Reklamer skal forbydes i det offentlige rum. De ting, vi køber, skal kunne repareres mange år ud i fremtiden. Vi skal arbejde mindre, forbruge mindre, genbruge mere, og så skal kolonihaver udbredes til allemandseje, så vi kan dyrke vores egne grøntsager.
Sådan lyder nogle af buddene på, hvordan vi kan skabe et samfund helt uden økonomisk vækst, i en ny bog med titlen Efter festen.
Vi kan nemlig ikke løse klima- og naturkrisen, samtidig med at økonomien vokser, lyder analysen. Grøn vækst er en illusion, og derfor er politikerne nødt til at skabe nye fortællinger om samfundet, hvor alle vækstmål er erstattet med mål for naturen og det gode liv.
Bag bogen står direktør i Deltager Danmark og Teknologirådet Rune Baastrup og politisk chef i Socialdemokratiet Bjarke Dahl Mogensen der blandt andet foreslår, at OECD’s trivselsindeks og FN’s Verdensmål kan erstatte mål om vækst i bnp.
Det bliver ikke let, indrømmer Rune Baastrup, da Information møder ham til en snak om den nye bog.
Tænderskærende, usammenhængende vås fra wn snakke-klubb hvor de små-bekymrede mødes.
Som at håbe på at tigeren af sig selv bliver vegetar.
Den bog glæder jeg mig til at læse. Det er virkelig på tide at vi får gjort op med væxtideologien.
Ideen om vækst, fuldkommen afskåret fra kvalitative fremskridt og oprigtige behov, er stupid.
Ideen om lønarbejde for enhver pris er spild af menneskers korte tid på jorden.
hvad betyder det at drive politik, redaktør?
Der er et mægtigt økonomisk råderum, og det må skulle bruges til at nedbringe den materielle vækst og øge den kvalitative i den skrantende offentlige sektor.
Verden må i langt højere grad ty til selvforsyning; men det burde også i langt højere grad end nogensinde tidligere kunne lade sig gøre, f.eks. med vertikale haver til dyrkelse af fødevarer, udbredelse af et begrænset opdræt af husdyr og vildt, systemer til oprensning af forurening og tusind andre ting, der vender den rigtige vej, og som ikke baserer sig på den ledelseskult, der har fået lov at vokse frem i de seneste 30 år, og som nedbryder det fysiske og psykiske arbejdsmiljø alle steder.
Spørgsmålet om bæredygtig økonomisk vækst må nødvendigvis handle om, hvorvidt væksten kan tøjles, så den ikke skader miljøet og klimaet. Her har vi selvsagt en stor udfordring, da vi har langt tilbage at ønske os i forhold til at begrænse vores kulstofudledning og misbrug af naturressourcer. Men inden vi lukker al økonomisk aktivitet helt ned, skal vi lige minde os om, at det kræver økonomiske ressourcer at investere i bæredygtig produktion. Nul vækst giver ikke mange ressourcer til at investere i bæredygtig produktion. Medmindre vi ønsker os tilbage til stenalderen, må vi nødvendigvis forholde os til, hvordan vi kan skabe balance mellem den nødvendige økonomiske aktivitet og aktivitetens eksternaliteter i form at dens negative effekter på miljøet og klimaet. Ved kun at messe nulvækst giver ikke megen retning for en løsning for klodens og befolkningens udfordringer pga. af vores kortsigtede og irrationelle adfærd.
@ jens christian jacobsen
du har ret: det sker ikke af sig selv
men det andet har du så ikke ret i
Ideen om nulvækst bør også omfatte antallet af mennsker på kloden, hvor vi allerede er minst dobbelt så mange som vi burde være - synes jeg, om ikke andet så ud fra et æstetisk synspunkt - elsker gamle filmklip fra fx. Venedig, San Fransisco eller Istanbul, fra en tid hvor turisme var en luksus som ikke var de fleste beskåret. Problemet er bare at hvis vi bremser befolkningstilvæksten i fx. Europa, det mest oplyste kontinent, både konkret og overført betydning, så bliver tomrummet formentlig bare fyldt ud med tilvækst fra andre lande og kontinenter, herunder kineserne, som brede sig mere og mere og ikke kun som turister. Kombineret med at vi ikke engang kan finde ud af at bremse væksten på de mest uhensigtsmæssige områder, ser det med andre ord ikke alt for lovende ud.
Det helt grundlæggende i Socialdemokratiets DNA er at give de fattige mere kage ved at lade kagen vokse og vokse. Aldrig at tage kage fra de rige - aldrig.
At tro at Socialdemokratiet kan ændre sig på det område er meget naivt.
held og lykke ! med at få politikerne i tale med en bog. Det er bevist sort på hvidt at det vælter ud med uberettigede miliioner skattekroner i "for erhvervs livets skyld" det er flere måneder siden. Ingenting er sat i søen, ud over vi forsætter med selv samme skattesystem
Jens Mose Pedersen
siden Thorning er der ikke meget grundlæggende tilbage af S og nu skræmmende lidt
Ole Jørgensen, 'økonomisk aktivitet' er et abstractum. Det er en infrastruktur, der muliggør udveksling af ressourcer, men mere er det ikke. Vi har ladet betydningen vokse, men det fører, som vi ser, ikke noget godt med sig i en verden, hvor vi kan kommunikere fokuseret og direkte, organisere løsninger centralt og overstatsligt og udskifte behovet for at virke i verden fra et økonomisk rationale til et konkret.
