Folketinget blev holdt i uvidenhed om åbning for våbeneksport til Israel

Det blev hemmeligholdt for både Folketinget og offentligheden, da Danmark i 2016 lempede sin indtil da restriktive politik for våbeneksport til Israel. Selv ikke den snævre kreds af politikere i Udenrigspolitisk Nævn, der løbende orienteres om regeringens udenrigspolitik og er pålagt tavshedspligt, fik noget at vide.

Det bekræfter Udenrigsministeriet i et skriftligt svar til Information.

»Der var ikke praksis for at orientere Udenrigspolitisk Nævn om dansk eksportkontrolpraksis i 2016. Nævnet blev således ikke orienteret om den justerede tilgang til Israel,« skriver ministeriet.

Dermed forblev praksisændringen en hemmelighed i mere end seks år. Den er først kommet til offentlighedens og Folketingets kendskab, da Information i denne uge kunne afdække sagen i samarbejde med mediet Danwatch.

Det er et demokratisk problem, siger flere medlemmer af Udenrigspolitisk Nævn.

»Det her hemmelighedskræmmeri duer ikke,« siger Trine Pertou Mach, der er udenrigsordfører for Enhedslisten.

Også De Radikales udenrigsordfører, Christian Friis Bach, er utilfreds med håndteringen.

»Det er ret afgørende, at Udenrigspolitisk Nævn bliver orienteret om ændringer af vores eksportpolitik, når det gælder militært udstyr. Derfor synes jeg også, det er beklageligt, at det ikke skete i forbindelse med den her praksisændring,« siger han.

Stigning i eksport af våben

Praksisændringen indebar en lempelse af Danmarks politik på området.

Som Information og Danwatch tidligere har beskrevet, har der siden år 2000 eksisteret en kattelem for indirekte eksport af danske våben og militært udstyr til Israel og andre lande, som Danmark ellers ikke har villet sælge til. Det har på den måde været muligt for danske virksomheder at sælge dele til den amerikanske virksomhed Lockheed Martins F-35-fly, som USA sælger til blandt andet Israel.

Men med den hemmeligholdte praksisændring i år 2016 blev der også åbnet for eksport direkte fra Danmark til Israel.

Indtil da var Udenrigsministeriets praksis, at der som »udgangspunkt« ikke skulle gives tilladelse til eksport af våben og militært udstyr direkte til Israel. Men med ændringen, der blev besluttet i september 2016, blev dette udgangspunkt vendt på hovedet. Nu blev eksport af våben og militært udstyr til Israel »i udgangspunktet mulig«, som Udenrigsministeriet formulerer det i et skriftligt svar til Information.

Som Information tidligere har beskrevet, er der efter praksisændringen sket en stigning i Danmarks eksport af våben og militært udstyr til Israel. Fra år 2000 til og med 2016 blev der givet i alt fem tilladelser til permanent eksport af våben eller militært udstyr til Israel. Fra 2017 til og med 2022 er der blevet givet 12 tilladelser til permanent eksport.

På fem år er der altså blevet givet mere end dobbelt så mange eksporttilladelser som i de foregående 16 år. Og med fire bevilgede tilladelser til permanent eksport til Israel i 2022 er antallet af eksporttilladelser per år nu rekordhøjt – om end tallene er små.

Hemmelighedskræmmeri

Beslutningen om at ændre praksis blev truffet af Kristian Jensen, den daværende udenrigsminister i Lars Løkke Rasmussens V-regering. Der var altså tale om, at en mindretalsregering bestående af ét enkelt parti, der ved folketingsvalget havde fået lidt under hver femte vælgers stemme, besluttede at ændre kurs uden at informere Folketinget.

Folketinget blev holdt i uvidenhed på trods af, at netop spørgsmål om våbeneksport til Israel gennem årene flere gange havde påkaldt sig politisk opmærksomhed. Og på trods af, at Folketinget tidligere var blevet informeret om den restriktive linje, som man med praksisændringen gik væk fra.

»Udenrigsministeriet anbefaler som hovedregel, at der ikke gives tilladelse til dansk våbeneksport til Israel, da der kan være risiko for, at materiellet vil kunne anvendes i forbindelse med militær aktivitet blandt andet i forbindelse med de af Israel besatte områder,« lød det således i et svar til Folketinget i 2012 fra daværende udenrigsminister Villy Søvndal (SF).

Heller ikke da Information i november 2022 henvendte sig til Udenrigsministeriet og spurgte direkte til, om der på nogen måde var sket en lempelse i forhold til eksport af våben og militært udstyr til Israel siden 2016, gjorde ministeriet opmærksom på praksisændringen. Spørgsmålet var begrundet i den stigning i antallet af bevilgede tilladelser til eksport af våben og militært udstyr siden 2016, der kunne aflæses i tal, som Information og Danwatch havde fået udleveret fra Rigspolitiet.

