Det er en utrolig genoprejsning, som topembedsfolkene i Minksagen nu har fået. Statsministeriet tilbagekaldte fredag advarslen til ministeriets departementschef, Barbara Bertelsen. Samtidig tilbagekaldte Justitsministeriet irettesættelsen af departementschef Johan Legarth, ligesom ministeriet også tilbagekaldte advarslen til en afdelingschef.
Dermed blev der sat et foreløbigt punktum i et forløb, der i tilbageblik rejser en række alvorlige spørgsmål om tilliden til de undersøgelsesinstrumenter, som politikerne har til rådighed i juridiske skandalesager. Og om politikeres og mediers ageren i de retspolitiske dramaer, der synes at fylde stadigt mere i den offentlige debat.
Det var den såkaldte forhørsledelse, der tilbage i februar satte gang i den proces, som nu er endt med tilbagekaldelsen af sanktionerne imod de to departementschefer.
Det er klart, at kommissionen er ramponeret, når de, der nedsatte den, nu vælger ar desavouere den. Men så er undersøgelseskommissioner vel en saga blot? Hvem gider da spilde tid og karriere på at sidde i en?
En uddybning til min ovenstående kommentar:
Mette Frederiksen gav på pressemødet d. 4. november ikke en instruks til iværksættelse af tiltag, der ikke var hjemmel til at gennemføre. Ikke desto mindre vildleder hun befolkningen, bl.a. på grund af sin uvidenhed om sin manglende hjemmel.
Hun giver befolkningen indtryk af, at hun har hjemmel, fordi hun selv tror på, at hun har det, og hun informerer ikke befolkningen om, at Folketinget skal give regeringen lov, inden beslutningen kan iværksættes.
Det er bl.a. her, at Minkkommissionen retter skarp kritik af de to departementschefer. Det må betragtes som en pligt hos så højtstående embedsmænd i en så usædvanlig sag med så alvorlige konsekvenser at rejse spørgsmålet om hjemmel over for deres respektive ministre, inden at statsministeren bringes i den situation, at hun giver befolkningen en vildledende udmelding om en regeringsbeslutning om aflivning af alle mink.
Men Fødevareministeriet var det ministerium, der skulle have undersøgt om der var lovhjelm. Det gjorde de men meddelte ikke noget om den manglende lovhjelm - ingen gang ved koordinationsmødet ,hvor han deltog.
Fødevareministeriets departementschef blev hjemsendt og har siden fået et arbejde i Esbjergkommune og er derfor fritaget yderliger sanktioner. Fødevareminister Mogens Jensen måtte gå af som minister . Så de to herre med ansvaret har mærket svigtet af deres ansvar.
Det fremstå således, at forhørsledelsen står over Minkkommisionen, fordi her var en højesteretsdommer tilstede nemlig forhenværende højesteretspræsident Thomas Rørdam, der trumfede Minkkommisionens landsretsdommere. Er det virkelig rigtigt? Og hvorfor sad der ikke en højesteretsdommer med i minkkommisionen fra start? Og hvilken rolle spiller det, at en dommer er forhenværende? Vil den nuværende højesteretspræsident kunne vende om på sagen på ny, hvis f.eks. en embedsmand eller politiker gerne vil have en nyt lys på SMS grovhederne i sagen ud fra et menneskerettighedsperspektiv? Whatever
Tak til de mange indsigtsfulde kommentarer i dette spor! Jge er blevet en del klogere af at læse dem. Og tak til Geist for hans fremstilling som jeg ikke synes tager så kraftigt parti, som enkelte kommentarer mener.
Tilbage står at denne sag og de alt for mange kommissioner der sjældent når frem til konsekvenser fotr de involverede må medføre at vi får en Forfatningsdomstol i Danmark. Desværre egentlig, men denne og mange andre 'sager' viser at demokratiet er blevet et politisk nulsumsspil mellem karriereorienterede politikere og embedsmænd.
