Der er krig i Ukraine, inflation og usikkerhed om økonomien og medarbejderflugt i et sundhedsvæsen, som bliver mere presset år for år. Men det er ikke disse samfundsforhold, der bekymrer unge danskere mest.
Det gør derimod klimaforandringer, der er det »altoverskyggende« bekymringspunkt blandt unge i aldersgruppen 12 til 30 år. Det konkluderer tænketanken Kraka, der i samarbejde med konsulentfirmaet Deloitte har undersøgt, hvad unge bekymrer sig om.
1.500 har svaret på den repræsentative undersøgelse, og 27 procent har tilkendegivet, at de »ofte eller hele tiden« bekymrer sig om klimaforandringer i deres hverdag.
Rapporten undersøger også, hvad bekymringen betyder for unge menneskers overvejelser om fremtiden, og her finder den, at 18 procent af respondenterne overvejer at lade være med at få børn – netop på grund af klimaforandringer.
»Hvis politikerne for alvor tager sig sammen inden for få år, får jeg måske mere håb om fremtiden og genvinder troen på at få et barn,« siger Astrid Therese Blom-Hansen.
Og den overvejelse er især høj blandt unge kvinder i aldersgruppen 20 til 30 år. Denne gruppe udgør 455 personer i undersøgelsen og er også repræsentativ. Her peger undersøgelsen således på, at bekymringer om klimaforandringer har fået 26 procent af kvinderne i aldersgruppen til at overveje at lade være med at få børn.
En af dem er 24-årige Astrid Therese Blom-Hansen, der bor på Nørrebro i København og er medlem af Den Grønne Ungdomsbevægelse.
»Jeg står op om morgenen og tror på, at jeg kan gøre en forskel, men med fremtidsscenarier om, at vi går i krig om mad og vand, kan få mig til at overveje, om det er ansvarligt at sætte børn i sådan en verden,« siger hun.
Fødselsraten er den laveste siden 1987 – fødselstallet var i 2022 1,55 børn for hver kvinde. En forklaring på det lave tal kan være forbundet med bekymringer om klimaforandringer, vurderer Kraka. Direktør hos Kraka, Peter Mogensen, er overrasket over tallene og mener, at man med undersøgelsen har fundet vigtige forklaringer på, hvilke konsekvenser unges mistrivsel og klimaangst har.
»At få børn er en stor og vigtig del af mange menneskers liv. Derfor er det meget tankevækkende, at så mange overvejer at ændre et så fundamentalt livsvalg som følge af klimaforandringer,« siger han.
Lektor på Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet, Maria Bruselius-Jensen, vurderer, at de høje tal skyldes modløsheden og frygten for, hvordan en fremtid med klimaforandringer ser ud.
»Ønsket om at få børn er forbundet med håb og tro på fremtiden. Og når unge igen og igen bliver mindet om, at klimakrisen ser uløselig ud, begynder man at overveje, om man vil sætte børn ind i en usikker fremtid,« lyder det.
Samme tendens i udlandet
Peter Mogensen siger, at det »selvfølgelig« ikke materialiserer sig 1:1 og betyder, at godt hver fjerde kvinde ikke får et barn i sidste ende. »Alligevel,« siger han, »må man forestille sig, at bekymringen blandt nogle må resultere i frivillig barnløshed.«
Han fortæller, at respondenterne havde mange forskellige svarmuligheder, og samtidig refererer Kraka og Deloitte i rapporten til et internationalt studie med 10.000 respondenter fordelt over ti forskellige lande på tværs af kontinenterne med lignende resultater.
I den undersøgelse svarede 39 procent af respondenterne, som var unge mellem 16 og 25 år, at klimaforandringer får dem til at »tøve« med at få børn.
I samme undersøgelse bekendtgav 60 procent af respondenterne, at de var »meget« eller »ekstremt« bekymrede over klimaforandringer, mens mere end halvdelen frygtede, at deres families sikkerhed vil blive truet i fremtiden.
Det indikerer, at den danske undersøgelse og dens tal er robuste, vurdere Peter Mogensen.
Håbløshedens tid
Og det hele giver mening, vurderer lektor på Center for Ungdomsforskning Maria Bruselius-Jensen. Ser man historisk på fertilitetsraterne, følger de historiens krisetider, siger hun. Under de to verdenskrige i forrige århundrede faldt antallet af fødsler, mens det steg voldsomt, da krigene sluttede, og troen på fremtiden vendte tilbage.
Men der er en væsentlig forskel i dag, påpeger Maria Bruselius-Jensen. For man ved, at krige slutter en dag. Men i den verden, vi lever i nu, er det i højere grad svært for unge at se for sig, at klimakrisen bliver løst.
Danmarks klimapolitik blev tidligere i år dumpet af klimarådet. Efterfølgende kunne IPCC kort tid efter i »den vigtigste rapport i dette årti« konstatere, at »mulighedernes vindue for en leveværdig og bæredygtig fremtid for alle er ved at lukke« og understregede nødvendigheden af handling.
Og uden handling ser fremtiden sort ud, kunne EU’s klimachef, Frans Timmermans, konstatere, da han udlagde klimaforandringernes konsekvenser, hvis der ikke sker tiltag, således:
»Vi taler om vores børn og børnebørns fremtid. Hvis vi ikke sætter fart på – og jeg siger det her uden at overdrive – vil vores børn og børnebørn udkæmpe krige om vand og fødevarer.«
Den evige påmindelse om, at det ser alvorligt og uløseligt ud, fører til, at man som ung mister troen på fremtiden og frygter, hvilken verden et barn skal vokse op i, vurderer Maria Bruselius-Jensen.
»Internationale studier viser, at graden af klimaangst og tiltro til det politiske systems handlekraft hænger tæt sammen. Jo mindre tro på den politiske handlekraft, desto større bliver klimaangsten, frygten for fremtiden og dermed også – som vi ser her – overvejelserne om at reproducere sig,« siger hun og refererer til, at Krakas rapport understreger, at klimaangst plager ungdommen.
Hun mener, at det, der kan ændre de unges bekymringer, er, at der sker drastiske forandringer.
»Hvis tilliden til den politisk handlekraft blev større, eller allerbedst, hvis vi fandt løsningen på klimakrisen i morgen, antyder historien, at flere ville have lyst til at reproducere sig. Men det er svært som ung at nære håb for fremtiden, når man gang på gang bliver konfronteret med, at løsningerne ikke kommer,« siger hun.
Hvilken verden venter?
Astrid Therese Blom-Hansen er 24 år og læser geografi på Københavns Universitetet. Ud over at være aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse, arbejder hun ved siden af studiet i Danmarks Naturfredningsforening.
Hun er en af de kvinder, der overvejer ikke at få børn netop på grund af klimaforandringer.
»Nogle gange får jeg en følelse af meningsløshed, når jeg tænker på fremtiden. Samtidig med at jeg håber, at vi kan skabe en levedygtig planet for vores børn,« siger Astrid Therese Blom-Hansen.
