Selv om presset på det danske sundhedsvæsen er stort, har det næppe toppet. Problemet bliver kun større, i takt med at manglen på ansatte vokser, samtidig med at der bliver flere ældre, som har brug for mere hospitalskontakt.
Der er altså i høj grad brug for effektive tiltag, som kan lette presset på sygehusene, hvilket er grunden til, at regeringen har nedsat den såkaldte strukturkommission.
Spørger man Lægeforeningen, spiller bedre forebyggelse en afgørende rolle her. I en ny rapport sætter foreningen nu tal på, hvor mange hospitalsindlæggelser der kan undgås ved 25 forskellige forebyggelsesindsatser. De omfatter alt fra højere cigaretpriser til styrket medicingennemgang og fast plejehjemslæge.
Det er ikke små tal, der er tale om.
En række initiativer mod rygning har i sig selv potentiale til at forhindre mere end 50.000 indlæggelser om året, viser rapporten. Her er eksempelvis tale om at hæve prisen for en pakke cigaretter til 90 kroner og en tværfaglig indsats mod rygning på grundskolen og ungdomsuddannelser.
Lægeforeningens formand Camilla Rathcke mener, at rapportens konklusioner understreger vigtigheden af et fokus på forebyggelse for at aflaste sundhedsvæsenet.
»Forebyggelse er jo i sig selv godt for folkesundheden, men det kan altså også mindske antallet af indlæggelser i stort omfang. Vi forsøger at kaste lys på, hvor det konkret giver mening at sætte ind. Og så vil vi gerne hejse et flag for, at man mangler mere viden og evidens på det her område, og at det bør prioriteres – ikke mindst i lyset af den aktuelle situation i sundhedsvæsenet,« siger hun.
Jakob Kjellberg, som er professor i sundhedsøkonomi ved VIVE, er enig i, at forebyggelse spiller en vigtig rolle i sygdomsbekæmpelsen herhjemme.
»Det er glimrende at regne på potentialet. Men man skal have for øje, at der er tale om en skrivebordsøvelse. Det er ikke sådan, at vi alene kan forebygge os ud af det store pres på sundhedsvæsenet. Mange af indsatserne får jo også først en effekt et godt stykke ude i fremtiden, hvorimod den udfordring, sygehusene står med, er akut,« siger han.
Sundhedsminister Sophie Løhde (V) udtaler i en skriftlig kommentar til Information, at hun er enig i, at »en stærkere forebyggelsesindsats højst sandsynligt vil resultere i, at vi danskere bliver sundere, og det kan på sigt føre til, at vi forebygger sygdomme og lidelser, som vil kræve behandling i vores sundhedsvæsen«.
»Men forebyggelsesinitiativer vil ikke på den korte bane føre til færre sygehusindlæggelser, og derfor skal vi også gøre flere andre ting, som her og nu vil aflaste sygehusene,« udtaler ministeren.
Hun nævner akutplanen til to milliarder som et eksempel herpå, ligesom at regeringen for nylig har meldt ud, at man vil udmønte 500 millioner kroner mere til behandling i eget hjem.
Rygning batter
Der var ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik i alt 1,3 millioner indlæggelser på danske hospitaler i 2018.
Rapporten fra Lægeforeningen er det første bud på at rangordne, hvilke former for forebyggelse, det bedst kan betale sig at prioritere, hvis formålet er at nedbringe de mange indlæggelser, som presser sygehusene.
Lægeforeningen understreger også selv, at der er tale om en »skrivebordsøvelse«. Men rapporten giver et godt indblik i, hvor der politisk bør sættes ind, mener Camilla Rathcke.
Indsatsen mod rygning er i rapporten vurderet til at have klart det største potentiale i forhold til at mindske indlæggelsespresset på sygehusene, især på længere sigt. Og her er det altså primært højere cigaretpriser og en indsats på ungdomsuddannelserne, der batter.
»Der er brug for en massiv indsats rettet mod børn og unge for at forebygge, at de nogensinde begynder at ryge. Det nytter jo ikke noget med alle mulige akutte tiltag, hvis vi så ikke løser de langvarige problemer, som rygning desværre stadig udgør i vores samfund,« siger Camilla Rathcke.
