Det er svært at være statsminister i Danmark uden at være bekymret for velfærdsstaten og dens holdbarhed. Det efterlader de seneste årtier i hvert fald et indtryk af.
I 00’erne mente daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), at velfærdsstatens krise bestod i en voksende offentlig sektor, der i hans øjne både var ineffektiv og udemokratisk.
Helle Thorning-Schmidt (S) talte om nødvendighedens politik som argument for at indføre gennemgribende velfærdsreformer.
Hendes efterfølger, daværende venstremand Lars Løkke Rasmussen, mente, at den offentlige sektor skulle køre »længere på literen«.
Og nu er det altså Mette Frederiksens (S) tur.
Hendes tale til Kommunernes Landsforenings (KL) nylige topmøde i Aalborg handlede om velfærdssamfundets fremtid, som hun er bekymret for.
»Alle de udfordringer, vi står over for, er dybt komplekse. Og de griber ind i hinanden,« lød det fra statsministeren, som konkluderede, at »der er brug for, at vi tager mere grundlæggende fat«.
Nej, det er noget Mette Frederiksen har opfundet til lejligheden. For 4 år siden ved valget i 2019 var ordene nogle helt andre med udsigt til der skulle føres god Socialdemokratisk politik igen som før Helle Thorning-Schmidt og Bjarne Corydon. Men i 2022 var der med et ikke længere nok magt moment i det efter corona. En magtfuld tid for Mette Frederiksen, som hun slet ikke kan falde ned fra igen. Hun nød det for meget og er blevet afhængig af actionen og rusen.
Hun lægger op til "Nødvendighedens politik" version 2023.
Og ingen er vel i tvivl om, at Mette Frederiksen har store ambitioner om at blive set som en LEDER, som ikke er bange for at svinge sværdet lavt.
Der blive ikke flere statsminister-job til MF, men der er jo masser af andre muligheder i verden for en driftig og ikke alt for sentimental person.
Hvem kan vi takke for, at der er så store problemer med velfærden i landet? Spørg Den Lille Svindler, og den ”krigsgale” AFR. Der er svaret på vores problemer i dag. Men de vil ikke stå til ansvar, for de har ikke røv nok i bukserne til det.
Deres tåbelige FORSØG med besparelser i 2007, hvor ”Fadderen” LLR, opfandt SUPERSYGESYGEHUSE, til gavn for hvad?
Besparelser og effektiviseringer, til skade for hele landet, og nu forsøger han at bedre på det, men det er mange år for sent, og har koster landet milliarder, men det ved alle fornuftige mennesker i Danmark. Undtaget dem på Borgen! De ved ikke, hvad fornuft er.
MF-problemet er at hun som akademiker ikke kan regne ud, at det drejer sig om, at hun vil gavne de velhavende, og derfor er der ingen penge til velfærden.
Hvis hun havde holdt sit valgløfte, med skattelettelser i bunden, så havde der været lidt fornuft i det, men nej hun vil selv have skattelettelser og derfor toppen.
Min løsnings forslag er at fjerne alle de åndsvage regler og hvad er der ellers af krav til hele pleje området af de ældre og patienter fjern de regler.
Min saglige fader sagde i midten af 1980 nogle kloge ord: Fjern alle rentefradrag, og sæt skatten ned til ca. 30 %, så er der penge til velfærden.
Når jeg mener dette, er der nogle, der råber i vilden sky, siger de, hvorfor skal jeg ikke have det fradrag?
HOV, hvorfor skal jeg, der bor til leje betale for, at du kan bo i et hus? Jeg betaler via min skat, for din husleje, men du vil dårlig nok betale for, at jeg kan komme til læge, hvis jeg bliver dårlig, og jeg får ingen hjælp, hvis jeg er på spanden ved ledighed. Nu er jeg på pension, og får hvad jeg har ret til, men det vil de jo gerne forringe, men mine tidligere kollegaer på byggepladsen skal slide sig selv op, til de bliver begravet, uanset deres dårlige helbred, for det vil jo gavne velhaverne. Vorherre til hest.
Hvis du ikke har penge nok til at købe hus uden rentefradrag, så burde du måske overveje om du har råd til at bo i eget hus?
Det er 50 år siden, hvor folk købte hus, men de kunne ikke betale, hvis en af dem blev syg eller ledig, og hvad har folk lært af det?
Absolut intet. Vi skal jo bare have mere i løn priserne stiger, og skruen har ingen ende.
Tak for kaffe, nøglen ligger i vinduet.