Mette Frederiksen havde på pressemødet tillid til at Venstre og Jacob Ellemand Jensen bakkede op om beslutningen. Det havde han givet klart udtryk for før pressemødet, hvilket han indimellem senere har indrømmet (med lav røst).
Stort set alle politiske beslutninger er aftalt inden den formelle behandling i FT
Det var først da Landbrug og Fødevare "satte sig så hårdt på ham", at han trak sin støtte - og senere presse de opskalerede kompensationerne til de konkurstruede minkfarme igennem. Tillidsbrud!
Beslutningerne blev jo vedtaget kort efter, så der var et flertal for at aflive de relativt få mink, der lå udenfor de smittede zoner.
Nu venter vi bare en på en 3. undersøgelseskommission, som udlægger sagen på en lidt anden måde og en 4. som synes at fokus er helt forkert. Sagen drejer sig ikke om de 19. mia. kr. ,det kunne ellers være interessant, men hvem der sagde hvad og blev forstået, misforstået af hvem. Fakta er jo at minkene med eller uden formel lovhjemmel under alle omstændigheder ville blive aflivet. Mens minkavlerne så småt er gået igang og andre nyder cigaren, slås man om hvem der nu forstod hvad og ikke om det betimelige i at forgylde et erhverv og gudhjælpemig også give tilladelse til at genoprette samme modbydelige bedrifter. Gud ved om minkavlerne ikke drømmer om en ny epidemi så de nok engang kan fylde kassen, mens man slås om hvem der gav ordren der var med til at fylde deres slunkne kasser.
Det er nok for meget at håbe på, men hvor ville det være godt hvis offentligheden kunne anerkende forskellen på - trods alle advarsler - helt bevidst at fastholde en ulovlig instruks blot for at afstive sit eget personlige image (Støjberg), og så det at iværksætte et dramatisk tiltag, uden at sikre sig juridisk hjemmel, men i den hensigt at modvirke alarmerende trusler mod folkesundheden - endda globalt. (Frederiksen/Bertelsen)
Som Geist også fremhæver, så ændrer det ikke ved at forløbet er foruroligende, og man kan også stadig synes at embedsmændene var uacceptabelt efterladende (skønt måske ikke i juridisk ansvarspådragende grad.)
Men man kan så glæde sig over at mens Bertelsen fandt det irrelevant i den kritiske situation at " "en afvikling af minkerhvervet ville være katastrofal for branchen", så husker den nuværende regering omvendt hele tiden at minde os om at tiltag til at afværge klimakatastrofer vil være katastrofale for dansk landbrug.
Det kunne være rart, hvis der næste gang afsættes 10 minutter til at læse bilag, der måske kan sætte alarmerende trusler i perspektiv.
@Dorte Sørensen
Fødevareministeriet havde forberedt mødet i Koordinationsudvalget d. 3. november, dagen før ministerens udmelding. De højtstående embedsmænd fra Fødevareministeriet troede, at de skulle fremlægge sagen, men opdagede til deres overraskelse, at forberedelsen af mødet og fremlæggelsen af sagen, uden deres viden, var blevet overdraget til Justitsministeriet. Det var sket dagen før, på Barbara Bertelsens initiativ.
Forskellen var bl.a., at man i Fødevareministeriet ikke mente (ud fra deres forundersøgelser), at der var hjemmel til at kræve aflivning af alle mink, mens fornemmelsen i Justitsministeriet var, at der var hjemmel.
Det forberedende øverste papir i stakken, det som ministrene altid forventes at have læst (og ikke hele bilagsstakken), var blevet erstattet af et nyt papir fra Justitsministeriet, hvor hjemmelsspørgsmålet ikke blev rejst.
Embedsmændene, der havde forberedt mødet for Fødevareministeriet, burde alligevel have rejst hjemmelsspørgsmålet og have protesteret over fremgangsmåden. En protest, der næppe ville have virket fremmende for deres karriere, da det bl.a. stred mod Barbara Bertelsens vilje.