Jakob Kjellberg fra VIVE er enig i vigtigheden af at sætte ind mod rygning for at styrke folkesundheden. Men paradoksalt nok vil det ikke nødvendigvis reducere antallet af indlæggelser, vurderer han. For når folk stopper med at ryge, så lever de typisk længere, og det medfører så flere hospitalsbesøg senere i livet.
»Derfor løser man faktisk ikke ressourceudfordringerne, men kommer i høj grad til bare at skubbe den,« som Jakob Kjellberg siger.
VIVE har lavet en undersøgelse, der viser, at der faktisk ikke er »betydelig forskel« på, hvad en ryger og en ikkeryger koster samfundet, fortæller han, trods alle de følgesygdomme, som cigaretterne medfører.
»Og det skyldes blandt andet, at rygerne lever kortere. Det er selvfølgelig ikke noget, vi ønsker fra et folkesundhedsperspektiv. Men når det kommer til ressourcer og indlæggelser, er jeg skeptisk over for om potentialet reelt er så stort ved at begrænse rygning,« siger Jakob Kjellberg.
Camilla Rathcke fra Lægeforeningen er ikke enig i den vurdering.
»Hvis vi forhindrer unge i at ryge, så undgår vi også kronisk lungesyge og andre følgesygdomme og hindrer dermed både fravær på arbejdsmarkedet og tiltagende brug af sundhedsvæsenet. Det kan godt være, at de senere i livet får brug for indlæggelser, fordi andre sygdomme støder til. Men der er altså tale om sundere individer, som også i seniorlivet i højere grad kan klare sig selv.«
Alkohol, overvægt og mistrivsel
Det kan ifølge Lægeforeningens rapport også spare sygehusene for mange indlæggelser på kort sigt, hvis patienters medicingennemgang bliver styrket. Det skyldes, at dosisændringer eller helt at stoppe på medicin kan fjerne bivirkninger og dermed behovet for kontakt til hospitalet.
Herudover vil opfølgende hjemmebesøg af ældre medicinske patienter ifølge rapporten også have en stor og hurtig effekt. I Glostrup Kommune har et tidligere forsøg vist, at besøgene reducerede antallet af genindlæggelser med hele 23 procent.
De to forskellige forebyggelsesindsatser kan spare hospitalerne for henholdsvis 15.472 indlæggelser og 9.194, viser Lægeforeningens rapport.
Rapporten gennemgår derudover en række former for forebyggelse, hvor det ikke er muligt at udregne det præcise potentiale, men som i stedet giver et skøn.
Her er blandt andet tale om højere priser på alkohol, at hæve aldersgrænsen for køb til 18 år og at udfase alkohol fra ungdomsuddannelserne. Andre mulige initiativer tæller bekæmpelse af overvægt hos børn og unge, indsatser for børn og unge med psykisk mistrivsel samt bekæmpelse af forurening i storbyer.
Når man sammenlægger det skønnede potentiale her, er der ifølge Lægeforeningen også tale om titusindvis af indlæggelser.
»Fællesnævneren er, at det hele handler om vores livsstil. Selv om det er sværere at pege på det konkrete potentiale, så er det stort, hvis vi generelt bliver bedre til at forebygge egentlig sygdom på den lange bane,« siger Camilla Rathcke.
Lavthængende frugter
Der var ifølge tidligere sundhedsminister Magnus Heunicke (S) tale om »et paradigmeskift«, da den daværende S-regering i foråret 2022 lancerede sine bud på forebyggelse som en central del af en længe ventet sundhedsreform.
S-regeringen ville sætte aldersgrænsen for salg af al alkohol op til 18 år og indføre en national alkoholhandleplan. Det skulle være et mål, at ingen født efter 2010 skulle ryge eller indtage andre nikotinprodukter. Og så skulle børn og unges mistrivsel bekæmpes.
»Vi sætter en ny og mere ambitiøs retning for forebyggelse og folkesundhed – særligt for vores børn og unge,« som Magnus Heunicke udtalte dengang.
Men forebyggelsesdelen endte ikke med at blive en del af S-regeringens sundhedsreform, og som Information har beskrevet, blev der heller aldrig indgået en selvstændig aftale.
