Stærk lobbyisme fik Danmark til at åbne en bagdør for våbeneksport

I dag sidder der danske dele på de israelske F-35-fly, der deltager i kontroversielle bombardementer af Gaza. En vedholdende lobbykampagne fra erhvervslivet banede vejen, afslører dokumenter
Det var under SR-regeringen i 2000, at Danmark skiftede kurs for dansk våbeneksport. De Radikales Jørgen Estrup (tv.) kan godt huske våbenindustriens pres på politikerne i de år, mens Socialdemokratiets daværende finansminister, Mogens Lykketoft, ikke husker de afgørende drøftelser.

Det var under SR-regeringen i 2000, at Danmark skiftede kurs for dansk våbeneksport. De Radikales Jørgen Estrup (tv.) kan godt huske våbenindustriens pres på politikerne i de år, mens Socialdemokratiets daværende finansminister, Mogens Lykketoft, ikke husker de afgørende drøftelser.

Thomas Wilmann

Indland
5. april 2023
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Danmark havde engang et af verdens mest restriktive regelsæt for våbeneksport.

Skiftende danske regeringer havde en klar politik om ikke at eksportere militært udstyr til ustabile lande, der kunne ende i krig og konflikt. Og selv når danske virksomheder indgik som underleverandører, krævede den danske regering indflydelse på, hvor de færdige våben blev solgt til.

Men i år 2000 skiftede den daværende SR-regering kurs.

Nu havde Danmark ikke længere nogen form for indflydelse på, hvor dansk militært udstyr kunne ende henne i verden, når danske underleverandører leverede til store udenlandske producentsamarbejder. Så længe produktet ikke fremstod som dansk, var der stort set frit spil.

Kursskiftet på våbeneksportområdet krævede ikke nogen lovændring og skabte dengang ikke større offentlig debat. Det blev klaret med en administrativ praksisændring og en efterfølgende skriftlig orientering af Folketingets retsudvalg.

Men i dag, 23 år senere, står det klart, at praksisændringen har haft konsekvenser.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Svend Jespersen

Hvis jeg ikke misforstår artiklen totalt, så ville lovgivningen før 2000 have umuliggjort salg og eksport af danske våben eller økonomisk hjælp til indkøb af dem til Ukraine i deres kamp mod Rusland i dag.

Det kunne være interessant at få Amnesty Internationals kommentarer til, hvilke lande, organisationen mener, våbeneksport ifølge dem er tilladelig til, når nu den nævnes som mulig part i debatten.

Anne Bruun, Michael Nielsen, Torben Kjær Andersen og Jacob Schmidt anbefalede denne kommentar
Henrik Brønnum-Hansen

... og så lyder det jo uskyldigt og afvæbnende, når ”våbenindustri” omdøbes til ”forsvarsindustrien”!

Per Selmer, Mette Johansson, erik jensen, Anne Bruun, erik pedersen, Issa Chaaban, John Scheibelein, Michael Nielsen, Anders Reinholdt, Peter Mikkelsen, Rolf Andersen, Mogens Holme, Inger Pedersen, kjeld jensen, Jens Bondo, Jesper Kloppenborg, Susanne Kaspersen og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Henrik Brønnum-Hansen

Svært hyklerisk, at vi ikke må støtte palæstinenserne med våben i deres kamp mod den zionistiske besættelsesmagt.

Per Selmer, erik jensen, Anne Bruun, John Scheibelein, Viggo Okholm, Anders Reinholdt, Peter Mikkelsen, Rolf Andersen, Irene Clausens, Jens Bondo, Jesper Kloppenborg og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

Sådan er kapitalismen.

