Regeringen vil reformere uddannelsessystemet fra første skoledag til sidste arbejdsdag. Det slog uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) fast, da hun fremlagde SVM-regeringens første store reformudspil Forberedt på fremtiden I – En sammenhængende reformkurs på et pressemøde torsdag.
Ministeren listede de nærmest klassiske problemer op om unge, der aldrig får en uddannelse, og de alt for få erhvervsskoleelever, og slog fast, at SVM-regeringen ser skole og uddannelse som sammenhængende. Men hovednummeret torsdag var stadig det efterhånden velkendte og udskældte forslag om at forkorte op mod halvdelen af kandidatuddannelserne.
Selv om Christina Egelund var flankeret af både børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) og økonomiminister Troels Lund Poulsen (V) for at markere, at der er flere skole- og uddannelsesreformer forude, så blev sløret ikke løftet for, hvad der skal ske med skolen og resten af uddannelserne. Det må vi vente med at se til toeren og treeren af Forberedt på fremtiden.
Ville gerne høre lidt om dem der får en uddannelse. men aldrig får et arbejde indenfor deres fag.
Hvad er tallene for det?
Det er da betryggende, at det er tre ministre med solide akademiske baggrunde, der fremlægger denne mærkelige plan. Måske de så kan forklare os andre uvidende, hvordan man kan undgå at falde og slå sig, når man saver den gren over, man selv sidder på.
Fakta og fornuft er fuldstændig irrelevant, når først Socialdemokratiet ruller sig ud. Først smadrede de Skat, så smadrede de Folkeskolen, så smadrede de økonomien (ved ikke at følge Nationalbankens råd om stramninger, da økonomen var overophedet), så smadrede de klimamålene ved at prioritere vækst og penge, og nu hvor de erkender, at de ikke kan finde ud af at styre universiteterne (først åbnede de op for masserne og alt for mange, der aldrig skulle være kommet ind), og nu, for at rette op på det, skaber de i deres eget billede en uddannelse, der ikke længere har noget med et universitet at gøre. Længe leve magtliderligheden kombineret med en uhørt selvforelskelse.
Det er ikke et værdigt argument, at kandidaten skal forkortes for at få den studerende hurtigt ud på arbejdsmarkedet.
Det lægger opsplitningen i Bachelor og Kandidat allerede op til.
Så hvorfor ikke i stedet styrke Bacheloruddannelsen og opbygge en kultur omkring, at det giver mening at arbejde nogle år på arbejdsmarkedet mellem Bacheloren og Kandidaten. Det vil formentlig give en besparelse på Kandidaten i og med nogle vil blive på arbejdsmarkedet, mens dem, der senere vælge at tage kandidaten kommer ind med langt større erhvervserfaring og et meget bedre fundament for at gennemføre en 2-årig Kandidat.
Kan kun give Frederik Schwane ret.
@Ib Christensen; jeg vil vove den påstand, at det mest er læger, visse ingeniører og folk med en erhvervsbachelor eller faguddannelse, der ender i et job ‘indenfor deres fag’, mens vi er mange, der enten har en meget bred profil eller igennem vores fag har så eftertragtede kundskaber, at vi kan få job i en bred vifte af brancher.
"De nye kandidatuddannelser vil ikke nødvendigvis forberede de studerende bedre på fremtiden."
Kan det blive værre?
En fireårig kandidatuddannelse var jo, hvad vi havde. Men det er selvfølgelig ikke den almene første del, der skal bruges så meget krudt på: de fire år må være to år til hver og føre til graden cand. phil. som oprindeligt. Dertil kan så komme den grunduddannelse på endnu et fag, der gør kandidaten til cand. mag. Eller et videre studie efter hovedfag til magister, som i dag i stedet er erstattet af det lønnede ph.d.-studium. Magistergraden er en fortsat tilværelse på SU, men til gengæld er den åben for alle med et bestået hovedfag. Dog var der på visse uddannelser kun grunduddannelse og derefter et fireårigt magisterstudium. Alt dette vil være at foretrække for Bolognaprocessens hængedynd.
Der er mange steder, der skal ryddes op, og et indlysende sted ville være at stoppe med at gøre Gud og hvermand til professorer! Er der i dag nogen, der udtaler sig fagligt om et emne, der ikke er professor? Det er også stærkt fordyrende og udtryk for en inflation i akademiske grader, som formodentlig er den bureaukratiske logiks svar på, at man som universitetskvalificeret nu er forsynet med en dr.-titel i kraft af sin ph.d. (phil. dr.) Det tjener til meget af det andet ulyksalige, der er sket, nemlig det voldsomme opbrud, hvor folk ikke længere besidder livsstillinger, der giver dem mulighed for at forske dybt og længe, men i stedet for som pengearistokratiet konstant at søge derhen, hvor pengene er - penge, som staten reelt forpligtede sig på at levere, da man overtog universiteternes ejendomsporteføljer til gengæld for de større optag.