Det er en del af formålet med den nyligt nedsatte sundhedsstrukturkommission, at den skal sikre et »forebyggende og sammenhængende sundhedsvæsen med mere lighed«.
Men Camilla Rathcke så gerne, at forebyggelse fik et mere selvstændigt politisk fokus.
»Generelt har den strukturelle forebyggelse virkelig skullet kæmpe for sin platform i Danmark, nok fordi det ofte kommer til at handle om nydelsesmidler som alkohol og tobak, som det er svært at røre ved af hensyn til vælgerskaren,« siger hun.
»Men jeg hæfter mig ved, at den nuværende regering har skrevet ind i deres grundlag, at man vil lave en plan for forebyggelse, som giver bedre mulighed for at leve et sundt liv. Her spiller mistrivsel også ind, det må man ikke glemme fra politisk side.«
Jakob Kjellberg er en del af sundhedsstrukturkommissionen og vil derfor ikke pege på, hvad han mener, politikerne konkret bør gøre for at styrke forebyggelsen.
»Men der er nogle lavthængende frugter ud fra et folkesundhedsperspektiv, både i forhold til tilgængelighed, forbud og skatter. Så er spørgsmålet jo bare, hvad man er villig til at acceptere af konsekvenser for folks frie valg, de mest socialt udsatte og så videre,« siger han.
Forebyggelse på vej
Sundhedsminister Sophie Løhde fortæller, at regeringen er meget opsat på at komme rygningen til livs i vores samfund.
Ifølge ministeren vil stigende priser på tobak »givetvis« kunne bidrage til, at flere kvitter cigaretterne.
»Og det er muligt, at priserne skal have endnu et nøk op,« udtaler hun i en skriftlig kommentar til Information.
Regeringen vil ifølge Sophie Løhde også fremlægge en forebyggelsesplan med en række initiativer mod den stigende afhængighed af nikotinprodukter blandt børn og unge.
»Vi ønsker at forbyde, at tobaksindustrien må tilsætte smage, som appellerer til børn og unge. Og vi er også parate til at hæve afgifterne på for eksempel nikotinposer og andre nikotinprodukter, der er populære blandt de unge.«
Herudover vil regeringen tage initiativ til en forebyggelsesplan på tværs af blandt andet sundheds-, kultur-, børne- og skoleområdet, som skal løfte sundheden og trivslen blandt børn og unge, fortæller sundhedsministeren. Ligesom man vil komme med et udspil til at forebygge svær overvægt og give mennesker med svær overvægt bedre hjælp til et varigt vægttab.
»Det er vigtigt, at vi både har fokus på at behandle og forebygge sygdom,« lyder det fra Sophie Løhde.
Det er da meget fint lægeforeningen vil sætte ind med forebyggelse. Men hvad hjælper det, når man bliver afvist og sendt hjem igen hvis man søger læge med besked om man er doven og snart skal dø?
Jeg tror lægeforeningen skal give en ordentlig opsang til særligt deres yngre generationer af læger, at de altså har aflagt et lægeløfte. Og at det faktisk betyder noget.
Er der nogen som har overvejet at forebygge arbejdsmarkedsrelaterede omkostninger som primært nedslidning,
men også mobning, stress, magtmisbrug osv??
Der er dælme mange penge at spare
Bortset fra brækkede ben og komplicerede fødsler og den slags burde alle indlæggelser i det såkaldte sundhedsvæsen kunne undgås. Langt størstedelen af behandlinger drejer sig om livstilsygdomme, som grundlæggende er en slags "collateral damage", der følger af en vækst- og forbrugsorienteret økonomi.
De snakker om, at hæve prisen på bl.a. cigaretter til 90 kr. Det kan måske få nok især de unge i at starte med at begynde med at ryge. Forebyggelse er den rigtige vej, at gå fordi hvis prisen steg så meget, hvor meget vil det hæve turen til Tyskland.
Jo mere tobak med mere, mister den danske stat i indtægter, men de kan ikke se enden af deres næsetip, fordi de er så nærsynet, at de skal have briller for at se så langt. Men der er jo andre årsager end rygning, blandt andet luftforurening, (klima) men det vil de ikke se på. Der ersom sagt mange årsager til den forbandede sygdom. Hvordan vil Lægeforeningen forklare, at en der aldrig har røget får lungekræft? Hvad med fedme, er det ikke også et problem? Alkohol er også et stort problem, men det hele drejer sig om oplysning, og handlingsplaner, men det har de ikke.
