Da Putins udsendte fik foden indenfor på DTU

Ud for Institut for Rumforskning og Rumteknologis bygning 327 på DTU i Lyngby står en buste af den første mand i rummet, den russiske kosmonaut Jurij Gagarin. Den er en gave fra Rusland.

I dag, efter præsident Putins invasion af Ukraine, er Danmarks forhold til Rusland et andet. Men dengang DTU blev tilbudt busten, så ingen grund til at takke nej. Det hele blev finansieret af en statslig russisk fond, og det eneste, DTU skulle levere, var cirka en kvadratmeter af matriklen.

Overdragelsen af busten fandt sted i september 2016. Den danske astronaut Andreas Mogensen og hans russiske kaptajn, Sergei Volkov, deltog. Ruslands ambassadør, Mikhail Valentinovitj Vanin, holdt tale. Han sagde, at »rumfartsindustrien både er strategisk vigtig for Rusland og Ruslands udvikling som land«.

Ved siden af ambassadøren stod en lille rund mand i en blå frakke. En diskret diplomat med gråt hår og en lys, behagelig stemme. Han spillede en central rolle i arbejdet med at få opstillet busten, som også bærer hans navn på soklen. Og han spiller en central rolle i denne artikel.

Det var nemlig ikke kun mindesmærket for den russiske kosmonaut Jurij Gagarin uden for DTU’s bygning 327, der havde russernes interesse. De havde i allerhøjeste grad fokus på det, der foregik inden for universitetets gule mure.

Bag den danske astronaut Andreas Mogensen står den russiske diplomat og akademiker Artem Markaryan og klapper.

Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Dette er andet afsnit i vores afdækning af russiske aktiviteter i Danmark. Tidligere har vi afsløret identiteterne på 12 formodede efterretningsofficerer, der har opereret under dække af at være diplomater ved den russiske ambassade i København. Vi har afdækket et muligt russisk rekrutteringsforsøg på en dansk politisk rådgiver med netværk og indsigt i grønlandsk politik. Og ikke mindst har vi afdækket en forbindelse mellem en spionagedømt forsker og den russiske ambassade i København.

I denne artikel ser vi nærmere på en sanktionsramt russisk organisation, der i årevis har opereret her i landet. Vi ser på organisationens leder i Danmark gennem en årrække, manden i den blå frakke, den russiske diplomat og akademiker Artem Markaryan. Og på hans og hans organisations tilnærmelser til især én dansk forskningsinstitution: DTU.

Hybrid indflydelse

Den russiske fane hænger på en flagstang ud fra facaden på Ruslands Hus i Vester Voldgade i København. Der er videokameraer på facaden og i portåbningen.

Tegningerne over ejendommen viser et hus med mange forskellige anvendelsesmuligheder. Der er en biograf og teatersal med plads til 150 personer, der er kontorlokaler og møderum, der er et stort lokale til boghandel, og der er overnatningsmuligheder. I 1992 blev der også etableret en ekstra udgang fra huset via en dør, der blev placeret i skillemuren ind til naboejendommen i nummer 17.

Mere end tre årtier efter at Sovjetunionen gik i opløsning, står ’USSR’s ambassade i København’ stadig officielt registreret som ejer af ejendommen, som den købte af en fagforening for danske officerer i 1975. I praksis drives huset af Rossotrudnichestvo, en statslig organisation, der hører under det russiske udenrigsministerium. På adressen i Vester Voldgade driver organisationen et center »for kultur og videnskab« – ligesom den gør i andre storbyer verden over.

Som den daværende russiske premierminister Dmitrij Medvedev formulerede det i 2012, er Rossotrudnichestvo »et nøgleinstrument for såkaldt blød magt«. Målet er at styrke Ruslands anseelse og fremme russiske interesser i udlandet.

Rossotrudnichestvos leder hedder Jevgenij Primakov. Han er opkaldt efter sin farfar, den russiske politiker og spionchef, der i en kort periode i slut-90’erne var Ruslands premierminister, men er bedre kendt for sin tid som udenrigsminister og som chef for den civile russiske udenrigsefterretningstjeneste, SVR.

