I det seneste halvandet år har skolerne i Esbjerg og Holbæk Kommune været frisat fra de fleste af de love, regler, test og evalueringer, som andre skoler skal leve op til. Det treårige frihedsforsøg i skolen, som startede i 2021, har fået stor politisk opmærksomhed allerede sidste år, hvor SF og flere andre partier har talt for, at alle skoler burde have de samme frihedsgrader allerede nu. Midtvejsevalueringen af forsøget fra forskningscentret VIVE tegner da også godt.
Skolerne i de to kommuner har især brugt friheden til kortere skoledage, flere timer med en ekstra voksen i klassen, men også til nye fag og ny organisering på tværs af klasser og årgange. Den første halvdel af forsøgsperioden har især givet større engagement blandt lærere, pædagoger og skoleledere, forklarer Sarah Schoop, der er chefanalytiker i VIVE og har været med til at lave evalueringen.
»Lærerne oplever, at der er bedre mulighed for at tilrettelægge skoledagen ud fra elevernes behov. Og det kan booste lærernes motivation og arbejdsglæde,« siger Sarah Schoop.
"Ligesom skolerne har haft fokus på mere inddragelse af eleverne...."
"»Jo mere vi inddrager elevernes stemme, jo bedre synes vi, det lykkes, for børn er jo gode til at sætte ord på, hvad der fungerer og ikke fungerer. "
Jeg HÅBER, de har bedre greb om netop det end i mit barnebarns skole (ikke forsøgsskole) og kan være rollemodeller her...
Barnebarnet (9. kl.) fortæller, at lærerne - langt om længe - har opdaget, at nogle/de fleste elever ryger "jordbær" eller "blåbær" - jævnligt helt åbenlyst i timerne og ellers på toiletterne og i frikvarterer.
Og nu mener, de bør gøre noget ved problemet.
Fint nok.
Det gør de så ved individuelt en-for-en at kalde tre - og kun de tre - af eleverne ud fra timen "for du er jo en af de fornuftige piger" - og bede dem om at oplyse/sladre om, HVEM af klassekammeraterne der ryger det forbudte...
Tøserne blev selvfølgeligt overrumplede og fandt bagfter ud af, at de hver for sig havde sagt det samme: Ja, jeg kan godt lugte det, men jeg ved ikke, hvem det er.
Det ved de nu udmærket...
Både bedstemoren og senere forældrene har givet pigen det gode råd - hvis den (efter min mening nærmest Stasi)-metode at sige, at det vil hun ikke sige noget om!
Men hun var i går aftes stadig i tvivl: "Jamen har jeg ret til at sige det - og har jeg ret til at lade være??? De sagde jo, jeg ikke måtte sige det her til NOGEN!"
Hun var reelt i tvivl om, hvorvidt hun måtte fortælle sine forældre om det!
Jeg har givet hende et foredrag om forskellen mellem et retssamfund med en rimelig grad af tanke- og talefrihed og DDR's STASI-system.
Håber, det bundfælder sig...
...
Midtvejsevalueringen har mere karakter af et policy-papir med fokus på ledelse, kommuner, samkøring af velfærdsforsøg på tværs af sektorer, medarbejdertilfredshed mv. end på det vigtigste: Elevernes behov, læring og trivsel. Jeg er spændt på hvordan VIVE vil beskrive sammenhænge mellem trivsel, inddragelse, kortere skoledage, nye fag - og læring. Det bekymrer, at det sidste kun er nævnt ganske få steder i Midtvejsrapporten. Desuden ser rapporten et stort 'potentiale' i alle frisættelserne i forsøget. Ser man efter opdager man, at potentialet er udtryk for deltagernes lave oplevelser af skolehverdagfen v. forsøgets begyndelse. Det er altså ikke en vurdering af frisættelsernes konkrete indvirken på deltagerne.
Jeg må opfordre VIVE til, hvis de kun vil vurdere elevernes trivsel, at de så inddrager hjemmene, relationer uden for skolen, sygedage og fysisk og mentalt herbred. Og hvis VIVE vil vurdere 'læringssamtalernes' betydning ( i stedet for elevplaner og kontaktbøger) at de gør dette systematisk og ikke nøjes med spørgeskemaer og interviews.
Hvis eleverne helt åbenlyst ryger i timerne er det jo nemt at afgøre hvem der ryger. Eller hvad.?