De voldsomme prisstigninger på alt fra smør til energi har vist sig noget sværere at komme til livs, end mange forventede – og håbede.
I efteråret lød både Finansministeriet og Det Økonomiske Råds forventning, at inflationen ville fortsætte ind i 2023, men at niveauerne ville være noget lavere, end det vi nu står i.
Forbrugerpriserne i februar var 7,6 procent højere end for et år siden, viser de nyeste tal for Danmarks Statistik. I januar var inflationen på 7,7 procent. Det beskedne fald skyldes især, at gaspriserne er blevet lavere. Men når man sammenligner priserne fra januar til februar, så er de faktisk steget med 0,9 procent.
Grunden til, at inflationen både kan falde på årsbasis og være steget den seneste måned er, at de prisstigninger sidste år, der sammenlignes med, var endnu højere end i år.
Den vedholdende inflation har overrasket Carl-Johan Dalgaard, som er professor i økonomi ved Københavns Universitet og økonomisk overvismand.
Jeg er ikke økonom så …….. !. Artiklen omtaler ikke det, der kaldes kerneinflation direkte. Det forekommer mig at det er lige nu at især dagligvarepriser stiger. Hvordan kan det være? Der kan være en forsinkelseseffekt fra at de dyrere produktionsomkostninger i form af energiforbrug slår igennem på prisen på varerne på hylderne. Men er dette svaret? Kan prisstigninger på grupper af dagligvarer begrundes yderligere af økonomer?
Bruno Petersen
Godt spørgsmål.
Her er nogle af forklaringerne:
"Mad kunne for længst være blevet billigere: - Der er nok nogen, som holder prisen oppe, siger ekspert"
https://nyheder.tv2.dk/business/2023-02-14-mad-kunne-for-laengst-vaere-b...
"Forum for Forbrugerpriser skulle beskytte forbrugerne mod urimelige prisstigninger i en historisk inflation. Men prispatruljen har ligget i dvale siden valget, og ingen kan svare på, om den lever. Eksperter ser ellers tydelige tegn på, at virksomheder udnytter situationen. Vi har brug for pristjek, mener Forbrugerrådet Tænk."
https://politiken.dk/indland/art9216008/Prispatruljen-har-ligget-i-dvale...
"På 76 kontroller har Forsyningstilsynet trumfet prisfald igennem for knap 62 millioner. Men alligevel prioriteres kræfterne andre steder.
Mandag gik Folketingets kontrolorgan, statsrevisorerne, ud med en skarp kritik af Forsyningstilsynet.
Tilsynet har blandt andet til opgave at sikre, at danskerne ikke betaler for meget for el, gas og varme. Og den opgave har tilsynet ganske enkelt svigtet, lyder kritikken.
Dermed har almindelige danskere sandsynligvis betalt for meget i energiregninger, lyder konklusionen fra statsrevisionen."
https://nyheder.tv2.dk/business/2023-02-21-direktoer-forsvarer-helt-util...
"Allerede inden månedens udgang forventer Forsyningstilsynet at kunne afsløre indholdet af den første af en række sager om markedsmisbrug på energimarkedet."
https://finans.dk/erhverv/ECE15271033/efter-gyldent-aar-paa-energimarked...
Håber du føler dig mere oplyst efter at have læst artiklerne :)
Økomoner inklusive Carl-Johan Dalgaard har som udgangspunkt, at markedet har bedst af at regulere sig selv. Derfor skal indgreb overfor 'markedsfejl' værre så få og så 'blide' som muligt. Han giver selv forklaringen på de stigende priser - uden at blinke: Folk har sparet op og har gode pensioner. Nu er markedet igen blevet forsynet med varer fra Asien og USA. Så når folk har penge, hæver markedet prisen indtil folks lommer er tømte. For markedet fungerer ikke, der er reelt ingen konkurrence på fx fødevarepriser.
Og centralbankerne overalt i verden kan ikke beskytte befolkningerne, for også den politiske elite i Vesten har kun ét credo: Markedet.
Jeg synes danskerne skulle kræve priskontrollen genindført. Det hjalp engang for ikke så længe siden, hvor markedet også truede med at ruinere folk. Men dengang var der en venstrefløj, inklusive socialdemokrater, der turde gribe ind i markedet.
Er der stadig nogen modige derude?
Måske handler det om, at prisstigningerne nu er blevet kunstige, fordi et marked nu udnytter, at energipriserne er faldet til eget vindings skyld. Alternativt at de skal have indtjening nok hjem til at dække de store energiudgifter, der var tidligere. Rentestigninger hjælper intet på den tendens.
Med andre ord, smørbaronerne skummer fløden!
Så længe direktører og bestyrelsesformænd ugentlig mødes på golfbanen, er markedstanken lige så død som den altid har været.
Det nye er konkurrencen om EU tilskud. Fordi vi her skal konkurrere med sydeuropæiske lande, hvor lovgivning stort set ikke håndhæves, om de samme penge, har vi været tvunget til også at lære at svindle.