Selvfølgelig er det helt rigtigt at spørge arkitekterne bag hele strukturen i den offentlige sektor - stille spørgsmål om hvorfor de havde brug for hjælp fra sindssygt dyre konsulenter til at løse de opgaver der var uddannet og ansat til ? I det hele taget er det ret dumt at spørge de neo-liberale økonomer der havde en tyrkertro på "markedets" lyksaligheder i globaliseringens tidsalder om løsninger nu hvor globaliseringen er pist væk. Lad os håbe at Mette F. mener at hele samfundet skal re-kalibreres med mere uddannelse af folk med både hænder og hoved. Hun kunne jo begynde med at fyre neo-liberalisterne i uddannelsesinstitutionerne.
Identifikationen af problemerne er nu ret præcis - og helt anderledes end de tidligere statsministres. Her handler det om igen at sikre bedre arbejdsvilkår, og de er ligesom nøglen til alt det andet.
Det lyder bare helt utrolig mærkeligt, at der skulle blive 42.000 flere børn under 7 år i den næste syvårsperiode, da vi jo ikke aner, hvordan føde mønstret bliver. Babyboomet som sådan blev aflyst for flere uger siden. Der burde heller ikke være mange problemer i flere over 70-årige, der jo næppe går hen at blive syge i de første mange år - indenfor de næste 30 år vil antallet af ældre tværtimod bare svinde og svinde.
Nogle af de opgaver, sygeplejerskerner snuppede fra sygehjælperne for at nedbringe arbejdsløshedstallet i 80erne og 90erne, må de afgive igen - så bliver det måske også mere attraktivt at være sosu på et hospital.
Der er gået det galt, at man systematisk har forringet forholdene på især de offentlige arbejdspladser, hvor det, der var en tavs overenskomst om balancerne, ensidigt er blevet taget fra lønmodtagerne.
Værst er det selvfølgelig med tjenestemandssystemet, der næsten perfekt vejede fordele og ulemper op imod hinanden - i hvert fald indtil de urimelige regler for pensionen blev klare efter arbejdslivet.
Reelt er der brug for, at politikerne over grænserne slutter sig sammen imod den økonomiske magt i samfundet, som globaliseringen har medført. Man må holde op med at tilskrive ejendom så stor en betydning.
For kommer alle de dårlige nyheder.
Og så kommer de gode.
Underforstået med hende ved roet så skal skuden nok blive
rettet op, men ...................................................................................................................
Helt typisk magtmanipulation fra Mette Frederiksens side.
Hvor er jeg træt af det kvindemenneske !
Bemærkning til - "Tallene taler for sig selv.
Frem mod slutningen af dette årti vil der i Danmark komme cirka 42.000 flere børn under syv år og knap 110.000 flere ældre over 70 år. Det medfører i sig selv øgede udgifter til blandt andet daginstitutioner, ældrepleje og sygehuse for godt 21 milliarder kroner i 2030." -
Ja så - hvis AFR/LLR/MF/politikkerne er så kloge/fremsynede hvorfor har de så ikke fået uddannet flere inden for de fag der er så stor brug for. Hvorfor har de ikke ændre de tåbelige lønrammer fra Tjenestemandsreformen så ingen behøvede at rejse til fx. Norge for at få en anstændig løn og arbejdsforhold. Osv........
Hvorfor har de omdannet samfundet så dem med private forsikringer kan henvises til speciallæger med ventetid på få uger - hvorimod folk uden en privat forsikring må vente op til et år. (Kilde P1 )
Bare et par undrede spørgsmål..
Derudover når samfundet kommer til at mangle penge, hvorfor så noget af det første at give skattelettelser og i sær til de velstillede i samfundet. Det virker da noget hovedløst.
Men hvor er klimaet blevet af i denne fremtidsfortælling ? Skulle det ikke mere være planer om mindre forbrug, mindre affald, mindre arbejdstid så folk har tid til andet en bare et arbejdsliv.
Mette Frederiksen taler som Margaret Thatcher. Og ud fra den præmis, kan det kun gå galt for Danmark og velfærdsstaten.
Den politiske redning, kommer kun, fra venstrefløjen.
"vi som samfund har interesse i at importere arbejdskraft, særligt på sundhedsområdet, og at det faktisk er et problem lige nu, at der ikke er nok arbejdskraft uden for Danmarks grænser at trække på."
Det vil sige forsøge at lokke den arbejdskraft til, vi gennem årtier ikke selv har prioriteret at uddanne, og således dræne andre lande for den samme type arbejdskraft, de i lige så høj grad som Danmark har behov for.
Snæversynet egoisme er vist dækkende for tankegangen.
@ Steffen Gliese
Du skriver " Der burde heller ikke være mange problemer i flere over 70-årige, der jo næppe går hen at blive syge i de første mange år - indenfor de næste 30 år vil antallet af ældre tværtimod bare svinde og svinde."
Du glemmer lige, at der i 2030 er 59% flere over 80, samtidig er der kun 3% flere til at passe dem.
