De har lagt sig i selen ude i Københavns Lufthavn. Om syv år skal selve driften af lufthavnen i Kastrup være fuldstændig fri for CO2-udledninger. Fra en udledning i 2022 på 22.742 ton CO2 årligt til nul i 2030.
Allerede i 2019 blev lufthavnen certificeret som CO2-neutral, men godkendelsen blev nået via klimakompensationer, altså ved at betale andre for at foretage CO2-reduktioner andetsteds i verden i et omfang, der svarede til lufthavnens udledninger. Det skal være slut, når man i 2030 skal have nået ægte CO2-neutralitet, fremgår det af lufthavnens bæredygtighedsplan.
Indsatsen for at gøre lufthavnsdriften grøn i klimamæssig forstand omfatter blandt andet en allerede gennemført opsætning af solceller i lufthavnen, af varmepumper til fjernvarme, af ladestandere til eldrevne køretøjer samt energispareprojekter i blandt andet lufthavnens bygninger.
Verden har ALDRIG opbygget så meget flykapacitet og -infrastruktur som nu. Man kan jo lige så godt tjene en skilling så længe det er muligt. Kapitalismens første prioritet. Og udbuddet kan lige nu ikke følge efterspørgslen. Flyselskaberne kæmper for at få deres fly i luften efter de har stået og rustet på jorden siden corona. Airbus A380 blev givet dødsstødet med corona. Men nu er det blevet rentabel at ofre 100 vis af millioner på at få dem i luften igen. Og det kommer de så. For kunderne kan ikke vente.
Mennesker arbejder fortsat på at udslette sig selv,
men det skal åbenbart være efter at være blevet kvalt i eget lort som resultat af fornøjelsessyge.
Da CPH besluttede sig for at gå efter den nuværende plan for udbygning af lufthavnen, og inden den endelige tilladelse var på plads, (nu stærkt forsinket af Coronaen), sagde daværende overborgmester Frank Jensen: “ jamen, så planter vi bare nogle flere træer”.
Flys klimabelastning er kun 1/3 CO2 og 2/3 vanddamp og partikler, som giver flystriber og en voldsom klimabelastning. Klimabelastninger er derfor langt værre end artiklen giver indtryk af. En rigtig god grund til at stoppe op og finde andre måder at nå vores mål end med fly. Og det betyder også at de alternative brændsler, flybranchens klimaplan indeholder, kun er 1/3 løsning. Resten skal klares med mindre flyvning, hvis vi ønsker at tage klimaproblemerne alvorligt.
Indenfor vores økonomiske model er det lufthavnen gør rationelt.
Problemet er at vores nuværende økonomiske model bygger på en fantasi om evig vækst.
Ubegrænset vækst er ikke fysisk mulig og erhvervsmæssig afkobling fra den fysiske verden er ikke praktisk muligt på den nødvendige skala.
Vi må derfor udvikle en vækstfri økonomi og basalt set afskaffe renter.
Læs Jason Hickels bog "Less is more" for detaljerne.
Hans oplysninger er deprimerede veldokumenterede.
De gode nyheder er, at det er en myte at vores lykke og tilfredshed med livet er koblet til vækst.
Det er muligt at (kunne i hvert være skønt om) vores lykke og tilfredshed ikke er koblet til vækst, men mon ikke den, trods alt, er en konsekvens heraf? Jeg ville i hvert fald nødig tilbage til det vi er vokset fra, om det så er halvtreds, hundrede eller tohundrede år vi taler om. Ellers kunne man jo ligeså godt bosætte sig l et udviklingsland. Så altså, hvis vi erkender at den ikke går uden vækst, så må vi bare hitte ud af at vækste mest hensigtsmæssigt og hvis vi absolut vil fortsætte med flyrejse i stort omfang, så er der ikke andet for end at gøre flytrafikken er så ren som muligt. I den bestræbelse giver det rigtig god mening at Kastrup går all in på den grønne omstilling og for luftfartsselskabernes og de store flys vedkommende er der ikke andet at sige end: hvis en brumlebi kan flyve CO2 neutralt, så kan de sikkert også (komme til det en dag).
Søren Kristensen
Hvordan- eller i hvilken verden - kan det at løfte en stor tung metalting fra jorden og flyve den væk IKKE kræve en masse energi? Energi skal komme et sted fra. Og al udnyttelse af energi via varme eller elektricitet har konsekvenser.
Flyvninger kan sagtens begrænses - ud over ambulanceflyvninger og redningshelikoptere er de ikke spor livsnødvendige.
Folk som vil sælge dig en skøn ferie til Maldiverne, Sydafrika eller bare Canarieøerne er ikke ansvarlige overfor de fremtidige generationer. Tror de ikke.
Klimaet har tabt. Jeg tror virkelig ikke, der er mere at gøre. Poltikerne og relativ stor mængde af danskerne (formentlig flertallet) ønsker ikke for klimaet skyld at give afkald på flyet som transportmiddel og ikke mindst vores store materialle forbrug. Et flertal ønsker heller ikke, at landbruget som vi kender det i dag, skal nedlægges. Plantebaseret landbrug med produktion af fødevarer kommer jo aldrig til at kunne generere de eksportindtægter som grise gør. Jeg har beskæftiget mig problemet i mange, mange år, det er slut. Der er findes ingen realistiske planer for at nå klimamålene, hverken nationalt eller globalt. Løbet er kørt.
@Rune, sagt på en anden måde: “Regeringens 2030-plan, og iøvrigt også alle de andre planer og mål for CO2 reduktioner, er ikke andet end de 10 fugle på taget”.
Når de bliver ramt af virkeligheden, så kollapser de.
Vores klimapolitik svarer til man siger til sit 10-årige barn at det skal bruge mindre tid med sin smartphone, og slukke den om aftenen, og barnet er indforstået hermed da man også i skolen har indført mobilfri undervisning - og det sidste ord inden sengetid er "god nat skat og husk nu at tage din telefon med ind på værelset".