Danmark ender også før eller siden som et rent kleptokrati. Styrelser lader svindelsager forælde, skattevæsnet vender det blinde øje til hvidvaskning.
Spekulationer om hvorvidt EU ville kunne udkæmpe en handelskrig med USA er spild af tid. EU-landene har nok at gøre med at føre handelskrig mod hinanden.
Fordi de egentlige årsager til økonomien er belagt med tabu (Sydeuropæere er jo krænkelsesparate) bliver økonomers udtalelser til Tom snak.
Tænk på greenwashing. De steder hvor investeringer i klima kunne gøre størst nytte, er typisk kleptokratier. Arla kan F.ex investere i bevarelse af regnskov. Pengene er betalt men havner i kriminelle lommer. Et par år efter viser sattelitbilleder, at der er ryddet præcis samme mængde regnskov som normalt.
Det er tabuet i at beskylde andre lande for at svindle, der sætter den økonomiske “videnskab” ud af spillet.
Lad krimnologer overtage.
Advarsel: vrøvle-alarm
Hvorfor økonomien er så modstandsdygtig? Det er vel fordi de fleste af os danskere stadig har en masse penge, som vi går og fedter med og når det heller ikke kan betale sig at investere, så...
Der er jo det med inflation, at den skal gøre ondt før den gør godt og så meget er smørret altså heller ikke steget og hvad er der egentlig i vejen med plantemargarine, som oven i købet er bedre at stege i, fordi den ikke brænder på - og bøfferne, dem kan vi også godt undvære, især når vi samtidig redder klimaet ved at spise kylling; det samme gælder billige flybilletter. Der alligevel heller aldrig benplads nok hos Ryanair og hvem ved efterhånden hvad man kommer hjem med, eller om man overhovedet kommer af sted, hvis man f.eks. har været så large at bestille billetter SAS? Så, mon ikke vi skal meget længere ud - eller ned - før skuden vender; det tror jeg i hvert fald, selv om jeg ikke har ret meget at have det i.
Endelig er der også krigen i Ukraine, den betaler heller ikke sig selv. Hvis vi er smarte, springer vi på våbenkapløbet og sætter turbo på innovation af endnu mere avancerede våbensystemer, der er helt knaster i skidtet, og mon ikke også der bliver brug for det? Det må formodes at russerne, før eller siden, bliver trætte af at kæmpe med feltspader fra før 2. Verdenskrig og deres iranske droner, bliver alligevel skudt ned, for langt de flestes vedkommende. Men, når Putin først begynder at fyre de store raketter af, så er det for sent at komme op i omdrejninger og derfor er det alfa og omega om at få opgraderet til et mere tidssvarende missilforsvar. Hvad Kina har gang i, ud over at sende vejrballoner op, tør man jo næsten ikke gætte på, så det gør jeg ikke.
Men hey, hvem ved om krigen, alt dens gru og idioti til trods, viser sig at være lige præcis den katalysator der skal til for at få vækstøkonomien, hvis ikke ligefrem globaliseringen, tilbage på sporet? I så fald var det ikke første gang i verdenshistorien, at noget ikke er så ondt, at det ikke godt for noget.
- sagde det jo, at der var vrøvle-alarm.
Man smadre det hele og så tjener de få sig rige ved at bygge det hele op igen = krig; Og mest rammer krig jo de betydningsløse, og der skaffes arbejde og PTSD til alle så de ikke har tid til at tænke.
Hvorfor har de høje renter ikke fået styr på inflationen ?
Hovedårsagen er ganske enkel.
Strategien med renteforhøjelser har det simple formål at suge købekraften ud af en del af befolkningen...også selvom det betyder at flere på sigt mister jobbet og flere vil blive erklæret personligt konkurs.
Når købekraften svinder bliver efterspørgslen mindre, hvilket medfører at inflationen falder.
Altså den klassiske udbud/efterspørgsel.
Problemet og årsagen til at det ikke har virket endnu, er selvfølgelig at rentestigningerne KUN rammer dem med variabelt forrentede lån.
Alle andre bliver kun ramt af selve inflationen.
For mig en sindssyg strategi som vil tage lang tid.
I og med at strategien er at formindske købekraften samtidig med at alle stater har en kæmpe statsgæld og stadig løbende underskud, er den smarteste strategi at gribe ind med højere skatter/afgifter/moms.
Dette ville betyde at ALLE kom til at bidrage til inflationsbekæmpelsen og ikke kun lånere med variabelt forrentede lån (udover selve inflationen)
Herudover ville i de enkeltes lands statsfinanser blive væsentligt forbedret.
Ved differenceret moms kunne man forhøje moms på ikke-nødvendige varer/ydelser.
F.eks, kunne man øge momsen på Take-away, Restauranter, kaffebarer o.lign.