Det er en kæmpe udfordring. De store forringelse på velfærden bliver båret frem af at store årgange går på pension og små årgange skal tage over.
"Nogle af de opgaver, sygeplejerskerner snuppede fra sygehjælperne for at nedbringe arbejdsløshedstallet i 80erne og 90erne, må de afgive igen..."
Uanset hvorfor du mener der mangler sosu hjælpere og assistenter, så vil jeg gerne høre hvor du vil finde dem henne?
Nu har jeg arbejdet med området i en håndfuld kommuner og har kontakter i alle.
Det er det samme jeg hører. Vi mangler sosu, sygeplejersker, ergoterapeuter og fysioterapeuter.
Som en leder sagde til mig for nylig. Min afdeling kan ikke holde til flere ufaglærte. Hører du om en sosu, så kvitterer jeg med arbejde hver 4 weekend istedet for hver 2 weekend.
Vilkårene i kommunen er bedre end på sygehuset, så jeg kan ikke se en masse sosuer valfarte til sygehuset fordi stillingerne bliver afgivet fra sygeplejerskerne.
De har ikke lyst og der er ikke nogen at tage af.
MF har udråbt de fem "megatendenser" til fremtidens kerneproblemer er i for sig rigtigt, dog er det igen en af hendes tricks at flytte fokus fra de virkelige, mere primære problemer, som hun dels selv har skabt, eller også den globale klimaudvikling tvinger os til, fordi lokummet brænder. Hendes Klimaplan er en fatamorgana og uforenelige med ift landets størrelse verdens største landbrugsindutri, som hun ikke magter at tæmme.
Dog ikke et ord om det kommende megaproblem, klimaændringen.
MF har med at udråbe at nedbringe drivhusgasserne med 70% fra niveauet 1990 inden for 10 år forsynet sig selv med en fodlænke , som ingen har forpligtet hende til. Og det med at bidrage med < 0,1% af drivhusgasser til det globale bidrag!
MFs tale i Aalborg er en klagesang af en populist, der har forfejlet en hel del af sine mål.
Findes en bedre grobund for at beholde pladsen ved roret end at skabe og gøde frygt, frygt og atter frygt… ikke alt for konkret, bare sådan ved lidt tale om kompleksitet o.a. der lyder godt og næsten klogt. Uimodsigeligt uden at sige ret meget.
Indvandrere er gode, flygtninge er dårlige - altså lige bortset fra de seneste fra Ukraine... Det skulle vel ikke være fordi en god del af “de gamle” flygtningene faktisk er aktive, tænksomme mennesker der havde taget stilling til hvad de ville i livet, før de af samme grund måtte flygte. Så hellere invitere mere passive mennesker der bare indordner sig under hvad det skal være? - ikke nogen pæn tanke, men den dukker op når jeg ser på de resursestærke personer der p.t. allerede befinder sig i DK, bl.a. i udrejsecentrene, hvordan de afvises af dette samfund, samtidig med at “arbejdskraft” udefra efterlyses. Det undrer mig i hvert fald bl.a. så mange gode resurser dette land sætter på porten (nb det er ikke min eneste undren her).
Ser man på statistikker fra EU ligger Danmark midt i felten af lande med et højt forbrug af offentlige sundhedsydelser målt ud fra BNP. De øvrige nordiske lande ligger højere lige som Frankrig, Tyskland, Spanien, Portugal m.fl.
Ud fra BNP er der derfor råd til flere penge til sundhed i DK. En begyndelse kunne er højere løn til sundhedspersonalet. Dertil en kritisk gennemgang af de opgaver, som sygehusene er blevet pålagt:. Pasning og overvågning af ældre uden akutte behandlingskrævende lidelser skal ikke foregå på sygehusene. Det skal fødsler heller ikke. En fødsel er ingen sygdom, ligesom alder heller ikke er det.
Og så skal muligheden for at tegne private sygeforsikringer, der 'springer køen over' forhindres. Afgifter er en vej .
Desuden mangler vi en mellemting mellem højtspecialiserede sygehuse og den praktiserende læge. Lazaretter hed de engang i Sverige: decentrale mindre steder med plads til akut patientbehandling og med adgang til en nødvendig basal medicinsk teknologi. Det fungerer fint på Island.
Og mangler der stadig finansiering ved vi jo alle hvor pengene kan komme fra: Fra de har råd.
Det eneste, der mangler for at bevare og udbygge velfærdsstaten, er politisk vilje.
" Pasning og overvågning af ældre uden akutte behandlingskrævende lidelser skal ikke foregå på sygehusene. "
Det er forlængst forbi. De gamle, også evt. døende, overføres til plejehjem eller hospice.
Samfundet er heldigvis ikke blevet så råt endnu, at man sender dem hjem for at dø alene.