»Når jeg sidder i auditoriet og hører autoriteter være bekymrede, bliver jeg bange. Og den naturlige reaktion på de barske realiteter om fremtiden er at overveje at fravælge børn – sådan har jeg det i hvert fald,« siger Astrid Therese Blom-Hansen.
Hun er bange for, hvilken verden hendes potentielle barn vil vokse op i, og ser for sig, at det skal tage del i krige om vand og fødevarer – og det er levevilkår, hun ikke vil byde et nyt liv.
Samtidig synes hun, at det vil være uretfærdigt, hvis et barn vokser op i en dårligere verden end hende selv, hvor naturen er forsvundet, og hvor knaphed om ressourcerne fører til dårlige levevilkår.
Astrid Therese Blom-Hansen mener, at det er uretfærdigt, at hendes generation står over for disse bekymringer på grund af manglende handling.
»Jeg mener, det er en menneskeret at forplante sig, så jeg er rasende over, at min generation mister lysten til at få børn. Det gør mig vred, for jeg synes ikke, det er fair at sætte en hel generation i det her dilemma,« siger hun og understreger, at hun mener, at reproduktion er den menneskeret, der kan hjælpe til at skabe håb for fremtiden. For den kommende generation kan skubbe på den nødvendige forandring, mener hun.
Samtidig understreger hun, at hun gennem sit engagement i Den Grønne Ungdomsbevægelse tror på, at hun kan skabe en bedre fremtid.
Astrid Therese Blom-Hansen køber ikke fortællingen om, at samfundet har behov for hænder, og at det er hendes ansvar at bidrage til at øge befolkningen.
Hun mener, det er på tide at gøre op med det hun kalder en forestilling om, at det er godt at få mange børn, og i stedet starte en etisk diskussion om, at hvis man skal have børn, skal det være et enkelt eller to – og så er det, hvis hun en dag ender med at få et barn – vigtigt for hende, at barnet tager del i kampen for et bedre klima.
»At bidrage til at skabe flere, der bidrager til et bedre klima, er noget af det, der kan give mig håb. At mine efterkommere kæmper ligesom jeg. Men nogle gange får jeg en følelse af meningsløshed, når jeg tænker på fremtiden. Samtidig med at jeg håber, at vi kan skabe en levedygtig planet for vores børn,« siger hun.
Den unge kvinde fortæller, at hun ønsker at råbe politikerne op og »fortælle dem, hvad de udsætter min generation for ved ikke at handle« for at gøre magthaverne opmærksomme på, hvad deres prioriteringer betyder.
Hvis hun en dag skal få sin drøm om et barn opfyldt, skal hun se handling, der sikrer en bedre fremtid for hendes efterkommere.
»Hvis politikerne for alvor tager sig sammen inden for få år, får jeg måske mere håb om fremtiden og genvinder troen på at få et barn. Men det tror jeg ikke på, politikerne gør. Og ved at italesætte, hvad det betyder, håber jeg, politikerne indser, hvad de udsætter ungdommen for,« siger hun og fortæller, at hun ikke giver op.
»Det her er et tabu, som jeg tror, mange som mig bærer på, og det gør ondt.«
Fremtiden bliver ringere end os, der er heldige og er tæt på døden.
Ja, jeg glæder mig ofte over at være frivillig barnløs og tæt på døden.
Jeg har oprigtigt ondt af de unge
Hvem eller hvad har forårsaget de ”unges mistrivsel og klimaangst”?
Jeg har levet længe nok til at have oplevet andre tiders unges påståede modvilje mod at føde børn i denne ”forfærdelige verden”. Og jeg har lært, at tidligere årtusinders pessimister og dommedagsforkyndere også mente, at enden var nær, og at der kun var plads til fortvivlelsen og selvopgivelsen.
Herregud, det er sgu da forår, så tag og kig ud ad vinduet på alle de pragtfulde ting, der sker lige nu.
Og os gamle fjolser kan ikke engang lave bilfri søndag, for mig er det eksempel på det ultimative røvhul.
Det må jo ikke kunne mærkes, nej ikke af os gamle røvhuller men gerne af vores kære børn.
tumpe, tumpe, tumpe
Jeg tror heller ikke på at politikerne tager sig sammen og regerer kun for natur og menneskers bedste.
De er købt til at varetage andre interesser, som deres 1. prioritet.
For meget TikTok og for lidt medmenneskelighed i en moderne verden, som kræver robusthed som en Tyrannosaurus Rex er nok nærmere problemet Klimaforandring er en realitet. Men det styrter ikke verden i grus. Og da slet ikke de næste 1-200 år.
Men det generelle "krise-og-katastrofebillede" bliver talt op. Ikke mindst politisk, hvor vores egen statsminister Mette Frederiksen har forstået at tale kriser op i hidtil usete højder med en mine så små børn begynder at græde. Frygt skaber magt.
Personlig er jeg mere bekymret for det robuste neo liberale menneskesyn som pipler mere og mere frem og hvor C holdet overlades til sig selv uden udsigt til et rimeligt liv, mens A holdet og toppen af B holdet lever i deres egen boble fjern fra den realitet C holdet må erfarer. Ved siden af det synes klimaudfordringen mindre betydningsfuld her og nu for det daglige liv.
Men samlet set kan jeg godt forstå unge begynder at overveje om de nu skal have børn. Hvis jeg var i forældrealderen ville jeg også være i tvivl. Mn som sagt mere grundet de samfundsforhold vi nu bevæger os hen i mod frem for klimaudfordringen.
Min egen datter vil gerne have børn, når tiden er moden til det for hende. Og det vil jeg som Far og Bedstefar støtte hende 100% i. At få børn er hele grunden til vi er her. Alt andet er bare pynt. Jeg snakker af og til med hende om det og fortæller hende, at hvis hun vil have børn, så skal hun selvfølgelig gøre det. Uanset de overordnede fremtidsudsigter. Dem tager vi så derfra. Og en ting er lige så sikkert som at blive født. Vi skal dø. Tiden ind imellem kan man jo lige så godt bruge.
Det er så langt fra alle unge, som bekymre sig om klimaet i en sådan grad at det indskrænker deres liv.
Sig pyt med det noget mere og smid bekymringerne i restaffald. Det gør du bedst gennem en simpel og naturlig løbetur.
Føler du dig sur, så løb en tur :-) Jeg garantere dig for det hjælper.
Var jeg ung ville jeg også fravælge at få børn nu. Og har dårlig samvittighed overfor mine voksne børn og de vanskeligheder, de kommer til at slås med uanset om nogle aktive hoveder skulle finde gode løsninger på bare en brøkdel af de problemer vi allerede har nu, for ikke at tale om de massive, der venter i fremtiden.
Stor sorg for de fleste mennesker at skulle fravælge børn, men jeg forstår dem virkelig... Det er jo frygteligt, at CO2 kurven ikke er knækket imens isen smelter med tiltagende hastighed. Hvad er det for en fremtid at sætte børn til verden i?
