne hældt over i folkeskolen uden at resurserne fulgte med, man kaldte det nu bare for den rummelige folkeskole. Da jeg startede som lærer i starten af nullerne var der måske 2-3 specialelever på hele skolen. Idag har vi 2-3 diagnostiseret elever per klasse!, især angst er eksploderet.

Så blev der indført et to procent sparekrav, godt nok under VKO, men Socialdemokratiet valgte ikke at fører pengene tilbage da de kom til magten. Prøv at tage hvilken som helst virksomhed, og bespar to procent hvert år, og så gør det ti år i træk. Så vil der ikke være meget virksomhed tilbage, og en del de dygtige medarbejder vil nok have fundet en anden arbejdsplads hvor de føler sig mere værdsat.

Disse negative tiltag samt flere, har medført en flugt fra folkeskolen over til privatskolen, som jo ikke behøver at tage diagnose børn, eller andre besværlige eller socialt utilpasset individer. Vi kalder det samtidigt en privat skole, men kommunen betaler altså 80 procent af driften, Kan en liberal forklare mig den logik? Men i kunne jo øge egenbetalingen, jeg tror 50 procent ville være nok til, at en stor del elever flytte tilbage. Eller i kunne føre nogle af alle de mængder af penge kommunen har sparet på den danske folke skole de sidste mange år.

Ja Mattias Tesfaye siger at der skal tilføres flere midler til specifikke udsatte folkeskoler, men lur mig om de penge ikke bliver tage fra andre folkeskoler, for en ting jeg har lært som offentlig ansat i 20 år er, at når socialdemokratiet er ved magten så må udgifterne/driften ikke forøges.

Selvfølgelig kan en undervisningsminister uddanne børn, der kommer fra udsatte grupper bedre end de bliver. Det er også klassekamp.
Erik Jørgen Hansensom Gælavind forsøger at tage til indtægt for sit defaitisme, mente ikke at klassekampen idag føres mellem arbejdere og arbejdsgivere, men mellem 3 'overklasser': dem med kapitalen, dem, der leder og fordeler, og dem der uddanner. Om han har ret i det, kan diskuteres, men Lasse Glavind tager fejl, når han med en håndbevægelser affærdiger indsatser overfor en underpriviligeret klasses børn.
En uddannelsesministers indsatser fjerner ikke fattigdommen, men det giver fattige børn muligheder for at bryde med en social arv. En søn af en kantinemedarbejder behøver ikke selv at blive kantinemedarbejder.
Erik Jørgen hansen var inspireret af den amerikanske sociolog og marxist Erik Olin Wright, som desværre døde for et par år siden. Han mente at klassekampen foregik mellem 3 klasser: Kapitalisterne, som ejer produktionsmidlerne; 'middelklassen', der opretholder uddannelses- og socialprivileriger gennem udelukkelse af andre klasser og 'arbejderklassen', defineret ved deres udelukkelse fra både uddannelser og kapital.
Så tiltag, der hjælper arbejdeklassens børn med at uddanne sig, er klassekamp. Både i Erik Jørgen Hansens, Erik Olin Wrights - og måske endog i Tesfayes øjne.

De ansatte i UVM kunne læse SFI/VIVEs forskning om den sociale arv, der blev produceret i sluthalvfemserne - den holder stadig.

Mattias Tesfaye er blot én i række af et uendeligt antal selvovervurderede Socialdemokrater, der siger en ting og gør noget andet. Det er Socialdemokratiet, der har smadret Folkeskolen med deres skandaløse folkeskolereform, og nu er de så igang med samme øvelse på universiteterne. Det er umuligt at trænge igennem til dem.

Du må ud og lave revolution, Stilling!

jens christian jacobsen, nej, det er ikke klassekamp at iværksætte en mønsterbryderideologi - det er socialliberalisme. "Rengøringskonens børn" (man brækker sig efterhånden over Tesfayes floskler) får ikke løst deres fattigdomsproblemer ved, at der flyttes rundt på ressourcer i folkeskolen. Det er ikke en søsætning af "the tide that raises all boats", der er tale om, men om en individualiseret tænkning, der i sidste ende handler om at kunne forsvare klasseforskellene - etisk - når politikerne siger "alle har fået lige muligheder". Men "alle" har ikke fået lige muligheder, fordi "nogle skoler" (som ministeren så udvælger som en del af hans arbejderristiske spinstrategi - der i øvrigt samtidig fattiggør og ekskluderer de samme mennesker på grund af deres etniske baggrund).
Der er ikke noget galt i - det burde sådan set overhovedet ikke være til debat, for det står utvivlsomt i en eller anden tekst et sted - at kommunerne sikrer, at ALLE elever i den danske folkeskole har adgang til de samme ressourcer i abstrakt forstand og derfor lærer at læse og skrive, MEN det fjerner stadig ikke elevernes fattigdom. Og hvis/når den enkelte elev - for det er stadig den enkelt, vi taler om - bryder mønsteret og mod alle odds skifter klasse, så er det kun muligt i Tesfayes udgave af det socialdemokratiske Danmark 2.0, hvis et flertal af samme elevs klassekammerater ikke bliver mønsterbrydere - og det var det, Erik Jørgen Hansen gjorde opmærksom på. Skolen ændrer ikke på de økonomiske grundstrukturer i et samfund, den løser ikke elevernes egentlig problem - deres fattigdom - mønsterbryderideologien har tværtimod en systembevarende effekt, fordi den netop individualiserer fattigdommens arv og ikke gør op med den og samtidig sørger for, at de mest talentfulde og stærkeste fra underklassen kan udpeges og "stjæles" fra underklassen (som så yderligere forarmes) så deres talent kan bruges til at underbygge og vedligeholde de samme strukturer, der i udgangspunktet fattiggør de fleste.
Det er jo for fanden simpel matematik.