Bjarne Toft Sørensen hvor har du dog al den viden fra?
Ud fra almindelige regler er det ministerium, der har sagsområdet , der altid har skullet sørge for lovhjelm og alle andre stoler på at de har løst deres opgave.
Hvorfor skulle der være anderledes i denne situation?
Ligeledes skulle der først i referatet påomslaget til bilagene og de andre dokumenter har fremgået at der ikke var lovhjelm - som sager er fremstillet i medierne stod det først langt inde i redegørelserne.
Hvis justitsministeriet havde lavet et nyt omslag så burde fødevareministeriet da endnu højere grad rejst sig op og berettet om den manglende lovhjelmen, da det er/var deres ansvar.
Minkkommissions centrale påstand - at Mette Frederiksen villedte på pressemødet - har fra dag 1 efter min mening været det rene nonsens. Alt, hvad hun sagde, der skulle ske, skete. Formelt var beslutningen ikke truffet, men reelt var den, og formelt kom den på plads indenfor få uger. Det er derimod dybt mystisk, at ingen - bortset fra en minister, der skulle lægge sig ned og rulle - åbenbart kan drages til ansvar for at sikre sig den formelle lovlighed af beslutningen.
Hvor var det godt vi slap af med den uhumske mink-produktion! Gad vist hvornår vi får den tilbage?! Gad vist om vi skal igennem det samme med svineproduktion; med kyllingeavl; med oksekødsproduktion etc etc.
Først slår vi dem alle sammen ihjel og giver god erstatning og så begynder vi forfra med ngl. samme uetiske produktion form.
Fin model, der fremmer de dårligste sider af "kapitalismen" . Profit og merværdi opnås bedst ved genopbygning fra ingenting men næsten ikke når reparationer og renter sluger det hele.
Derfor er krig så godt! Alt bliver smadret så er der god gang i at tjene penge på genopbygning!
Hallo fin egenfeldt, siden 1. januar 2023 har mink været lovlig i DK og de første avlere er allerede gået i gang. Det viser til fulde at minkkomissioner, som tager avisspalteplads i kvadratmeter, er meget mere interessant end den næste nedslagtning, nedgravning og forgyldning. Det er til at skrige over at det er nogle embedsmænds fortolkninger der optager medierne, mens sagens kerne overhovedet ikke interesserer den fjerde statsmagt. Få nu lukket det erhverv. Nu.
Dorte Sørensen: Ifølge Grundloven kan en lov først træde i kraft, hvis Dronningen har underskrevet den. Mærkeligt nok nægter Dronningen aldrig at underskrive, selv om det ifølge Grundloven er hendes ret og pligt at gøre det, hvis hun ikke kan stå inde for det, der står i det pågældende lovforslag.
Samtidig fremgår det af Grundlovens §13, at hun er ansvarsfri.
Hvis Dronningen nægtede at skrive under, ville Danmark stå med en forfatningskrise, og derfor forventer ALLE, at Dronningen pr. automatik skriver under.
"§ 22
Et af Folketinget vedtaget lovforslag får lovskraft, når det senest 30 dage efter den endelige vedtagelse stadfæstes af kongen. Kongen befaler lovens kundgørelse og drager omsorg for dens fuldbyrdelse.
Kommentar:
Regenten stadfæster en lov ved at skrive under på den. Det vil sige, at loven først gælder, når regenten har skrevet under.
En regent har ikke nægtet at skrive under på et lovforslag siden 1865. Og grundloven fortolkes sådan i dag, at regenten slet ikke har ret til at nægte."
Og nu til sagen:
Til trods for ministeransvarsloven har statsministrene gennem de sidste par årtier, og da specielt vores nuværende statsminister og statsministeriet, i stigende grad samlet magten omkring sig, bl.a. fordi vi ofte står med omfattende og komplekse problemer, der skal tages stilling til, og som omfatter flere ministerier.