Når det er tid til at få tipoldebørn omkring år 2100, er havene steget 40-70cm - jeg tror vi klarer den.
Vejret er dejligt, foråret er på vej - ud og få knækket nogle anemoner med nakken - og få nogle dejlige unger - det er jo dem, der skal være med til at skabe fremtiden og løsningerne på verdens problemer.
Kærlig hilsen
Far til fem
Jeg har de dejligste børn og børnebørn i verden, og ville ikke for alt i verden undvære dem.
Men havde jeg været ung i dag ville jeg heller ikke have børn!
Der ligger to tanker bag, den ene er jeg ikke ønskede at sætte børn i verden med den udsigt der er for menneskeheden, med klima og biodiversitetskatastrofen i fuld udvikling.
Den anden er at politikerne vel forstår det ultimative budskab og konsekvensen hvis borgerne i det land de er politikere for ikke ønsker at skabe mulighed for samfundets fortsættelse med hjælp fra deres børn.
Tak til jer der vælger at være børnefri!
På mine løbeture er jeg nået en anden konklusion end Jesper Johansen: Jeg håber inderligt, at de unge i tide får taget sig sammen til at gøre op med de generationer af politikere der som Mette F. og Lille-Lars skider højt og flot på klimaudfordringerne. De kommer lidt grønt i benzinen og griner hele vejen til banken.
For os andre der ikke kommer til at opleve Apokalypsen: Stem blankt. Det sender et utvetydigt signal til showet i FT.
jens christian jacobsen
Hvordan skal de unge gøre op med vores tid politikere ?, mig bekendt er der ikke bedre tanker i ungdoms partierne.
Carsten Kristensen
Når det er tid til at få tipoldebørn omkring år 2100, er havene steget 40-70cm - jeg tror vi klarer den.
Der er dele af kloden der ikke kan klare den stigning, men jo du har ret . Vi her i norden skal nok klare den.
Thomas Jørgensen: Jeg forestiller mig forandringer på en anden baggrund. Unge får ikke meget ud af at 'opruste' ungdomsafdelingerne hos de gamle partier. De er bare skolingsteder i system-lingo og i gængs politiker-habitus. Det er der ikke meget forandring i.
Jeg tæker fra gaden og opad. Det eneste, som de herskende klasser frygter.
For ikke så længe siden var der en artikel om at en større gruppe unge kvinder valgte at blive traditionelle husmødre, der gik hjemme og passede børn.
Verden er godtnok blevet polariseret.
Jeg har selv tre piger og er lidt bekymret for den verden de arver. Og hvordan de skal klædes på mentalt til at kunne klare sig i den verden.
Der indtraf en kraftig stigning i det årlige antal fødsler under 2. Verdenskrig fra 1939 til 1945, med et maksimum på 96.100 i 1946.
Da strømmen gik i New York var der baby-boom 9 måneder senere.
Da børnene født under 2. Verdenskrig selv begyndte at få børn. Medførte en ny top i
antallene af fødsler, med et maksimum på 88.300 i 1966.
I 1983 blev der født 50.822, og er dermed det år, hvor færrest børn blev født. DST
Statistisk set burde Verden blive er bedre sted over tid.
4 mio gamle og halvgamle danskere, 8 af 10 magter ikke at ændre noget som helst.
Men det gør så 2 af 10.
Jeg læser "Verdens bedste nyheder" på min sorteste dage.
Fattigdommen falder statistisk mens antallet af arter går det anden vej.
Vi rundede de 8 milliarder. Jordmoderen sagde til min mor på barselsstuen for 55 år siden at hendes afkom nok havde downs-syndrom. Der var kun 3,5 mia i 1967.
Mennesket er som flest ufornuftige og det falder tilbage på love og regler. Tænk på alle de skvadderhoveder der, hver eneste dag, starter bilen i stedet for at tage bussen. Der er 3 mio. biler som over tid vil køre på dyr og planter (bio ethanol). Sikke en redelighed!
Før at jeg blev opsagt i 2019 på en skole. Var de mindste i færd med at lave insekt-hoteller. Jeg er på en ø hvor 90% af dens areal bliver oversprøjtet, flere gange årligt, med pesticider og fanden selv. Den kultur startede i 50érne. Altså det med at pumpe vores fødevarer med vand.
Vi er så heldige fordi vi har grundvand med hormoner og pesticider og tilmed PFAS:
Jeg er selv geografi-lærer og skrev opgave om udkanten Fur da jeg læste til lærer i Århus. Vi fandt nogle ligheder ved at se på udkanten, hvor uddannelse er en umulighed med mindre at man går efter et traktorkørerkort. Udkant menneskene føder børn tidligere end majoriteten. Køber parcelhus og får to biler, en hund, måske også en hest. Man kan sige at de begynder tidligere med "voksenlivet".
Den største hemmelighed på Ærø, som tilflyttere aldrig får oplyst, er at der ikke er en fremtid her når man er fyldt 15 år. Dem der bliver forpester luften med deres evindelige knallerter og traktorer og varervogne når de bliver 18. De har slet ikke fat i den lange ende med deres destruktive virke. Men de tjener kassen på os, der ikke selv magter at opsætte en varmepumpe.
Med de daglige dystopiske billeder af fremtiden, der tegnes af medier og politikere, der ikke selv evner at fremstille et brugbart alternativ til det bestående kapitalistiske samfund, er der ikke svært at forstå tendensen.
Det er ikke noget nyt, at mennesker fravælger at sætte børn i verden, omend årsagerne kan være forskellige for generationerne.
For os der voksede op i 70'erne var det ikke så usædvanligt. Præventionen var opfundet og AIDS blev først en grum frygtfaktor i 80'erne.
Det er ikke en menneskeret at få børn.
Med præventionen blev børn faktisk et tilvalg.
Forældrerollen i fremtiden har allerede fået en ny dimension.
Forældre skal nemlig udover at være forældre også være dygtige og forudseende prepperne i enhver tænkelig henseende.
Og det uden nogen garanti for en sikker fremtid.
Hvor er det dybt tragisk at vores uddannelses institutioner har spillet med på denne her fabrikerede krise og skræmt de unge fra vid og sans. Det er på ingen måder okay. Affolkning bliver en af de største problemer fremadrettet - vi får alt for få børn i stort set hele den vestlige verden. Hvem skal forsørge de ældre hvis denne her demografiske tendens fortsætter?
Jesper Jacobsen skriver: "Hvem skal forsørge de ældre hvis denne her demografiske tendens fortsætter?"
Det bliver sandsynligvis klimaflygtningene.
@Jasper Jacobsen:
"Hvor er det dybt tragisk at vores uddannelses institutioner har spillet med på denne her fabrikerede krise og skræmt de unge fra vid og sans."
Hvad bygger du dette på? Hvilken "fabrikeret krise"? Og hvad er det uddanelsesinstitutionerne gør forkert?
Bare fordi man kan skrive hvad som helst i disse kommentarfelter, behøver man jo ikke at gøre det... :)
Da jeg var ung, var der ca. 3 mia. mennesker på kloden.