At man lukkede staten ind som andet en donor, har ikke været til universitetets gunst, ret beset. Arbejdet for faste, ubestikkelige og uafhængige forskere er afløst af personlige ambitioner på egne fremfor fagenes vegne, og sådan kan man ikke opretholde standarder.
Regeringen forsøger bare at indføre en tillempet amerikansk uddannelsesmodel ad bagdøren. Dette forbillede er underlig nok helt nedtonet. Derovre har de en 4årig bachelor og både 1- og 2årige masteruddannelser, som kan tages solo eller efter år på jobmarkedet. Lige som i regeringens nye model.
Hvad regeringen nok ikke medregner er, at der er stor forskel på kvaliteten af bachelor og masteruddannelser i USA og tilsvarende i Danmark: De danske uddannelser er langt bedre. Regeringen tror åbenbart, at den høje amerikanske forskningskvalitet er lige med samme kvalitet i deres uddannelser. Det er ikke tilfældet.
Arbejdsløsheden indenfor humaiora er dobbelt så stor som for de andre fakultetsuddannelser. Og arbejdsgivernes beklagelser over afkortningen af visse kandidatuddannelser er hykleri: Der er ikke blevet ansat flere filosoffer, litteraturforskere og historikere på arbejdsmarkedet selvom der hari flere år har været mangel på akademisk arbejdskraft. Så den der med at kandidatuddannelser giver en slags basiskompetencer på akademisk niveau, der kan bruges allevegne, er ikke rigtig.
Akademia må finde sig i at blive reguleret. Som alle andre offentlig betalte institutioner: militær, grundskole, socialområdet osv.
En DR-journalist stillede et meget relevant spørgsmål til uddannelsesministeren:
"Hvad er det for problemer, denne reform skal løse"
I kan selv gætte, om spørgsmålet blev besvaret klart og konkret.
@Lise Lotte Rahbek
Det spgsm. besvarede en minister faktisk i går: 'Det er en indholdsreform.' Og altså ikke en dimensioneringsøvelse.
Fx kan jeg for egen regning (hvis jeg var regering) eksemplificere fra en verden, jeg kender alt for godt på uni: Diskursanalysernes dominans på samfundsvidenskaberne 1990-idag. Hvor meget spild af tid (og brudte løfter) har bachelorer og kandidater ikke brugt på denne håbløse, teoritunge 'kritik' af det bestående: At italesættelser, nye ækvivalenskæder og reformuleringer kan skabe social forandring. Bla bla.
Ikke at jeg tror at regeringen vil kondensere virkelige forandringspraksisser i 1årige samfundsvidensksabelige kandidatuddannelser. Men lidt i tråd med ovenstående vil de erhversrette indholdet i uddannelserne dvs lære de studerende at blive 'forandringsparate.' Altså modtagelige, åbne overfor kapitalforvaltere og andet godtfolk.
Så måske nye, neoliberale diskursanalyser..?
Hvis man sætter tiden på en kandidat uddannelse ned, hvad sker der så med ECTS systemet?
Er der nogen af jer som ved det?
@Morten Balling
Ingen anelse, for det er vel ikke bare at dividere 120 ECTS (kandidaten) med to = 1 år til hver del, dvs 60 ECTS? Og de resterende 60 ECTS for sidste år?
Vil politikerne vove springet og indregne ECTS for erhvervserfaringer, læring i arbejdslivet? Det kunne være spændende og de hævder jo, at det er en 'indholdsreform?'
Og for os andre er diskursanalysen endnu et uomgængeligt skridt ind i forståelsen af ufrihedens former.
Glem lidt det, jeg skrev om diskursanalyse. ;-)
Hvorfor får vi denne reform? For at lappe på en langt større, virkelig fatal fejl, der blev begået af VK(O): sammenlægningen af alle mulige videregående uddannelser, fordi det lyder bedre, hvis man læser på et universitet end Handelshøjskolen, Polyteknisk Læreanstalt, Den Tekniske Højskole, Lærerhøjskolen m.m.
Skaderne, som DJØF har påført vores samfund er massive, men heldigvis bliver meget jordet i denne tid - f.eks. den indlysende ret for unge mennesker til at kunne se en psykolog, hvis den er gal med selvfølelsen, uden at man skal belaste andre instanser, der har travlt nok med at klare de opgaver, de rent faktisk kan gøre noget ved (alment praktiserende læger).
