Venstre har løsrevet sig fra den blå familie og har været med til at danne regering over midten af dansk politik. Imens står resten af blå blok tilbage uden en klar leder og – vil kritikere mene – splittet af personintriger og uden et fælles borgerligt projekt.
Så hvad nu? Det spørgsmål stiller vi i en ny række arrangementer og podcasts.
Tidligere er venstrefløjens ledere og intellektuelle blevet spurgt, hvordan den røde blok skal gebærde sig i den nye parlamentariske situation og gøre sin indflydelse gældende over for en flertalsregering, og nu er turen kommet til de blå.
Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt er første gæst i Informations Forsamlingshus, og i et interview med Informations Natalie Barrington Rosendahl fortæller han om, hvordan han har tænkt sig at gøre sin indflydelse gældende, når seniorpensionen højst sandsynligt skal forhandles senere i år. Han løfter sløret for, hvordan det går med samarbejdet blandt de blå partier. Og han stiller sig kritisk over for, at blå blok overhovedet behøver et fælles projekt for at lykkes.
Podcasten er optaget foran et publikum i Informations Forsamlingshus, som vi kalder vores kantine ved den slags lejligheder. Du kan finde interviewet i vores podcastkanal Informations Forsamlingshus, hvor vi løbende præsenterer optagelser fra avisens live-arrangementer.
Interviewet er lavet lige inden, at Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen annoncerede, at han vender tilbage fra sin sygemelding d. 1. august. Derfor bliver Ellemann-Jensen omtalt, som om det endnu ikke vides, hvornår han er tilbage.
Hvis du vil opleve »Borgerlige – hvad nu?«-serien live i Informations kantine, kan du købe billet her.

Informations forsamlingshus
Hør nogle af landets klareste hjerner udlægge verdens tilstand sammen med avisens journalister og redaktører i denne serie af live-arrangementer fra Informations forsamlingshus.
Lyt og abonnér
Seneste podcasts
Alex Vanopslagh: Der mangler et positivt maskulint ideal
28. maj 2023Liberal Alliances formand Alex Vanopslagh er anden gæst i serien ’Blå blok - hvad nu?’Idéhistoriker: Venstrefløjen har gjort sig for afhængig af universiteternes idéudvikling
27. marts 2023Universiteternes intellektuelle har ikke fået fat i venstrefløjen, som bør gør sig mere uafhængig af dem. Det siger idéhistoriker Mikkel Thorup i denne sjette og sidste udgave af podcasten ’Venstrefløj – hvad nu?’Klimaaktivist: Venstrefløjen skal stille sig ud i periferien og komme med en klar protest
18. marts 2023Dannelsen af den nye SVM-regering bør føre til, at Venstrefløjen vågner op og forstår, at de ikke kan forlade sig på Socialdemokratiet. Det siger klimaaktivist og journalist Christine Roj i femte episode af podcasten ’Venstrefløj – hvad nu?’