Nu, da jeg nærmer mig pensionsalderen, er antallet af mennesker på kloden ca. TRE-DOBLET.
Og de vil alle sammen have et sted at bo, et køleskab, et fjernsyn, en bil ... I rest my case.
@Snorre Näsman - begrebet 'klimakrise' bliver slet ikke nævnt i IPCCs Working Group 1 undersøgelser eller konklusioner - heller ikke i de nyeste assessment reports. Det er en politisk overbygning og forfejlet fortolkning. Der er intet unormalt i den forhåndenværende varmeperiode vi er i (som i øvrigt startede i ca 1750erne og er ikke accelereret siden). Kloden er i øvrigt blevet markant grønnere PÅ GRUND AF CO2 - det er der ikke mange der ved, så her er et eksempel som uddannelses institutionerne kan gøre bedre. Det gør mig vred at klima-hysteriet får disse stakkels unge kvinder til at foretage livsforandrende valg de ellers ikke ville overveje - og langt de fleste vil komme til at fortryde det og forblive miserable resten af deres liv.
Løsningen på klodens klima-problem er altså IKKE at føde flere børn ... for nu at skære det ud i pap.
At kloden er blevet markant grønnere .. jamn det er ganske sandt.
Grøn er en farve.
"Masseforekomst af planktonalger kan resultere i iltsvind og derved forvolde skade på dyrelivet, uden at giftstoffer er involveret. Iltsvindet opstår ved øget iltforbrug, enten som følge af de levende algers ånding om natten eller pga. bakteriel nedbrydning af døde algeceller. Masseforekomst af bentiske alger som fx ophobning af fedtmøg langs kysterne er både til gene for badelivet og kan endvidere forårsage iltmangel til skade for bunddyr og fisk. Kraftig algevækst på skibe (biofouling) sænker sejlhastigheden, hvilket medfører øget forbrug af brændstof. Problemer af mere æstetisk art opstår ved kraftig vækst af grønne luftalger, der specielt i fugtige perioder danner overtræk på mure, træværk o.l. "
https://denstoredanske.lex.dk/alger
@Lise Lotte Rahbek, tak for dit fine leksikon opslag om fotosyntetiske alger. Det har dog intet med sagen at gøre. Jeg refererer til satellit målinger der påviser en netto-fremgang af plantebiomasse på tværs af vores kontinenter. Atmosfærisk CO2 har (uderover at være en harmløs, lugtfri gasart med meget begrænset globalt opvarmningspotientiale i forhold til vanddamp) nemlig også den positive bivirkning at fremme plantevækst, da planterne skal åbne deres porer mindre for at optage den CO2 der er nødvendig for egenvækst, hvilket gør dem mere tørke-resistente. Derfor ser vi en netto fremgang i plantevækst særligt i Sahel-regionen syd for Sahara. Synes du det er et stort problem?
Jeg fornemmer ligesom, at der er sket et skifte i opfattelsen af, hvor mange mennesker vi er her på kloden.
For bare et par år siden, blev man grinet ud til højre, hvis man dristede sig til at påtale, at vi måske var for mange mennesker her på kloden.
Jeg plejer også at sige, at klimakrisen er mere en konsekvens af befolkningstilvæksten, forstået således at hvis vi reducerer befolkningstallet så er vi med til at forebygge fremtidige klimakriser.
Der bliver talt meget om menneskeskabte klimaforandringer.
For eksempel, når man ser vejrudsigter i fjernsyn på DR og TV2, så er grunden til at solen skinner om dagen og at det er mørkt om natten, noget som kun kan skyldes de menneskeskabte klimaforandringer.
Her i sommers forsøgte vejrudsigterne desperat, at slå varmerekorden for vejret i Danmark.
Her lykkedes det så, at slå rekorden for juli måned, men den totale rekord fra august 1975 består endnu.
Jeg oplevede sommeren i 1975 og den var da varm, men det var det, om sommeren dengang, medens juli rekorden sidste år, kun blev slået som følge af de menneskeskabte klimaforandringer.
Der bliver ofte talt om, at i og med, at det mest er de unge som kommer til at mærke konsekvenserne af klimaforandringerne, at så bør det også være de unge som kommer til at bestemme.
Da jeg var ung, og blev lidt ældre, overtog jeg også lidt mere fra den foregående generation.
Og sådan har det ALTID været.
At den kommende generation tager over fra den foregående generation.
For hvad er det vi beskylder vores politikere i dag for??
De er for unge, og kommer direkte fra universitet og har ingen praktisk erfaring.
Den effekt er der så nogle, som vil forstærke.
Nu vil jeg så gerne ride en af mine kæpheste: ”Der er ikke noget som slår erfaring”.
Traditionelt har årsagen til klimaforandringerne været, at vi her på den nordlige halvkugle har brændt for meget kul og olie af. Og at der er sket for store skovrydninger på den sydlige halvkugle.
Hvis vi i stedet indfører en global et-barns politik, eller en reduktion af befolkningstallet på også 1% årligt, så er der plads til en reduktion af afbrændingen af kul og olie på, skal vi sige 1% årligt, og en forøgelse af skovarealet på 1% årligt.
Så går tingene lige pludseligt i den rette vej.
Udover visse klimaskeptikere, som åbenbart ved mere end d tusinder forskere, der arbejder med det til dagligt, så ved vi at:
Havene kommer til at stige.
Tørke og oversvømmelser bliver normen.
Flere vil dø af hedebølgen.
Flere vil dø af tropiske sygdomme.
Økosystemer vil kollapse.
Flere sygdomme som corona.
Flere krige.
Flere flygtninge.
Floder og vand reservoir tørrer ud.
Det kommer til at ske og påvirke Nordeuropa og derfor kan jeg godt forstå, at fremtiden ser noget dyster ud.
Medierne fortæller slet ikke alvoren i det her.
Hvis man søger et glansbillede og håb, så er nok ikke forskningen, virkligheden og til dels medierne man finder det.
Se evt. seneste rapport fra World Meteorological Organization, der blandt andet fortæller:
Excess deaths associated with the heat in Europe exceeded 15 000 in total across Spain, Germany, the UK, France, and Portugal.
https://public.wmo.int/en/media/press-release/wmo-annual-report-highligh...
Jeg er 68 år, og måske bliver klimakatastrofens omfang begrænset i min tid (det er jeg nu ikke helt sikker på). Men jeg er fyldt af sorg over at mine dejlige børn og især børnebørnene får et meget vanskeligt liv. Så det er ikke kun de unge der bekymrer sig. Hvad jeg ikke forstår er, om politikerne (danske så vel som internationalt) ikke er bekymrede for deres afkom og børnebørn. Er de virkelig naive? Tror de selv på at deres ringe indsats batter noget, eller??? Kan nogen forklare mig det?
Jeg sidder undrende og måbende over den gentagende problematisering af det faktum, at nogen ikke vælger at få børn.