Thomas Andersen, helt basalt har vi ofret det produktive samfund for at få det servicerende - alt for meget energi brugt på alt for mange restauranter, cafeer og frisører - hvoraf rigtig mange af dem hutler sig igennem, fordi de ikke oplever muligheden for omskoling til erhverv, vi efterspørger.
Værst er det dog, at man fuldkommen har ødelagt de enestående muligheder, digitaliseringen bød på, til netop at effektivisere og minimere administration.
Vi har en ny adel af embedsmænd, der står i vejen for folks rimelige krav til at kunne udføre deres job tilfredsstillende - for sig selv, og den, der skal nyde godt af deres professionalisme.
Derudover driver vi med den destruktive impuls, der hele tiden sender folk videre i stedet for at opbygge den grundige faglighed, der er baggrunden for al kvalitet i arbejde. Og som giver udøveren af et fag den basale tryghed, som gør det muligt at hellige sig arbejdsopgaverne.
Det velfærdssamfund, vi havde indtil midt i halvfemserne, måske endog i høj grad til årtusindskiftet, balancerede magterne i samfundet langt mere hensigtsmæssigt og forbilledligt. Så det må være det, vi forsøger at arbejde os henimod.
Et PS.: til jens christian jacobsen 22. marts, 2023 - 09:01 - de manglende huller blev skab ved nedlæggelsen af de mindre lokale sygehuse til fordel for LLR's Supersygehuse, der er blevet meget dyre og i anlægskvalitet dårlige - pga forfejlet planlægning - bare det at de skulle bygges samtidigt var en dårlig og dyr strategi fra den såkaldte dygtige politiskehåndværker.
og 59% flere over firs? Jamen, det er stadig sådan, at det er i den alder, at langt de fleste går bort.
Og det er jo ikke sådan, at de folk, der skulle bemande stillingerne, ikke findes. De er bare gået i frustration til andet arbejde.
Men jeg vil tro, at man i høj grad kan løse sygehusenes problem, hvis man igen delte sosu-faget op i hjemmehjælpere og sygehjælpere. Det vil øge adgangsmulighederne til begge fag.
@Dorte Sørensen
Kun delvist rigtigt (og jeg skýnder mig at forsikre at jeg heller ikke bryder mig om LLR).
LLR fremskyndede en proces, der allerede havde været i gang i mindst 25 år og den drejer sig ikke primært om finansiering, men om sygdomsbegreber:
Den biomedicinske sygdomsmodel med standardiserings- og objektiveringsprincipper tog fart omkring 1970erne. Standardiseringsprincippet indebærer, at sygdom kan beskrives, defineres og behandles på samme måde for alle uafhængigt af den person, der er syg. Efter dette princip er viden om sygdom global viden - dvs. viden, der er gyldig overalt og til enhver tid. Standardiseringsprincippet får stadig øget betydning i diagnostik og behandling og det udmøntes i dag f.eks. i form af 'kræftpakker'.
Objektiveringsprincippet indebærer, at den menneskelige krop betragtes og analyseres som en genstand, og at tekniske, mekaniske eller kemiske indgreb opfattes som de mest effektive. Heri ligger, at man - i princippet - omgår mennesket som subjekt, dets vilje, følelser, hensigter, intentionalitet og handlinger. Se nærmere hos Foucault.
Det biomedicinske sygdomsbegreb er reduktionistisk. Sygdom forstås som noget, man kan blive klogere på ved at studere det i mindste enkeltdel. Derfor jo mindre medicinsk speciale, jo klogere kan man blive på hvad der er sygt. Læg dertil knopskydninger som hovedpineklinikker, angstklinikker og lignende institutionaliseringer med udgangspunkt i enkeltdiagnoser eller -syndromer. Og centralisering følger af specialiseringen fordi det bliver for dyrt og uhensigtsmæssigt at have et uendelig antale små, specialiserede sygehuse overalt i DK.
Den praktiserende læge sidder på et liberalt erhverv. Hun ser alle uanset hvad de selv mener de 'fejler.' Her eksisterer et andet sygdomsbegreb: Det patientcentrerede perspektiv, som er beslægtet med det medicinsk-sociologiske illness -begreb. Man kan sondre mellem begreberne disease og illness . Disease er sygdom i biomedicinsk forstand, mens illness er den syges egen eller pårørendes oplevelse eller erfaring med sygdommen.
Så en genopliven af lazaret-tanken forankret enten hos de praktiserende læger og/eller som 'sundhedsklinik' koblet til de store sygehuse er en vej at gå. Her en human pleje og den nødvendige ekspertise indenfor rækkevidde.