I København var den lokale leder fra 2015 til udgangen af 2021 den allerede omtalte Artem Markaryan. Han havde status af diplomat med rang af ambassaderåd.

I juli sidste år blev Rossotrudnichestvo omfattet af sanktioner i hele EU. I begrundelsen for sanktionerne beskrives organisationen som »det vigtigste statslige agentur, der fremmer Kremls bløde magt og hybride indflydelse«.

Trods sanktionerne fortsatte Rossotrudnichestvo sine aktiviteter i Danmark. Først i januar i år skred de danske myndigheder ind og politianmeldte to foreninger under Ruslands Hus, som samtidig fik indefrosset deres midler.

Det skete, da Jyllands-Posten bragte en artikel om husets forbindelse til den sanktionsramte organisation. En forbindelse, der ikke er blevet forsøgt skjult, og som fremgår af frit tilgængelige oplysninger på blandt andet sociale medier.

På de sociale medier kan man få et indtryk af livet i huset. Umiddelbart fremstår det ufarligt. Der er ofte arrangementer med middage og med film, teater og musikalsk optræden.

I februar 2015 var der eksempelvis inviteret til russisk Maslenitsa-fest i huset. Børn og unge i farvestrålende dragter dansede rundt på scenen mellem de røde og sorte scenetæpper.

På scenen stod også en yngre, tyndhåret mand og spillede balalajka, og hans tilstedeværelse i Ruslands Hus er værd at bemærke. Manden med balalajkaen hedder Alexey Nikiforov, og fem år senere blev han anholdt på parkeringspladsen ved Bakken i Klampenborg og efterfølgende dømt for igennem en årrække at have spioneret mod blandt andet DTU på vegne af en russisk efterretningstjeneste.

Front for efterretningstjenesten?

Egentlig havde det været lettest for Flemming Splidsboel at cykle fra sin arbejdsplads på Østerbro ned ad Kalkbrænderihavnsgade, langs med Kastellet og gennem indre by, da han en efterårsdag i 2021 skulle ind og holde et oplæg i Ruslands Hus i Vester Voldgade. Men i stedet kørte han forbi sit hjem på Frederiksberg. Han gik ind og lagde sin telefon og cyklede så videre mod Ruslands Hus.

Som ruslandsekspert på Dansk Institut for Internationale Studier og forhenværende analytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste vidste Flemming Splidsboel, at telefonen risikerede at blive kompromitteret i Ruslands Hus. Nogen kunne forsøge at hente noget ud af den eller plante noget på den for at aflytte den.

Arrangementet blev afholdt af Dansk-Russisk Forening, og Flemming Splidsboel skulle tale om det moderne Rusland. Han havde ikke grund til at mistænke foreningen for noget. Men han nærede ingen tillid til Ruslands Hus og organisationen bag huset, Rossotrudnichestvo.

»Det er naturligt for sådan en organisation at tænke i efterretningsmuligheder,« forklarer han i dag.

»Russerne tænker helhedsorienteret i at fremme Ruslands interesser, og man kan ikke adskille de forskellige institutioner og myndigheder. Det er sådan en sammensmeltet masse. Der er stort set ingen brikker i Rusland i dag, som ikke er en del af et større spil.«

Ruslandseksperten Olga Lautman forstår Flemming Splidsboels mistro. Hun er fellow ved Center for European Policy Analysis (CEPA), en tænketank i USA’s hovedstad Washington D.C. Og hun betragter ligefrem Rossotrudnichestvo som en »front« for primært udenrigsefterretningstjenesten SVR.

»Rossotrudnichestvo er front for russisk efterretningstjeneste og er kendt for at huse og dække over russiske efterretnings- og påvirkningsagenter,« siger Olga Lautman.

Den internationalt anerkendte ekspert i russiske forhold Mark Galeotti er i en rapport udfærdiget for European Council on Foreign Relations inde på det samme som Olga Lautman. De russiske efterretningstjenester »arbejder nogle gange gennem eller parallelt med organisationer som Rossotrudnichestvo«, skriver han. »Det er ofte svært at sige, hvor tjenesternes aktiviteter ender, og andre russiske organisationers begynder, men det er ikke nødvendigvis en meningsfuld skelnen: For Kreml er værktøjerne i kassen udskiftelige.«

Eller som den estiske udenrigsefterretningstjeneste konstaterer i en ny rapport om sikkerhedssituationen i østersøregionen: Rossotrudnichestvo »bruges jævnligt af FSB (den russiske sikkerhedstjeneste, red.) og SVR som dække for deres officerer«.