Nu tillader jeg mig at sige noget, der helt sikkert vil provokere nogen: Men i en verden præget af overbefolkning og overforbrug, er det så ikke netop en god ting og en solidarisk handling, IKKE at få børn - navnlig som borger i den vestlige verden?
Hvorfor kommer det i øvrigt andre ved, at nogen fravælger at få børn? Hvorfor har vi som samfund så travlt med sindelagskontrol, ensretning og konformitet? Hvorfor skal vi alle leve et villa-volvo-vovse-12talspige-skabelonliv med to børn?
Lad os hylde diversiteten, og hylde de kvinder, der tør at gå imod den normative strømning om at alle skal have børn. I særdeleshed da fravalg af børn er ekstra stigmatiserende over for kvinder, da samfundet stadig har et noget gammeldags kvindesyn, også når det kommer til at få børn.
PS: Politiken, kan I ikke slå den åndssvage billedquiz fra, man er tvunget til at løse 10 gange, inden man kan sende en kommentar ind?
Undskyld, der skulle stå Information, ikke Politiken. Jeg kan efterhånden ikke længere kende forskel... ;)
En "redigér kommentar" knap ville også være skønt :)
“Hvis bare politikerne tog sig sammen, så…”. Det er lidt trist at læse, at den bekymrede del af ungdommen overlader det til andre at handle. Især når i morgen nok skal komme, uanset hvor passiv man vælger at være.
Anbefalet, en tak længere oppe, mest på grund af PS. Har en mistanke om at det i virkeligheden, er en iQ-test
@ Jasper Jacobsen
Det kan trods alt blive for useriøst til, at jeg "holder mig fra tasterne". Du skriver at, "atmosfærisk CO2 har et meget begrænset globalt opvarmningspotientiale i forhold til vanddamp. Din påstand er det glade vanvid.
Opvarmningspotientalet for en drivhusgas angives ved den GWP tal. (GWP =Global Warming Potential) . GWP-tallet for CO2 er definitionsmæssigt sat til, og de øvrige drivhudsassers GWP tal viser, hvor meget CO2 der skal til for at give samme opvarmning som disse drivhusgasser giver.
Som sagt er GWP-tallet for CO2 sat til 1. For vanddamp er det 0, fordi vanddamp i løbet af højest 14 dage kondenserer som nedbør. Og når man snakker om opvarmningspotentiale snakker man om mange år - sædvanligvis 100 år.
Der er lavet utallige svindelnumre i lighed med det, du serverer for læserne ind med dit vanddampshalløj, og vi behøver altså ikke mere af den slags bondefangeri.
I øvrigt overser du helt, at meget af den grønne tilvækst syd for Sahara skyldes en kolossal indsat med nyplantning af og pasning af træer tværs over hele Afrika.
Jeg kan stærkt anbefale et liv uden barn - mit liv er selvfølgelig helt anderledes end et liv med barn, når jeg ser familierne med børn bliver jeg glad for mit liv uden......
Jeg har haft min frihed til et liv med et anderledes indhold og fantastiske oplevelser som jeg helst ikke ville være foruden - sådan ser jeg på det.
OG HVIS jeg skulle ha` et barn, ville det blive et barn som har brug for et bedre liv, et barn som er tilovers i en del af verden hvor der i forvejen er for mange - så ville jeg adoptere - men jeg har valgt at være sponsor for børn som har brug for min støtte.
Mit behov for en som mig selv, har jeg aldrig forstået.
Og nu er det vel især vigtigt at vurdere om man skal ha`barn for at gøre sig selv glad - det kan vel ikke være for at gøre barnet glad, med denne fremtid ?
@Bjarne Bisballe, lige akkurat! Og det underbygger bare, i artiklens udgangspunkt, det tragiske i at mange unge mennesker er blevet skræmt fra at få børn. Deres urealistiske og dystopiske klima-linse hvor igennem de ser verden er tillært. Så kære unge mennesker, sæt så mange børn i verden i ønsker - vi har brug for dem
Evolution…så længe det afrikanske kontinents befolkning vokser med 30 mil om året gør et fravalg i Danmark ikke det store. Så længe man lever i en fantasi verden hvor IPPC anbefalinger (inklusiv kernekraft) ignoreres og kun mener at alle andre skal spare energi (alså kun de “rige”) så sker der ikke noget med CO2. Hvis der virkeligt så ændres noget skal det være med struktural økonomisk gulerod og ikke bare et politisk enkelt showprojekt
@Bjarne Bisballe
Du lader til at være både intelligent og klog nok til at kunne læse og forstå en graf:
https://en.wikipedia.org/wiki/Temperature_record_of_the_last_2,000_years
Bum. Punktum. Færdig!
C er ganske vist kulstof og CO2 er en essentiel del af fotosyntese. Hvis der ikke er noget CO2 sker der ingen fotosyntese. Men, prøv at se på formlen for fotosyntese (hvis vi ser bort fra støkiometrien):
CO2 + vand + sollys -> Sukker (ja det er mam) + ilt
Uden f.eks. vand kan man have alt det CO2 og lys der findes i hele Universet uden at man vil opleve den mindste smule fotosyntese. Det kaldes begrænsende faktorer. Dem er der mange flere af. Der er altid en af disse faktorer som vil dominere.
En anden faktor som allerede nu langsomt er begyndt at komme i spil (dominere) er fosfor. Fosfor er bla. en del af dit stofskifte, dit DNA, dine cellemembraner osv. Intet fosfor - intet liv. Derfor bruger vi fosfor til at gøde marker. Prisen for fosfor er 10-doblet de sidste 20 år, fordi Verden er ved at løbe tør for udvindbar fosfatholdig malm. Udbud og efterspørgsel styrer prisen. Jeg gentager: Ingen fosfor - intet liv.
https://www.indexmundi.com/commodities/?commodity=rock-phosphate&months=360
Du skriver: "... så den mere CO2 har givet mærkbart frodigere planter og større høstudbytter gennem de seneste årtier - veldokumenteret."
Så må det være nemt for dig lige at smide et link til at bekræfte dén påstand???
@ Bjarne Bisballe
Jeg er noget forbløffet over, at du begynder at argumentere imod noget, jeg aldrig har påstået. Den slags demagogi bryder jeg mig ikke om. Det kan vel næppe have undgået din opmærksomhed, at jeg korrigerede Jasper Jacobsens vrøvl om vanddamps opvarmingespotentiale samt korrigerede hans syn på væksten af grønt organisk materiale i Sahel regionen. Så forhold dig venligst til det, hvis du vil argumentere mod mit indlæg.
Hvis du bare er ude på at supplere mit indlæg, så vil jeg bede dig om at læse op på, hvad klimaforskningen siger om klimafølsomhed – eller mere specifikt den form for klimafølsomhed, der handler om klimaets reaktion på en fordobling af det nuværende CO2 niveau. For at tage det meget kort, så er der ingen klimaforskere, der bare er i nærheden af at turde afgøre, hvad CO2´s klimafølsomhed er i virkeligheden. Hvad de gør, er at skønne sig frem til, hvad klimamodellerne med forskellige værdier for klimafølsom forudsiger m.h.t. klodens gennemsnitstemperatur. Her arbejder de fleste klimamodeller med tal på mellem 2 og 5. Du sætter bare klimafølsomheden til at være 1 uden af at forklare, hvorfor du vælger denne usædvanlige talværdi. Kunne man få en reference og vel at mærke en reference, der referer til virkeligheden?