Men det er ikke LLR der har opfundet de to sygdomsbegreber. Han er bare administrator og har i perioder siddet på pengepungen. Selv Ehl. ville administrere som LLR hvis de fik magten. Der er ikke så mange andre muligheder.
@ Jens Christian
Der skal ikke oprettes Lazaretter.
I alle landets kommuner er der akutpladser på de offentlige plejehjem.
De hedder også aflastningspladser, rehabiliteringspladser osv.
Der er 3500 pladser og hvis folk er der i en uge i gennemsnit, så skal du gange med 52.
Det er immervæk en del "Lazaretter".
Der er ansat sundhedspersonale heri sygeplejersker og sosu assistenter. Ofte er der tilknyttet ergoterapeuter og fysioterapeuter.
Se mere i nedenstående artikel hvor dette citat er fra: "Retter vi blikket mod sammenhængen og overgangene mellem sygehus og kommune, har vi ca. 3.500 midlertidige pladser til borgere, som er på vej fra sygehus til enten egen bolig eller plejehjem. I praksis fungerer pladserne som langtidsmedicinske sengepladser. Og faktum er, at sygehusene ville sande totalt til, hvis de ikke kunne udskrive patienter til de kommunale midlertidige pladser."
https://sundhedsmonitor.dk/debat/art9237754/Set-med-kommunale-velf%C3%A6...
@ Steffen
Enig i det meste. Det vil være en mulighed at skaffe arbejdskraft fra unødvendige servicefag.
Dog vil jeg knytte den kommentar, at det netop er de der er tættest på døden og ofte over 80, som har brug for mest hjælp fra sundhedsvæsenet.
Så det bliver et kæmpe problem i en situation hvor der er og kommer mangel på arbejdskraft.
@Thomas Andersen
Min pointe var en anden end det fremgår af dit svar: Jeg taler om ældre patienter, der ikke har et akut behandlingsbehov. De skal hverken indlægges på sygehuse eller på plejehjem.
Hvis de får behandlingsbehov er det behandlende læge der afgør om en fremtidig sundhedsklinik/lazaret kan behandle. Et plejehjem kan ikke lave behandlingsplaner og vel knap nok behandle efter en sådan.
Så jo, der er et stort behov for lazaretter som en mellemting mellem supersygehuse og den praktiserende læge. Hvis der er overskud af pladser på plejehjemme kunne man selvfølgelig overveje at indrette disse som - lazaret.
@ Jens Christian Jacobsen
"Det eneste, der mangler for at bevare og udbygge velfærdsstaten, er politisk vilje."
Virkelig?
;)
@ Jens Christian
De bliver netop udskrevet til aflastningspladser, hvor der fx. udøves behandling. Hvor praktiserende læge er behandlingsansvarlig.
Der er sket en rivende udvikling de sidste par år, hvor der også er opstået specialaflastningspladser med fokus på kompleks sygepleje og/eller genoptræning.
Så det du efterspørger findes.
Sygehusene udskriver i dag så hurtigt, at kommunerne har været nødt til at oprette mere og mere specialiserede afdelinger.
De har ofte til huse på plejehjemmet, men har eget personale, egen ledelse, bedre normering, mere kvalificeret personale og tæt samarbejde med sygehuset og egen læge.
Så nej.
Der skal ikke oprettes endnu et tilbud.
Der er 180.000 pladser af en uges varighed i kommunerne.
Hvor mange flere skal der til?
@Thomas Andersen
180,000 pladser? Dokumentation?
Vi taler stadig forbi hinanden: Jeg taler om flere kategorier af patienter. Det gælder om at 1. reducere antallet af unødvendige (gen)indlæggelser af ældre fra egen bolig, 2. om "Hospitalsbehandling" på plejehjem.
Jeg vil gerne tro, at det er 2. du taler om. Hvis det er tilfældet begynder hospitalsindlæggelsen på et givet tidspunkt ofte fra et plejehjem (faldulykker, infektioner osv). Så vidt jeg husker er det færre end 4% af ældre >65 der er på plejehjem. Så det er da kun fint, hvis der er plejehjem, der kan 'beholde' og behandle ældre på plejehjemmet. Det reducerer naturligvis behovet for andre decentrale behandlingsenheder, men det fjerner ikke behovet, jf. 1. og også manglen på praktiserende læger udenfor de store byer, der kan gå i behandlingsfællesskaber i lazaretterne og andre patientkategorier der har behov for behandling men ikke for højt specialiseret hospitalsbehandling.
Den ældre patient >70 indlægges ofte i kort tid (3 døgn) og genindlægges så igen. Det er disse behandlingsopgaver der principielt og konkret kan løses af andre end af hospitalerne. Kan vi blive enige om det?
Er problemet ikke, at ingen rigtigt gider de basale og mest nødvendige jobs i samfundet.
Alle vil være noget andet end det vi har allermest behov for.