Front for Tjajkovskij

Sidste år udviste Danmark 15 efterretningsofficerer, der opererede under dække af at være diplomater på den russiske ambassade i København. Som vi kunne fortælle i sidste afsnit af denne fortælling, var der ifølge PET både SVR-officerer blandt de udviste og officerer fra den militære efterretningstjeneste, GRU.

Flere af disse formodede spioner er kommet i Ruslands Hus og har deltaget i arrangementer side om side med Rossotrudnichestvo. På sociale medier finder vi eksempelvis et videoklip fra åbningen af en udstilling i Ruslands Hus i 2021, hvor mindst to af de formodede spioner var til stede. Og på et billede fra en mindehøjtidelighed på Bispebjerg Kirkegård i København i 2021 står Rossotrudnichestvos leder i Danmark, Artem Markaryan, ved siden af en af de formodede efterretningsofficerer.

I et svar til os afviser Rossotrudnichestvo at være en »front« for russiske efterretningstjenester. Adspurgt om dets mulige forbindelser til udenrigsefterretningstjenesten SVR, svarer organisationen med denne bemærkning:

»Rossotrudnichestvo er dækorganisation for Tjajkovskij, Rakhmaninov, Tjekhov, Dostojevskij og andre store skikkelser inden for videnskab, uddannelse og kultur. Hvem er SVR – en komponist eller en forfatter?«

Rossotrudnichestvo skriver også, at dens aktiviteter går ud på at bedrive »humanitær politik«:

»Rossotrudnichestvo forsøger ikke at vælte regeringer eller myndighedsorganisationer og organiserer ikke demonstrationer mod regeringer eller revolutioner. Vores opgave er at fremme international udvikling samt respekt for folkeret og suverænitet. Det er i vores interesse at sikre retfærdige og ligeværdige forhold mellem stater og folk,« hedder det i svaret fra Rossotrudnichestvo.

Manden, ingen husker

»WANTED BY THE FBI,« står der ovenover tre fotografier af den 39-årige russiske statsborger Natalia Burlinova på en efterlysning, som det amerikanske forbundspoliti offentliggjorde i sidste uge. Nedenunder fotografierne forklarer FBI årsagen til efterlysningen, der bliver uddybet i en pressemeddelelse fra statsadvokaten i Washington, D.C.

Natalia Burlinova er leder af organisationen Public Initiative Creative Diplomacy, PICREADI, der bliver finansieret af den russiske regering. Da vi undersøger Natalia Burlinova nærmere, kan vi konstatere, at hun også sidder i Rossotrudnichestvos advisory board.

Ifølge den amerikanske statsadvokat har hun arbejdet sammen med en ansat ved den russiske sikkerhedstjeneste FSB om at rekruttere amerikanske statsborgere fra forskningsinstitutioner via programmet ’Mød Rusland’. En anklage, som hun selv har afvist.

De amerikanere, der blev udvalgt til at deltage i programmet, blev ifølge FBI inviteret til Rusland. FSB-medarbejderen stillede finansiering til rådighed, og til gengæld forsynede Natalie Burlinova ham med oplysninger om amerikanerne i form af blandt andet CV’er, fotos og analyser af deres holdninger til Rusland. Oplysninger, som FSB-medarbejderen brugte til at udfærdige efterretningsrapporter.

På linje med Rossotrudnichestvo er Natalia Burlinovas egen organisation, Public Initiative Creative Diplomacy, åbenlyst et værktøj for den russiske stat til at udøve blød magt i udlandet. Og hvis man skal tro FBI og statsadvokaten i Washington, samarbejder organisationen med det russiske efterretningsapparat, ligesom eksperterne altså mener, Rossotrudnichestvo gør.