At CO2 er ”føde” for grønne planter er velkendt for enhver, der har gennemført folkeskolen. Den såkaldte” greening” er ligeledes et velkendt tema i klimaforskningen, og NASA har såmænd også prøvet at dokumentere, hvor meget det grønne, biologiske materiale er steget med siden 1990. Det er betydelige mængder vi taler om, men en del af stigningen skyldes nitrogen-tilførsel.
En stigning i høstudbyttet er der igen der har kunnet måle, og det skyldes nok, at grønne planter reagerer forskelligt på stigning i CO2 niveauet.
Din beregning over, hvad CO2 betyder, hvis vi tager hensyn til den lille istid, er også ren demagogi. Du tager udgangspunkt i en periode med en usædvanlig lav temperatur, forårsaget af velkendte fænomener. Og så sammenligner du den med nutiden, hvor, hvor dette fænomen er fraværende. Derimod har vi gået et nyt fænomen – nemlig en stigning af atmosfærens CO2 indhold. Det er ganske enkeltvidenskabeligt rablende nonsens.
For at forebygge misforståelser. Jeg er overhovedet ikke klimaforsker, men bestræber mig blot på at være grundig og sober.
I Tyskland har den stress, der er resultatet af den lille stigning i temperaturen vi har, ført til, at mange træer dør eller er døende.
De bliver stresset af de nu længerevarende tørkeperioder og dør af pestangreb og vandmangel.
Det samme ses i skovene i USA og Canada.
Vi ser allerede nu en hurtigere og hurtigere bevægelse af skadedyr og sygdomme, der bevæger sig nordpå.
Planter i et drivhus har gavn af højere CO2 koncentration, hvor de andre variable er under kontrol, bl.a. gødning, vand, fungicider, skygge, varme og pesticider. Vilde planter udenfor et drivhus har ikke adgang til dette og har dermed ikke gavn af øget CO2.
Siden 1950 erne er arealerne, der gødes, luges, biocides og vandes stegen, så til et vist punkt skyldes forøgelse af grønt dette og ikke CO2.
Det er ikke medierne, dommmedagsprofeter og politikerne, der skaber frygt for og om fremtiden. Det er forskere på området, som er ved at blive fuldstændig modløs pga inaktiviteten fra politikernes side, da de ved, hvor akut handletvangen er blevet.
Det er politikerne, der skaber lovgivningen og reglerne, der gør om vi kan finde løsninger på det store problem.
Al selvstændig indsats gør ikke noget, når det samfund man er en del af modarbejder en bevidst.
Uligevægtige befolkningspyramider skaber uligevægtige samfund. Derfor skal vi heller ikke stoppe med at få børn i ilandende. Fertiliteten falder på alle kontinenter! Befolkningsantallet er ikke et problem, man kan gøre noget hurtigt ved. Derfor skal kræfterne hovedfokuseres på det, vi kan gøre noget ved her og nu.
Derudover er der ikke et linært forhold mellem forbrug og antal mennesker. De rigeste procent i alle lande er hovedansvarlig for CO2produktionen
Sidst vi havde en CO2 koncentration, der kom i nærheden af den vi har nu, var havet mange flere meter højere.
Bare de 40 til 70 cm mere sætter Bangladesh under vand.
De fleste synes, den menneskemængde af syrere på motorvejen, der kom i bevægelse da nærområdshjælpen blev sløjfet var et problem. Disse mennesker har aldrig oplevet eller tænkt på ægte folkevandringer.
Vores børn og børnebørn kommer til at skulle forholde sig til de store omkostninger ved gentagne folkevandringer, storme, nye sygdomme, oversvømmelser, giftigt drikkevand, hedebølger, jordskred osv.
Forsikringsselskaber er allerede begyndt at ømme sig og de kan regne.
Når omkostningerne ved klimaforandringer regionalt blev for store uddøde civilisationer viser nyere ærkeologisk forskning.
Har dem, der skønmaler vores CO2 problem egentlig forstand på, hvad mangel på civilisation betyder?
Eller er de i benægtertilstand, fordi realiteten ikke er til at bære?
En tredje mulighed er jo selvfølgelig Kochbrødrefælleskaberne.
Ps planeten har ikke noget problem, det har vi.
.
PPS a pro po, det ser ud til at CO2, ud over effekten fra hormonforstyrrende stoffer og PFOA, giver en vægtøgning hos dyr. Det skal så ses i sammenhæng med de omkostninger den globale populations problemer med overvægt giver.
@ Bjarne Bisballe
Når du skriver direkte til mig, vil jeg bede om, at du aflægger din studentikose, demagogiske og insinuerende stil ved at sammenlign min holdning til IPCC’s forskning med religiøse fanatikeres holdning til deres hellige skrifter. Den slags bruger man ikke, når man diskuterer forskning - og heller ikke klimaforskning. Du stempler dig bare som en slags Erasmus Montanus, der desperat slår fra sig, fordi han ikke kan klare afsløringen af sine tidligere argumenters tåbelighed.
Jeg kan vist tillade mig, at konkludere, at du har forstået, hvorfor dine sammenligninger med temperaturen under ”den lille istid” med den nuværende temperatur set i relation til effekten af CO2 er rent nonsens. I modsat fald må du sige til. Så skal jeg uddybe det.
Når vi snakker om klimafølsomheden for CO2 kan fastsættes til 1, henviser du sikkert til følgende studie: Mid-Tropospheric Layer Temperature Record Derived From Satellite Microwave Sounder Observations With Backward Merging Approach. Af: Cheng-Zhi Zou, Hui Xu, Xianjun Hao, Qian Liu. First published: 03 March 2023.
Siden medio april har en sammenfatning af dette studie floreret på diverse klimabenægterhjemmesider. Sammenfatningen er oprindelig skrevet af skrevet af Ross McKitrick i tidskriftet Financial Post d. 12, april 2023.
Ross McKitrick beskrives i Wikipedia på følgende måde: “Ross McKitrick is a Canadian economist, best known for contributing to global warming denialism by advancing a series of bizarre and implausible objections to mainstream science”.
Nu betragter jeg selvfølgelig g ikke Wikipedia som et absolut sandhedsvidne, men beskrivelsen af ham gør alligevel, at jeg bliver nødt til at læse den originale artikel. Det har jeg ikke nået endnu, fordi jeg først blev opmærksom på den for en god uges tid endnu. Det kommer også til at tage lidt tid, i og med, at jeg ikke er professionel klimaforsker, og matematikken ser heller ikke ud til at være så ligetil.