Der mangler sygeplejersker, pædagoger som vi alle ved.
Men vi taler sjældent om manglen på hænder i de mest vitale erhverv.
Allerede nu er der vel mere end 60,000 primært øst-arbejdere, beskæftiget med at sørge for at vi har mad på bordet, vand i hanerne, huse at bo i, veje at køre på, strøm i el-installationerne.
Og iøvrigt arbejder disse øst-arbejdere under kummerlige løn- og arbejdsvilkår.
Men det er vi jo lige glade med, bare vi spare penge så vi har råd til Cafe latte og take-away mad.
En stor del af det vi forbruger af fysiske produkter bliver produceret i Kina, indien osv..
Grundet de seneste begivenheder i verdensordenen, forsøger Vesten nu at trække så meget produktion hjem til vesten.
Men hvem skal rent fysisk producere disse varer ? og til hvilken pris ?
Det underliggende problem er at vi har 3 mio. aktive i arbejdsstyrken.
Men vi har ikke en gang nok hænder til den mest nødvendige velfærd, til at producere de varer vi forbruger og til overtage det arbejde de 60.000 øst-arbejdere udfører.
Hvad laver de 3 mio. egentlig ?
Svar til jens christian jacobsen22. marts, 2023 - 10:40
Ja specialiseringen af de mere "sjældne" behandlinger var allerede i gang før LLR.
Han ynder selv at fortælle, at Supersygehusene blev rigtig nødvendige efter forkerte brystoperationer på Bornholm.
Men at nedlægge så mange lokale sygehuse - ja selv skadestuer er nedlagt - var ikke en fremragende ide - Den er også nu ved at blive blødt op med de såkaldte nærhospitaler , sundhedshuse mv. Men det har da være en dyrt eksperiment som LLR satte i gang.
@ Jens Christian
Vi taler ikke forbi hinanden. Du tog fejl og har svært ved at indrømme det.
Dokumentationen har jeg givet.
Jeg er ansat i primærsektoren og har i forbindelse med min ansættelse været på 14 - 15 forskellige aflastninger i 4 forskellige kommuner.
Jeg er forbi en aflastning omkring 2 gange i ugen.
Et af kriterierne for aflastning er at hindre genindlæggelse. Derfor kan hjemmesygeplejen/hjemmeplejen indlægge borgere fra eget hjem på aflastning enten af egen kraft men ofte efter et samarbejde med egen læge/vagtlæge og visitationen i kommunen.
Så nej, vi er ikke enige.
Jeg klandrer dig egentlig ikke for ikke at vide det jeg gør om aflastninger, det gør de færreste.
Jeg klandrer dig for, at du med din stærkt begrænsede viden ikke er åben for at du kan tage fejl.
Henrik Svejstrup
Du skriver "Er problemet ikke, at ingen rigtigt gider de basale og mest nødvendige jobs i samfundet."?
Gider??
Jeg finder det vildt underligt, at de basale og nødvendige jobs i samfundet er lavt lønnede, fortravlede, overadministrerede, underprioriterede i årtier og ikke særlig pænt omtalt. Der er mere prestige, løn og mindre nedslidning i mange langt mindre basale og nødvendige jobs. Reklamer og markedsføring, f.eks.
Så måske 'gider' du lige udfolde din tanke lidt mere ;-)
Vi finansierer og underholder jo også – direkte eller indirekte – en lang række mennesker ude i samfundet gennem vort forbrug. Disse mennesker finder vi i den private sektor. Det drejer sig om medborgere i forskellige fremstillingsvirksomheder (fødevarer, køkkener, indbo, påklædning m.m.) samt forlystelse og underholdning (restauranter, koncerter, rejser ude og hjemme, personlig pleje etc.) Flere eksempler kan nævnes.
Jeg synes at vi skal overveje, om det ikke er tid til at ændre på balancen mellem vort offentlige og vort private forbrug. Af flere grunde. For det første vil vi blive i stand til at sikre tilværelsen bedre for vore syge, ældre og unge. For det andet vil en sådan ændring med stor sandsynlighed kunne administreres således, at det vil betyde en nedbringelse af vort klimafodtryk. Vi vil kunne få et grønnere samfund.
Mette F. lægger selv op til at vi måske skal aktivere forældre og pårørende mere. I det omfang kræfterne er til stede, er det da en god ide. Men jeg synes at gruppen af omsorgsydere sagtens kan udvides med nogle af de mange medborgere, som udfører tjenester, som vi strengt taget godt kan undvære.
Jeg kan attestere, at det faktisk fungerer ret godt med aflastningspladser - og at de faktisk er der uden den ventetid, man ellers må belave sig på at møde i den offentlige sektor, når det er noget man skal have, hvor det selvfølgelig er modsat, når det er noget man skal afgive.