@Anders - Enig i alt hvad du skriver bortset fra egenbetalingen på privatskoler, som S også gerne har villet have i vejret. For mig at se er det bare udtryk for typisk ansvarsforflygtigelse fra Socialdemokratiets side. Hvis ikke Socialdemokratiet havde foretaget alle de ødelæggende tiltag mod folkeskolen, så havde forældrene heller ikke stemt med fødderne.

Det er ene og alene Socialdemokratiets skyld, at den danske folkeskole er ved at falde fra hinanden. De har sparet og sparet og sparet og gennemført forandringer, som alle advarede imod, fordi de i deres uendelige selvovervurderede idioti mente at vide bedre - Og det fortsætter de så med, mens de lader som om, taler udenom og nægter at forholde sig til virkeligheden.

Jeg er til gengæld træt af den smalsporede arbejderisme, hvor det bare handler om at få slæbt så meget hjem som muligt, så ferien på Tenerife er sikret.
Det må handle om at skabe muligheder for at sikre sig og sit afkom et tilfredsstillende liv, rigt på gode oplevelser i hverdagen, en påskønnelse af den velfærd, vi stadig har - og en kamp for at bedre den, herunder ikke mindst i form af en folkeskole, der gør det muligt for høj og lav at modtage og forstå de værdier, som for længe kun var forbeholdt de højere klasser.
Det begynder med at tage sig selv alvorligt og finde ud af, hvad man egentlig gerne vil med sit liv.

En væsentlig årsag til, at mange flere har set muligheden for at vælge en fri grundskole, er, tror jeg, at det stadigvæk er en mindre udgift i familien end årene med daginstitutioner. Man har i forvejen plads i budgettet og kan vælge det, man mener vil være det bedre alternativ - måske pga nærhed, måske pga mindre klassestørrelser, få kendte lærere osv osv.

Det første hold jeg sendte ud i 1984/85 gik under den ny skolelov af 1975. Langt de fleste gik på efg- skolerne og blev det samme som deres forældre eller kom en tak op, da ophavet ingen uddannelse havde. Havde det været i dag ville de alle gå i gymnasiet, uanset hvor mange praktiske fag man indførte i folkeskolen. Fibernettet bliver lagt af polakker, hvor mange sløjdtimer tror man ungerne skal have før de orker at stå i slud og 0 grader og tilbagelægge tunge betonfliser ? Så et det meget rarere og sidde indendørs og lege it- ekspert eller ansat på et kontor. Ungerne et jo ikke alle sammen selvplagere.

Nu er det så et nyt socialdemokratisk fata morgana, der skal redde folkeskolen: 'praksisfaglighed'. For ti år siden var det 'helhedsskole'. For tyve år siden var det 'evaluering'. For tredive år siden var det 'undervisningsdifferentiering.. Hver gang tror socialdemokraterne, de har fundet de vises sten, og hver gang løber det ud i sandet. Hvornår lærer de, at der ikke findes noget topstyret quickfix, men at skolen må overlades til de mennesker, der har valgt at lægge deres livsværk i den og derfor ved, hvor skoen trykker og kan gøre noget ved det, hvis de får lov? En smule ydmyghed overfor opgaven ville klæde dem.

Jeg er ikke enig i, at det er Socialdemokratiet, der har stået bag alle problemerne. For mig at se begyndte det i nyere tid med Bertel Haarder i 80erne, og igen i begyndelsen af 90erne, hvorfra det så i høj grad er gået ned ad bakke. Det kan Socialdemokratiet ikke løbe fra.

Steffen G: Enig, Haarder sad 15 år som uv. minister og bærer et hovedansvar, men socialdemokraterrne gav ham medløb det meste ad vejen og i 2013 realiserede de hans våde drøm.

Niels Christian Sauer, jeg tror faktisk, at det var Antorinis våde drøm - sammen med diverse generationer af embedsmænd med en særegen forståelse af muligheden for at modellere virkeligheden ud fra rent tankespind.
Jeg tror også, at der er tale om en knæsætning af den virkelighed, hvor en ny centralistisk gruppe af embedsmænd har sat lærerne udenfor den indflydelse, de i kraft af deres virke i civilsamfundet traditionelt har haft.

