Regeringen skaber usikkerhed om Klimarådets fremtid: »Det vil få konsekvenser«

Med sit forslag til finansloven for 2023 skaber SVM-regeringen en helt uacceptabel usikkerhed for en af de vigtigste aktører på det grønne område herhjemme, nemlig Klimarådet.

Sådan lyder kritikken fra flere sider.

Og den usikkerhed kan allerede få konsekvenser i år, fortæller Klimarådets formand, Peter Møllgaard.

Med regeringens finanslovsudspil går Klimarådet fra en statslig bevilling på 24,8 millioner årligt til kun at modtage 9,3 millioner i 2024 og endnu mindre i de følgende år – hvis ikke der inden da bliver tilført yderligere midler. Det svarer til en nedskæring på omkring to tredjedele af budgettet.

»Det kommer til at få konsekvenser, at vores økonomi stadig er uafklaret. Hvis nogle af vores medarbejdere stopper, kan vi ikke tillade os at slå deres stillinger op igen. Det vil være uansvarligt af os at hyre nye kolleger ind, når vi principielt risikerer at skulle afskedige medarbejdere inden året er omme,« udtaler Peter Møllgaard i et skriftligt svar til Information.

Ifølge Peter Møllgaard kan konsekvensen også blive, at »nogle analyser bliver forsinket, og at andre helt må bortprioriteres«.

Da den tidligere socialdemokratiske etpartiregering fremlagde sit finanslovsforslag i efteråret, afdækkede Information, hvordan Klimarådet også dengang stod til at miste sin midlertidige bevilling ved udgangen af 2023 og blive skåret med to tredjedele.

Til Information svarede daværende klima- og energiminister Dan Jørgensen dengang, at Klimarådet »selvfølgelig« skulle have den nødvendige finansiering, og at man senest i 2023 ville »se på det« i forbindelse med finansloven for 2024.

»Det er helt almindelig praksis, at finanslove afsætter midler for fire år ad gangen,« udtalte han.

Dumpet for tredje gang

Klimarådet fik med klimaloven til opgave at lave en årlig vurdering af, om den siddende regering har anskueliggjort vejen til 70-procents målet i 2030. Det er kun en måned siden, at Klimarådet for tredje år i træk dumpede regeringens klimaindsats.

Lige nu er det »en decideret skrænt, Klimarådet vælter ud over i 2024«, mener cheføkonom i den grønne tænketank Concito Torsten Hasforth.

Selv hvis pengene kommer, betyder usikkerheden ifølge ham, at Klimarådet nu skal bruge en stor del af dette år på budgetovervejelser og ikke vil kunne planlægge deres arbejde ud i fremtiden.

»Og det er jo bare dårlig politik. Hvis man alligevel vil give pengene, hvorfor så ikke bare sige, at deres grundbevilling er de nuværende 25 millioner,« siger han.

Enhedslistens politiske ordfører Mai Villadsen finder processen stærkt kritisabel.

»Regeringen har råd til at tilføje penge til Team Danmark og andre mindre indsatser, men ikke at finde nogle ’håndører’ – det mener jeg det er i denne her sammenhæng – til Klimarådet. Det er fuldstændig håbløst,« siger hun.

»Alle ved, at folk søger væk i en organisation, der potentielt står over for en sparerunde. Klimarådet risikerer at miste nogle af sine stærkeste kapaciteter. Der er ingen tid at spilde.«

Færre medarbejdere

Da den tidligere socialdemokratiske etpartiregering i efteråret kom med sit finanslovsudspil, hvor Klimarådets altså heller ikke var sikret ekstra bevilling efter 2024, udtalte formand Peter Møllgaard til Information, at usikkerheden alene kunne koste dem viden og medarbejdere allerede i 2023.

Og nu, hvor bevillingen stadig ikke er på tegnebrættet, er frustrationen ikke blevet mindre. Uden den ekstra bevilling vil Klimarådet slet ikke kunne gøre sit arbejde, mener Peter Møllgaard.

»Når bevillingen ikke følger med, kan Klimarådet ikke leve op til de opgaver, der er beskrevet i klimaloven, eller levere de analyser, som ministerier og andre interessenter i vores Klimadialogforum efterspørger.«

Han fortsætter: »Det seneste halve år har vi – foruden vores årlige statusrapport – udgivet analyser af omlægning fra gas til fjernvarme, Danmarks klimamål og landbrugets klimaomstilling. Det kan vi ikke gøre med halvt så mange medarbejdere.«

Cheføkonom i Concito Torsten Hasforth ser umiddelbart to mulige årsager til, at regeringen ikke giver Klimarådet flere penge på finansloven i denne omgang.

»Enten er det et vink med en vognstang om, at de ikke gør arbejdet godt nok. Det har jeg bare svært ved at forestille mig, men det ville næsten være det mest logiske,« siger han.

Eller også er det bare uigennemtænkt fra regeringens side. Og det hælder Torsten Hasforth mest til, selv om det ifølge ham er »skadeligt« for Klimarådets arbejde.

»Det er bare spild af ressourcer og energi, at de skal gå i dialog med Klimaministeriet, som så skal i dialog med Finansministeriet om pengene, og hele 2023 – hvor de har bedre ting at tage sig til – skal de så bruge på at afklare det her spørgsmål,« siger han.

Det er selvfølgelig en trøst for den enkelte medarbejder i Klimarådet, hvis pengene kommer senere, siger Torsten Hasforth.

»Men en ansvarlig ledelse kan ikke gå i gang med at planlægge projekter ud i fremtiden, før de har finansieringen på plads.«

»Meget bekymrende«

De Radikale, Enhedslisten og SF fremsatte i efteråret – efter Informations afdækning af sagen – et beslutningsforslag om at »sikre en varig bevilling svarende til 25,1 mio. kr. til Klimarådets understøttelse af klimaloven, som minimum indtil Danmark er klimaneutralt«.

De tre partier foreslog, at bevillingen eksempelvis kunne finansieres via den grønne fond, som regeringen og et bredt flertal i Folketinget indgik en aftale om i juni 2022. Deres beslutningsforslag skal førstebehandles i midten af april.

Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, mener, at regeringens finanslov understreger, hvor afgørende det er med mere stabil finansiering af Klimarådet.

»Når nu regeringen foreslår at skære på Klimarådets bevilling, så kan man ikke lade være med at tænke på, om de er blevet trætte af rådets evindelige kritik? Det er meget skadeligt for klimaindsatsen, det her,« siger hun.

Der er ifølge SF’s klimaordfører, Signe Munk, brug for stabilitet om Klimarådets finansiering, i modsætning til hvad SVM-regeringen lægger op til.

»Vi har en klimalov, som skal stå fra nu af og til evig tid. Her er Klimarådets rådgivning, vurdering og vejledning i forhold til den danske klimaindsats fuldstændig afgørende.«

I et skriftligt svar udtaler klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard, at ministeriet er glad for Klimarådets arbejde, og at det er vigtigt for regeringen, at Klimarådet kan levere rådgivning af høj kvalitet. »Rådet har fået en ekstra bevilling siden 2020 – og det har de også i år. Det er helt gængs praksis at tage stilling til Klimarådets bevilling for 2024 og frem i forbindelse med finansloven for 2024.«