I det lys er semaglutide måske alligevel ikke for dyrt?
Jeg fatter ikke den evige reaktionsime i forhold til tobak. vi har set i lande som australien at hæve prisen til absurde punkter ikke stopper de gamle rygere og ikke forhindre den næste generation. i stedet for at straffe rygerene, som i en ekstrem grad tilhører de laveste økonomiske klasser med det dumbøder i form af afgifter. så hæv alderen ikke prisen! gør det så man skal være 30 eller 40 for at købe tobak. øjeblikkeligt stoppe alle nye generationer fra at begynde, uden at straffe de lavest stillede i samfundet.
Gør en faktisk forskel, hæv ikke prisen, hæv alderen.
Vi bør gøre mere for at alle spiser sundt. Jeg mener at alt for mange har opdaget mangelsygdomme og at den del fedme skyldes at kroppen ikke får alt det den har brug for. Set momsen ned på den sunde mad som hjælper på ALT. Vi kan gøre så meget for at maden i sig selv forbygger og helbreder og det vil også spare på medicinen.
Vi lever fra hånden og i munden og lærer intet af historien.
Danmark har så mange muligheder, som ingen benytter sig af. Vi lader især økonomer styre vort samfund. Her er problemet, at økonomiske overvejelser og beslutninger i realiteten foregår i det skjulte.
Banker som eksempelvis Danske Bank investerer og støtter, hvor profitten og sikkerheden er størst, og de respekterer ikke retninger udpeget af Folketinget og folkevalgte generelt. På den måde modarbejder især de privatejede banker demokratiet i svær grad.
De økonomiske processer - markedsøkonomien - opfattes af mange som en religion.
Således kommer eksempelvis direktøren for Danske Bank og Nationalbanken til at bestemme over demokratiet.
Er det ikke på tide, at befolkningen overtager den økonomiske styring?
Skal vi kunne stille krav til bankernes samfundsloyalitet?
Det økonomiske paradigme ser ud til at modarbejde befolkningens og et langt stykke ad vejen også politikerne. De store bankers investeringer i blandt andet sort energi går direkte imod Folketingets beslutninger.
Vi har set, at Danske Banks investeringer giver anledning til udledning af drivhusgassen, CO2 svarende til Danmarks samlede udledning. På den måde modarbejder banken Folketingets beslutninger direkte.
Andre områder, hvor bankernes aktive indsats kunne undersøges og analyseres er landbrugets industrialisering, der efterlader store etiske vanskeligheder med dyrevelfærd og forurening med diverse sprøjtegifte og overgødskning. Både sprøjtegifte og overgødskning ender delvis i grundvandet og delvis i vandløb, der ender ud i søer og havet.
Vi undrer os over, at sprøjtegiftene ender i grundvandet på trods af, at det har været en advarsel i mere end 50 år – måske nærmere 100 år.
Overgødskningen, der ender i vandløb og søer, giver anledning til uhensigtsmæssigt vækst, der hovedsageligt ender på bunden, hvor forrådnelse med udledning af CH4, der ligeledes er en kraftig drivhusgas. Desuden forsvinder livet i vandet mere og mere.
Er det ikke på tide, at befolkningen som helhed overtager styringen af investeringer, når hverken banker eller eksempelvis landbruget kan finde ud af selvkontrol?
Det økonomiske paradigme, der har hersket især siden Adam Smith i 1700-tallet udarbejdede sine økonomiske teorier, der i sig selv er udmærkede, men kapitalen og pengegriske banker kan ikke styre sig, hvilket den engelske økonom Kate Raworth tydeligt har gjort opmærksomt på i sin bog: Doughnut Economics. Derfor er det nødvendigt at indføre ekstern styring af banker eller i stedet opbygge selvejende institutioner som eksempelvis Middelfart Sparekasse.
Må jeg byde ind med et blik på vores alkoholkultur, som vel må formodes at hænge sammen med en del andre emner som ensomhed, social angst og fraværet af andre samværsformer mv.