Fra deres summary kan jeg se, at den gennemsnitlige ti-årige temperaturstigning i perioden 1979-2021 er på 0,14 grad celsius ekskl. usikkerhed. Det er så vidt jeg husker. lidt lavere end man normalt regner med, men det mystiske er, at det er dobbelt så stort i den sidste halvdel af perioden. Man regner ellers med, at klimafølsomheden er nogenlunde konstant. Af disse grunde trænger din påstand om CO’s klimafølsomhed stadigvæk til en grundig vurdering.
Hvis du har læst og forstået deres undersøgelse, kunne du måske uddybe det lidt.
Din næste påstand er, at IPCC rapporterne påstår, at temperaturerne KUN ændrer sig som følge af ændringer i koncentrationen af drivhusgasserne. Det er ikke hvad rapporterne påstår, men de ser på, hvad modellerne siger, hvis de varierer CO2- niveau et.
Ingen ved sine sansers fulde fem påstår, at det kun er CO2, der forårsager temperaturændringer, men der er heller ingen, der påstår, at de er synske, og kan se fremtidens” naturlige” temperaturændringer, hvad enten det er positive eller negative ændringer. Derfor indgår clairvoyance ikke i ICPP-rapporterne
Det sidste studie, som du refererer til, kender jeg ikke. Har du en henvisning?
@Bjarne Bisballe
Vi er enige så langt at nogen flipper overdrevet ud over klimaet. Det spildte kræfter, da klimaet næppe når at blive et alvorligt problem for størstedelen af Jordens befolkning. Selvom global ophedning øger hyppigheden af skovbrande, hurricanes, hedebølger mm. går det stadig relativt langsomt.
Det system vi lever i er dog lidt mere komplekst end bare klima. Det reelle problem som truer i den ikke alt for fjerne horisont er bæredygtigheden. Hvis du ser på det globale arealudbytte for f.eks. hvede, så er de ganske rigtigt steget støt siden 50'erne. Det er der mange mennesker, der har været glade for, for det globale dyrkede areal er stort set ikke ændret i samme periode. Det er også "bevist" i laboratorier, at der - alt andet lige! - er en direkte sammenhæng mellem plantevækst og CO2, hvis CO2 er den dominerende begrænsende faktor. Det er den blot ikke.
Grunden til at arealudbyttet er steget er kunstgødning, maskiner (herunder traktorer), pesticider, GMO osv. Tilsammen det man kalder den Grønne Revolution. Traktorer kører på fossil energi. Det gør de gravemaskener som udvinder fosfor også. Produktionen af kunstgødning bruger enorme mængder energi, og det samme gør lastbiler, kølediske osv. Stort set alt sammen olie kul og gas.
Samlet set bruger vi i dag 1/3 af vores samlede globale energiforbrug på at lave mad nok til 8 milliarder. Arealudbyttet er steget i snorlige korrelation med befolkningstallet og vores deraf følgende energiforbrug. Stort set al den energi kommer fra fossile kilder, så blot af hensyn til den globale fødevaresikkerhed vi nødt til at bruge store mængder fossil energi. Lang tid endnu, fordi vi nøler med et alternativ, primært fordi vindmøller og solpaneler ikke er nok. I hele den berømte elektrificering er der store huller, hvor der mangler grundstoffer. Dem kan vi som du ved ikke lave selv.
Rom Klubbens mest nøjagtige scenarie forudsiger et fald i det globale befolkningstal ned til ca. halvdelen af det nuværende i slutningen af dette århundrede. Det er lidt tabu at sige det højt, men forklaringen er dybest set at vi er ved at løbe tør for energi, fosfor, uudnyttet jord, vand, mm. Det er alle begrænsende faktorer for den globale produktion af fødevarer. Mad bliver dyrt, og dem som ikke har råd kommer til at sulte ihjel. Iflg. modellen på en helt "fredelig" måde uden atomkrig. Dog er et fald på ca. 4 milliarder mennesker på små 80 år ikke noget vi som menneskehed nogensinde har oplevet før. Hvis vi helt holdt op med at lave babyer i dag, så ville naturligt frafald (pt. 50-60 millioner om året) resultere i 4 milliarder færre mennesker, men vi kan ikke overleve på sigt uden unger.
Jeg kan godt forstå at nogen overvejer om det er en god idé at sætte børn i Verden, og jeg er alvorligt bekymret på de nuværende børns vegne. Hvis ikke vi får løst bæredygtigheden, primært på energisiden, er vi for at sige det på godt dansk fucked. Det er vi bla. fordi det tager så lang tid at overbevise skeptikerne om problemernes alvor.
Atomkraft? Hvis vi gik all in på atomkraft, ville uran reserven holde 5 år med nuværende teknologi, og breeders er lige så meget scifi som fussion.
Da dette potentielt kan medføre nedgang i produktion, må man selvfølgelig.
1. Overføre investeringer til pensioner til udlandet da der ikke finder tilstrækkelig arbejdskraft i Danmark til at arbejde til at betale for andres pensioner
2. Hæve pensionsalder til 75 om kort tid.
@ Morten Balling
Jeg ville så gerne anbefale din kommentar, men så kommer det her:
"Atomkraft? Hvis vi gik all in på atomkraft, ville uran reserven holde 5 år med nuværende teknologi, og breeders er lige så meget scifi som fussion."
Ingen, absolut ingen har nævnt atomkraft i denne diskussion. Du kunne jo lige så godt skrive det samme om vind og solkraft.
Jeg har ca. 10 gange oplyst dig om, at ingen anden end dig taler om, at atomkraft skal udgøre hele energiforsyningen.
Det er en stråmand fra din side.
Er du besat af atomkraft, siden det lige skal nævnes eller hvad sker der for dig?
@Mogens Kjær, du har ikke korrigeret noget som helst, snarere udstillet din egen selv-overvurdering. Vanddamp er til stede i langt større mængder end CO2 i atmosfæren, har en større dipol-moment og evne til at absorbere stråling over langt flere frekvenser end CO2. Men tilbage til hoved emnet: der lurer ingen klima katastrofe i horisonten, der er ikke engang konsensus om det i nogen som helst form, og derfor amoralsk at male et skræmme billede op som gør at mange unge kvinder fravælger børn.
Wauuu..... debatten er da kørt helt af sporet !
Kvinder ! "Kæmp for retten til at sige børn fra" - du vil opleve en mental styrke, når du har taget skridtet fuldt ud, dine argumenter bliver opfattet stærkere når du viser dig selv som eksempel.
- men du må være opmærksom på modstand - mange vil sig til dig at det er forkert at du ikke vil føde børn, børnene skal være de "hænder" som skal tage sig af de gamle, fordi vi bliver færre mennesker.
Men vi er alt for mange mennesker på vores jord - og flygtninge vil der komme flere af - så lad os sammen dele de opgaver som kommer - og hjælpe hinanden .
Astrid Therese Blom-Hansen køber ikke fortællingen om, at samfundet har behov for hænder, og at det er hendes ansvar at bidrage til at øge befolkningen
- jeg er helt enig.