Sprogforudsætningerne ved skolestart er nok det vigtigste, når vi skal vurdere hvordan børn klarer sig i skolen.
Her er lige et par personlige oplevelser (anekdoter for at tale "Informationsk").
De er naturligvis ikke videnskabelige beviser (evidente), men kan måske sige noget alligevel.

Som 12-årig kom jeg i en spændt situation med en skoleinspektør til at beskrive mig selv som optimist. Han forlangte omgående en redegørelse for hvad ordet "optimist" betød.
Set i bakspejlet, så kan jeg idag se, at jeg havde overskredet hans forventning til mit sprog; så "jaj sku sædes på plas å gørs te grin".

Som 16-17-årig begyndte jeg at kunne bruge fremmedordet "for eksempel" i mit aktive ordforråd.

Som 20-årig fandt jeg ud af hvad der var forskellen på "subjektiv" og "objektiv".

Som 25-årig var jeg stiktosset, da jeg på en højskole overværede en diskussion om "seriøse" emner i ugepressen, for jeg måtte hente min fremmedordbog for at finde ud af hvad "seriøs" betød.

Og forresten, mine lærekammerater mente jeg talte "fint", blæret og fornemt.

Det er andre ord, som er uforståelige for underklassen unge idag, men det er blandt andet den manglende sproglige kunnen, som man ofte kan se allerede i vuggestuen, der udelukker underklassens unge fra de højere uddannelser.
Det er formodentlig for sent, hvis man først vil gøre noget ved det i skolen.

2Lasse Glavin
Et uddannelsessystem kan ikke fjerne den private ejendomsret, der som bekendt og iflg. både Erik Olin Wright og Erik Jørgen Hansen er roden til fattigdom, ulighed sygdomme osv. Men uddannelse kan give proletaren indsigt i undertrykkelse og udbytning. Så selvfølgelig kan skolen gøre en forskel for det enkelte barn - litteraturen og forskningen er fuld af eksempler på dette. NU kan vi jo ikke li socialdemokrater her i kommentarsporet. Så her en fra en ikke-socialdemokrat: Tidl. præsident Lyndon B. Johnson holdt en berømt tale i 1965 inden han søsatte sine store uddannelsesreformer:
'A third place to build the Great Society is in the classrooms of America …We are still far from that goal. In many places, classrooms are overcrowded and curricula are outdated. Most of our qualified teachers are underpaid, and many of our paid teachers are unqualified. So we must give every child a place to sit and a teacher to learn from. Poverty must not be a bar to learning, and learning must offer an escape from poverty.'
Men det anerkender du ikke. Du må tage Rune Stilling i hånden og gå ud og lave revolution! Skyd kapitalisterne - (og socialdemokrater?)

Undervisningsvejledere skal objektivt kunne informere om ALLE uddannelser. Ikke kun dem, der kræver at gymnasiet skal være mellemstation.
Så forleden dag, at en tømrer har lavet et tilbud for skoleelever, der, som de kan gå til håndbold, spejder osv., også kan gå til tømrer efter skoletid. Forhåbentlig kommer der mange andre gode ideer fra samme skuffe.
Ideer, der kommer "nedefra" er sjældent de ringeste.
Og uanset alle fortidens elendigheder, som ovenfor er beskrevet på fin vis, så håber jeg virkelig, at det kan lykkes at rykke det misk-mask af et skolesystem, der ikke tager hensyn til de såkaldt boglig svage, så mangfoldigheden vil blomstre. Men er også forberedt på, at det tager tid. Rom blev hverken bygget eller drukket på en dag.

jens christian jacobsen. Jeg anerkender det hele - og hver dag der går godt i et menneskes (skole)liv, kommer ikke skidt igen, og hin enkeltes held og lykke har også altid værdi. Men jeg anerkender ikke "dit" forsøg (sagt i fredsommelighed) på at gøre Tesfayes - og Store Kongensgade-brigadens - ideologiske megahykleri stuerent i et venstreorienteret perspektiv. Og venstreorienteret er her IKKE det samme som revolutionsromantisk og statsstyring (bare så jeg ikke også skal forklare det senere).
Jeg er tilhænger af, at vi lader skolen være skolen selvfølgelig i en konstant kritisk dialog med samfundet, og at vi så løser de sociale problemer der, hvor de hører hjemme, og hvor de også rent faktisk kan løses. Og når vi hører en moderne socialdemokrat - med en stærke selvvalgt ideologisk profil - kalde klassisk hattedametænkning for løsningen på store strukturelle problemer, samtidig med, at han i alle andre sammenhænge stemmer for at bevare og endog forstærke de samme problemer, så har du lige præcis den "amerikanske cocktail" - ikke Johnsons socialreformer - men den individualiserede "lige muligheder"-ideologi, der er noget helt andet end lighed, ligeværd og ligeret.