Her får Koordinationsudvalget, hvor de vigtigste ministre sidder permanent, og hvor andre kan indkaldes, en særlig rolle, og i praksis træffes en række alvorlige beslutninger her med statsministeren for bordenden.
Mogens Jensen var som én af de mindre betydningsfulde ministre ikke fast medlem af koordinationsudvalget ved det meget afgørende møde d. 3. november, men var indkaldt, da sagen i høj grad omfattede hans ressortområde.
Havde du forventet, at Mogens Jensen i den situation skulle have bedt Mette Frederiksen om at holde sin mund og at blande sig udenom, da det var hans og hans ministeriums ansvarsområde, og at det ville være ham, der måtte gå af som minister, hvis hans ministerium skulle udsende en instruks om aflivning af alle mink, uden at den nødvendige lovhjemmel var til stede?
Efter at Barbara Bertelsen havde sørget for, at forberedelsen af mødet blev overdraget til Justitsministeriet, fra Fødevareministeriet, var der lagt op til, at fødevareministeren og hans ministerium havde en underordnet rolle at spille i forhold til den beslutning, der skulle træffes.
Men det var stadig fødevareministeriets ansvar, når der skulle gives instruks om aflivningen af minkene.
Forhåbentlig kan du se, at der var noget omkring magt og ansvar, der ikke rigtigt hang sammen, og det var bl.a. det, der lå til grund for Minkkommissionens kritik af involverede ministre og embedsmænd.
Om koordinationsudvalgets sammensætning:
https://www.altinget.dk/artikel/statsministeren-udvider-magtfulde-udvalg
https://www.altinget.dk/artikel/statsministeren-udvider-magtfulde-udvalg
Set herfra, har Fødevareministeriet ansvaret for ikke at fremhæve den manglende hjemmel og Barbara Bertilsen har ansvaret for at "overhale" samme ministerium indenom. Nå, første gang var en kostbar øvelse, men der kommer en ny mulighed, da Corona stadig eksisterer i mange varianter og minkindustrien genopstår. Håber de dyre "lærepenge" for skatteborgerne har lært det ministerielle personale at handle i overensstemmelse med gældne lovgivning! Håbet er lysegrønt!
Ja Bjarne Toft Sørensen en lov skal underskrives af Dronningen osv. Det blev den jo også da det var bekendtgjort ,at der ikke var lovhjelm så hurtigt som en hastelov kan vedtages og med stort flertal .
Problemet var, at Fødevareministeriet ikke havde bekendtgjort at der ikke var lovhjelm. Ja departementschef, der var med til koordinationsudvalgetsmødet skulle have fortalt at der ikke var lovhjelm.
Ja Minkkomidsionen kritiserede flere embedsmænd heriblandt BB. for ikke at have spurgt om der var lovhjelm. Men det har nu altid været det ministerium , der har sagsområdet under sig , der skal sørge for lovhjelm - så hovedansvaret ligger hos Fødevareministeriet.
Hvorfor de ikke fortalte det på mødet er en stor gåde - om det skyldes frygt for BB gør da sagen endnu værre.
mvh.
jens crh. jacobsen: Ja, vi har brug for en forfatningskommission.
torben kjær andersen: ja, man kan håbe på, at nogle vil afsætte 10 min. til at læse papirerne
peter beck-lauritzen: ja, man kan håbe på at nogle vil hanlde i overensstemmelse med lovgivningen.
Ja, men er der nogen, der tror på, at det sker?
@Dorte Sørensen
"---- at der ikke var lovhjelm så hurtigt som en hastelov kan vedtages og med stort flertal". Nej, det er ikke korrekt.
På det tidspunkt, hvor loven endelig blev vedtaget, var alle mink for længst blevet aflivet. Sagen trak ud, fordi en række borgerlige partier protesterede over ikke at være blevet hørt, inden beslutningen om aflivningen af alle mink blev effektueret.