Per Selmer, Mette Johansson, Anne Bruun, Steen Obel, Peter Mikkelsen, Inger Pedersen, kjeld jensen, Jens Bondo, Jesper Kloppenborg, Susanne Kaspersen og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Jacob Schmidt

Jeg gad nok vide, hvor mange komponenter i russiske og kinesiske våbensystemer vi har været med til at finansiere? Har den sidste, der købte en kinesisk bil, ikke i virkeligheden investeret i spidsen af en kinesisk jetjager?
En anden ting der slår mig . Hvis nu ... lad os sige; svensken gik over isen ... ville Schweiz, som jo stadig har en meget restriktiv våbeneksportlovgivning, så sælge våben og ammunition til os? Eller ville de lade os i stikken og lade svensken hævne det stockholmske blodbad?
Oh, jeg forstår absolut konflikten i det her. Også jeg finder det modbydeligt, når børn, der jo ikke har noget der minder om skyld i deres forældres dumheder, bliver ofre, eller ofret, i en krig, hvis årsager er tåbelige. Men disse tåbeligheder har hverken du, jeg eller den danske stat noget ansvar for.

Irene Clausens

Stærkt gået af Danwatch (bliv medlem) og Information at afdække dansk våbeneksport til apartheid-Israel. Under Sydafrikas apartheid blev der - så vidt jeg husker - på FN-niveau vedtaget våbenembargo mod apartheid-staten.
Det samme må vi arbejde for i forhold til israelsk apartheid, både eksport og importforbud ift Israel.
PS. Glem ikke at våbenflertallet i folketinget netop har vedtaget køb af våben fra det blacklistede israelske firma Elbit Systems for 1;7 mia kr!
Hvis I vil ha humøret op, så læs om den engelske aktionsgruppe Palestine Action der via direkte aktioner har fået lukket en af Elbit fabrikker og dets hovedkvarter i London - palestineaction.org

!

Per Selmer, Anne Bruun, Steen Obel, John Scheibelein, Henrik Brønnum-Hansen og Peter Mikkelsen anbefalede denne kommentar
Rolf Andersen

Et link til et debatindlæg i Information fra februar i år:

https://www.information.dk/debat/2023/02/israelsk-professor-dansk-vaaben...

Ud fra de argumenter og beskrivelser her må vi konstatere at vi "gode" vestlige nationer og som vi kalder allierede ikke er en bøtte bedre i deres begær på magt og støtte til dødsindustrien, fordi de er lige så tåbelige i deres livssyn som de nationer der skal kaldes fjender. Men reelt kan man måske ikke forlange at vi skal være rene når ingen af vore såkaldte allierede er det? Ja jeg siger fy for pokker God påske!

Michael Nielsen

Okay, det var jeg ikke klar over. Her er der en regulær sag. Den manglende demokratiske dimension. Det skal og må vi debattere. Jeg gik helt automatisk ud fra at vedtagelsen kom efter en demokratisk proces. Men artiklen beskriver en antidemokratisk proces.

Jeg er ellers fortaler for en liberal eksportpolitik. Er faktisk stolt over at vi eksporterer våbendele. Men ikke til diktaturstater, eller stater som bruger vores produkter, til at begå krigsforbrydelser. Og jeg siger ikke at Israel begår dem. For som jeg kommenterede, til seriens første artikel, så er risikoen for fejl, i krigsoperationer, altid til stede.

Jeg håber at DR eller TV2 vil tage debatten op, om den ikke eksisterende demokratiske dimension, i vedtagelsesprocessen, til 2000 liberaliseringen. Og så skal vi da havde fredseksperterne med i debatten. Hvis folketinget ikke vil havde dem med, så må medierne.

Svend Jespersen

Michael Nielsen, 05. april, 2023 - 19:29.

Lovændringen i 2000 var ikke på nogen måde udemokratisk. Den skete i fuld overensstemmelse for alle regler for den slags her i Danmark.

Michael Nielsen

Og sikke nogle demokratiske regler. Aktøren der ønskede forandringen, fik maksimal indlydelse i processen, imens andre aktører, med potentielt set, divergerende holdninger, blev holdt udenfor processen.

Jamen altså. Dansk Demokrati. Man bliver jo helt stolt.