Det bedste, man kan sige om forslaget, er, at det er en stiltigende opgivelse af den håbløse idé om, at det vigtigste, man kunne gøre for de studerende, var at give dem en vej væk fra deres fag, hvis det nu skulle vise sig, at de ikke kan få hurtig beskæftigelse.
Vi diskuterer faktisk nu, at folk har en berettiget forventning om at finde job indenfor det område, de har uddannet sig.
Hvis ikke I snart ophører med de rædselsfulde sportstegninger som kontrol, opsiger jeg mit abonnement.
@jens christian jacobsen
Mon ikke nogle af de offentligt ansatte, som opfandt begrebet "Død med og ikke nødvendigvis af Corona", kunne bruges i den sammenhæng? "Indholdsreform". Hehe.
Spøg til side: Det undrer mig at man ikke har nævnt ECTS i debatten, men på den anden side har det også længe undret mig at man påstod at det var "grønt" at brænde træer, når det var relativt nemt at regne sig frem til at det var løgn. Specielt hvis man havde lært at regne. Måske ligger der noget dér? Det uoplyste demokrati?
ETS-kravet sættes mærkbart ned for de kortere 'kandidat'uddannelser.
@Steffen Gliese
Øv, her troede jeg vi skulle haveene spændende diskussion om diskursteorier. Har de rent faktisk et forandringspotentiale eller er de hver især en abstraktion, en rationalitetskonstruktion mellem ideelle samtalepartnere?
"En ny 1-årig kandidatuddannelse på 75 ECTS-point, som i fremtiden skal udgøre halvdelen af landets kandidatuddannelser. Denne type kandidat er for studerende, der ønsker en uddannelse med et »tydeligt arbejdsmarkedssigte.«"
https://jyllands-posten.dk/politik/ECE14436533/regeringen-vil-indfoere-t...
Det forringer jo unægteligt hele "kandidat" begrebet lidt. Med risiko for at lyde som en forsmået Tesla ejer, får jeg så noget af mit studielån refunderet ifm. omlægningen, eller bliver det ligesom med min kemotekniker uddannelse fra 80'erne, som blev degraderet til at svare til en laborant, fordi harmonisering? Man skulle dengang være laborant for overhovedet at kunne blive kemotekniker, så hvad med det 1½ år ekstra på skolebænken, eller den halvdel af mine medsturende, der knækkede undervejs med stress og indtil flere "mavesår"?
Iøvrigt svarer et år efter nuværende regler til 60 ECTS point, så 75 giver heller ikke mening, med mindre man også vil fortynde ECTS point systemet.
(Er en ko som flyver ud over Møns Klint i dens naturlige miljø?)
Det er, fordi det endte med ikke at blive et år, men et- et kvart år.
Fremdriftsreformen og nedskæringer mv. der har elendiggjort undervisning og forskning på især humaniora skal efter hvad jeg har hørt i går udgøre over 9 milliarder. Sæt det i sammenhæng med de ca 940 millioner, som man skaffer ved at reducere kandidatuddannelserne og siger man, at man vil tilføre (!!!) universiteterne igen.
Reformens Løse tanker om eget valg, livslang læring og frihed og dens mere klare intentioner om mere erhvervsretning mv., så vi kan spare arbejdsgiverne for at skulle investere i at videreuddanne deres medarbejdere. Dvs. et direkte tilskud til arbejdsgiverne er nok det mest troværdige af al den snak.
Vi skal jo heller ikke glemme socialdemokraternes almindelig leflen for akademikerhad, deres iver for at sprede professionsuddannelsesinstitutioner tyndt ud over hele landet og i øvrigt hykle bekymring for de mange unge som ikke får nogen uddannelse , noget man har haft rige muligheder for at have gjort noget ved igennem de sidste 20 år. Og som ikke får gavn af denne reform, det bliver i hvertfald ikke lettere for dem at få adgang til videregående uddannelser på universitetsniveau. Og selvfølgelig vil man ikke lave forsøg, så vil det jo formentlig vise at deres storslåede visioner ikke dur. Hellere udløse kæmpekaos på en gang.
Da man som politiker åbenbart heller ikke har det fjerneste begreb om hvad man egentlig roder med prøver man at besnakke Universiteternes ledelser til at prøve at lave noget nogenlunde spiseligt ud af det , ved at foregøgle at de kan påvirke det væsentligt.