Der kunne vi måske på sigt også drømme om mindre vold i kølvandet.
1% af BNP, så vidt jeg husker, bruges på alkoholrelaterede problemer.
Det kan godt være at det er giftigt politisk direkte at forbyde alkohol og tobak, men kunne mam ikke i det mindste forbyde reklamer for og tilbud på disse produkter?
Og en høj afgift kunne være en pantordning på filtre og mund-tamponer med snus.
Det ville ikke skade økomien hos folk der leverede skodderne tilbage i stedet for at smide dem, men ville gøre det bøvlet. For dem der er årsag til miljøproblemet, i stedet for os der går og rydder op.
What's not to love?
Dorte Andersen
Du tager fat i nogle grundlæggede problemstillinger som samfundsstruktur.
Hvad ser vi som vigtigst i vort samfund?
For mig at se, så er produktion og økonomi det vigtigste. Systemverdenen overtager således livsverdenen, og her er et symptom ensomhed, der kan resultere i sygdomme af forskellig art. Alkohol kan være et af problemerne relateret til ensomhed.
På den anden side, så har vi også en alkoholkultur, der kan være dårlig for mange.
Samme sang som altid fra den kant. Fuld fokus på omlægning af individuelt forbrug af tobak og alkohol - de ringest stillede skal straffes med højere priser på sundhedsskadelige nydelsesmidler.
Hvor bliver forebyggelse af social ulighed af? Hvor bliver forebyggelse af mistrivsel i overvågningskapialismens tidsalder af? Hvor bliver forebyggelse af klimabelastende overforbrug af?
Det er helt rigtigt, hvad mange af kommentatorerne påpeger.
Det individorienterede sundhedsfokus fjerner bekvemt ansvaret fra forurenerne, samt politikernes medvirken til, at den sociale ulighed (også i sundhed) er eksploderet i de seneste 30 år.
Psykiske lidelser, stress, ensomhed, overvægt, økonomiske problemer, nedslidning, hetzen af udsatte grupper i samfundet, dårligt arbejdsmiljø og forurening af miljøet er kæmpe faktorer i den stadig mere øgede mistrivsel hos flertallet af mennesker, og fjernes ikke ved (endnu engang) at sætte priserne op på tobak eller alkohol.
De fattigste er bare som ét eksempel tvunget til at købe de ringeste og mest forarbejdede fødevarer, der netop bidrager til dårlig sundhed og vægtforøgelse.
Dertil kommer, at alting i vores omgivelser er gennemgribende forurenet med kemikalier og pesticider, og at disse stoffer er umulige at undgå.
"PFAS i blodet øger vægten hos voksne"
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2023-04-19-hoeje-koncentrationer-af-pfas-...
"Kemikalier fra bildæk fundet i drikkevandet på Sjælland"
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2023-04-16-kemikalier-fra-bildaek-fundet-...
"Trafikstøj fra motorveje giver helbredsproblemer"
https://www.dr.dk/nyheder/indland/ekspert-trafikstoej-fra-motorveje-kan-...
"Ubegribeligt at danske have har været affaldsspand for andres affald i årevis"
https://www.dr.dk/nyheder/indland/miljoeorganisation-ubegribeligt-danske...
"Naturstyrelsen sprøjter gift på 30 år gamle økologiske marker"
https://www.information.dk/debat/2023/03/naturstyrelsen-sproejter-gift-p...
Det var blot et lille udpluk af de miljøskandaler, der foregår hele tiden, og tilsyneladende aldrig kan stoppes, for det går jo ud over økonomien, arbejdsudbuddet og det hellige BNP.
Og så er jeg slet ikke kommet ind på alle de andre årsager til forringet sundhed, jeg nævnte til at begynde med.
For eksempel over- eller fejlmedicinering og disses bivirkninger, der bidrager til øget sygdom, tidlig død og enormt forringet livskvalitet indenfor både psykiatrien og ældreplejen.
De forslag der kommer fra politikerne og Lægeforeningen er som et plaster på et åbent benbrud.
https://mst.dk/luft-stoej/stoej/trafikstoej/trafikstoej-og-sundhed/
Forøvrigt giver PFAS ikke kun overvægt, men også nedsat immunforsvar og forhøjet kolesterol.