Ud over Natalia Burlinovas forbindelse til Rossotrudnichestvo, støder vi også på noget andet, der er bemærkelsesværdigt: Den 21. november 2020 deltog hun som debattør ved onlinearrangementet ’Copenhagen Conference on Western/Russian Relations’. Bag arrangeret stod blandt andre studenterforeningen International Debat fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet sammen med Natalia Burlinovas organisation PICREADI. Ved arrangementet var der to keynote-talere, nemlig Ruslands ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, og den daværende formand for Folketingets Udenrigspolitiske Nævn og nu politiske leder for Det Radikale Venstre, Martin Lidegaard.

Der er flere eksempler på, at også den danske gren af Rossotrudnichestvo og dets leder, Artem Markaryan, tilsyneladende har forsøgt at komme ind på livet af danske politikere. Men vi finder ingen eksempler på, at de er kommet særligt langt med det.

I 2018 deltog daværende kulturminister Mette Bock fra Liberal Alliance eksempelvis ved indvielsen af en statue, som var finansieret af Rossotrudnichestvo og den russiske stat. På et billede fra arrangementet står hun ved siden af Artem Markaryan. Hun husker ham ikke, siger hun til os.

De Radikales formand, Martin Lidegaard, har deltaget i flere konferencer på Christiansborg, hvor Artem Markaryan har været til stede. Han forklarer i dag, at han ikke erindrer Artem Markaryan.

En videooptagelse viser, at Marie Krarup, tidligere folketingsmedlem for Dansk Folkeparti, deltog i åbningen af en restaurant sammen med blandt mange andre den russiske ambassadør og Artem Markaryan. Hun har heller ikke hæftet sig ved Markaryan, forklarer hun i dag.

Forbindelserne til DTU

Mens vi ikke finder dokumentation for, at Rossotrudnichestvo og Artem Markaryan når særlig langt med deres tilnærmelser til danske politikere, forekommer deres kontakt med DTU temmelig bemærkelsesværdig.

Den i dag 48-årige Artem Markaryan har en fortid i forskningsverdenen som professor i farmakologi. Da han kom til Danmark i 2015, gik han i gang med at opdyrke kontakter på danske forskningsinstitutioner.

Gamle mødeindkaldelser, medieomtale af konferencer og opslag på sociale medier giver indtryk af, at Markaryan havde et særligt fokus på DTU.

I april 2016 inviterede Markaryan og Rossotrudnichestvo eksempelvis til konference om rumforskning i Ruslands Hus i Vester Voldgade med en DTU-forsker på programmet. Og i november 2016 var en ledende medarbejder fra DTU og flere af universitetets forskere til møde i huset om arktisk forskningssamarbejde. Fra russisk side deltog repræsentanter fra det sibiriske føderale universitet i Krasnoyarsk.

Et andet eksempel er en »videnskabsdag« på DTU i 2019 med deltagelse af russiske forskere. Og i 2020 arrangerede Markaryan »sammen med DTU« et seminar om kemi.

Der er tilsyneladende også et decideret personsammenfald mellem DTU og Rossotrudnichestvo. På et organisationsdiagram for den danske afdeling af det russiske center for kultur og videnskab fra 2019 fremgår en person, der beskrives som ansvarlig for styring af uddannelses- og forskningsprojekter. Samme person var ansat på DTU.

Det har ikke været muligt for Information at få en kommentar fra vedkommende.

Desuden er flere medarbejdere på DTU med russisk baggrund kommet til sociale arrangementer i Ruslands Hus. En af dem er den omtalte forsker Alexey Nikiforov, der i 2021 blev idømt tre års fængsel for at have indsamlet oplysninger om grøn teknologi fra DTU og den nordjyske virksomhed SerEnergy og »videregivet disse oplysninger til en russisk efterretningstjeneste« mod betaling.

Gregers Tycho

I vores gennemgang af opslag og billeder på sociale medier opdager vi også andre DTU-ansatte med russisk baggrund, som har haft kontakt til huset. En af dem har arbejdet sammen med den dømte Aleksey Nikiforov og arrangerede for nogle år siden, sammen med prorussiske aktivister, en støttekoncert for »civilbefolkningen i det sydøstlige Ukraine«. I 2019 skrev vedkommende sammen med Aleksey Nikiforov og planlagde at deltage i et videnskabeligt arrangement, som Ruslands Hus afholdt på DTU.