Hvor længe endnu skal vi lide under blandingen af magtfuldkomne og følgagtige politikeres manglende respekt for både uafhængige eksperter og almindelige menneskers afstandtagen fra deres hykleri, dobbelttale og brudte løfter, garneret med en almindelig uansvarlighed overfor hvad man kan smadre på rekord tid, som det vil tage årtier at forsøge at genopbygge. Nu er det universiteterne, før var det folkeskolen og læreruddannelsen og sygehusvæsenet er man jo i fuld gang med!
Hver eneste gang man hører politikere bruge ordet reform ved vi at vi nu skal opleve en deprimerende blanding af forringede vilkår, uigennemarbejdede beslutninger og dilettantisk hul teatersnak og nysprog for at fremstille det som det modsatrettede af hvad der vil blive realiteterne. Man fristes til at råbe "Reformer regering og folketing nu"
Universitetsreformen kunne faktisk ende med at blive et unikt forsøg på at kvalificere læring udenfor universiteterne sådan at begrebet kandidat kunne få et nyt indhold med et nyt vidensbegreb og derved give kandidaterne en kompetenceprofil mere i overensstemmelse med de mængder af opgaver ude i verden, der venter på at blive løst.
Men det tør regeringen nok ikke. De bomber Humboldt uden at rydde op...
Nu skal man jo ikke bombe Humboldt (og heller ikke Bomholdt), men tværtimod bygge op igen. Det er ganske klart, at de forskellige kompetenceprofiler indenfor vidt forskellige uddannelser er blevet udhulet af det énstrengede fantasme, der er Bolognaprocessen.
Der skal mangfoldighed til - og små forsknings- og uddannelsesinstitutioner, der kan sikre diversitet i såvel struktur som didaktik.
Ja vi har udfordringer med at få flere til at arbejde i erhvervsfagene, men det bør vi løse ved at skabe positive værdier og gode arbejdsforhold, så unge søger fagene. Det kan bl.a. gøres ved gøre uddannelserne bedre og lave adgangsbegrænsninger for de uddannelser vi vil have færre på. ENKELT IKKE ? Med respekt for alle. Sandheden er, at regeringen blot vil spare penge. De bruger metoden del og hersk. Du får bekræftiget dine fordomme om akademikere, sammen med de andre der ikke sætter sig ind sagen, og er med til degradere bestemte uddannelser, selvfølgelig især humaniora, og de mennesker der har valgt deres fag. Alle fag, alt arbejde er vigtigt og kræver vores respekt. Regeringen gemmer sig bag markedsgørelsen sprog, ‘ udvikling’; mere fleksibelt, mere kvalitet, der surprice, altid gemmer afvikling og nedskæringer og yderligere topdown ideologier, det hellige arbejdsmarked har sandheden Det offentlige og universiteterne har måttet bøde under ‘udviklings’ retorikken de sidste 40 år; af-demokratiisering, kontrol, bestilt forskning og færre ressourcer, en helt fast politik. Og ingen med forstand har reelt målt noget som helst der kan sammenligne kvaliteten af uddannelser med før og nu. Pt 'læner' man sig op ad politiseret forskning, som regel troende økonomer der er medlem af foreningen for verdens bedste Konkurrencestat. Mit bud! Vi var bedre uddannede før, simpelthen fordi der var mere tid - og det præcis det der bliver mindre af!!!! Sagt af en underviser på RUC, leder af PPR i mange år og aftagere af rigtig mange nyuddannede kandidater. Den nye tro; forkort alle uddannelse, det gør alle klogere. Det gælder så ikke folkeskolen, håndværkeruddannelser, lægestudiet, sygeplejerske og jurist uddannelser vel! Vores regering er desværre mere dum end krydsfiner.
At få studerende hurtigere ud på arbejdsmarkedet var vel (en af) grunden(e) til genindførsel af en bachelor grad som det skete i 1993. Lykkedes projekt ikke helt eller hvad?
Det er ikke løsningen at så tvivl om værdien af den danske kandidatgrad specielt set ift udlandets tilsvarende master uddannelser, som reformforslaget medfører. I
stedet for bør man ophæve garantien for at bachelorer kan fortsætte på en master umiddelbart efter deres bachelorgrad.
Man kunne for eksempel gøre det afhængigt af en kombination af karakter ved afgangsprojektet og udtalelser fra undervisere og vejledere.
Man kan så indføre en genindslusningsordning således at man efter to års relevant erhvervsarbejde kan opnå ekstrapoint som giver mulighed for efterfølgende at tage en kandidatgrad.
Det vil lægge bruddet i uddannelsesforløbet mellem bachelor of kandidat studiet uden at ødelægge kandidatgradens internationale omdømme.