I stedet kom ministeriet med et svar, som kunne give indtryk af, at der ikke var sket nogen lempelse.

»Eksport af våben og militært udstyr til Israel er i udgangspunktet mulig. Udenrigsministeriet foretager en konkret og individuel vurdering med udgangspunkt i EU’s fælles regler for kontrol med eksport af militærteknologi og -udstyr. Udenrigsministeriet har ikke ændret denne tilgang siden 2016,« skrev ministeriet i et mailsvar til Information den 1. december.

Umiddelbart kunne det lyde som en afvisning af, at der havde fundet en lempelse sted. Men strengt taget stod der blot, at ministeriet ikke var holdt op med at foretage en konkret og individuel vurdering af de enkelte ansøgninger om eksporttilladelse. Hvilket er et decideret minimumskrav i sager om eksport af militært udstyr som følge af EU’s fælles regler på området.

Information gjorde Udenrigsministeriets presseafdeling opmærksom på, at spørgsmålet reelt ikke var besvaret og spurgte igen: Er der sket nogen form for lempelse i forhold til Israel siden 2016?

Men ministeriet afviste at svare på det spørgsmål. Og presseafdelingen ville ikke svare på, hvorfor ministeriet ikke ville svare på spørgsmålet.

Senere fandt Information så det svar til Folketinget fra 2012, hvoraf det fremgik, at Udenrigsministeriets »hovedregel« var, at der skulle gives afslag på tilladelse til eksport af våben og militært udstyr til Israel.

På den baggrund henvendte Information sig på ny til Udenrigsministeriet og spurgte, om denne »hovedregel« stadig var gældende. Efter nogle uger medgav Udenrigsministeriet, at man havde ændret praksis i 2016.

»Med den justerede tilgang fik danske virksomheder dermed samme vilkår som deres europæiske konkurrenter,« forklarede ministeriet.

Det skulle altså tage mere end seks år, før den lempelse kom for en dag.

Politisk sag

Juridisk set falder den manglende orientering af Folketinget i en gråzone. Det vurderer Jørgen Albæk Jensen, professor emeritus i offentlig ret fra Aarhus Universitet.

I grundloven står der, at regeringen skal rådføre sig med Folketingets Udenrigspolitiske Nævn »forud for enhver beslutning af større udenrigspolitisk rækkevidde«.

»Det springende punkt er, om man vil definere det her som et spørgsmål af større udenrigspolitisk rækkevidde,« siger Jørgen Albæk Jensen.

Og det er svært at afgøre. For dels er det et »meget vagt begreb«, og dels har der ikke været mange sager i praksis, som kan bruges til at udlede, hvor grænsen går, forklarer Jørgen Albæk Jensen.

Derfor vil han heller ikke komme med et »definitivt« bud på, om undladelsen af at orientere Folketinget var i strid med grundloven.

»Men jeg synes sagtens, man kunne argumentere for, at det er en beslutning af større udenrigspolitisk rækkevidde,« siger Jørgen Albæk Jensen og tilføjer, at han også godt kan »forstå, hvis nogen vil argumentere for det modsatte«.

Eftersom en rigsretssag ikke ligger i kortene, vil spørgsmålet aldrig blive endeligt juridisk afklaret, vurderer han. I stedet kan sagen håndteres politisk.

»I praksis er det nok noget, man ville løse ved et samråd eller en eller anden form for politisk tilkendegivelse i forhold til ministeren,« siger Jørgen Albæk Jensen.

Formand for Udenrigspolitisk Nævn og udenrigsordfører i Venstre, Michael Aastrup Jensen, betegner spørgsmålet om inddragelsen af Folketinget som en »speciel balancegang«.

»Grundloven siger to ting. Den siger, at regeringen har eneansvaret for at føre udenrigspolitikken, men siger samtidig også, at Udenrigspolitisk Nævn skal inddrages i større beslutninger. Derfor er jeg også glad for, at man i dag på baggrund af Taksøe-rapporten (udenrigspolitisk udredning fra 2016, red.) bliver inddraget meget mere, har større viden og har større snakke med regeringen om udenrigspolitik,« siger han.

Michael Aastrup Jensen afviser, at det var en fejl ikke at orientere nævnet dengang.

»Der var ikke en praksis med, at når man lavede ændringer, så skulle det op i nævnet. Det lavede man så senere, og derfor er det også sådan, at nævnet bliver inddraget i dag,« siger han.

I et skriftligt svar til Information henviser Udenrigsministeriet også til, at Udenrigspolitisk Nævn i dag bliver orienteret »ved større ændringer på eksportkontrolområdet«. Det begyndte ministeriet at gøre i 2017, efter at Information havde beskrevet en anden praksisændring, som Folketinget heller ikke var blevet orienteret om.

»I tillæg hertil blev der i 2020 indført en fast årlig gennemgang af eksportkontrolområdet i Nævnet,« skriver Udenrigsministeriet.