Det grundlæggende problem som MF ikke adresserer direkte er, at rovdriften og nedslidningen på jordens ressourcer og på mennesker skal mindskes. Vi skal vende "væksten" fra at tære på disse ressourcer til at bygge dem op: Mere plads til omsorg, venlighed, medfølelse, legende samvær og mindre plads til aktiviteter der bruger, slider, ødelægger. Vores kapitalistiske materielt styrede vækstsamfund skal ændres til et fælleskab for mennesker. Vi skal væk fra "udnyttelses-relationer" . Det kræver et grundlæggende opgør med den tænkning der har været dominerende i moderne tid og som kun delvist har været modbalanceret af velfærdsstaten, som nu er u nder pres fordi velstands-staten, har fører trøjen på, selv om det er indlysende ud fra klima hensyn, at den skal drosle ned. Hvordan med mindst lideælse???? Gid MF og mange flere vidste det. Vi må prøve os frem!!
@Thomas Andersen
Du bliver som så mange her i kommentarsporet agrressiv når du opdager, at virkeligheden ser lidt anderledes ud end du mener. Du har ikke givet nogen som helst dokumentatiomn for dit vanvittige tal for 'ledige' aflastningspladser på 180,000. Du bryder dig ikke om lazaretter eller noget der ligner, fordi du mener, at det klarer den sektor hvor du selv er ansat fint. Herfra din verden går. Den er alle andres overlegen fordu ved bedre. Du tager ikke stilling til om andre patientgrupper evt. kunne have gavn af mere skånsomme indlæggelser i andre, decentrale men mindre bureaukratiske behandlinngssteder med et andet syn på sygdom og sundhed. Så oven på din arrogante svada har jeg det fint med at vi ikke er enige. Hvad skulle vi to kunne blive enige om?
@ Jens Christian
"at virkeligheden ser lidt anderledes ud end du mener."
Jeg arbejder ude i virkeligheden, med flere ugentlige besøg på aflastningsenheder. Hvordan kan det blive mere virkelig end det?
"Du tager ikke stilling til om andre patientgrupper evt. kunne have gavn af mere skånsomme indlæggelser i andre, decentrale men mindre bureaukratiske behandlinngssteder."
Hvilke patientgrupper mener du? Og hvorfor mener du ikke de kan rummes på de kommunale aflastningsenheder?
Hvad mener du med skånsomme indlæggelser?
Decentralt? Hvor decentralt skal det være? Der findes trods alt stadigvæk en del plejecentre i Danmark, de findes i byer ned til omkring 1000 indbyggere.
Mindre bureaukratiske steder, hvad betyder det og hvor bureaukratisk er en kommunal aflastningsenhed?
Når jeg skriver 180.000 pladser af en uges varighed, så mener jeg at 3500 aflastningspladser x 52 uger, giver 180.000.
Nogle er på aflastning 3 dage, andre en uge og få i måneder.
Så kapaciteten er stor og den bliver brugt.
Her min dokumentation, som også tidligere skrevet, hvis du har anden dokumentation så kom med det!
https://sundhedsmonitor.dk/debat/art9237754/Set-med-kommunale-velf%C3%A6...
P.S.
Læg gerne mærke til at jeg ikke diskuterer dine personangreb, hold dig venligst til emnet.
Penge er der mere end nok af. Der er sagtens råd til at bevare velfærdsstaten. Danmark har aldrig nogensinde være så rig som nu. Men Socialdemokratiet har smidt de Socialdemokratiske værdier overborde. Faktisk burde de efter det seneste valg kalde sig noget andet end Socialdemokratiet. Mette Liberalisterne. For nu skal alle værdier tages væk fra dem der har mindst i samfundet og kanaliseres op til toppen. Det "moderne" Danmark er ved at blive etableret med et A hold, som er meget rige og nærmest for pengene af sig selv og kan nyde en tilværelse i luksus med andre til at gøre arbejdet. B holdet er så dem, som holder samfundet kørende. De bedst lønnede på B holdet lever et godt liv uden afsagn med vellønnede ledende stillinger med en god arbejde/fritids balance. De leder den nedre del af B holdet, som lever et liv som de fleste gør nu. De har primært til opgave at holde pisken over C holdet. Og så C holdet. De skal bare arbejde og skabe de værdier, som særligt A holdet og den bedst lønnede del af B holdet nyder livet for. Selv har de ingen mulighed for at eje noget. Dertil er deres løn fremadrettet for lille. Ingen ejer bolig. De må betale halvdelen af lønnen i husleje til fortrinsvis A holdet. Deres indtjening rækker lige til et eksistens minimum uden mulighed for at undslippe til en tidlig pension. Ligesom socialopstigning vil være stort set umulig da særligt A holdet og den bedst lønnede del af B holdet vil holde deres netværk lukkede for C holdet Lige nu skal der f.eks. indføres begrænsninger på optagelser på gymnasiet, samt de videregående uddannelser som en start. De uddannelser skal begrænses til A og B holdet. Det er først og fremmest C holdet med det hårde nedslidende arbejde, som skal arbejde til de bliver 74,5 år+. Mange når slet ikke pensionsalderen.