Den enes gode liv behøver ikke at være den andens dårlige, som om vi stadig levede i en teknologisk og materielt tilbagestående verden. I dag er vi snarere druknet i eksistensen af alt for meget af alting, fordi produktionen er den motor, der styrer udviklingen. Men det bør være den fokuserede produktion, der løser de mægtige udfordringer, der står foran os, vi som menneskehed koncentrerer os om og hjælper hinanden med. Den lykkelige situation er, at vi faktisk har de ressourcer, der skal til.
Vi kunne sende tusindvis af folk til Afrika for at hjælpe med en genplantning, som vil generere nedbør og genskabe frugtbarhed, binding af klimagasserne etc. etc.
Det er økonomernes absurde blik på verden som manglende ressourcer, der står i vejen - bl.a. fordi den forestilling også forhindrer de nødvendige ressourcer i at blive tilvejebragt, f.eks. i forhold til afsaltning af havvand til standsning af tørke og ørkendannelse. Det er for dyrt, lyder det igen og igen, men det er det jo ikke, det koster kun noget, fordi nogen sætter en prisseddel på og forhindrer andre i at realisere en eksistentiel nødvendig omvending.
Jeg kalder det Midassyndromet, denne tro på, at man kan tage hensyn til 'penge', når det gælder eksistensen, for i det tilfælde bliver et økonomisk system absurd.
Så mangler vi bare en erkendelse af det forhold, at danmark ikke er et fyrtårn som resten af verden følger, og at at vores basken med finnerne i vandkanten er ligegyldig for en global såkaldt grøn omstilling.
Og så presser spørgsmålet sig på : hvor surt skal vi gøre det for de Danskere som IKKE har økonomi til at være ligeglade og fortsætte det komfortable liv?
Tænk på, at værdien af Storebæltsbroen ikke er materialerne, byggeomkostninger plus vedligehold. Nej, værdien af den er hvor nemt og ubesværet, vi kan bevæge os mellem landsdelene, til enorm fordel for erhvervslivet og alle os andre.
På samme måde forholder det sig med grønne investeringer. Værdien af dem er ikke deres pengemæssige pris, men de enorme fordele der er ved et bedre miljø og et bedre klima.
Skal vi have Corydon-regnearket frem, hver gang vi skal foretage os noget, ja så bliver der sgu aldrig gjort noget til fordel for klima og miljø. Så har vi på forhånd iført os spændetrøjen, og det er vel groft sagt det, vores nye regering gør.
Økonomien må følge politikken, ikke omvendt. Havde Stauning råd til at bygge alle de broer i 30'erne? Havde Roosevelt "råd til" New Deal? Nej, vel. Men de gjorde det sgu alligevel.
Som Dirch Passer sagde: "Rul bølge. Og den gjorde det sgu!"
Og endnu mere, Thomas Petersen, de erfaringer, der indhøstes, når der handles (ikke købslås, men ageres altså).
Når der tales om, at vi skal have råd til grøn omlægning, så overses også det indlysende, at noget af det bare koster at lade være med det, vi gør i dag.
Reelt er det hele tiden 'arbejdskraften', der tillægges de store udgifter, men den burde altså holdes ude af regnskaberne, vi må finde en anden måde at motivere folk til at bruge de kræfter, de har, til egen og fællesskabets udvikling, når alt kommer til alt, er det jo det, folk ønsker, medmindre der er noget andet i vejen, som dæmper lysten, og her er det jo ikke sygdom eller det at have et handicap, der dæmper de flestes lyst. Ingen gider sidde med hænderne i skødet og gøre ingenting, hvis vilkårene for arbejdet ellers er i orden.
'...at OECD’s trivselsindeks og FN’s Verdensmål kan erstatte mål om vækst i bnp.'
Så sandt, så rigtigt og-det-er-vi-mange-der-mener.
Hvornår vil Information diskutere HVORDAN vi kommer til, at disse målsætninger erstatter bnp og vækst? Hvem forhindrer fx denne omstilling? Hvilke politiske forandringer vil det medføre? Kan forandringerne finde sted indenfor rammerne af et liberalt demokrati? Vil de rige indordne sig under bæredygtighedsmål når deres rigdom er fremskaffet gennem grådighed, udbytning og krige?
Kort sagt: Hvordan får vi afskaffet grådighed, udbytning og krige? Det kunne snakkehovederne fortælle os. Det ville være nyt.
Alt det andet ved vi godt i forvejen.
Måske er det den mest iverraskende artikel om Danmarks nu- og fremtid, jeg nogensinde har læst i hele mit liv. I hvert fald den mest opløftende i mange, mange årtier.
I forlængelse af de øvrige »Efter væksten«-artikler ('Efter festen'), Information for tiden bringer, gudskelov.
For hvem skal man ellers takke for miraklet?
iverraskende = overraskende
Er det sandt, at vort nuværende samfund bryder sammen, hvis der ikke er økonomisk vækst = stigende forbrug og mere affald.
Og er det ikke også sandt at fortsat økonomisk vækst får vort livsgrundlag til at bryde sammen.
Det kan vel næsten selv et barn forstå.
Alligevel ser det ikke ud til, at vi kan finde ud af at stoppe væksten.
Så har vi vel heller ikke fortjent bedre, end at vi udrydder os selv.