Nu skulle der endelig satses på erhvervsuddannelserne, lød budskabet fra SVM-regeringen, da den tiltrådte i december. Ved præsentationen af regeringsgrundlaget, sagde statsminister Mette Frederiksen, at der skulle sættes de »nødvendige muskler bag« at få genrejst de erhvervsuddannelser, som i årevis har manglet elever, og »vi kommer til at bruge flere penge der«, lød det fra statsministeren.
Men ved præsentationen af finanslovsforslaget torsdag var der ikke noget ekstra at hente for erhvervsskolerne, der ellers var begyndt at sætte næsen op efter, at de ville få penge til at sikre mere tidssvarende udstyr i undervisningen og de rette kompetencer til lærerne. Og det er meget skuffende, mener Ole Heinager, der er formand for lederne i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.
»Endnu en gang bliver det til skåltaler og bragesnak, at nu skal der satses på erhvervsuddannelserne,« siger Ole Heinager.
Selv om regeringen med reformen af kandidatuddannelserne vil skaffe godt 1,3 milliarder kroner, hvoraf en del forventes at gå til erhvervsuddannelser, vil reformen først få effekt i 2028-29, påpeger Ole Heinager.
Skismaet mellem de boglige og taktile uddannelser har stået på i rigtig mange år og det tager jo også tid at vende en supertanker. I det lys og på den lange er 2028 heldigvis ikke særlig langt ude i fremtiden. Bare de studernede ikke bliver fuldstændig paralysere, når søgelyset rammer.
Der er mange ting vi skal huske ved næste valg, det er et af dem.
Forstå det dog, erhvervsskolefolk:
Der skal spares op til skattelettelser!
Vi fik lovet kamp mod fattigdom og en ny fattigdomsgrænse - intet er sket, tværtimod. Erhvervsuddannelser skulle prioriteres og løftet - intet sker. Bistandssystemet skulle reformeres - først syltet i ydelseskommission, og så glemt. Værdig tilbagetrækning for nedslidte - glem det. Beskyttelse af drikkevand - i syltekrukke. Og sådan kan man blive ved.