Vedkommende, der også var inviteret med til indvielsen af Yuri Gagarin-statuen, forklarer i dag til Information, at anholdelsen af Nikiforov kom som et chok.

De kendte hinanden godt, men har mistet kontakten efter Nikiforovs anholdelse. Vedkommende afgav forklaring til politiet efter Nikiforovs anholdelse og må i dag ikke udtale sig om denne forklaring.

Russisk interesse for dansk forskning

Også en af de 15 russiske diplomater, der sidste år blev udvist for spionage, har udvist interesse for DTU. Som DR har beskrevet, tilmeldte han sig til en stor it- og teknologikonference på universitetet i Lyngby tilbage i 2021.

Der er tale om Sergey Maslov, der er efterretningsofficer for den militære udenrigsefterretningstjeneste GRU, og hvis identitet vi kunne afsløre i første afsnit af denne afdækning af russiske aktiviteter i Danmark.

Det er ikke bekræftet, om Sergey Maslov deltog i konferencen.

Den russiske interesse for DTU stemmer overens med PET’s vurdering af spionagetruslen mod Danmark. I en rapport fra januar 2022 skriver tjenesten, at den danske førerposition inden for teknologi, innovation og forskning i blandt andet energi og bioteknologi gør Danmark til »et attraktivt mål« for spionage fra blandt andet Rusland.

Over for os uddyber PET, at Rusland specifikt har en interesse i »forskning i grønne teknologier og vedvarende energi, der udgør et alternativ til og dermed en trussel mod Ruslands eksport af fossile brændsler«.

De mange forbindelser til DTU er betænkelige, mener Flemming Splidsboel. Han understreger, at han ikke har et nærmere kendskab til de enkelte relationer, men siger:

»Det virker bestemt forkert. Det er oplagt, at vi er nødt til at se på vores politik på det område, og om vi løber en risiko. Vi er nødt til at være mere kritiske, så vi ikke bare serverer nogle af de teknologiske forskningsgennembrud, som måske måtte komme.«

Olga Lautman fra tænketanken Center for European Policy Analysis er også bekymret.

»En af de mest udbredte typer russiske efterretningsoperationer handler om infiltration af universiteter og rekruttering af akademikere,« siger hun.

»Det er meget bekymrende, at direktøren for Rossotrudnichestvo, en front for russiske efterretningsfolk, har skabt forbindelser med forskellige personer på Danmarks Tekniske Universitet.«

Rossotrudnichestvos interesse for DTU bekymrer også universitetets rektor, Anders Overgaard Bjarklev.

»Det betyder, at vi er nødt til at gøre noget,« siger han.

Han forklarer, at forskningssamarbejde i en årrække har været opfattet som et ubetinget gode – både på DTU og i det danske samfund.

»Så tænker man ikke over, at nogle af dem, vi taler med, har en helt anden dagsorden,« som han siger. »Det synspunkt, at der ikke er nogen særlig risiko, det er vi nødt til at få revideret i de hjørner, hvor det stadig findes.«

Uindbudte gæster

Det vakte undren på DTU, da en gruppe mennesker en dag i april 2017 stimlede sammen ude ved Gagarin-busten, der var blevet stillet op året forinden.

Folk på universitetet havde ikke hørt noget om et arrangement den dag. Ikke desto mindre stod mænd i slips og jakkesæt, kvinder i dynejakker og børn i regntøj, elefanthuer og røjsere pludselige derude i regnvejret. Nogle af børnene havde tegninger af rumraketter med, og der blev lagt buketter med røde blomster ved busten og spillet musik.

Det viste sig, at russerne var vendt tilbage i anledning af den officielle russiske helligdag Kosmonautens dag – årsdagen for Gagarins rumrejse. Ambassadør Vanin holdt igen tale og betonede endnu en gang, at »rumfartsindustrien både er strategisk vigtig for Rusland og Ruslands udvikling som land«.

Og der blev meddelt en beslutning om, at der fremover ville blive afholdt »en festlig ceremoni på Kosmonautens dag hvert år«.

Det løfte har Rusland overholdt. Selv ikke krigen i Ukraine har stoppet den årligt tilbagevendende begivenhed ved den lille buste på DTU.