Men jeg er ikke enig,
- når du siger at de børnene kan bidrage til et bedre klima - så siger du jo samtidig at børnene skal tage af de uforudsigelige opgaver, som bliver fremtiden på vores planet !!! - men som tidligere generationer er ansvarlige for, med overforbrug og ligegyldighed !!!
- det synes jeg ikke børnene har fortjent, det er jeg ikke enig i at fremtidens børn skal udsættes for - det er NU at VI skal gøre hvad vi kan for at redde denne vidunderlige planet - og alle de vidunderlige skabninger ( som endnu er tilbage )
@ Jasper Jacobsen
Tak for sangen Jasper. Det sætter tingene i perspektiv, og perspektivet er, at du skal sætte dig grundigere ind i klimaforskningen og mere specielt de to mest almindelige mål til at måle drivhusgassernes effekt. Derfor gider jeg ikke høre på fornærmelser fra en eller anden "uvorn knægt".
Og nu til hvad det er, du bedes sætte dig ind i - nemlig de to meste almindelige udtryk - eller målemetoder - som man anvender til at vurdere drivhuseffekten med. I må undskylde, at det følgende bliver lidt langtrukkent, Jasper trænger til at vide lidt om, hvor kompliceret klimaforskning kan være.
Det første mål, der skal forklares, kaldes "radiative forcing", og det udtrykker, hvor meget opvarmningseffekt drivhusgasserne giver her og nu – altså den øjeblikkelige effekt. Det forkortes til RF.
Det andet mål kaldes ”Global Warming Potential - forkortet til GWP. Det bruger man, når man skal sammenligne de forskellige drivhusgasser effekt over den tid, som man regner med, at de forbliver i atmosfæren. Det mest brugte tidsperspektiv er 100 år, men man ser også tit 20-årsperspektivet brugt, fordi et udslip af metan er omdannet til CO2 efter 20 år. Kort fortalt sætter man CO2’s GWP-værdi til 1, og sammenligner herefter de øvrige drivhusgassers effekt med CO2’ efekt.
Et eksempel er metan, som over en 100 års periode har en GWP-værdi på omkring 25. Det betyder, at for hvert kilo metan skal man udlede 25 kilo CO2 for at få samme effekt, som 1 kilo metan gav.
Tilbage til dine forskellige ”skriv”. I din seneste kommentar taler du om vanddamps ”radiative forcing, og bruger korrekt nok dipol-momentet som et udtryk for det enkelte molekyles drivhuseffekt. Men det er altså ikke tilstrækkeligt til at måle vanddamps RF-værdi.
Grunden er for det første, at både vanddamps og CO2’s RF-værdi er logaritmisk faldende med forøget koncentration, og der er som bekendt langt mere vanddamp end CO2 i atmosfæren. Den anden grund er, at CO2’s absorbtionsfrekvens ligger midt i toppunktet for effekten af sortlegeme strålingen. Det forøger selvfølgelig effekten af det enkelte CO2 molekyle i relation til vanddampmolekylerne. For det tredje er vanddamp den eneste drivhusgas, der kondenserer, ved de temperaturer, der hersker på kloden. Af denne grund er vanddamp – modsat de øvrige drivhusgasser meget ulige fordelt på kloden. Derfor kan man – når man taler om drivhuseffekten - overhovedet ikke betragte vanddamp som en almindelig drivhusgas.
Klimaforskerne ser snarere vanddamp som en feed-back mekanisme, fordi vand skal opvarmes, før den bliver til vanddamp og herefter giver yderligere opvarmning.
Bortset fra geotermisk energi er det solen, der varmer vanddamp op, men denne opvarmning modvirkes af, at kloden befrier sig fra opvarmningen ved at udsende langbølget, elektromagnetisk stråling. Det kaldes infrarød og nær-infrarød stråling. Og som bekendt skiller solen ikke om natten. Solens opvarmning forsvinder altså igen gennem denne afkøling, men drivhusgaserne mindsker afkølingen, fordi de tilbagesender noget af den langbølgede, elektromagnetiske stråling.
Det var lidt om vanddamps ”Radiative Forcing”, som dit sidste indlæg handler om. Jeg håber, at du nu har forstået, hvor kompliceret det er at finde en RF – værdi for vanddamp. Faktisk har jeg aldrig set noget bud på det. Det nærmeste jeg kan komme er nogle NASA-forskeres modelkørsler, der viser hvilken betydning skyer og vanddamp har i relation til de øvrige drivhusgaser, men det må vente til en anden gang.
Det afgørende er imidlertid, at det slet ikke er vanddamps RF-værdi, du skriver om i det indlæg, som jeg opponerede imod. Det er vanddamps potentiale som drivhusgas, du skriver om. I relation til klimadebatten er det kun relevant at tale om potentiale i den betydning det har, hvis vi lukker mere vanddamp og CO2 ud i atmosfæren, og det er så det, jeg har beskrevet. Derfor har vanddamp i sig selv ingen betydning for den fremtidige opvarmning. Den er ganske enkelt afhængig af, at de øvrige drivhusgasser sørger for den opvarmning, der skaber vanddamp. Man kan også sige det på en anden måde. Uden de øvrige ikke-kondenserende drivhusgasser ville det meste - og måske hele kloden – være én stor frostklump.
Håber at du har forstået det nu. Det gælder også Bjarne Bisballe som anbefaler din kommentar.
Hvad ungdommen har af lyst til at få børn, er ikke noget jeg har kommenteret på. Jeg er 77 år, og deres børn kommer såmænd ikke engang til at forsørge mig. Men jeg ønsker da for dem, at de for deres egen skyld får nogle børn.
Mogens Kjær, 14,11 : skriver :
"Hvad ungdommen har af lyst til at få børn, er ikke noget jeg har kommenteret på. Jeg er 77 år, og deres børn kommer såmænd ikke engang til at forsørge mig. Men jeg ønsker da for dem, at de for deres egen skyld får nogle børn."
du mener altså at kvinderne for deres egen skyld skulle få børn -
i min optik er det en hård egoistisk tanke -
man skulle vel ISÆR FRAVÆLGE børn, som kommer til at opleve en fremtid med kaotiske tilstande, når vi bliver for mange mennesker.
Det er vigtigt at vurdere om man ønsker et barn for at gøre sig selv glad - det kan vel ikke være for at gøre barnet glad, med denne fremtid ?
endnu et nyt menneske bidrager til dråben der får bægeret til at flyde over - endnu en forbruger - endnu en plads på den jord som indskrænkes af klima-ændringernes ødelæggelser.
Bjarne Bisballe / Jasper Jacobsen / Mogens Kjær / Carsten Kristensen - bl.a.
viser i denne debat jeres totale forstokkede og fejltagne overbevisninger,
- i glemmer i al den selvoptagethed at forholde jer til kvindernes seriøse svære valg om børn skal være en del af deres liv
- de kvinder møder i stedet mangel på respekt
- jeg var heldig ikke at ha` sådan en far.
KVINDER ! PROTEST MOD LIGEGYLDIGHEDEN - FOR BØRNENES SKYLD
Sider