Indland
15. april 2023
For et år siden, i april 2022, blev 15 russere udvist af Danmark. De var udstationeret som diplomater ved den russiske ambassade i København.
Men ifølge de danske myndigheder var de reelt efterretningsofficerer, der bedrev spionage på dansk grund på vegne af de russiske tjenester SVR og GRU. Den russiske ambassade afviser, at de pågældende var spioner.
Det er lykkedes Information at identificere 12 af de 15 udviste. Her er listen.
Og...!?
Det virker besynderligt, at denne historie pludselig har fået luft under vingerne. Jeg mener, der er vel ikke noget nyt i, at efterretningstjenester indhenter efterretninger om teknologiske og militære forhold i andre lande. Og som sådan virker det besynderligt, at det pludselig bliver en stor historie, at de russiske efterretningstjenester har været aktive i Danmark. Det har de formentlig været i mange, mange årtier. Javel, det skal vi naturligvis forsøge at skærme os imod, men at det pludselig bliver slået op som en nærmest sensationel nyhed, virker ærlig talt en smule komisk. Er der mon tale om en form for journalistisk selvsving, affødt af Ukrainekrigen?