Og når det kommer til alkohol er forbruget faldet med flere liter de seneste år.
Et fald på 1 liter sparer sundhedsvæsenet flere millioner kroner.
Men det bedste vi kan gøre for sundhedsvæsenet er, at fratage den slags politikere som Lars Løkke Rasmussen adgang til beslutninger om dette.
Ligeledes ville det danske samfund kunne spare milliarder på at stoppe med new public management.
Andre lande og virksomheder er stoppet for mange år siden, fordi man realiserede det fordyrede tingene kraftigt og gav ineffektiv drift.
Danske politikere er desværre bare ideologisk forstenet.
Der er det altid folks egen skyld, det kan ikke være epidemien i dårligt arbejdsmiljø, forureningen eller systemiske forhindringer. Der er det børns skyld, hvis de har valgt fattige forældre og de dermed for et dårligt helbred, der følger dem resten af livet.
Vores politikeres ide om forebyggelse er pisk.
Derfor kan regionerne også melde ud at medicin udskrevet til type to diabetikere er for dyrt, samtidigt med at de taber sig og det er den eneste virksomme metode udover operation. Øjensynligt forebygger vægttab så alligevel ikke mod sygdomme.
Så lægernes opråb om forebyggelse vil falde på døve øren.
Ps som diabetiker får man kun den vægttabende medicin, når anden behandling ikke virker og er stadiet før insulin.
I 2015 refererede ing.dk om engelsk forskning offentliggjort i Nature, som gjorde op med ideen om, at kræft som resultat af tilfældige mutationer i cellerne. Artiklen fastslog, at 70-90 % af kræfttilfældene skyldes ydre påvirkninger.
https://ing.dk/artikel/ny-forskning-kraeft-skyldes-ydre-paavirkninger-ku...
For de der hellere vil læse Nature, er det betalte link til artiklen:
Substantial contribution of extrinsic risk factors to cancer development
Det bekræftede mine mistanker om, at "Kampen mod kræften" ikke var andet end blålys, så længe den ikke koncentrerede sig om forebyggelse og opgør med gifte og kemikalier i miljø og fødevarer.
Ønsket synes at være, at forskningen skal skaffe os arme mennesker medicin, så vi kan fortsætte med at svine og forurene uden at blive syge af det.
Man skuffes og frustreres over lægeforeningen og dens formand! "Livsstils sygdomme "!!!. Individuel forebyggelse uden indsigt i de bagved liggende livsvilkår og ulighed. Før i tiden vidste lægerne godt at fattigdom var en overvældende grund til sygdom og uhensigtsmæssig adfærd i forhold til fx . Druk, rygning , dårlig ernæring fysisk og psykisk vold i hjemmet etc.
Det vil også være godt hvis lægeforeningen udover at insistere på bekæmpelse af fattigdom og ulighed konkret ville insistere på vaccinationer, ordentlige tilbud ved udskrivning, effektiv rehabilitering og bedre medicintilskud. Det bedste forebyggelsinitiativ i årevis er forbud mod rygning på offentlige institutioner, men her flytter du bare forbruget over til et andet produkt. Plejehjemslægen derimod gavner uden tvivl, hvis vedkommende tager sit job alvorligt. Bedre samarbejde og reel hjælp på tværs i sundhedsvæsenet og tid til at tage vare på patienternes behov flere socialrådgivere. sundhedsplejersker, diætister etc. husk også det.
En aktiv kampagne for cykelfremme til de korte ture vil være fremmende for sundheden - gerne kombineret med et startgebyr for hver gang man tager bilen for de 2 km til købmanden.
Jens Jørn Pedersen
08. maj, 2023 - 09:51
Jeg skrev, at produktion er det vigtigste, og her kan man ikke læse ironien.
Det underlige er, at vort samfund og vel økonomiske system ikke kan se andre veje ud af reduktion af forbrug end øget produktion og forbrug.
Hele det økonomiske system styrer stadig efter det gamle mønster, hvor konkurrence og den hurtigste vinder.
Bankerne styrer efter det.
Jeg lærte af min smedemester, at vi ikke behøver mere! Vi har det vi skal have. Jeg opfordrede til ansættelse af en svend, da der var masser af arbejde, men svaret var ovenstående.