Derfor kunne der ikke skaffes det fornødne store flertal til en hastebehandling, som der normalt kan, og den almindelige og langsommelige proces med at få loven vedtaget gik i gang, med hjælp fra regeringens normale støttepartier.
Meget tyder på, at nogle ministre og departementschefer var vant til at handle så magtfuldkomment, at spørgsmålet om hjemmel i første omgang blev tilsidesat. Det behøvede de ikke at gøre sig dybere overvejelser over, for normalt kan der meget hurtigt sikres hjemmel ved en hastelov, og ingen partier protesterer, og pressen gør ikke en sag ud af det.
Man sikrer sig ved at indgå forhåndsaftaler med de partier, hvis støtte man har brug for, men henblik på at skaffe det store flertal til en hastebehandling. Ved Minksagen gik det så alligevel lidt for stærkt - og de pågældende ministre og embedsmænd havde forregnet sig med henblik på at kunne indgå en aftale med borgerlige partier om at få gennemført en hastelov.
I stedet blev det til en omfattende politisk sag med en masse opmærksomhed fra pressens side. Det udviklede sig til en gang "Kejserens nye klæder".
De mindre sager, hvor der også efter underhåndsaftaler med en række partier opnås en form for sikkerhed for hjemmel ved hastebehandlinger, er egentlig også en gang "kejserens nye klæder", men ingen protesterer og pressen skriver ikke om det. I stedet betragtes det som udtryk for godt samarbejde og fleksibilitet.
@Dorte Sørensen
Til dokumentation:
https://hsfo.dk/danmark/fakta-hastebehandling-af-minklov-kraever-stort-f...
Bjarne Toft Sørensen vi bliver nok ikke enige om sagen.
Hørte P1-debat i dag, hvor emnet også var til debat.
Flere borgerlige og andet godtfolk har stor interesse for at holde sagen i gang - selv om der er kommet flere undersøgelser og udtalelser fra de mest jura-vidende personer i Danmark , der siger at sagen ikke kan holde til en risret. Men alligevel vil flere gerne ha' hængt MF og hendes tidligere regering ud samt ikke mindst BB. .
BB fik sin irettesættelse (den mindste form for straf, andre fik mere alvorligere påtaler) af Minkkommissionen , men den blev delvis trukket tilbag efter Thomas Rørdams seneste undersøgelse.
Men sjovt nok er årsagen til nedslagtningen af minkene helt forladt debatten. Tænk om mange folk var døde pga at smitten fra mink - mon det ikke havde været en større skandale?
mvh.
Michael Kistrup er en af de landsdommere, der har tilstrækkelige kvalifikationer og uforfærdethed til at stå i spidsen for kontrolorganer, undersøgelseskommissioner o. l.
Men han og hans kolleger må undre sig, når deres arbejde gang på gang bliver underkendt. Først var det Irak- og Afghanistan-kommissionen med Kistrup som formand, hvis arbejde blev stoppet af Løkke-regeringen lige inden den var klar med konklusionerne.
Så var det Tilsynet med Efterretningstjenesterne, hvor kritikken på mystisk vis pludselig ikke længere havde betydning. Og nu Minkkommissionen, hvis kritik ikke længere er relevant.
Hvorfor? På grund af politisk indgriben. Når jura og politik støder sammen, er det værst for juraen. Det er så heldigt med jura, at når en jurist - selv den dygtigste - har et standpunkt, kan en regering altid finde en anden, der mener det modsatte.
I Israel går folk i demonstration mod en regering, der vil have politisk magt til at omgøre højesteretsdomme. Så langt er vi ikke nået i Danmark. Men hvis det sker, vil borgerne næppe gå på gaden. Ikke i Danmark. Man husker måske Storm P's tegning: : "Revolutionen blev aflyst - det blev regnvejr!"
Vi danskere undrer os tit over de ting, der sker, men vi bøjer nakken.