Det ville hurtigt betyde færre ansatte, hvilket jo er fint idet vi jo mangler arbejdskraft på mere vitale områder end Take-away, restauratner mm
En meget hurtigere kur mod inflationen som endda rammer meget mindre socialt skævt, idet moms-forhøjelserne selvfølgelig ikke burde ramme livsnødvendige varer.
Iøvrigt synes jeg der er beskæmmende at alle verdens regeringer totalt lægger ansvaret fra sig.
De gør intet.
De siger bare :
"Vi kan jo ikke bestemme Nationalbankernes renteforhøjelser...De er jo uafhængige institutioner"
Flot politikere
@Henrik Svejsyrup
Enig i det meste, især at bruge en differentieret moms som inflationsbekæmpelse.
Når priserne stiger på trods af vigende råvarepriser, rigelige leverancer og faldende priser på energi er det fordi der er købere, enten de er tvunget eller bare er villige til at betale, hvad det koster.
Renteforhøjelser er en meget indirekte måde at breme prisudviklingen, og det vil kun virke på langt sigt . På kort sigt vil en sådan strategi tværtimod øge priserne, før de falder igen. Med konkurser og arbejdsløshed til følge.
Tilbage er der direkte indgreb i prismekanismen gennem afgifter (moms og forbrugsskatter) samt lovgivning fx lov om prisstop.
Jeg bliver så tryg og lykkelig hver gang jeg kan læse økonomer udtale,
at udviklingen er helt normal,
der er ingen fare på færde,
økonomien har det fint
og de ikke har det værre eller bedre end de lande, vi har valgt at sammenligne os med, og at man kan læse om det i bøger.
Det skal nok gå alt sammen.
Det siger de.
Vi skal bare gi det lidt tid.
8-)
Humor er godt - ironi er bedre - sarkasme skal forstås.
Med 3 krakkede banker i USA inden for mindre end en uge, er den länge ventede ökonomiske nedtur nok på vej.....
Inflationen er jo en til en det samme som virksomhedernes prisstigninger.
Her er der fuld (over)dækning for inflationen.
Når prisstigninger derfor hænger ved i et marked, hvor samtlige råvarepriser over en periode falder, som vi har set det i den forgangne periode, er det naturligvis udtryk for at nogen feder sig, fordi markedet ikke fungerer med tilfredsstillende konkurrence. Ellers ville nogen aktører jo udkonkurrere beton støbte monopolnæsehorn som Arla.
Hvis regeringen gjorde en bare humpende indsats for at sikre et fungerende marked og slå ned på ulovlig monopolisme og kartelvirksomhed , ville det ikke bare være et våben mod den fastholdte inflation, men føre til prisfald, når råvarerne falder i pris.
Konkurrencelovens paragraf 6 ser sådan ud:
"Konkurrenceloven § 6
§ 6 Det er forbudt for virksomheder m.v. at indgå aftaler, der direkte eller indirekte har til formål eller til følge at begrænse konkurrencen.
Stk. 2. Aftaler efter stk. 1 kan f.eks. bestå i
1) at fastsætte købs- eller salgspriser eller andre forretningsbetingelser,
2) at begrænse eller kontrollere produktion, afsætning, teknisk udvikling eller investeringer,
3) at opdele markeder eller forsyningskilder,
4) at anvende ulige vilkår for ydelser af samme værdi over for handelspartnere, som derved stilles ringere i konkurrencen,
5) at stille som vilkår for indgåelse af en aftale, at medkontrahenten godkender tillægsydelser, som efter deres natur eller ifølge handelssædvane ikke har forbindelse med aftalens genstand,
6) at to eller flere virksomheder samordner deres konkurrencemæssige adfærd gennem oprettelsen af et joint venture, eller
7) at fastsætte bindende videresalgspriser eller på anden måde søge at få en eller flere handelspartnere til ikke at fravige vejledende salgspriser."
Jeg har lørdag anmeldt Arla til Pris - og Forbrugerstyrelsen for at bryde konkurrencelovens § 6, da det nu er tydeligt, at udsalgspriserne på smør i butikkerne i Danmark er over dobbelt så høje som i en række andre lande, og selv om verdensmarkedsprisen på smør er faldet markant.
Det er nu ikke mindst regeringen, der er ansvarlig for, at priserne og den landskadelige grådighed snarest stilles ind i et rimeligt forhold til verdensmarkedspriserne, når nu konkurrencen i det invalide danske marked virker meget sølle.
https://fodevarewatch.dk/Fodevarer/article14255748.ece
Om jeg tror det hjælper?
Ha- harharhar- haha !
Vi kan vel alle have fornemmelsen af, at vi tillige i dette tilfælde taler om indirekte landbrugsstøtte i øjeblikket, og da Venstre sidder med i regeringen, kan man frygte, at det ikke haster med at bekæmpe røveriet i forbrugernes tegnebøger.
poul pedersen
Tredobbelt anbefaling herfra!