Velkommen til Mette Liberalisternes vision for Danmark. I lande som Tyskland er den allerede realiseret af SPD (tyskernes Socialdemokrati) i starten af 00'erne.
Lise Lotte Rahbek,
Du skriver :
"Jeg finder det vildt underligt, at de basale og nødvendige jobs i samfundet er lavt lønnede, fortravlede, overadministrerede, underprioriterede i årtier og ikke særlig pænt omtalt. Der er mere prestige, løn og mindre nedslidning i mange langt mindre basale og nødvendige jobs. Reklamer og markedsføring, f.eks."
Det er lige præcist det jeg mener.
Ingen gider disse jobs længere af de grunde du ridser op.
Disse jobs er talt ned, nærmest latterliggjort, dårligt lønnet, dårlige arbejdsvilkår, ingen hjemmearbejdsdage, ingen skærmtid osv. osv.
Derfor kan det ikke undre at ingen "gider"
Men det problem er vi altså tvunget til at håndtere og løse.
Ellers går det helt galt om 15 - 20 år.
Vi hverken kan eller moralsk forsvare, at vi udnytter billig arbejdskraft med dårlige arbejdsvilkår både i Danmark og 3. lande.
Og når jeg sætter spørgsmålstegn ved, hvad mange af de 3 mio. arbejdsstyrken egentlig laver, er vi jo helt enige i det det du remser op.
F.eks er det sjovt at tænke på at da Svend Gerds kommenterede fodbold fra England i 80 erne, tog han afsted lørdag og kom hjem lørdag....ene mand + 1 person i studiet i DK.
I dag er der mindst 4-5 mand M/K på stadion samt 3-4 personer i studiet.
Effektivitets krav har endnu ikke ramt mediebranchen.
Eller alle de radiokanaler, hvor man hører 2 journalister tale om dem selv i en lang ulidelig strøm....og der er mange kanaler.
Mange af de 3 mio. i arbejdsstyrken laver simpelthen det forkerte.
Og der er mest af alt et politisk ansvar, som ingen tør tage.
Alle kan nemlig ikke blive hvad de gerne vil.
Tak, Henrik Svejstrup, for at folde den/din mening ud. :-)
Lise Lotte Rahbek, at samfundet ikke er råt, har du forhåbentlig fået ret i i løbet af den halve snes år hvor jeg ikke har haft kontakt med plejehjem, men indtil da havde samfundet en meget raffineret måde at være råt på, endda over for flere på en gang: hospitalerne var tvungne til at udskrive skrøbelige, tæt-på-døende patienter til plejehjem, hvor de så lagde beslag på en god del af den pleje de øvrige beboere skulle ha' haft, dog uden at plejehjemmene blev økonomisk kompenseret for den ekstra byrde, nye, ekstra dårlige beboere betød, da systemet var så viseligt indrettet at plejehjemmene først modtog tilskud for den nye beboer efter mindst tre ugers eller en måneds ophold, og da var mange af de nye beboere døde af flytningen... en ægte loose-loose situation! ... og ret rå syntes jeg dengang. Derfor vil det være skønt hvis du har ret i at samfundet i dag ikke er så råt... men en flytning for et gammelt, sygt menneske (og dets pårørende) er nu ikke noget at spøge med - den kan såmænd trække tænder nok ud på et gammelt, rask menneske.
Ete Forchhammer
Din beskrivelse af de faktiske forhold er formentligt ikke ændret. Det ER råt. :-/
@ Ete
Det er ikke blevet bedre med tidlige udskrivelser.
Det er blevet markant værre.
Jeg har endda oplevet at borgere er døde i ambulancen fra sygehuset til aflastning i kommunen.
Jeg ved ikke om du har læst mine beskrivelser til Jens Christian, men her fortæller jeg blandt andet at aflastningsenheder har deres egen økonomi, uafhængig af plejehjemmets. Det kan selvfølgelig variere fra kommune til kommune.
Samtidig ved jeg, at kommunen medfinansierer indlæggelser og det blandt andet er derfra at aflastninger får midler fra, da man sparer indlæggelser og dermed medfinansiering.
Det med at aflastningspladser(plejehjem) først får tilskud efter 3 ugers ophold er jeg lidt nysgerrig på.
Hvor har du det fra?
Jeg har aldrig hørt om det før.