@Dorte Sørensen
Der er en rigtig god artikel i Politiken, du kunne læse. Man har spurgt nogle af landets førende eksperter i forvaltningsret og strafferet.
Pointen sammenfattes fint i starten af artiklen:
"Det er Statsministeriet selv, der med hjælp fra sine rådgivere har frifundet departementschef Barbara Bertelsen for hendes rolle i minksagen og tilbagekaldt den advarsel for tjenesteforseelser, som departementschefen fik i august.
Det vurderer tre juridiske professorer over for Politiken. De afviser dermed, at tilbagetrækningen af advarslen er en direkte konsekvens af den afgørelse, som en forhørsledelse med tidl. højesteretspræsident Thomas Rørdam har afsagt efter et tjenstligt forhør af rigspolitichef Thorkild Fogde".
Og længere fremme står der om den kritik, som statsministeriet uretmæssigt har set bort fra hos Minkkommissionen:
"Det, der forsvandt, var kritikken af, at minkavlerne var blevet vildledt, og at de to departementschefer ikke havde taget spørgsmålet om den manglende hjemmel op".
https://politiken.dk/indland/art9283845/Statsministeriet-fjernede-selv-k...
Som det forhåbentlig skulle være fremgået af det, jeg tidligere har skrevet i denne streng, kan jeg ikke andet end være helt enig.
Spørgsmålet er ikke kun, om du og jeg er enige eller uenige, men også om de forudsætninger, som vi er det på. Hvis man ikke på forhånd ved en hel del om forvaltningsret og om forvaltningsmæssige processer i ministerier og regeringen, samt om den stort set uundgåelige sammenfletning af det forvaltningsmæssige og det politiske, er det utrolig svært at forholde sig til en sag som Minksagen.
Bjarne Toft Sørensen tak for henvisningen, det var desværre kun overskriften og et par sætninger til med at det var MF, der selv havde frikendt BB.
Men er det ikke et ansættelses/fagligt spørgsmål og ikke et politisk, der er afgørende for embedsmænds straf/afskedigelser osv.
Politikkerne kan straffes politisk enten af vælgerne eller af Folketinget ved næseuddelinger eller mistillid til en minister. Begge ting er sket i Minksagen, hvor den ansvarlige minister Mogens Jensen måtte gå af . Ligeledes har MF fået en alvorlig næse fra Folketinget.
Minkavlerne har fået/har udsigt til en storerstatning - 19 mia. kr størrelsen kan de sikkert takke Venstre for der fik den op selv om flere minkavlere stod overfor en konkurs. Derudover fulgte flere minkavlere ikke anmodningerne ved smittespredningen, så de har vist ikke så meget selv at komme efter.
Jeg kan godt forstå at flere minkavlerne er kede af at miste deres avlsdyr og dermed deres driftsmuligheder - men de kan se frem til en stor erstatning og kan dermed få andre muligheder. Minken slipper i stort tal for at blive behandlet langt for deres normale adfærd - hvorfor ikke se det gode ved forløbet?
Ja befolkningen bør kunne følge mere med i vedtagelserne og grunden til vedtagelserne i det hele taget - men er det ikke mere den såkaldte "mørklægningslov" der først og fremmest skal ændres?
Det er beskæmmende, at ikke statministeren spørger sig selv, har jeg virkelig magt til at nedlægge et helt erhverv uanset lovgivning eller ej. Statsministeren burde vide, at hendes beslutning ville betyde at en ikke ubetydelig regning ville skulle betales. Regningen lyder på ca. 20 milliarder, det er kun i det offentlige, at så store fejlbeslutninger forbliver ustraffet.
Var spørgsmålet ikke - hvor mange mennesker skal reddes mod at blive smittet af mink og hvordan sikres fremstillingen af de nye vacciner.
Når der er monoklovsyge, fugleinfluenza osv så er der ingen der råber op og beskylder den siddende regering og myndighederne for uansvarlighed, når besætninger må aflives.